Kemisk risikovurdering kaldes også for en Kemisk APV
En kemisk risikovurdering er et lovpligtigt værktøj, der skal sikre, at virksomheder systematisk vurderer og forebygger de risici, der kan opstå ved arbejde med kemikalier. En korrekt udarbejdet kemisk risikovurdering er afgørende for at beskytte medarbejdernes sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.
Alle virksomheder, der håndterer, opbevarer eller bruger kemikalier i deres daglige drift, er forpligtede til at udarbejde en kemisk risikovurdering. Dette gælder både for industrivirksomheder, landbrug, håndværksfag og kontormiljøer, hvor der kan forekomme kemikalier såsom rengøringsmidler, lim, maling eller opløsningsmidler.
Formålet med en kemisk risikovurdering er at identificere potentielle farer, vurdere risikoen ved arbejdet med kemikalier og iværksætte forebyggende foranstaltninger for at sikre et trygt og sundt arbejdsmiljø. En grundig kemisk risikovurdering giver desuden virksomheden mulighed for at prioritere indsatsen og implementere effektive sikkerhedsprocedurer.
På vores kursus i kemisk risikovurdering (Kemisk APV) får du den nødvendige viden og de praktiske værktøjer til at udarbejde en kemisk risikovurdering, der lever op til lovkravene. Kurset er relevant for både arbejdsmiljørepræsentanter, ledere og medarbejdere, der har ansvar for kemikaliehåndtering i virksomheden.
Kursus indhold
På dette kursus får du et overblik over de nye regler og hvordan din virksomhed kan udarbejde en risikovurdering, der overholder lovkravene. Du bliver præsenteret for en risikovurderingsmodel, der er både simpel og let at anvende i praksis. Vi gennemgår reglerne og viser eksempler på, hvordan de kan imødekommes. Vi giver eksempler på, hvilke muligheder lovændringen giver virksomhederne for at skabe en effektiv forebyggelse af udsættelse for farlige og udbredte kemikalier.
Kemisk risikovurdering kursus formål
Kurset henvender sig til alle, der vil vide hvad de nye regler indebærer, og hvad I kan gøre på jeres virksomhed for at forebygge udsættelse for farlige kemikalier.
Desuden får du redskaber til at foretage en risikovurdering af kemien, og de kemiske processer, der er i en virksomhed.
Bemærk: Fra 1. januar 2025 er der kommet nye regler på asbestområdet, hvor nogle arbejdsopgaver nu er autorisationskrævende. Vi gennemgår de nye regler på fremmøde holdet og ved firmakurser. Ønskes asbest rådgivning, tilbyder vi også dette.
Få et værktøj til at få styr på kemien
Giver virksomheden mulighed for at prioritere og simplificere sin indsats på kemiområdet. Den kemiske risikovurdering fungerer som en handleplan for, hvad man skal gøre ved kemien på virksomheden.
Fremmøde hold
Varighed: 3 timer
Undervisningen veksler mellem teori, lovgivning og cases fra undervisers rådgivningspraksis.
Online kursus
Varighed: 3 timer
På online kurset bliver det samme materiale gennemgået, men her skal du gennemgå en række moduler og besvare en mindre afsluttende opgave for at bestå kurset.
Firmakursus
Vi tilbyder at sende en underviser ud til firmaet, for at gennemgå jeres kemiske risikovurdering.
F.A.Q om Kemisk risikovurdering (Kemisk APV)
Hvad er en kemisk risikovurdering?
Virksomheder der arbejder med kemi skal lave en risikovurdering, hvor der skal laves en risikovurdering af de enkelte kemiske produkter og materialer. Samtidig stilles der krav om bedre instruktion af ansatte der arbejder med kemi, hvilket vi skriver mere om længere nede på siden.
Se Arbejdstilsynets vejledning om den kemiske risikovurdering
Hvilke virksomheder skal udarbejde en kemisk risikovurdering?
Hovedformålet med den kemiske risikovurdering, er at foretage en vurdering ud fra en bestemt arbejdsproces.
I én arbejdsproces kan du for eksempel rutinemæssigt bruge tre forskellige kemiske produkter. For at forenkle arbejdet og samtidig gøre det lettere for medarbejderen at overskue, laver du altså nu en kemisk risikovurdering, hvor du tager højde for alle disse tre produkter og hvordan de anvendes.
Det er her vigtigt, at du overvejer ALLE kilder til eksponering. To ufarlige produkter kan for eksempel reagere kemisk med hinanden og producere et farligt stof i en arbejdsproces. Et eksempel på dette er når kemikalier sammenblandes og danner en giftig gas. Farlige eksponeringer kan også skabes som direkte produkt af arbejdsprocessen, som for eksempel ved svejserøg.
Efter en grundig risikovurdering anbefaler du så foranstaltninger og personlige værnemidler ud fra de farligste kemikalier i arbejdsprocessen. Husk at dette skal være skriftligt og gøres tilgængeligt for medarbejderne.
