Kemisk APV

Alle virksomheder der arbejder med farlige kemiske produkter skal lave en kemisk APV. Læs mere om de krav Arbejdstilsynet stiller til den og få hjælp og rådgivning hos Arbejdsmiljøgruppen. 

Den kemiske APV er helhedsorienteret. Arbejdstilsynet anbefaler nu, at man foretager den kemiske risikovurdering ud fra en bestemt arbejdsproces.

I én arbejdsproces kan du for eksempel rutinemæssigt bruge tre forskellige kemiske produkter. For at forenkle arbejdet og samtidig gøre det lettere for medarbejderen at overskue, laver du altså nu en kemisk risikovurdering, hvor du tager højde for alle disse tre produkter og hvordan de anvendes.

Det er her vigtigt, at du overvejer ALLE kilder til eksponering. To ufarlige produkter kan for eksempel reagere kemisk med hinanden og producere et farligt stof i en arbejdsproces. Et eksempel på dette er når kemikalier sammenblandes og danner en giftig gas. Farlige eksponeringer kan også skabes som direkte produkt af arbejdsprocessen, som for eksempel ved svejserøg.

Efter en grundig risikovurdering anbefaler du så foranstaltninger og personlige værnemidler ud fra de farligste kemikalier i arbejdsprocessen. Husk at dette skal være skriftligt og gøres tilgængeligt for medarbejderne. 

Kursus i Kemisk APV

 Er I i tvivl om, hvordan I skal lave jeres kemiske APV? På kurset i kemisk APV får du viden om de nye regler, og hvordan I skal omsætte dem til jeres arbejdsplads.

Læs mere om kursus i kemisk APV

 

Online kursus Kemisk APV

Få de nye regler om kemisk APV og hvordan I kan 

Rådgivning om Kemisk APV

Har I brug for kortlægning, risikovurdering og udarbejdelse af kemisk APV?

F.A.Q.

Hvad er en kemisk APV?

 Virksomheder der arbejder med kemi skal lave en kemisk APV, som en del af den almindelige APV. Den kemisk APV skal udarbejdes sammen med den almindelige APV, hvor der skal laves en risikovurdering af de enkelte stoffer. Samtidig stilles der krav om bedre instruktion af ansatte der arbejder med kemi, hvilket vi skriver mere om længere nede på siden. Vi gennemgår også de væsentligste punkter, som I skal være opmærksom på. De nye regler fremgår af bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer. Arbejdstilsynet har udgivet en vejledning om den kemiske APV (https://amid.dk/regler/at-vejledninger/arbejde-stoffer-materialer-c-1-3/),  som vi har sammenfattet nedenfor: 

 

Hvad vil det sige at den kemiske APV skal være “helhedsorienteret”? 

Arbejdstilsynet anbefaler nu, at man foretager den kemiske risikovurdering ud fra en bestemt arbejdsproces. I én arbejdsproces kan du for eksempel rutinemæssigt bruge tre forskellige kemiske produkter. For at forenkle arbejdet og samtidig gøre det lettere for medarbejderen at overskue, laver du altså nu en kemisk risikovurdering, hvor du tager højde for alle disse tre produkter og hvordan de anvendes.

Det er her vigtigt, at du overvejer ALLE kilder til eksponering. To ufarlige produkter kan for eksempel reagere kemisk med hinanden og producere et farligt stof i en arbejdsproces. Et eksempel på dette er når kemikalier sammenblandes og danner en giftig gas. Farlige eksponeringer kan også skabes som direkte produkt af arbejdsprocessen, som for eksempel ved svejserøg.

Efter en grundig risikovurdering anbefaler du så foranstaltninger og personlige værnemidler ud fra de farligste kemikalier i arbejdsprocessen. Husk at dette skal være skriftligt og gøres tilgængeligt for medarbejderne.

Hvordan håndteres kemikalier korrekt?

Kemikaliehåndtering kan starte med, at I tager stilling til disse spørgsmål:

Hvilke produkter anvender I? Hvor farlige er produkterne? Er der datablade for produkterne? Er der produkter der kan erstattes eller er der produkter vi ikke vil anvende?Vælg produkter med en lav MAL-kode, med neutral PH-værdi og miljømærkede produkter, hvis det er muligt.

