Systematisk arbejdsmiljøarbejde

af | okt 8, 2023 | Arbejdsliv, Arbejdsmiljøorganisationen, Arbejdsmiljøuddannelsen, Arbejdspladsvurdering

Ny bekendtgørelse samler regler om APV og AMO og styrker det systematiske arbejdsmiljøarbejde

En ny bekendtgørelse er trådt i kraft den 1. februar 2024 og samler reglerne om Arbejdspladsvurdering (APV) og Arbejdsmiljøorganisation (AMO) under én hat. Dette markerer en styrkelse af det systematiske arbejdsmiljøarbejde, som er en planlagt og struktureret tilgang til at håndtere arbejdsmiljøet i virksomheder. Samtidig ophæves bekendtgørelsen om samarbejde om sikkerhed og sundhed, og der er foretaget væsentlige ændringer i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse.

Hvorfor er et godt arbejdsmiljø vigtigt?

Et godt arbejdsmiljø er ikke blot et lovkrav, men en investering i virksomhedens succes. Systematisk arbejde med arbejdsmiljøet forebygger ulykker, reducerer sygefravær og øger medarbejdertilfredsheden. Det handler om at indsamle viden og arbejde forebyggende på flere niveauer – fra risikovurdering og sikkerhedsrundering til uddannelse af medarbejdere og ledelse i AMO.

Hvad indebærer systematisk arbejdsmiljøarbejde?

Det systematiske arbejdsmiljøarbejde omfatter blandt andet følgende elementer:

  • Risikovurdering: Identifikation og vurdering af risici på arbejdspladsen.
  • Arbejdspladsvurdering (APV): En løbende proces for at kortlægge og håndtere risici.
  • Arbejdsmiljøorganisation (AMO): Et samarbejde mellem arbejdsledere og valgte arbejdsmiljørepræsentanter om at forbedre arbejdsmiljøet.
  • Årlig arbejdsmiljødrøftelse: En fast årlig proces, hvor arbejdsmiljø og uddannelsesbehov drøftes.
  • Nærhedsprincippet: Sikrer, at AMO har tilstrækkeligt med medlemmer til at håndtere virksomhedens specifikke arbejdsmiljøbehov.
  • Arbejdsmiljøpolitikker: Et krav ved certificering.

Disse elementer bidrager til at forebygge arbejdsmiljøproblemer og forbedre sikkerheden og trivslen på arbejdspladsen.

Hvad er systematisk arbejdsmiljøarbejde i praksis?

Systematisk arbejdsmiljøarbejde handler om at planlægge, gennemføre og evaluere tiltag, der sikrer et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Det involverer risikovurderinger, arbejdspladsundersøgelser, træning af medarbejdere og løbende forbedringer.

Hvorfor er det vigtigt at arbejde systematisk med arbejdsmiljøet?

Der er flere fordele ved at arbejde systematisk med arbejdsmiljøet:

  • Færre ulykker: Identifikation og håndtering af risici forebygger ulykker og skader.
  • Lavere sygefravær: Et godt arbejdsmiljø reducerer sygefraværet og øger produktiviteten.
  • Større medarbejdertilfredshed: Medarbejdere, der føler sig trygge og godt tilpas, er mere motiverede og engagerede.
  • Forbedret virksomhedsomdømme: En god arbejdsmiljøprofil tiltrækker kunder og dygtige medarbejdere.

Metoder og værktøjer til systematisk arbejdsmiljøarbejde

Alle virksomheder bør etablere rutiner og metoder for systematisk arbejdsmiljøarbejde. Arbejdsmiljølovgivningen fremmer dette gennem kravet om APV. Virksomheder med høje ambitioner om en god arbejdsmiljøstandard anvender ofte yderligere metoder som:

  • Runderinger: Arbejdsmiljøgruppen foretager risikovurderinger og analyser.
  • Kontrolforanstaltninger: Løbende kontrol og overvågning af instruktioner, brugsanvisninger og personlige værnemidler.

Det er lige så vigtigt at følge op på arbejdsmiljøet som på virksomhedens økonomi – og det er ofte en god økonomisk investering.

