7 gode råd til arbejdsmiljørepræsentant og arbejdsleder

af | nov 11, 2020 | Arbejdsleder, Arbejdsmiljøorganisationen, Arbejdsmiljørepræsentant

Er du ny i AMO?

1. Tal med den forhenværende AMR eller arbejdsleder.

2. Få et overblik over arbejdsmiljøindsatser der hidtil været, og hvilke fremtidige initiativer, der står beskrevet i AMO´s handlingsplan. 

3. AMOs struktur og opbygning – er der en særlig grund til, at den er udformet på denne måde eller skal I genoverveje denne opbygning?

4. Overvej hvad du vil bidrage med i AMO arbejdet.

5. Sørg for at etablere et godt samarbejde i AMO. I kan fx udarbejde et årshjul hvor i planlægger årets AMO-møder og andre arbejdsmiljøindsatser.

6. Indgå i netværk med andre arbejdsmiljørepræsentanter og/eller arbejdsledere

7. Hold dig opdateret om arbejdsmiljølovgivningen og vigtige emner inden for det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

Kilde: Arbejdstilsynet

N

Læs mere om AMR

N

Læs mere om arbejdslederen

N

Læs om arbejdsmiljøorganisationen

Har du spørgsmål?

Kontakt os

Hvem er din arbejdsmiljørepræsentant?

af | jul 12, 2018 | Arbejdsmiljøorganisationen, Arbejdsmiljørepræsentant

Alle skal kende deres arbejdsmiljørepræsentant

Henriette Mabeck er projektleder for en indsats, på en større offentlig virksomhed, der skal fremme kendskabet til egen arbejdsmiljørepræsentant. Hendes forslag til løsninger er:
Arbejdsmiljørepræsentanten  hilser personligt på alle nye medarbejdere, Der opsættes opslag centrale steder med navne og billeder på medarbejdere i arbejdsmiljøgruppen.

Vigtigt at kende sin arbejdsmiljørepræsentant 

Da Henriette selv startede på virksomheden for ca. et år siden, fik hun ikke introduktion til, hvem der var arbejdsmiljørepræsentant (AMR). I forbindelse med et projekt, hvor hun ønskede at interviewe AMR spurgte hun forskellige medarbejdere, hvem jeg skulle kontakte. Det gik op for hende, at en stor del af medarbejderne ikke viste, hvem der var AMR. Hun har siden da spurgt nye og nyere medarbejdere fra forskellige afdelinger i virksomheden, hvem der er AMR. Disse eksplorative interview har afsløret et generelt manglende kendskab til AMR i virksomheden.

Alle skal kende deres arbejdsmiljørepræsentant.

Henriette har derfor sat sig for at sikre: at alle medarbejdere  ved, hvem der er deres arbejdsmiljørepræsentant. Hun tog problemstillingen op i arbejdsmiljøgruppen. Ledelsesrepræsentanten mente, at der var en instruks i forbindelse med oplæring, hvor der står at lederen skal informere om AMR. Lederen måtte erkende, at praksis viser, at dette ikke sker i alle tilfælde, og at der er behov for en ny mere proaktiv tilgang. Da det område hun er AMR for, primært er kontorarbejde, er ergonomi og psykisk arbejdsmiljø nogle af de væsentligste risici. Ergonomiproblemer er relativ let at identificere visuelt, men psykisk arbejdsmiljø er svært at identificere, uden medarbejderne gør opmærksom på udfordringer og problemer. Det er derfor særlig vigtigt, at medarbejdere indenfor kontoropgaver  har kendskab til AMR, så de kan kontakte AMR, hvis de oplever belastninger indenfor det psykiske arbejdsmiljø eksempelvis; Stor arbejdsmængde, tidspres eller høje følelsesmæssige belastninger. Servicemedarbejdere der sidder i receptionen kan vold og trusler være noget der skaber utryghed. Valg af emne og løsningsforslag er sendt til høring i arbejdsmiljøorganisationen, som har godkendt dette.

