Lov om arbejdsmiljø

Her kan du læse om arbejdsmiljølovens formål, opbygning og hvem der har ansvaret for arbejdsmiljøet på arbejdspladsen. Du kan desuden også få svar på hvordan I kan overholde loven.

Arbejdsmiljølovens formål

Den nuværende arbejdsmiljølov blev vedtaget i 2019.  Loven er en rammelov, og udfyldes og fortolkes gennem Bekendtgørelser, AT-Vejledninger og AT-meddelelser. En vigtig forudsætning i arbejdsmiljøloven er, at det er virksomhedens ansvar at kende arbejdsmiljøloven. Arbejdsgivere, ledere og ansatte skal følge arbejdsmiljøloven og bekendtgørelserne. Det er strafbart ikke at følge arbejdsmiljøloven og bekendtgørelserne, og overtrædelser kan føre til bøder eller fængsel. Alle arbejdspladser skal følge arbejdsmiljølovgivningen. Selve loven hedder Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse  nr. 1084 af 19/09/2017. Offentliggørelsesdato: 22-09-2017

 Den er vedtaget af Folketinget og indeholder bindinger under strafansvar for borgere, arbejdsgivere og arbejdstagere.

Formålsbestemmelsen i loven fastslår, at det skal være både sikkert og sundt at gå på arbejde, og at arbejdet skal tilrettelægges så det følger den sociale og tekniske udvikling i samfundet. Problemer med arbejdsmiljøet skal løses af virksomheden med vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet.

Arbejdsmiljølovens opbygning

Arbejdsmiljølovgivningen (inklusiv lov om arbejdsmiljø) indeholder arbejdsmiljøregler, der skal overholdes i virksomhederne

  • Arbejdsmiljøloven er en rammelov
  • Bekendtgørelser, uddyber og præciserer reglerne i loven
  • AT-vejledninger angiver god praksis.

Arbejdsmiljøloven er en rammelov

Arbejdsmiljøloven er en rammelov, der indeholder krav til arbejdsmiljøet, som skal overholdes på alle danske arbejdspladser. I formålsparagraffen i arbejdsmiljøloven hedder det, at målet er at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet.

Fortolkningen og vurderingen af arbejdsmiljøet er afhængig af den samfundsmæssige og sociale udvikling. Loven suppleres desuden løbende med bekendtgørelser, der mere detaljeret fortæller, hvordan lovens mål kan opfyldes på forskellige arbejdsmiljøområder.

Hovedbekendtgørelserne

En mere detaljeret beskrivelse af kravene til arbejdsmiljøet findes i bekendtgørelserne. Hovedbekendtgørelserne er allerede angivet i i arbejdsmiljølovens kapital 5, 6, 7 og 8. Det drejer sig om bekendtgørelsen om arbejdets udførelse, bekendtgørelsen om arbejdsstedets indretning, bekendtgørelsen om stoffer og materialer samt bekendtgørelsen om tekniske hjælpemidler. Under disse bekendtgørelser er der en række mere specifikke bekendtgørelser som fx asbestbekendtgørelsen, bekendtgørelsen om børn og unges arbejde, støjbekendtgørelsen, bekendtgørelsen om anvendelse af tekniske hjælpemidler og bekendtgørelsen om brug af personlige værnemidler.

AT-vejledninger

AT-vejledninger er udarbejdet af Arbejdstilsynet. De giver retningslinjer for, hvordan reglerne i arbejdsmiljøloven og bekendtgørelserne skal  forstås og hvad virksomhederne i  praksis skal gøre for at  opfyldelsen af arbejdsmiljølovgivningens krav.  Vejledningerne orienterer og anbefaler, men er ikke bindende for virksomhederne,  Følger man vejledningerne er man som virksomhed godt dækket ind, selv om man kan vælge en anden metode, der er lige så forsvarlig. 

EU direktiver

En meget stor del af de danske arbejdsmiljøregler stammer fra EU. En lang række direktiver om arbejdstid, børns og unges arbejde, APV, gravide og ammende mv. er vedtaget i EU. Disse direktiver er implementeret – skrevet ind – i dansk lovgivning. Rammedirektivet  er fundamentet i den europæiske arbejdsmiljølovgivning og dækker et bredt område.

 

 

Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet?

Arbejdsmiljøet er arbejdsgiverens ansvar

Det er arbejdsgiverens ansvar, at arbejdsforholdene i virksomheden er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Det betyder, at det er arbejdsgiverens ansvar, at de ansatte arbejder under sikre og sunde forhold. Det kaldes også for arbejdsgiverens objektive ansvar, der indebærer, at arbejdsgiveren kan pålægges en straf for de handlinger, de ansatte udfører, selvom arbejdsgiveren ikke er vidende om forholdene. Arbejdsgiveren har pligt til at instruere sine ansatte om sikker og sund adfærd og til at følge op på instruktionen.

Hvis medarbejderen bevidst tilsidesætter arbejdsgiverens instruktion eller på egen hånd handler uforsvarligt, kan medarbejderen også idømmes en straf. Typiske eksempler er medarbejdere, der ikke anvender personlige værnemidler, som fx hjelm eller sikkerhedssko, eller medarbejdere, der fjerner en sikkerhedsanordning fra en maskine eller et rækværk på et stillads

Samarbejde om arbejdsmiljøet i arbejdsmiljøorganisationen

Arbejdsmiljøorganisationen er virksomhedens vigtigste redskab til at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø. I AMO mødes arbejdsgiverens med arbejdsmiljørepræsentanten og arbejdslederen. Arbejdsmiljøorganisationen skal støtte og hjælpe arbejdsgiveren med at løse strategiske og operationelle arbejdsmiljøproblemer.