Arbejdsmiljøledelse

Engageret ledelse er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Ledelsen skal prioritere sikkerhed og afsætte de nødvendige ressourcer. En god indsats resulterer i færre arbejdsulykker, mindre fravær, færre fejl og øget kvalitet. Det er en løbende proces, der kræver ledelsens synlighed og gennemslagskraft. Det anbefales at implementere forbedringer gradvist og sikre opfølgning.

Arbejdsmiljøledelsessystemer

Flere virksomheder implementerer arbejdsmiljøledelsessystemer for at styre arbejdsmiljøindsatsen. Disse systemer bidrager til:

  • Reduktion af arbejdsulykker og sygefravær.
  • Forbedring af arbejdsgange.
  • Øget tillid hos interessenter.
  • Effektiv ressourceudnyttelse.
  • Højere medarbejdertilfredshed.
  • Positiv prioritering fra myndighederne.

Målet med et arbejdsmiljøledelsessystem er typisk at:

  • Forbedre ressourceudnyttelsen og reducere omkostninger.
  • Forebygge og forhindre arbejdsmiljøproblemer.
  • Øge virksomhedens produktivitet.

Arbejdsmiljøledelse kan for eksempel foregå gennem:

  • Strategisk udvikling med visioner, mål og evaluering.
  • Samarbejde og møder mellem ledere og ansatte.
  • Aftaler om og gennemførelse af arbejdspladsudvikling (APU).

Arbejdsmiljøværktøjer

Der findes forskellige værktøjer til at understøtte arbejdsmiljøarbejdet:

  • Tjekskemaer til risikoanalyser, runderinger og undersøgelser.
  • Systematisk opdatering af informationer, instruktioner, brugsanvisninger og førstehjælpsudstyr.
  • Planer for sikkerhed og sundhed (krav i bygge/anlæg).
  • APV og udvikling af arbejdsmiljøledelsessystemer.

Der er også mulighed for at søge hjælp hos specialiserede firmaer og konsulenter.

Arbejdsmiljøcertificering

Certificering af arbejdsmiljøindsatsen dokumenterer et velfungerende arbejdsmiljø og giver et godt image. Det kan også medføre færre besøg fra Arbejdstilsynet. Certificering efter ISO 45001 viser, at virksomheden arbejder systematisk med arbejdsmiljøledelse og løbende forbedrer arbejdsmiljøet. Virksomheder kan certificeres efter danske ordninger eller den internationale standard ISO 45001.

Ulykkesforebyggelse

Ønsker du inspiration og viden til at nedsætte antallet af ulykker?
Desværre, er det ikke nok at sætte regler op for sikkerhed. Der skal også arbejdes systematisk med forebyggelse, og der skal skabes en god sikkerhedskultur.

Arbejdsulykker

Er du i tvivl om, hvornår en ulykke er en arbejdsulykke?
Arbejdstilsynet definerer en arbejdsulykke som en pludselig, uventet og skadevoldende hændelse på arbejdet, som medfører personskade.

Nærved ulykker

Systematisk arbejdsmiljøarbejde skaber tilfredse medarbejdere

Nærved ulykker, ofte kendt som “close calls” eller “near misses”, er hændelser, hvor en potentielt skadelig situation undgås, ofte gennem ren held. Disse hændelser tilbyder værdifulde lektioner i arbejdsmiljøet, idet de giver indsigt i potentielle risici, der kan føre til alvorlige ulykker, hvis de ikke håndteres korrekt.

7 gode råd til arbejdsmiljørepræsentant og arbejdsleder

af | nov 11, 2020 | Arbejdsleder, Arbejdsmiljøorganisationen, Arbejdsmiljørepræsentant

1. Tal med den forhenværende AMR eller arbejdsleder.

2. Få et overblik over arbejdsmiljøindsatser der hidtil været, og hvilke fremtidige initiativer, der står beskrevet i AMO´s handlingsplan.

3. AMOs struktur og opbygning – er der en særlig grund til, at den er udformet på denne måde eller skal I genoverveje denne opbygning?