     

    Kendskab til arbejdsmiljørepræsentanten er en forudsætning for at medarbejdere kan rette henvendelse ved arbejdsmiljøproblemer.

    – Henriette Mabeck

    Regler

    Følgende regler omhandler oplæring og arbejdsmiljøorganisationens opgave i forhold til instruktion:

    N

    Regler omkring oplæring, instruktion og tilsyn med arbejdet (AT-vejledning (https://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/o/1-7-1-oplaerin-instruktion-tilsyn)

    N

    Arbejdsmiljølovens §16 https://arbejdstilsynet.dk/da/regler/love/sam-1072-arbejdsmiljoloven – Arbejdstilsynets bekendtgørelse 1181, §18 stk. 2 punkt 7

    N

    https://arbejdstilsynet.dk/da/regler/bekendtgorelser/s/samarbejde-om-sikkerhed-og-sundhed1181

    Har du spørgsmål?

    Kontakt os

    Den praktiske opgave til arbejdsmiljøuddannelsen

    af | okt 16, 2017 | Arbejdsleder, Arbejdsmiljøorganisationen, Arbejdsmiljørepræsentant, Arbejdsmiljøuddannelsen

    Formålet med den praktiske opgave er at omsætte teori til praksis.

    Som afslutning på arbejdsmiljøuddannelsen skal du lave mindst én hjemmeopgave. Det er et krav, både hvis du tager uddannelsen online og som et tredages kursus.

    På online uddannelsen er kravet, at du skriver to opgaver.
    På tredages kurset kan du nøjes med én opgave.

    Opgaven skal tage udgangspunkt i virkelige problemer på din arbejdsplads.

    Det kan fx være et af disse områder:

    • At få udarbejdet eller opdateret din APV
    • At forberede en revision af din APV
    • At lave risikovurdering af farligt arbejde
    • At få styr på kemikalierne på din virksomhed
    • At informere om arbejdet i arbejdsmiljøorganisationen
    • At beskrive arbejdet med særlige temaer som fx stress, ergonomiske problemer, støj, kemi, indeklima eller lignende
    • At beskrive hvordan arbejdet i arbejdsmiljøorganisationen skal organiseres
    • At beskrive hvilke behov der er, for at udvikle kompetencer i arbejdsmiljøgruppen

    Din opgave skal være fra din virksomhed

    Find selv på eksempler fra din virksomhed. Listen ovenover er kun lavet for at give dig nogle ideer. Din opgave skal være forankret i virksomheden. Sørg for at inddrage din ledelse. Opgaven er at demonstrere viden om emnet. Desuden skal den bruges til at forbedre arbejdsmiljøet på virksomheden.

    Opgaven skal fylde mellem 1-2 sider (maksimum er 5 sider). Deadline for opgaverne på den lovpligtige online uddannelsen er minimum 3 uger og maksimum 7 uger. Overskrides fristen på 7 uger er du desværre nødt til at tage uddannelsen forfra. Men kontakt os inden det når så vidt. Du kan altid få hjælp af vores undervisere undervejs.

    På tredages uddannelsen har vi sat en deadline på 1 måned. Den kan udvides til 7 uger, som er den absolutte frist.

    Fire til seks timer til opgaven

    Arbejdsgiveren skal afsætte den nødvendige tid til opgaven, som er en obligatorisk del af arbejdsmiljøuddannelsen. Vi anslår, at opgaven tager 4 til 6 timer. Den tid ligger ud over de timer, som uddannelsen varer. Afleveringen af hjemmeopgaven er en forudsætning for at du kan få et kursusbevis. Det aftales med underviseren, hvornår afleveringen finder sted.

    Forslag til disposition for den praktiske opgave:
    Hvad handler opgaven om?
    Hvad er opgavens problem?
    Hvorfor har du valgt den?
    Hvordan har du arbejdet med den?
    Hvad har du fundet ud af undervejs?
    Hvor har du søgt information/hjælp?
    Hvilke regler gælder for området?
    Hvad har du/din arbejdsplads lært af opgaven?
    Hvordan skal/kan der arbejdes videre med emnet?

