Kontrol med kontrol på!

Kontrol med kontrol på!

Hvordan opnår man 1.200.000 arbejdstimer uden arbejdsulykker? 

Steffen og Sonja er konsulenter i Arbejdsmiljøgruppen, og har arbejdet som arbejdsmiljøkoordinatorer i byggefirmaet Collen A/S. 

Collen er et irsk byggefirma, der rummer nationaliteter fra hele verden. Blandt andet danske Steffen og Sonja. Collen arbejder på et stort byggeri, og vi er nysgerrige på, hvordan man opnår 1.200.000 arbejdstimer uden arbejdsulykker? Det har vi spurgt Steffen om.  

”Det gør man via kontrol med kontrol på!” svarer Steffen grinene.  

”Collens politik går på, at man uanset om man er direktør eller er ude og grave huller, så har man samme tilgang til sikkerhed… man går simpelthen på samme linje!” fortsætter Steffen.  

Hver dag gennemgås hvad der skal ske den forestående dag. Det sker via et stormøde, der foregår i et stort telt, hvor hver arbejdsgruppe står sammen med deres leder.  

Her får de så udleveret dagens opgave, og til den opgave får de en blanket med særlige opmærksomhedspunkter.  

Instruktion og underskrift!  

”Vi laver ikke noget farligt arbejde uden at de blanketter er gennemgået med mundtlig instruktion, og er skriftligt underskrevet af både den daglige leder og den udførende medarbejder!” Understreger Steffen. ”Og kunne vi nå det – Sonja og jeg – skulle vi gå to sikkerhedsrunderinger om dagen!” 

Derudover mødes alle entreprenørerne på alle niveauer til to sikkerhedsmøder dagligt.  

Det første sikkerhedsmøde starter kl. 7.00, hvor dagens opgaver gennemgås. Det andet sikkerhedsmøde starter kl. 14.00. Her gennemgås hvad der er sket i løbet af dagen.
Er der eventuelt nogle udfordringer, som nogle arbejdsgrupper er stødt på undervejs i løbet af dagen? Hvordan løses de eventuelle udfordringer? – og hvad er den foreløbige plan for i morgen? 


Sikkerhedsstikprøve
 

”Noget andet fedt var den ugentlige audit! En slags sikkerhedsstikprøve!” fortsætter Steffen. ”Den ugentlige audit kunne eksempelvis være et sikkerhedstjek af en flytning af en container! – så gennemgår man simpelthen hele molevitten… er udstyret synet og godkendt? Har alle involverede de rette personlige værnemidler på? Har alle de korrekte papirer med godkendelser og så videre på sig?” Steffen gør et lille ophold, før han afslutter. ”Ja og der er simpelthen bare ingen kære mor… er der bare én ting der er misset, så stopper arbejdet prompte. Collen har så høj sikkerhedspolitik og særligt i forbindelse med farligt arbejde. De springer simpelthen ikke over nogle steder!”  

Tak Steffen for at dele din erfaring fra det virkelige arbejdsliv med os!  

Steffen og Sonja kommer gerne ud til jeres byggeplads og støtter jer med deres faglige kompetencer… men regn med at det nok bliver kontrol med kontrol på!

 

En gang om måneden giver vi dig en ny case fra det virkelige arbejdsmiljøliv.  

Via vores undervisning får vi unik adgang til branchespecifikke arbejdsmiljøproblemer fra branchefællesskaber tilsvarende din arbejdshverdag. 

Vi deler gode idéer til løsninger, generelle anbefalinger og inspirerer dig til at tage fat i dit arbejdsmiljø. 

Rådgivning

Vi er autoriserede rådgiver inden for det fysiske områder, kemiske område, ergonomiske område og det psykiske område.

Hvordan har I sovet i nat?

”Hvordan har I sovet i nat?”

Sådan spørger Ann-Karin gruppen af håndværkere hun besøger i dag. Ann-Karin er ergoterapeut og arbejder i Arbejdsmiljøgruppen.  

En dag med ergonomi 

Rigtig mange håndværkere er muskel- og skeletbesværede grundet mange års fysisk arbejde som slider på kroppen, særligt hvis ikke de ergonomiske forhold er medtænkt i arbejdsgangene. Derfor har den aktive håndværkervirksomhed fra Nordjylland bestilt: En dag med ergonomi. Det betyder, at Ann-Karin eller en af vores andre fagspeciallister på området – som en flue på væggen – følger arbejdsdagen, og undervejs vurderer de forhold arbejdet udføres under, de tekniske hjælpemidler der er til rådighed og indretningen af arbejdspladsen. 