4. Overvej hvad du vil bidrage med i AMO arbejdet.

5. Sørg for at etablere et godt samarbejde i AMO. I kan fx udarbejde et årshjul hvor i planlægger årets AMO-møder og andre arbejdsmiljøindsatser.

6. Indgå i netværk med andre arbejdsmiljørepræsentanter og/eller arbejdsledere

7. Hold dig opdateret om arbejdsmiljølovgivningen og vigtige emner inden for det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

Kilde: Arbejdstilsynet

Arbejdsmiljø-repræsentant (AMR)

En Arbejdsmiljørepræsentant skal først og fremmest stå til rådighed for sine kolleger. Kollegaerne skal kunne kontakte AMR enten telefonisk eller på arbejdspladsen.

AMO samarbejde for arbejdsledere

Arbejdslederen, der har den direkte ledelse af og tilsynet med arbejdet inden for arbejdsmiljøgruppens område, skal indgå i arbejdsmiljøgruppen. 

Arbejdsmiljø-organisationen

Arbejdsgiveren, de ansatte og arbejdsledere skal samarbejde om arbejdsmiljøet.

Har du spørgsmål?

Kontakt os

Sikker tilbagevenden på arbejde efter covid 19

af | apr 30, 2020 | Arbejdsmiljøorganisationen, Corona, Covid-19, Rådgivning, Sundhedsfaglig konsulenthjælp

Sikker tilbagevenden til arbejdspladsenefter covid-19 nedlukning

Arbejdsgivere bør gøre deres yderste for at sikre en sikker tilbagevenden på arbejdet. Ud over at etablere strenge rutiner for at undgå arbejdsrelaterede Covid-19-infektioner, bør virksomhederne gennemgå og opgradere virksomhedens samlede forebyggelse ved at supplere den eksisterende risikovurdering og gennemføre den nødvendige instruktion af personalet.

Konkret betyder det bl.a. at arbejdsgiverne bør sørge for at opgradere deres APV og på byggepladserne deres PSS, så de indeholder rutiner for hvordan man undgår smittespredning på arbejdspladsen og  angive hvilke konkrete forholdsregler man skal foretage sig i den forbindelse.

Arbejdsmiljøorganisationens rolle

Arbejdsmiljøorganisationen har en vigtig opgave med hjælpe  med at kortlægge, om der er risiko for, at medarbejdere kan blive udsat for smitte med Coronavirus (COVID-19) fra kolleger, borgere eller andre. Som arbejdsmiljørepræsentant kan du byde ind med din viden og inddrage dit bagland, så alle arbejder sammen om at iværksætte effektive foranstaltninger.

Hjælp dine kolleger med at kommunikere risici

Din rolle som arbejdsmiljørepræsentant/arbejdsleder i AMO er også  at videreformidle, når der bliver udarbejdet risikovurderinger og prioritering af arbejdsopgaver.

Udfordringen med Corona smitte er voldsom, og det kan være en svær situation at tackle – også for dig som arbejdsmiljørepræsentant.

Du har en betydningsfuld rolle, for du skal:

  • være synlig og hjælpe med at besvare spørgsmål fra dine kolleger
  • gå i dialog med din ledelse for at finde lokale løsninger på de problemstillinger, som Corona situationen giver
  • huske, at Arbejdsmiljøloven gælder, uanset at faren for Corona-smitte har skabt en ekstraordinær situation.

Det er også vigtigt, at ledelsen engagerer sig og tager føringen, da deres engagement i forhold til medarbejdernes sikkerhed og sundhed er afgørende for et succesrigt resultat,

En anden vigtig ting er, at alle betyder noget, og især at individets forebyggende adfærd er afgørende for, hvor vellykket bekæmpelse af pandemien er, og også når det gælder om at undgå ikke kun arbejdsrelaterede infektioner, men alle arbejdsskader.

Denne pandemi har afsløret alvorlige fejl og manglende beredskab, men giver os unikke muligheder for at sikre en mere sikker og sundere fremtid for vores arbejdspladser og samfund.