Hvad vil det sige at vurderingen skal være "helhedsorienteret"?
Hovedformålet med den kemiske risikovurdering, er at foretage en vurdering ud fra en bestemt arbejdsproces.
I én arbejdsproces kan du for eksempel rutinemæssigt bruge tre forskellige kemiske produkter. For at forenkle arbejdet og samtidig gøre det lettere for medarbejderen at overskue, laver du altså nu en kemisk risikovurdering, hvor du tager højde for alle disse tre produkter og hvordan de anvendes.
Det er her vigtigt, at du overvejer ALLE kilder til eksponering. To ufarlige produkter kan for eksempel reagere kemisk med hinanden og producere et farligt stof i en arbejdsproces. Et eksempel på dette er når kemikalier sammenblandes og danner en giftig gas. Farlige eksponeringer kan også skabes som direkte produkt af arbejdsprocessen, som for eksempel ved svejserøg.
Efter en grundig risikovurdering anbefaler du så foranstaltninger og personlige værnemidler ud fra de farligste kemikalier i arbejdsprocessen. Husk at dette skal være skriftligt og gøres tilgængeligt for medarbejderne.
Hvordan håndteres kemikalier korrekt?
- Hvilke produkter anvender I?
- Hvor farlige er produkterne?
- Er der datablade for produkterne?
- Er der produkter der kan erstattes eller er der produkter vi ikke vil anvende?
Vælg produkter med en lav MAL-kode, med neutral PH-værdi og miljømærkede produkter, hvis det er muligt.
Hvilke kemikalier kræver særlig uddannelse?
Der kræves en særlig uddannelse for at måtte arbejde med og anvende:
- Styren
- Asbest
- Asfalt
- Epoxy
- Isocyanat
Unge må ikke arbejde med stoffer mærket: Meget giftig, giftig, ætsende og eksplosiv
Hvordan skal I give instruktion til medarbejdere om brugen af kemikalier?
Den kemiske risikovurdering omfatter også en redegørelse for, hvordan I giver jeres ansatte instruktion i, hvordan kemikalierne skal benyttes. Arbejdstilsynet vil fremover fokusere mere på, at medarbejdere bliver instrueret ordentligt i sikker håndtering af farlige stoffer og materialer. Vil du undgå anmærkninger, når Arbejdstilsynet kommer på besøg, er det derfor vigtigt at du har styr på to ting:
- At du har sørget for en grundig, både mundtlig og skriftlig, instruktion i sikker anvendelse af kemikalier.
- At alle medarbejdere har adgang til sikkerhedsoplysningerne på skrift efter instruktionen.
Hvad skal den kemiske risikovurdering (Kemiske APV) indeholde?
Den kemiske risikovurdering skal være skriftlig og skal indeholde følgende 7 punkter:
- Stoffernes og materialernes farlige egenskaber, herunder om der kan findes mindre skadelige alternativer
- Eksponeringsgrad, -type og -varighed
- Omstændighederne ved arbejdet med de farlige stoffer og materialer, herunder mængden
- Virkningen af forebyggende foranstaltninger, der er truffet eller skal træffes
- Erfaringer fra arbejdsmedicinske undersøgelser
- Arbejdstilsynets grænseværdier
- Leverandøroplysninger om sikkerhed og sundhed.
Hvis du ved udarbejdelsen finder kemiske risici på din arbejdsplads, skal du tage det med i handlingsplanen for den almindelige APV.
Den kemiske risikovurdering være skriftlig og gøres tilgængelig for de ansatte.
Hvad er et sikkerhedsdatablad?
Det vigtigste værktøj i den kemiske risikovurdering er sikkerhedsdatabladene, der indeholder oplysninger om faremærkning og krav til foranstaltninger fx brug af værnemidler. Hver gang jeres arbejdsplads anskaffer sig et nyt kemikalie, skal I indhente et sikkerhedsdatablad fra leverandøren af produktet.
Leverandører af farlige kemiske stoffer og blandinger skal udarbejde sikkerhedsdatablade, der oplyser om det kemiske stof eller blandings egenskaber og farer. Sikkerhedsdatabladet skal desuden oplyse om de forholdsregler, man skal træffe, når man bruger stoffet eller blandingen.
Det fremgår af REACH-forordningens artikel 31, hvornår der er krav om, at leverandøren skal udarbejde et sikkerhedsdatablad.
Det er tilfældet hvis:
- et stof eller en blanding opfylder kriterierne for klassificering som farligt i henhold til CLP-forordningen (1272/2008), eller
- et stof er persistent, bioakkumulerende og toksisk (PBT) eller meget persistent og meget bioakkumulerende (vPvB) i henhold til kriterierne i bilag XIII til REACH, eller
- et stof er opført på listen over kandidater til eventuel godkendelse i henhold til artikel 59, stk. 1, i REACH af andre årsager.