Der er rigtig mange som arbejder under uhensigtsmæssige forhold. En gang i ny og næ er ikke det, der gør skade på os. Det er de langvarige, uhensigtsmæssige arbejdsforhold der slider på os!” forklarer Ann-Karin. 

Ann-Karin bevæger sig med håndværkerne ind i deres kontor, og med hendes faglige øjne vurderer hun omgivelserne. Møblernes placering i rummet – er de hensigtsmæssige? Er stolen indstillet efter den person, som sidder på den? Kan hæve sænkebordet komme højt nok op, eller kan det sænkes tilstrækkeligt, så armene kan hvile og skuldrene undgå at blive belastet? Hvad med afstanden til skærmen? Hvad med musen? Tastaturet? Lyset? Temperaturen? 

Hvor meget vejer en arbejdsvest? 

Er det her jeres arbejdsvest?” spørger Ann-Karin. Det er en vest fyldt med en masse værktøj, der hænger på ryglænet af en af kontorstolene.  

Hun tager den op og gynger den op og ned med hendes hænder ”Hvor meget vejer den?” spørger hun håndværkerne. De går rundt med den til dagligt, når de er ude omkring hos deres kunder.  

Max 4, 5 kilo” siger de overbevisende. De har tilfældigvis en industrivægt med en krog, som Ann-Karin spørger om hun må låne for sjov skyld. ”13 kg” viser vægten, da de hænger vesten på krogen.  

Det er jo helt vildt!” udbryder håndværkerne, mens de ler af deres fejlvurdering og den åbenlyse undervurderede belastning, som de til daglig slæber rundt på. De får en snak om, hvordan den daglige belastning kan reduceres, og hvordan de kan hjælpe sig selv i forskellige arbejdsgange.  

 

Når arbejdsbilen er kontoret 

Nu er jeg spændt på, hvad du siger til vores biler!” siger en af håndværkerne, ”Det er jo vores primære kontor, når vi kører rundt i landet hos vores kunder! 

Rigtig mange mennesker har deres bil eller lastbil som primære arbejdsplads, men tænker sjældent på den store belastning det er for kroppen at stige ind og ud af bilen eller hvis sæde, rat, lændestøtte og udsyn ikke er indstillet korrekt. Mange håndværkere har også deres værksted i bilen.  

Ann-Karin kigger på en af håndværkerne, der åbner sidedøren ind til hans værktøj og med armene over skulderhøjde, strækker sig efter papegøjetangen. Han griner lidt nervøst. ”Jeg tror godt jeg ved, hvad du vil sige…”  

Det er de mange, gentagende bevægelser vi gør i løbet af en arbejdsdag, som vi skal være særligt opmærksomme på og indrette vores arbejdsplads efter.  

Hvorfor skal den være placeret så højt oppe?” spørger Ann-Karin i en kærlig og lidt drillende tone, ”Er det ikke et redskab du bruger ofte?”  

En øjenåbner 

Placeringen af tekniske hjælpemidler og redskaber – hvordan kunne de placeres mere aflastende? Er værktøjet fastmonteret, så det ikke skaber fare ved kørsel og opbremsning? Indretningen af skabe og skuffer – er det let at komme til, og kan de åbnes uden modstand?  

Vi tænker selvfølgelig over hvordan vi arbejder, og hvordan vores biler er indrettet! Men det har været noget af en øjenåbner at have Ann-Karin på besøg” Fortæller en af håndværkerne og fortsætter: ”De forslag Ann-Karin er kommet med i dag har været brugbare, fordi hun rent faktisk har set, hvordan vi arbejder og har lyttet til vores problemer og ikke bare har spillet klog, hvis du forstår hvad jeg mener?”  

Og det gør vi! 

Tak til håndværkervirksomheden i Nordjylland, og tak fordi vi måtte bruge jer som case i denne måneds virkelige arbejdsmiljøcases fra det virkelige arbejdsliv.  