    Eksempel på en praktisk opgave

    Spørgsmål:
    Hvad handler opgaven om?

    Svar: Fremtidens lærerarbejdsplads på erhvervsgymnasiet Celf,  Merkurs Plads 1. Nyk. Falster.

    I forbindelse med sammenlægning af HHX og HTX uddannelserne i Nykøbing Falster, skal der etableres nye fælles lærerarbejdspladser på Merkurs Plads.

    I forbindelse med sammenlægningen skal der nybygges, et ”business og science hus”, på 1.700 kvm samt de eksisterende bygninger skal delvist ombygges.

    Lærerstaben vokser fra 25 til ca. 45 personer, hvor alle skal have en individuel arbejdsplads.

    Spørgsmål:
    Hvorfor har du valgt den opgave?

    Svar: Opgaven er yderst vigtig for at sikre en vellykket integration mellem de to forskellige lærergrupper samt sikring af et optimalt arbejdsmiljø og derigennem en bedre undervisning og elevtrivsel.

    Spørgsmål:
    Hvordan har du arbejdet med den?

    Svar: Siden august måned har jeg som arbejdsmiljørepræsentant deltaget i alle byggemøder samt været bindeleddet til primært hhx lærergruppen.  Arbejdet har bl.a. bestået i at fremlægge arbejdsgruppens tanker og arkitekternes planer. Arbejdet har også bestået i at undersøge hvilke behov og ønsker lærergruppen har til de nye arbejdspladser, samt sikre at reglerne i bl.a. At-vejledning A.1.15 bliver overholdt.

    Celfs centrale arbejdsmiljøorganisation har været involveret i byggeprocessen lige fra begyndelsen.

    Spørgsmål:
    Hvad har du fundet ud af undervejs? Hvor har du søgt information og hjælp?

    Svar: I forhold til de eksisterende hhx arbejdspladser på Merkurs Plads, har arbejdet resulteret i en behovsafdækning af lærernes krav og ønsker til fremtidens arbejdsplads. Jeg har taget udgangspunkt i de eksisterende arbejdspladsforhold og udarbejdet skema i dialog med lærerne.

    Lærerarbejdspladsen indretning skal ændres i takt med implementeringen af OK 13 (Overenskomst 2013), hvor lærerne er blevet pålagt tilstedeværelses pligt. I vores konkrete tilfælde har ledelsen accepteret en såkaldt 80/20 regel. Dvs. maksimalt 20 procent hjemmearbejde.  80 procent af arbejdstiden skal afvikles på skolen hvilket kræver at lærerne har gode arbejdspladser til disposition. Her skal bl.a. laves individuel forberedelse, teamarbejde og elevarbejde. Her er behov for såvel stillezoner og samtalezoner.

    Skemaet indgår i byggeudvalget arbejde, som første led i arbejde med at kortlægge lærernes behov og ønsker til fremtidens lærerarbejdsplads.


    Spørgsmål:
    Hvilke regler gælder for området?

    Svar: I arbejdet har jeg bl.a. benyttet:

    • Arbejdspladsens indretning og inventar – At-vejledning A.1.15 – November 2008
    • INSPIRATIONSGUIDEN: Indretning af arbejdspladser til undervisere. Fælles inspirationsguide udarbejdet af en række faglige organisationer
    • Branche Arbejdsmiljø Råd. BAR Undervisning & Forskning (U&F)
    • Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, med de ændringer, der følger af lov nr. 300 af 19. april 2006, lov nr. 175 af 27. februar 2007, § 29 i lov nr. 512 af 6. juni 2007, § 39 i lov nr. 106 af 26. februar 2008, lov nr. 559 af 17. juni 2008, lov nr. 1395 af 27. december 2008, § 7 i lov nr. 482 af 12. juni 2009, § 2 i lov nr. 1272 af 16. december 2009, og lov nr. 508 af 19. maj 2010

    Spørgsmål:
    Hvad har du/din arbejdsplads lært af opgaven?