Vi rådgiver om sikker tilbagevenden til arbejdet efter Corona udbruddet 

Vi rådgiver virksomheder i forbindelse med planlægning af tilbagevenden til arbejdspladsen, efter Corona epidemien. Ud fra en gennemgang af virksomheden vil vi vurdere ud fra en sundhedsfaglig vinkel, hvilke forholdsregler der bør tages.

Vi screener din virksomhed

Formålet er at screene virksomheden inden medarbejderne vender tilbage efter hjemsendelse i forbindelse med Corona udbrud.

Med baggrund i screeningen gives anbefalinger til hvilke forholdsregler virksomheden bør tage for at minimere risikoen for Corona smitte på arbejdspladsen

Anbefalingerne vil leve op til myndighedernes krav og anbefalinger på det givne tidspunkt.

Fremgangsmåde

Vores konsulent(er) gennemgår virksomhedens lokaler på alle etager og giver mundtlig tilbagemelding med anbefalinger.

APV og PSS – opdateret med foranstaltninger der imødegår Coronasmitte og andre biologiske risikofaktorer

Vi kan også tilbyde at udarbejde en rapport og at opdatere jeres APV eller PSS, så den også indeholder forholdsregler ang. Coronasmitte.

Vi arbejder sammen med lægefaglige eksperter og  arbejdsmiljøkonsulenter, der sammen med jer kortlægger alle væsentlige risikofaktorer på jeres arbejdsplads.

Arbejdsmiljøgruppens task force: 

Eksperter på Corona – læger og arbejdsmiljøkonsulenter

Vores konsulenter har viden om indeklima, indretning, risikovurdering, hygiejne og infektioner. Dvs. vores taskforce består af lægefaglige og arbejdsmiljøfaglige rådgivere.

Har I brug for rådgivning?

Bestil tilbud

Hele arbejdsmiljøloven gælder stadig på byggepladser

af | apr 29, 2020 | Arbejdsleder, Arbejdsmiljøkoordinator, Arbejdsmiljøorganisationen, Bygge og anlæg, Corona, Covid-19, Ulykker på arbejdspladsen

Arbejdsmiljøloven gælder stadig – også i disse coronatider.  På byggepladser bør man sikre sig, at der ikke slækkes på afholdelse af sikkerhedsmøder og koordinators tilstedeværelse på byggepladserne. 

 Reglerne på byggepladser gælder stadig.  Det er stadig et krav at der skal afholdes sikkerhedsmøder mindst en gang hver 14. Dag. På byggepladser hvor to eller flere arbejdsgivere må forventes at være til stede samtidig, skal koordinator være personligt tilstede ved sikkerhedsrunderingen.

.Myndighederne opfordrer som bekendt til agtpågivenhed, og Arbejdstilsynet gennemfører en særlig indsats på byggepladserne.

Derfor bør sikkerhedsmøder ikke afholdes i eksempelvis skurvogne, hvis den anbefalede afstand mellem deltagerne ikke kan overholdes eller der er flere end 10 deltager. Sikkerhedsmøderne med bygherres arbejdsmiljøkoordinator kan istedet henlægges til større lokaler eller i det fri. Vil man undgå fysiske møder kan man i stedet afholde dem digitalt, som man jo også gør i stort omfang i andre brancher.

Man kan ifølge Arbejdstilsynets regler, ikke annullere koordinators sikkerheds aktiviteter på landets byggepladser. Vælger bygherre at opretholde aktiviteten på byggepladserne, er det med alt hvad det indebærer af overholdelse af lovgivningens krav, herunder koordinators personlige tilstedeværelse på byggepladsen.

Se uddrag af Arbejdstilsynets bekendtgørelse om Bygherres pligter:

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 117, Bygherres pligter

§ 16.  Stk. 3. Ordinære sikkerhedsmøder skal afholdes mindst en gang hver 14. dag. Ekstraordinære møder afholdes, hvis der indtræffer alvorligere ulykker, forgiftninger eller andre sundhedsskader eller tilløb hertil, samt når der i øvrigt er behov herfor.