Ann-Karin (eller en af vores andre fagspeciallister på området) kommer også gerne ud til din arbejdsplads og hjælper dig med at passe på dig selv, og måske du også får nogle gode råd med til din nattesøvn. 

En gang om måneden giver vi dig en ny case fra det virkelige arbejdsmiljøliv.  

Via vores undervisning får vi unik adgang til branchespecifikke arbejdsmiljøproblemer fra branchefællesskaber tilsvarende din arbejdshverdag. 

Vi deler gode idéer til løsninger, generelle anbefalinger og inspirerer dig til at tage fat i dit arbejdsmiljø. 

Firmakursus om ergonomi

Ondt i ryggen er en folkesygdom og koster mange sygedage i virksomhederne. Kurset i ergonomi giver en grundig indsigt i, hvordan I kan arbejde i hensigtsmæssige og varierede arbejdsstillinger. 

Evaluering af handleplan

Kan du huske Astrid?

Arbejdsmiljørepræsentant i en rengøringsvirksomhed…

Hun stod med et arbejdsmiljøproblem i sidste måned..

Rigtig mange af de virksomheder hvor Astrids kollegaer gør rent, er i bæredygtighedens navn nemlig begyndt at papiraffaldssortere.

Super godt, jo!

Det er heller ikke som sådan dét, som er problemet!

Problemet er, at papir kan skabe store helbredsmæssige problemer, hvis ikke det håndteres korrekt med rette hjælpemidler til transport og dets beskaffenhed. 

Papiraffaldet kan komme op og veje 20 kg., og bliver ofte smidt ud i dårlig håndterbare poser, der skaber dårlige løft og vrid i kroppen hos Astrids kollegaer.

Med hjælp fra Arbejdstilsynets vejledning om løft, træk, skubvurderede Astrid papirsituationen, og lavede på baggrund heraf en handleplan.

En skide god handleplan har kun rigtig god effekt, hvis man husker at følge op på den og evaluere handlingerne.

Vi har spurgt Astrid, hvordan det går… 

“Altså det er både gået godt og mindre godt! Det er jo altid en proces.”– forklarer Astrid.
“Alle steder har vi fået indført mindre sække til papiret for at reducere vægt og gøre håndteringen lettere. 
Så det er jo godt!”

Astrid fortsætter: 
“Men papkasserne med håndtag i hver side, der skulle gøre transporten mere håndterbar og sikker, så løftet kunne foretages tæt på kroppen, bruger assistenterne ikke! 
 
Det tager for meget tid, siger de. Så de tager blot poserne op fra papkasserne. 
 
Men vi lavede en bæretest, som var meget individuel i forhold til hvad assistenterne kunne bære. Vi har derfor taget udgangspunkt i den assistent, der kan bære mindst og gjort det til standarten. Så er papkasserne måske nødvendige. 
 
Vi er stadig i dialog med virksomhederne om placeringen af papircontainerne, så de kan komme tættere på papirsorteringsstationerne. Men det er et større logistisk projekt for mange af virksomheder. 
 
Men det hjælper, at vi har øget hyppigheden af affaldsindsamlingen, fra en til to og nogle steder tre gange om ugen, der hvor der bliver produceret store mængder papiraffald. Det har ikke været nødvendigt alle steder, da mange virksomheder ikke bruger så meget papir længere.” 

At følge op på handleplanen er helt afgørende for resultatet af den.  

Vi anbefaler derfor i handleplanen at lave en tidsplan for opstart, afslutning og opfølgning af hvert tiltag.

Under opfølgningen kan der ske en ny vurdering af situationen og handleplanen kan modificeres herefter.  

Tak Astrid for at dele dit arbejdsmiljøproblem med os. 

 

En gang om måneden giver vi dig en ny case fra det virkelige arbejdsmiljøliv.  

Via vores undervisning får vi unik adgang til branchespecifikke arbejdsmiljøproblemer fra branchefællesskaber tilsvarende din arbejdshverdag. 

Vi deler gode idéer til løsninger, generelle anbefalinger og inspirerer dig til at tage fat i dit arbejdsmiljø. 

Suppleringskursus i Fra stress til trivsel

 

Vidste du, at fysiske omstændigheder i forbindelse med en arbejdsproces kan skabe stress?