Hvilke kemikalier kræver særlig uddannelse?

Der kræves en særlig uddannelse for at måtte arbejde med og anvende: Styren     ·      Asbest    ·      Asfalt    ·      Epoxy    ·      Isocyanat  Unge må ikke arbejde med stoffer mærket: Meget giftig, giftig, ætsende og eksplosiv

Hvordan skal I give instruktion til medarbejdere om brugen af kemikalier?

Den kemiske APV omfatter også en redegørelse for, hvordan I giver jeres ansatte instruktion i, hvordan kemikalierne skal benyttes. Arbejdstilsynet vil fremover fokusere mere på, at medarbejdere bliver instrueret ordentligt i sikker håndtering af farlige stoffer og materialer. Vil du undgå anmærkninger, når Arbejdstilsynet kommer på besøg, er det derfor vigtigt at du har styr på to ting: At du har sørget for en grundig, både mundtlig og skriftlig, instruktion i sikker anvendelse af kemikalier. At alle medarbejdere har adgang til sikkerhedsoplysningerne på skrift efter instruktionen. 

Hvad skal den kemiske APV indeholde?

Den kemiske risikovurdering skal være skriftlig og skal indeholde følgende 7 punkter:

  1. Stoffernes og materialernes farlige egenskaber
  2. Eksponeringsgrad, -type og -varighed
  3. Omstændighederne ved arbejdet med de farlige stoffer og materialer, herunder mængden
  4. Virkningen af forebyggende foranstaltninger, der er truffet eller skal træffes
  5. Erfaringer fra arbejdsmedicinske undersøgelser
  6. Arbejdstilsynets grænseværdier
  7. Leverandøroplysninger om sikkerhed og sundhed.

Hvis du ved udarbejdelse af den kemiske APV finder kemiske risici på din arbejdsplads, skal du tage det med i handlingsplanen for den almindelige APV. Den kemiske APV være skriftlig og gøres tilgængelig for de ansatte.  

Hvad er et sikkerhedsdatablad?

Det vigtigste værktøj i den kemiske apv er sikkerhedsdatabladene, der indeholder oplysninger om faremærkning og krav til foranstaltninger fx brug af værnemidler.  Hver gang jeres arbejdsplads anskaffer sig et nyt kemikalie, skal I indhente et sikkerhedsdatablad fra leverandøren af produktet.  Læs mere herunder:

Sikkerhedsdatablad

Leverandører af farlige kemiske stoffer og blandinger skal udarbejde sikkerhedsdatablade, der oplyser om det kemiske stof eller blandings egenskaber og farer. Sikkerhedsdatabladet skal desuden oplyse om de forholdsregler, man skal træffe, når man bruger stoffet eller blandingen. 

Det fremgår af REACH-forordningens artikel 31, hvornår der er krav om, at leverandøren skal udarbejde et sikkerhedsdatablad. Det er tilfældet, 

 

  • hvis et stof eller en blanding opfylder kriterierne for klassificering som farligt i henhold til CLP-forordningen (1272/2008), eller 

  • hvis et stof er persistent, bioakkumulerende og toksisk (PBT) eller meget persistent og meget bioakkumulerende (vPvB) i henhold til kriterierne i bilag XIII til REACH, eller 

  • hvis et stof er opført på listen over kandidater til eventuel godkendelse i henhold til artikel 59, stk. 1, i REACH af andre årsager. 

Derudover skal der udarbejdes sikkerhedsdatablade for blandinger, der ikke lever op til kriterierne for klassificering som farligt i henhold til CLP-forordningen, hvis de indeholder: 
 

  • mindst ét stof, der er farligt for menneskers sundhed eller for miljøet, i individuelle koncentrationer på ≥ 1 vægtprocent for ikke-gasformige blandinger og ≥ 0,2 volumenprocent for gasformige blandinger, eller 

  • mindst ét stof, der er kræftfremkaldende i kategori 2 eller reproduktionstoksisk i kategori 1A, 1B og 2, hudsensibiliserende i kategori 1, et stof, der kan give overfølsomhed ved indånding (luftvejsallergen) i kategori 1, eller som har virkninger på eller vi amning eller er persistent, bioakkumulerende og toksisk (PBT) i overensstemmelse med kriterierne i bilag XIII, eller meget persistent og meget bioakkumulerende (vPvB) i overensstemmelse med kriterierne i bilag XIII eller af andre grunde end de i litra a nævnte er blevet optaget på den liste, der oprettet i overensstemmelse med artikel 59, stk. 1, i en individuel koncentration på ≥ 0,1 vægtprocent for ikke-gasformige blandinger, eller 

  • et stof, hvor der er fastsat en EF-grænseværdi for eksponering i arbejdsmiljøet. 