Arbejdsmiljøarbejdet i den enkelte virksomhed skal varetages gennem et samarbejde mellem arbejdsgiveren, arbejdslederne og de ansatte. I virksomheder med ti eller flere ansatte skal samarbejdet foregå i en arbejdsmiljøorganisation, der sammensættes af repræsentanter for de ansatte (arbejdsmiljørepræsentanter) og ledelsen (arbejdsleder).

Arbejdstilsynet og parterne

Arbejdstilsynet, hvis opgave er at sikre, at arbejdsmiljøloven overholdes, har særlig stor betydning. Arbejdstilsynet har  en vigtig rolle i at hjælpe og vejlede virksomheden om, hvordan den kan overholde loven. Branchefællesskaberne  (BFA) hjælper virksomhederne med at løse nogle af branchernes alvorlige og udbredte problemer ved at lave vejledninger, konferencer og uddannelse.

De fem BrancheFællesskaber for Arbejdsmiljø (BFA) består af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter.

Arbejdsmiljøloven dækker også forskning i arbejdsmiljø. I loven er Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs opgaver og finansiering beskrevet.

Beskæftigelsesministeren har beføjelser til hele tiden at udvide loven med bekendtgørelser. Større reformer vedtages i Folketinget. Det er senest sket i 2019, hvor der skete gennemgribende ændringer af arbejdsmiljøloven.

Arbejdsmiljøreglerne er nærmere beskrevet i de vejledninger, som Arbejdstilsynet udgiver, og de branchevejledninger, som branchearbejdsmiljørådene udgiver. Virksomhederne kan bruge vejledningerne, når de skal forebygge og løse konkrete arbejdsmiljøproblemer. Vejledningerne er ikke bindende, men hvis man følger dem kan man være nogenlunde sikker på at man lever op til lovgivningens krav. 

 

Hvem er omfattet af arbejdsmiljøloven?

Hele loven omfatter arbejde for en arbejdsgiver. Dele af loven omfatter også arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver, men hvor der er en åbenlys ulykkes- eller sundhedsrisiko. Det drejer sig eksempelvis om arbejde med maskiner eller arbejde med farlige kemikalier. Studerende og skoleelever er omfattet af denne del af loven. 

Almindelige borgere, der har adgang til risikofyldte arbejdspladser, er også omfattet af arbejdsmiljølovens sikkerhedsregler.

Arbejdsmiljøloven omfatter arbejde på landjorden og offshore – ikke luftfart og søfart – kun når der er tale om lastning og aflæsning.  Luftfart og søfart er reguleret af andre myndigheder.

 

Fem krav til virksomheder for at overholde arbejdsmiljøloven?

Det er virksomhedens ansvar at vælge, hvad der skal gøres og gennemføres, for at arbejdsmiljølovgivningens regler overholdes. Arbejdstilsynet har beskrevet fem krav til virksomhedernes indsats. De fem krav kaldes virksomhedens egenindsats:

  1. Samarbejde om sikkerhed og sundhed med vægt på den indsats arbejdsmiljøorganisationen kan yde
  2. Udarbejdelse af APV
  3. Oplæring og instruktion af medarbejdere
  4. Brugsanvisninger for stoffer og materialer (APB)
  5. Gennemførelse af lovpligtige eftersyn

 

Ny arbejdsmiljølov 

 

Lige inden jul vedtog folketinget en ny lov om arbejdsmiljø der trådte i kraft den 27.12.2019.  Loven er en konsekvens af den brede politiske aftale fra april 2019 om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats, 

Der er tilført 460 millioner kroner for perioden 2020-22 til et bedre arbejdsmiljø.

Med aftalen vil der også komme øget fokus på det psykiske arbejdsmiljø, som for første gang får sin egen bekendtgørelse. Det vil gøre reglerne tydeligere for både arbejdstagere og arbejdsgivere. Bekendtgørelsen samler mange af de regler, der før har været spredt i forskellige vejledninger og giver et bedre overblik over de krav bl.a. Arbejdstilsynet stiller til det psykiske arbejdsmiljø. Bekendtgørelsen er en del af den arbejdsmiljøaftale, som et bredt flertal i Folketinget blev enige om i april sidste år.

Der vil også blive ryddet op i andre gamle regler og vejledninger inden for hele arbejdsmiljøområdet, så det bliver lettere for den enkelte virksomhed at styrke arbejdsmiljøet. 

Lovforslaget indeholder blandt andet ændringer af arbejdsmiljøloven på følgende områder:

  • Der skal laves konkrete måltal for arbejdsmiljøindsatsen på brancheniveau.
  • Der indføres mulighed for aftaler om forbedring af arbejdsmiljøet.
  • Rådgivningspåbud ændres til kompetencepåbud, så det tager højde for virksomhedernes forskellige behov for kompetenceopbygning.
  • Reglerne gøres mere tydelige og klare.
  • Ministeren bemyndiges til at indføre gebyr for skærpet tilsyn.
  • Bøder ved alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljøloven skærpes.
  • Grundbøden for materielle overtrædelser af arbejdsmiljøloven forhøjes.

De nye ændringer af loven kan hentes på Retsinformations hjemmeside

Skal du på arbejdsmiljøkursus?

Suppleringskursus: Ny arbejdsmiljølov

4 timer

Tilstedeværelseskursus hvor du møder deltagere fra andre virksomheder. Kurser i hele landet.

Læs mere

Online Arbejdsmiljøuddannelse 

(22 timer)

Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse kan også tages online.

Læs mere

OSH Course

(22 hours)

Take the mandatory health and safety course in English

View Details

Tilmeld til dig vores nyhedsbrev

Få hver måned vores tilbud og inspiration til et godt arbejdsmiljø