Vi har et to dages suppleringskursus, der handler om, hvordan du som AMR og AL, kan håndtere og forebygge stress både i det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

Du kan tage begge dage eller blot melde dig til enten den ene eller anden dag, alt efter hvad jeres virksomheds behov er.

 

Det er det nye sorte, det der SUSTAINABILITY

“Det er det nye sorte, det der SUSTAINABILITY”
– bare ikke, hvis ikke også arbejdsmiljøet er medtænkt!

”SUSTAINABILITY er jo det nye sorte!” fortæller Astrid. 

Astrid er arbejdsmiljørepræsentant i en rengøringsvirksomhed.  

Rigtig mange af de virksomheder, hvor Astrids kollegaer gør rent, er i bæredygtighedens navn begyndt at papiraffaldssortere. 

”Det giver selvfølgelig rigtig god mening for vores miljø, sundhed og økonomi” siger Astrid anerkendende – det skal bare også gerne være bæredygtigt for de ansatte, der skal udføre bæredygtigheden. 

Og papiraffaldssorteringen skaber udfordringer… 

”Der er en masse forkerte løft i form af mange kilo, som kan give forskellige skader, hvis bortskaffelsen [af papiret] ikke foregår korrekt!” – forklarer Astrid.  

”Det drejer sig om fjernelse af papirsække med en vægt på op til 20 kilo.” 

Dette opstår ofte på grund af virksomhedernes manglende bevidsthed om mængden af papir, de lægger i store sække eller kasser, samt de logistiske udfordringer ved fjernelse af papiret, såsom tilgængelighed af elevatorer eller brug af trapper.” – forsætter Astrid. 

 

Bekendtgørelsen om manuelt arbejde fortæller os at: Arbejde med manuel håndtering skal planlægges og tilrettelægges, så det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. 

Manuel håndtering, der kan indebære risiko for sikkerhed eller sundhed, skal undgås. Hvis det ikke er muligt, skal der træffes effektive foranstaltninger, der imødegår risikoen.”

For at imødekomme bekendtgørelsens krav om manuelt arbejde, har Astrid søgt råd i Arbejdstilsynets vejledning om løft, træk, skub for at kunne vurdere, hvordan hun kan planlægge og tilrettelægge det manuelle arbejde, så det kan udføres så sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, som muligt.  

Se uddybende forklaring til modellen nederst på siden. 

 

Jævnfør Arbejdstilsynets vejledning vurderer Astrid assistenternes tunge løft af papiret. 

Byrdens beskaffenhed

Astrid forklarer, at de mest udfordrende kunder bruger store, gennemsigtige plastikposer til papiret, der ofte vejer over 20 kilo. Poserne er glatte og mangler håndtag, hvilket resulterer i at de let glider ud af assistentens hænder. De er så store og uhåndterbare og kræver løft til en vogn, hvor assistenten skal løfte i ¾-armsafstand. (Se modellen ovenfor) 

Den fysiske Anstrengelse

Selve løftet der udføres har en betydelig højde, hvis hele posen skal kunne placeres på en rullevogn. Rullevognen er en meter høj, hvilket betyder at assistenten skal løfte posen over skulderhøjde for at placere den korrekt.
 

Arbejdsstedets beskaffenhed

Der er ikke nogen elevator tilgængelig i bygningen hvilket betyder, at når rullebordet støder på trapper eller høje gulvtrin, så skal posen løftes ned ad trapperne eller over gulvtrinnene. Dette kan resultere i vrid i ryggen eller håndleddene, hvilket øger risikoen for skader.
 

Arbejdsforhold i øvrigt

Papiraffaldet skal transporteres gennem tre bygninger, hvilket indebærer at navigere ad trapper og flere gulvtrin, som igen gør hele rejsen til containeren udenfor besværlig. Derudover skal posen løftes fra rullebordet og over i containeren. Det er værd at bemærke, at der er et rullebord til rådighed i hver bygning.
 

Løftet er nu vurderet… konklusion: Ikke særligt sikkert eller sundt løft, som Astrids kollegaer skal udføre. 