    Svar: Da arbejdet ikke er afsluttet og den ny bygning ikke er opført, har vi endnu ikke erfaringer med de nye arbejdspladser.  Skolen har dog allerede indkøbt et nyt skrivebord med bl.a. hæve/sænke funktion til alle lærer.

    Arbejdet har dog været og er fortsat yderest interessant, da jeg i denne arbejdsproces kan være medvirkende til at minimere unødvendige stressrelaterede sygdomme samt ikke mindst højner arbejdsglæden og trivslen på arbejdspladsen.

    Arbejdspladsen/ledelsen har også været imødekommende og forstående overfor mine ideer og tanker. Samarbejdet i arbejdsmiljøorganisationen er blevet bedre, når vi kan være proaktive i stedet for kun at reparerer på gamle skader.  Byggeudvalget og udvalgte arbejdsmiljørepræsentanter har f.eks. været på studietur til andre skoler for at indhente deres erfaringer med moderne skolebyggeri. Denne studietur har åbnet for en positiv dialog mellem aktørerne.

    Spørgsmål:
    Hvordan skal/kan der arbejdes videre med emnet?

    Svar: Arbejdet fortsætter på alle niveauet, og vil blive endnu mere intens i det kommende år. Bygningen skal stå færdig i foråret 2016, for at vi kan tilrette eventuelle fejl og mangler inden starten på skoleåret i august 2016.

    Jeg forsøger, at involvere flest mulige kolleger i arbejdet, for at kunne afdække alle de mange behov og ønsker de forskellige faggrupper har.

    Arbejdet vil successivt overgå til en proces, hvor alle detaljer skal på plads og arbejdsmiljøorganisationen vil blive udfordret i samarbejdet med ledelsen på baggrund af de økonomiske rammer.

    “Deltagerne skal gennemføre en praktisk opgave i den virksomhed, hvor de er ansat. Opgaven skal koble kursets indhold sammen med den enkeltes arbejde i AMO. Tiden, der bruges til løsning af opgaven, ligger uden for de 22 timer, der er afsat til uddannelsen… Den enkelte deltager skal have egnet introduktion til og tilbagemelding på den praktiske opgave fra underviseren.” Uddrag fra At-vejledning nr. F.3.7-2 Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen

     

    Fire fordele ved at tage arbejdsmiljøuddannelsen

    af | okt 7, 2017 | Arbejdsleder, Arbejdsmiljøorganisationen, Arbejdsmiljørepræsentant, Arbejdsmiljøuddannelsen

    Psykisk arbejdsmiljø

    Du kan tage arbejdsmiljøuddannelsen online eller du kan tage det over tre dage som kursus med fremmøde, men uanset hvad du vælger, kan du få et stort udbytte af at deltage. Måske har du hørt at §9 uddannelsen, som den også kaldes, er en knastør gennemgang af regler, en oplevelse på linje med at se maling tørre eller betragte græs der gror. Men jeg kan love, at sådan er det ikke længere – ikke hos os i hvert fald.

    Vi arbejder med emner som psykisk arbejdsmiljø og teambuilding helt nede i græshøjde. Vi tager ud på virksomhederne og møder folk, hvor de er. Vi giver ikke alle svarene, vi hjælper med at stille de rigtige spørgsmål og giver dig redskaberne, så du selv kan finde svarene på dine spørgsmål.

    AMO uddannelse – en forstyrrende udgift eller et nyttigt redskab

    Du tænker måske:
    Er arbejdsmiljøuddannelsen andet en udgift, der forstyrrer forretningsaktiviteterne på virksomhederne. Er der behov for en uddannelse for at skabe et godt arbejdsmiljø med arbejdsglæde og motivation? Eller er det spild af penge?

    Faktisk viser forskningen at der er penge at spare ved at investere i træning og uddannelse af medarbejdere i arbejdsmiljø. Det drejer sig både om penge, der sparet ved færre sygefraværsdage og færre ulykker. Det er også rent positive tegn som større arbejdsglæde og højere energi.