Derudover skal der udarbejdes sikkerhedsdatablade for blandinger, der ikke lever op til kriterierne for klassificering som farligt i henhold til CLP-forordningen, hvis de indeholder:
- mindst ét stof, der er farligt for menneskers sundhed eller for miljøet, i individuelle koncentrationer på ≥ 1 vægtprocent for ikke-gasformige blandinger og ≥ 0,2 volumenprocent for gasformige blandinger, eller
- mindst ét stof, der er kræftfremkaldende i kategori 2 eller reproduktionstoksisk i kategori 1A, 1B og 2, hudsensibiliserende i kategori 1, et stof, der kan give overfølsomhed ved indånding (luftvejsallergen) i kategori 1, eller som har virkninger på eller vi amning eller er persistent, bioakkumulerende og toksisk (PBT) i overensstemmelse med kriterierne i bilag XIII, eller meget persistent og meget bioakkumulerende (vPvB) i overensstemmelse med kriterierne i bilag XIII eller af andre grunde end de i litra a nævnte er blevet optaget på den liste, der oprettet i overensstemmelse med artikel 59, stk. 1, i en individuel koncentration på ≥ 0,1 vægtprocent for ikke-gasformige blandinger, eller
- et stof, hvor der er fastsat en EF-grænseværdi for eksponering i arbejdsmiljøet.
Derudover skal leverandøren ifølge bekendtgørelsen om særlige pligter for fremstillere, leverandører og importører m.v. af stoffer og materialer efter lov om arbejdsmiljø udarbejde sikkerhedsdatablad, når blandinger, der indeholder 1 % eller mere (0,2 % for gasformige materialer) af et stof optaget med en grænseværdi i bekendtgørelsen om grænseværdier for stoffer og materialer. Du kan med fordel tage et kig på alle vores arbejdsmiljøuddannelser.
Sikkerhedsdatabladets form og indhold
Det fremgår af REACH-forordningens bilag II, hvordan leverandøren skal udarbejde sikkerhedsdatabladet. Kravene til sikkerhedsdatabladet er fastsat i bilaget og det skal indeholde alle 16 punkter.
Leverandøren skal ved salg af stoffet eller blandingen til et andet EU-land sørge for, at sikkerhedsdatabladet er på det pågældende lands sprog. Sikkerhedsdatablade skal derfor være på dansk for stoffer og blandinger, der sælges i eller til Danmark.
Sikkerhedsdatablad skal indeholde de nationale regler, der gælder i det pågældende EU-land under punkt 15. De danske regler om bl.a. arbejdsmiljø skal derfor oplyses, som fx MAL-koder, Produktregistreringsnummer (PR nr.), særlige bestemmelser i kræftbekendtgørelsen, begrænsninger for unge, særlige uddannelseskrav og anden dansk arbejdsmiljøregulering.
Leverandører af visse stoffer skal levere et eksponeringsscenarie sammen med sikkerhedsdatabladet.
Levering af sikkerhedsdatablade
Leverandører af farlige stoffer og blandinger skal levere et sikkerhedsdatablad for deres produkt til deres kunder samtidig med første levering af produktet.
Levering af sikkerhedsdatablade skal ske gennem en aktiv handling fra leverandørens side og ikke blot på anmodning fra kunden.
Sikkerhedsdatabladet kan leveres på følgende måder:
- I papirformat
- Vedhæftet en e-mail som fx PDF-fil
- Ved direkte link til sikkerhedsdatabladet på fx leverandørens hjemmeside, såfremt kunden ønsker at få leveret sikkerhedsdatabladet på denne måde.
Vælger leverandør og kunde at aftale, at levering af sikkerhedsdatablade sker ved direkte link til sikkerhedsdatabladet, bør leverandør og kunde være opmærksomme på, at:
Links må ikke være midlertidige, med mindre der gøres tydeligt opmærksom på udløbsdato på linket.
Ved en opdatering af sikkerhedsdatabladet efter REACH art. 31, stk. 9 skal leverandøren sende et link til det opdaterede sikkerhedsdatablad til kunden, hvis produktet senest er leveret inden for et år.
Virksomheden skal downloade sikkerhedsdatabladet til sit eget IT-system, da arbejdsgiveren er forpligtet til at opbevare sikkerhedsdatabladet tilgængeligt for sine medarbejdere, og sikkerhedsdatabladet skal opbevares i 10 år efter sidste anvendelse af produktet.
Levering af sikkerhedsdatablade fra butikker:
Salgssteder som fx byggemarkeder og trælasthandler, hvor der sælges til både privat og erhvervsmæssig brug, skal have en samling af sikkerhedsdatablade tilgængelige, så disse kan kopieres og medleveres ved salg til erhvervskunder eller eftersendes pr. e-mail fx med fakturaen.
På salgssteder som fx supermarkeder og farvehandlere, der hovedsagelig sælger produkter til privat brug, skal salgsstedet kunne fremskaffe og eftersende et sikkerhedsdatablad, såfremt en erhvervskunde spørger efter det.