Astrid har heldigvis flere potentielle løsninger på problemet med tunge løft, og i samråd med hendes kollegaer har hun lavet følgende handleplan: 

  1. Bruge mindre sække til papiret for at reducere vægten og gøre håndteringen lettere.
    2. Overgang til papkasser med håndtag i hver side for at gøre transporten mere håndterbar og sikre, at løftet kan foretages tæt på kroppen.
    3. Udføre en test for at bestemme den maksimale vægt, der kan være i mindre sække eller kasser.
    4. Kommunikere med virksomheden for at udforske andre muligheder, såsom at placere papircontainere tættere på papirsorteringsstationerne, for at minimere behovet for at transportere papiret gennem flere bygninger med trapper og gulvtrin.
    5. Øge hyppigheden af affaldsindsamlingen, måske mere end én gang om ugen, hvis det er nødvendigt for at lette byrden for assistenterne

Det er bare en skide god handleplan Astrid! 

Nu skal den ud og operationaliseres. 

Hvis du vil vide hvordan det går med Astrids handleplan, så læs med når vi følger op på sagen i næste måned.
For nu vil vi blot sige tak fordi du læste med.

 

Husk bæredygtig udførelse af bæredygtigheden. Pas godt på hinanden derude.

Uddybende forklaring til modellen:

Når byrden er tæt ved kroppen

Op til 11 kilo betragtes som sikkert og er markeret med grønt, men alle faktorer skal tages i betragtning. Fra 11 til 50 kilo kræves en helhedsvurdering af alle relevante faktorer. Hvis vægten overstiger 50 kilo, betragtes det som direkte sundhedsfarligt (rødt område), og der skal straks findes en løsning.

Når byrden bæres med underarmsafstand cirka 30 cm fra krop

Op til 7 kilo anses som sikkert og er markeret med grønt. Fra 7 til 30 kilo kræves igen en helhedsvurdering for korrekt udførelse af arbejdet hver gang. Hvis vægten overstiger 30 kilo, er det direkte sundhedsskadeligt, og der skal ændres i arbejdsmetoden.  

Når byrden bæres med ¾-armsafstand cirka 45 cm fra krop

0-3 kilo er i grønt område og er godkendt, men stadig skal arbejdet udføres korrekt, og vi skal have alle faktorer i spil.
3-15 kilo er i gult område og her skal AMO vurdere om arbejdet er forsvarligt, og assistenten kan udføre arbejdet forsvarligt hver gang.
15 – +50 kilo anses som direkte sundhedsskadeligt, og der skal foretages en ændring i arbejdet øjeblikkeligt. 

Dog, når byrden bæres under gang på mere end 2 meter, nedsættes de tilladte kilo væsentligt: 
• Ca. 20 kilo tæt ved kroppen 
• Ca. 12 kilo i underarmsafstand 
• Ca. 6 kilo i 3/4-armsafstand 

En gang om måneden giver vi dig en ny case fra det virkelige arbejdsmiljøliv.  

Via vores undervisning får vi unik adgang til branchespecifikke arbejdsmiljøproblemer fra branchefællesskaber tilsvarende din arbejdshverdag. 

Vi deler gode idéer til løsninger, generelle anbefalinger og inspirerer dig til at tage fat i dit arbejdsmiljø. 

Suppleringskursus i Sundhedsfremme


Gør det sunde valg muligt og skab et bedre arbejdsmiljø. En sund livsstil og god mental trivsel hos medarbejderne skaber en bedre arbejdsplads. Med fokus på sundhedsfremme er du med til styrke arbejdsmiljøet på din arbejdsplads.

Hurraaa der er vækst i butikken

“Hurraaa der er vækst i butikken!”
…sagde alle medarbejderne i sildetønden!

Hurra! Der er vækst i butikken, men hov, pludselig begynder det at værke i arbejdsmiljøet… storrumskontoret er nemlig blevet til en ubehagelig sildetønde.

For lidt udluftning

For meget udluftning

Et AC-system der ikke regulerer sig efter den enkeltes kropstemperatur, men som er indstillet efter en generel anbefaling

Ingen ledige kontorpladser, hvilket resulterer i, at man ender i en uhensigtsmæssig arbejdsstilling i loungeområdet

Alt for mange forstyrrelser

Alt for meget snak og støj

Puuh… Kender du det?

Du skal møde Søren. Han er arbejdsmiljørepræsentant.

For 2 år siden rykkede Søren og hans team 
ind i deres nye kontor. 

Da de overtog kontoret, var de omkring 125 ansatte.