    Eksempler på at arbejdsmiljøuddannelse og forebyggelse virker er der mange af.

    Her skal nævnes et par stykker:

    • AstraZeneca Research gennemførte sundhedsaktiviteter og ergonomiske forbedringer med særligt designede arbejdspladser. Det resulterede i besparelser på mellem £500k – £700k gennem øget produktivitet mens £80,000  blev sparet på sundhedsomkostninger for psykiske lidelser.
    • British Gas Services (BGS) gennemførte 120 workshops med 1200 deltagere for at forebygge muskel- og skeletsygdomme MSDs, som tegnede sig for 1/3 af sygefraværet hos de ansatte. Gevinsten af denne investering var £31 for hver £1 der blev investeret, eller £1660 per deltagende medarbejder.

    På plastvirksomheden JJ Kühn lægger direktør Jesper Dam stor vægt på, at alle medarbejdere har fået uddannelse i arbejdsmiljø. Derfor har 15 medarbejdere og ledere været igennem et obligatorisk arbejdsmiljøkursus:

    “Det er vigtigt, at sikre at alle har det samme vidensniveau og følger de spilleregler vi har på virksomheden omkring sikkerhed, oprydning og gode arbejdsrutiner. Arbejdsmiljøuddannelsen har skabt større fokus på sikkerheden i alle områder af vores produktion. Vi er selvfølgelig interesseret i at overholde arbejdsmiljølovgivningen, men vi er mere ambitiøse end det: Vi stræber mod at skabe et optimalt arbejdsmiljø.”

    Arbejdsmiljøuddannelsen blev tilrettetlagt i samarbejde med ledelsen i Kühn og blev således rettet ind mod de arbejdsmiljøforhold, som virksomheden i forvejen arbejdede med. Det betød at uddannelsesforløbet blev specifikt og brugbart. Det gav sig også udslag i synlige resultater bl.a. med ergonomi og kemi.

    Underviseren fra Arbejdsmiljøgruppen siger:
    “Uddannelsen har indeholdt teori om arbejdsmiljøloven, psykisk arbejdsmiljø og ulykkesforebyggelse. Men først og fremmest har vi taget højde for de behov virksomheden havde for at få styr på deres APV, deres tunge løft, maskiner og ergonomi.”

    Arbejdsmiljøuddannelse uanset virksomhedsstørrelse

    Uanset størrelsen af ​​din virksomhed er sundheds- og sikkerhedsuddannelse et vigtigt redskab til at forbedre arbejdsmiljøet.

    Her er nogle grunde til, at du bør overveje at sende dine medarbejdere på arbejdsmiljøuddannelse, hvis du ikke allerede har det:

    1. Styr på helheden

    Få styr på det psykiske og det fysiske arbejdsmiljø. Det handler om helheden.
    Måske har du en forestilling om at risici i arbejdsmiljøet er noget konkret som at falde ned fra et stillads eller at miste en finger i maskinen. Det er jo også rigtigt. Det fysiske arbejdsmiljø er vigtigt. Men der er mange andre lige så alvorlige risici. For eksempel er der meget store grupper, der er udsat for vold på arbejdet. Og endnu flere der rammes af stress eller udbrændthed.

    Mange virksomheder har den antagelse, at deres arbejdsområde ikke indebærer risici. Men sandheden er, at risici i forskellige erhverv spænder fra arbejde i højden, arbejde ved tunge maskiner i store fremstillingsvirksomheder, manuel håndtering af pakker og andre byrder, til arbejde med mennesker eller arbejde på kontor.I nogle jobs er der store fysiske risici. Det gælder fx bygge- og anlæg, transport og fremstillingssektoren.  I andre brancher er der udfordringer i det psykiske arbejdsmiljø, fx når du arbejder med mennesker, med vanskelige klienter eller når du bliver udsat for høje krav og højt arbejdstempo.