§ 19. Bygherren skal sørge for, at koordinator fører en passende kontrol med, at koordineringen på byggepladsen fungerer efter hensigten, og at aftaler med arbejdsgiverne om fællesområderne, jf. § 13, og beslutninger på sikkerhedsmøderne, bliver overholdt. Dette skal bl.a. ske ved koordinators personlige tilstedeværelse på byggepladsen, herunder ved sikkerhedsrunderinger.

Stk. 2. Sikkerhedsrunderinger skal gennemføres mindst én gang hver 14. Dag.

Sommervarmen påvirker arbejdsmiljøet

af | jul 30, 2019 | Arbejdsliv, Indeklima

Hvor varmt må det være på arbejdspladsen?

I går kunne man i DR Nyheder hører om personale og patienter på Århus Universitetshospital, som sveder i sommervarmen, da der ikke er aircondition i bygningerne.
 
Sommervarmen er nok noget noget, som de fleste danskere i øjeblikket påvirket af, og tilbringer du dagene på et kontor eller en varm byggeplads, så har du måske overvejet, hvor varmt der egentlig må være før, at arbejdsgiver skal foretager ændringer på arbejdspladsen.

I følge arbejdsmiljøloven må “temperaturen under normale klima- og arbejdsforhold holdes på 20-22°C ved stillesiddende arbejde og må ikke overstige 25°C. Kan denne temperatur ikke holdes, selv ved normale udetemperaturer, bør det undersøges, hvad årsagen hertil kan være.” Så hvad gør I hvis temperaturen er forhøjet i sommermånederne og der måske ligefrem er hedebølge?

De 5 råd fra BFA Velfærd og Arbejdstilsynet

  1. Sørg for pauser – især hvis temperaturen er over 35 °C. Pauserne skal holdes i lokaler med lavere temperatur eller udendørs.
  2. Risikogrupper  (gravide, ældre og medarbejdere med hjerte- eller lungesygdomme) skal have længere pauser eller evt. fri
  3. Adgang til drikkevand
  4. Informér medarbejderne om hvordan de skal køle sig ned og undgå dehydrering
  5. Påklædning skal skærme for solen, hvis man arbejder ude og tøjet skal være let og åndbart.

Kilder:

indeklimaportalen.dk

https://amid.dk/regler/at-vejledninger/temperatur-arbejdsrum-faste-arbejdssteder-a-1-12/

EU lovgivning om kunstig intelligens på vej

af | apr 8, 2019 | Arbejdsliv, Lovgivning

EU varsler med ny lovgivning om kunstig intelligens, og har i den forbindelse udarbejdet en rapport om konsekvenserne for vores samfund, når den kunstige intelligens rykker ind på arbejdspladser og i privatlivet.

Arbejdsmiljøgruppen deltog i det forberedende arbejde repræsenteret af Henrik Schøneberg for nyligt ved udarbejdelsen af denne EU rapport omkring de samfundsmæssige konsekvenser af kunstig intelligens.

“Rapporten kommer til at udstikke kursen for EUs lovgivning indenfor kunstig intelligens, som er blevet beskrevet som menneskehedens måske mest skelsættende teknologiske frembringelse nogensinde“, siger Henrik Schøneberg.

Derfor er det vigtigt, at processen inddrager hele paletten af ekspertudtalelser, kritiske medier, interesseorganisationer og borgere som lever med de politiske beslutninger i det daglige. 

“Det står klart, at arbejdsmarkedet står overfor store forandringer i de kommende år som følge af automatisering med kunstig intelligens og udskiftning af ekspertsystemer. Det stiller krav til øget efteruddannelse og nye arbejdsmiljøregler” fastslår Henrik Schøneberg.

Du kan få medbestemmelse

Den færdige rapport om kunstig intelligens vil formentlig blive offentliggjort inden sommer. Henrik Schøneberg og Arbejdsmiljøgruppen vil informere om forløbet og invitere til borgermøder. På borgermødet kan du få indsigt i rapporten og komme med forslag til, hvordan vi indenfor EUs rammer kan udnytte de store potentialer, der er i kunstig intelligens, samtidig med at vi dæmper de risici, der er forbundet med teknologien, det være sig i forhold til datasikkerhed, skævvridning af demokratiske processer, arbejdsmiljø og meget mere.