Lokalemæssigt var der på det tidspunkt udregnet en udnyttelsesgrad på kontoret på omkring 75% – som blev vurderet som rigeligt i forhold til, at der i efterdønningerne af Corona var en stor andel medarbejdere, som valgte at arbejde hjemmefra.

Men tiderne skifter…

Vækst i butikken fik skoene til at klemme 
– eller rettere storrumskontoret blev til en ubehagelig sildetønde…

Søren og hans kontorfællesskab er nu tæt på 300 ansatte, hvilket naturligvis har lagt stort pres på kontorlokalerne eller rettere sildetønden.

Ikke så underligt har det resulteret i, at Søren og hans arbejdsmiljø-kollegaer har fået et øget antal henvendelser omkring de fysiske rammer, herunder støj, lysindfald, antal siddepladser osv…

I kontorets APV, der blev afviklet i starten af 2023, valgte arbejdsmiljøorganisationen at lægge et særligt fokus på netop de fysiske rammer. 

Det var sole klart for alle i biksen – man stod med et problem.

De fysiske rammer var med væksten pludselig blevet utilstrækkelige, og det faktum smitter af på det psykiske arbejdsmiljø.

Utilstrækkelige fysiske rammer gav…

Irritation

Frustration

Mistrivsel

Kender du også det?

Støj på arbejdspladsen afleder nemlig ofte øget stress, hvilket også var gældende for Sørens kontorfællesskab i deres APV, hvor en del følte sig stresset i hverdagen som følge af storrumskontoret.

Søren og hans AMO gruppe valgte derfor i midten af 2023 at igangsætte en task-force, der havde til formål at inddrage firmaets medarbejdere, for at komme nogle af problematikkerne til livs.

Hvilket er en super idé! At inddrage medarbejderne så de får medindflydelse på deres egen arbejdsplads.

Og… resultatet var lækkert! 

En stor buffet med lækre tiltag:

  • udvide antallet af fysiske arbejdspladser (indlysende måske, men ikke desto mindre et godt tiltag)
  • afskærme arbejdsstationerne
  • markering af om man har brug for at kunne fordybe sig i arbejde eller må forstyrres
  • mulighed for at reservere arbejdsplads hjemmefra, før man tager på arbejde
  • fysisk afgrænsning af områder med særligt meget støj (f.eks. støjdæmpende materialer)
  • etablering af stillerum med tydelig markering af hvilke regler som gælder i rummet
  • ophængning af ”spilleregler” i storrumskontorerne

Søren og hans arbejdsmiljø-kollegaer gik i kast med at fordøje buffeten.

Eksempelvis bliver stillerummene flittigt benyttet… ja og feedback’en er ren påskønnelse, hvilket som regel også betyder trivsel.

Måske kan du lade dig inspirere af Søren og hans AMO?

Måske findes der tiltag I kan tilføje til buffeten, som passer lige netop til jeres arbejdsplads?

Tak til Søren for at dele sin buffet med os!

Tips og tricks fra Branchefællesskaberne

Nogle andre der altid er klar til at dele ud af tips og tricks til et bedre arbejdsmiljø er Branchefællesskaberne. Deres produkter og gode råd beror på en mangfoldig og kollektiv viden indenfor lige netop din branche.

Storrumskontorer

Her finder du tre inspirerende arbejdsdokumenter til at fremme trivslen i storrumskontorer:

ETABLERING AF STORRUMSKONTORER

Denne guide henvender sig til projektgrupper på arbejdspladser, som står over for at skulle etablere åbne kontorer eller står over for organisatoriske ændringer eller omstruktureringer, som får indflydelse på indretningen.

PROBLEMER MED FORSTYRRELSER

Denne guide henvender sig især til medlemmer af arbejdsmiljøgruppen på arbejdspladser, der har konstateret problemer med forstyrrelser og støj, fx i forbindelse med APV.

INDEKLIMAET TRÆNGER FRISK LUFT

Denne guide er lavet til medlemmer af arbejdsmiljøgruppen på arbejdspladser, der har konstateret problemer med indeklimaet, fx i forbindelse med APV.

Suppleringskursus i Sundhedsfremme


Gør det sunde valg muligt og skab et bedre arbejdsmiljø. En sund livsstil og god mental trivsel hos medarbejderne skaber en bedre arbejdsplads. Med fokus på sundhedsfremme er du med til styrke arbejdsmiljøet på din arbejdsplads.