    Både det fysiske og de psykiske arbejdsmiljø er relevant og er for øvrigt også ligestillet i arbejdsmiljøloven. Det er vigtigt at tage højde for begge dele i forebyggelsen på virksomhederne. Det lærer man på arbejdsmiljøuddannelsen, hvor du får værktøjer til at afdække risici.

    2. AMO uddannelse øger dine medarbejderes produktivitet

    “Sørg for at behandle dine medarbejdere godt, så de ikke bruger dit internet til at søge job andre steder” -Mark Zuckerberg.

    Det er en god investering, at organisere en arbejdsmiljøuddannelse for dine medarbejdere. Hvis du behandler dem godt, og de føler sig værdsatte smitter det af på deres adfærd fx over for kunderne. Det skaber en positiv spiral og giver energi i hverdagen. Den positive spiral kan have positive effekter på alle dele af din virksomhed. Det er en måde at skabe loyale medarbejdere på, og det har altid en positiv virkning for din virksomhed.

    3. Du overholder arbejdsmiljøloven

    Som arbejdsgiver er det nødvendigt at kende arbejdsmiljølovgivningen. Det gælder både selve loven, men også den række af bekendtgørelser, som er en del af lovgivningen. Som arbejdsgiver har du det objektive ansvar for arbejdsmiljøet, og det er vigtigt at vide hvordan du kan leve op til det ansvar. Vidste du fx at du har pligt til at instruere dine ansatte og føre tilsyn med de ansatte?Denne pligt er understreget i Arbejdsmiljølovgivningen der beskriver situationer, hvor sundheds- og sikkerhedsuddannelse er særlig vigtig, fx når folk begynder arbejdet, udsættes for nye eller øgede risici, og hvor eksisterende færdigheder måske er blevet rustne eller skal opdateres.
    På arbejdsmiljøuddannelsen klæder vi dig på til at løfte dit ansvar og til at stå i spidsen for at skabe bedre arbejdsforhold.

    4. Du vil spare omkostninger

    Du kan spare omkostninger ved sygefravær, hvis dit arbejdsmiljø er i top. Herudover er der væsentlige besparelser fx for bøder og kompensationsbetalinger.Indirekte omkostninger kan omfatte forstyrrede arbejdsplaner, tabt produktivitet, oprydning og reparation, ansættelse og uddannelse af  vikarer, dårlig reklame, tid brugt på ulykkesundersøgelse og kravbehandling.
    Disse omkostninger kan reduceres væsentligt og det hjælper din arbejdsmiljøuddannelse dig med.

    Læs mere om arbejdsmiljøuddannelsen 

    Nyt spørgeskema for psykisk arbejdsmiljø – brug det til din APV

    af | sep 29, 2017 | Arbejdsmiljørepræsentant, Arbejdsmiljøuddannelsen, Arbejdspladsbrugsanvisning, Psykisk arbejdsmiljø, Stress

    Nyt spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø

    Værktøj til AMO når du skal lave en APV

    På vores kurser hvor vi uddanner arbejdsmiljørepræsentanter og ledere i AMO, er der er meget stor interesse for det psykiske arbejdsmiljø. For mange er psykisk arbejdsmiljø et vigtigt, men også et uhåndterligt emne.
    Hvordan skal vi kortlægge og forstå det? Hvilke værktøjer kan vi bruge i vores APV?  Hvordan kan vi dække alle risikofaktorer og samtidig få de positive aspekter med i vores arbejdsmiljø? Et af de bedste svar er kommet fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
    De har udviklet et nyt skema til virksomheder og institutioner, der  ønsker at undersøge trivsel og psykisk arbejdsmiljø på deres arbejdspladser.