Derudover skal leverandøren ifølge bekendtgørelsen om særlige pligter for fremstillere, leverandører og importører m.v. af stoffer og materialer efter lov om arbejdsmiljø udarbejde sikkerhedsdatablad, når blandinger, der indeholder 1 % eller mere (0,2 % for gasformige materialer) af et stof optaget med en grænseværdi i bekendtgørelsen om grænseværdier for stoffer og materialer. 

 

Sikkerhedsdatabladets form og indhold 

Det fremgår af REACH-forordningens bilag II, hvordan leverandøren skal udarbejde sikkerhedsdatabladet. Kravene til sikkerhedsdatabladet er fastsat i bilaget og det skal indeholde alle 16 punkter. 

Leverandøren skal ved salg af stoffet eller blandingen til et andet EU-land sørge for, at sikkerhedsdatabladet er på det pågældende lands sprog. Sikkerhedsdatablade skal derfor være på dansk for stoffer og blandinger, der sælges i eller til Danmark. 

 

Sikkerhedsdatablad skal indeholde de nationale regler, der gælder i det pågældende EU-land under punkt 15.De danske regler om bl.a. arbejdsmiljø skal derfor oplyses, som fx MAL-koder, Produktregistreringsnummer (PR nr.), særlige bestemmelser i kræftbekendtgørelsen, begrænsninger for unge, særlige uddannelseskrav og anden dansk arbejdsmiljøregulering. 

Leverandører af visse stoffer skal levere et eksponeringsscenarie sammen med sikkerhedsdatabladet. Læs mere om eksponeringsscenarier. 

 
 

Levering af sikkerhedsdatablade 

Leverandører af farlige stoffer og blandinger skal levere et sikkerhedsdatablad for deres produkt til deres kunder samtidig med første levering af produktet. 

Levering af sikkerhedsdatablade skal ske gennem en aktiv handling fra leverandørens side og ikke blot på anmodning fra kunden. 

 

Sikkerhedsdatabladet kan leveres på følgende måder: 

  • I papirformat 

  • Vedhæftet en e-mail som fx PDF-fil 

  • Ved direkte link til sikkerhedsdatabladet på fx leverandørens hjemmeside, såfremt kunden ønsker at få leveret sikkerhedsdatabladet på denne måde. 

 

Vælger leverandør og kunde at aftale, at levering af sikkerhedsdatablade sker ved direkte link til sikkerhedsdatabladet, bør leverandør og kunde være opmærksomme på, at: 

Links må ikke være midlertidige, med mindre der gøres tydeligt opmærksom på udløbsdato på linket. 

Ved en opdatering af sikkerhedsdatabladet efter REACH art. 31, stk. 9 skal leverandøren sende et link til det opdaterede sikkerhedsdatablad til kunden, hvis produktet senest er leveret inden for et år. 

 

Virksomheden skal downloade sikkerhedsdatabladet til sit eget IT-system, da arbejdsgiveren er forpligtet til at opbevare sikkerhedsdatabladet tilgængeligt for sine medarbejdere, og  sikkerhedsdatabladet skal opbevares i 10 år efter sidste anvendelse af produktet. 

 
 

Levering af sikkerhedsdatablade fra butikker: 

Salgssteder som fx byggemarkeder og trælasthandler, hvor der sælges til både privat og erhvervsmæssig brug, skal have en samling af sikkerhedsdatablade tilgængelige, så disse kan kopieres og medleveres ved salg til erhvervskunder eller eftersendes pr. e-mail fx med fakturaen. 

På salgssteder som fx supermarkeder og farvehandlere, der hovedsagelig sælger produkter til privat brug, skal salgsstedet kunne fremskaffe og eftersende et sikkerhedsdatablad, såfremt en erhvervskunde spørger efter det. 

 

Har du spørgsmål?