    87 spørgsmål om trivsel

    Det virksomhedsrettede spørgeskema indeholder 87 spørgsmål om psykisk arbejdsmiljø og trivsel. Spørgeskemaet berører en lang række forskellige temaer i det psykiske arbejdsmiljø, som fx samarbejde, ledelse, arbejdets organisering og indhold samt de krav og forventninger, der stilles. Alle disse temaer har betydning for vores helbred og trivsel på arbejdspladsen.
    Spørgsmålene dækker områder, der kan fremkalde stress som fx højt arbejdstempo, store følelsesmæssige krav, dårlig ledelse og traumatiske hændelser som vold, mobning og sexchikane. Der er også spørgsmål om tillid og retfærdighed, forudsigelighed i arbejdet og mange andre ting, der har betydning i bestræbelserne på at forebygge risici og skabe et godt psykisk arbejdsmiljø.

    Som eksempel på spørgeskemaets opbygning kan vi se på spørgsmålene om indflydelse og udviklingsmuligheder i arbejdet:

    • Har du indflydelse på, hvordan du løser dine arbejdsopgaver?
    • Har du tilstrækkelige beføjelser i forhold til det ansvar, du har i dit arbejde? .
    • Har du mulighed for at træffe væsentlige beslutninger om dit arbejde
    • Har du indflydelse på, i hvilken rækkefølge du løser dine arbejdsopgaver? .
    • Giver dit arbejde dig muligheder for at udvikle dine kompetencer?
    • Har du meget varierede arbejdsopgaver?
    • Har du muligheder for at lære noget nyt gennem dit arbejde?
    • Har du gode muligheder for efter- og videreuddannelse?
    • Kan du bruge din viden eller dine færdigheder i dit arbejde?

    Styrk trivslen – skab balance

    De mange nuancerede spørgsmål giver et godt udgangspunkt, hvis man på virksomheden vil arbejde på at øge trivslen og forebygge stress. Mange undersøgelser har vist, at stress tit forekommer som resultat af flere belastninger samtidig fx højt arbejdstempo og lav indflydelse, eller høje følelsesmæssige krav og dårlig eller mangelfuld ledelse. Mobning skal også tit ses i sammenhæng med problemer med ledelsen og samarbejdet på virksomheden.

    Med andre ord stress opstår som følge af at der ikke er balance mellem de krav der stilles og de muligheder medarbejderen har for at løse dem.  Stress opstår når en medarbejder møder høje jobkrav, som fx at flere opgaver skal nås indenfor en kort tidsfrist, samtidig med at man har lav indflydelse og fx ikke kan sige nej til andre opgaver.

    Andre modeller er baseret på ubalancer mellem anstrengelse og belønning, og høje jobkrav og få ressourcer. Disse modeller er basis for spørgeskemaet fra NFA og skemaet tjener således til at afdække årsager til psykiske belastninger og forskellige former for ubalancer. Samtidig vil skemaet også vise, hvis arbejdsmiljøet er godt og der er balance mellem krav, ressourcer og medarbejdernes muligheder for at løse dem.

    Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø skal følges af handlingsplan

    Det skal understreges, at spørgeskemametoden kan anvendes som en kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Det er vigtigt at kortlægningen følges op af en beskrivelse, en vurdering og en handlingsplan. Hvis ikke vil kortlægningen kunne virke demotiverende og dermed have en modsat effekt af de tilsigtede.

    Skemaet undersøger 6 overordnede aspekter af det psykiske arbejdsmiljø:

    • Arbejdets indhold og organisering
    • Krav i arbejdet
    • Ledelse og samarbejde på arbejdspladsen
    • Konflikter i arbejdet
    • Håndtering af forandringer
    • Trivsel i arbejdet

    Skemaet kan udfyldes på 20 minutter.

    Hent det forskningsbaserede arbejdspladsrettede spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen, udviklet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA. (webformat)

    Undersøgelse for virksomheder

    Ønsker I at få gennemført undersøgelsen elektronisk og med forslag til handlingsplaner, kan vi tilbyde at gennemføre undersøgelsen for jer. Vi laver en rapport med resultater og anbefalinger til en handlingsplan. Handlingsplanen kan med fordel udarbejdes i samarbejde med AMO på virksomheden.

    Kontakt os på e-mail: info@arbejdsmiljoegruppen.dk eller tlf. 26333665

     

     

    Translate »