”Jeg stod der med mine gummistøvler og beskidte fingre fra sandkassen, og alligevel føltes det som om jeg skulle være jurist, psykolog og konfliktmægler på én gang,” fortæller Sanne.

Episoden, hvor et barn blev vækket efter en kort lur på grund af institutionens rutine, kom frem under modulet om psykisk arbejdsmiljø på uddannelsen, da vi begyndte at tale om Arbejdstilsynets vejledning vedrørende uklare og modstridende krav.

”Det handler jo ikke bare om en lur – det handler om forventninger, kommunikation og grænser. Og det er dér, det bliver svært,” forklarer Sanne.

Et søvnskema og klare forventninger

På baggrund af Sannes oplevelse, men også flere andre uheldige episoder mellem pædagoger og forældre, blev arbejdsmiljøorganisationen og ledelsen i institutionen enige om at formulere en fælles søvnpolitik i huset. ”Jeg tror, vi havde bildt os ind, at det var lettere bare at tage det fra gang til gang. Men det er det ikke! Vi manglede en klar linje. Klar kommunikation. Både for os og for forældrene,” forklarer Sanne videre. I søvnpolitikken blev det derfor tydeligt forklaret, hvorfor nogle børn vækkes efter en vis tid – og hvordan det understøtter trivsel samt husets rutiner.

Uklare og modstridende krav er ikke blot en udfordring hos Sanne og hendes kollegaer.

Det er en af de faktorer, der er med til at skabe allermest mistrivsel ude i virksomheder. Det er ikke kun de krav og forventninger der er internt, kollega til kollega og leder til medarbejder. Men også de krav og forventninger der er mellem personale og borger, medarbejder og kunder, pædagoger og forældre og her er der altså også tale om høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker.

➡️ Læs Arbejdstilsynets vejledning for Høje følelsesmæssige krav ⬅️

”Jeg følte mig overrumplet den dag, moren skældte mig ud. Og bagefter kunne jeg ikke lade det ligge. Det gik i kroppen. Jeg sov dårligt og følte mig utilstrækkelig. Det hele var faktisk lidt flovt. Jeg er jo ellers god til relationer,” fortæller Sanne videre.

Udover søvnpolitikken fik personalet derfor også værktøjer til, hvordan man taler med forældre, der er frustrerede – uden at tage kritikken med hjem og vende den indad.

Vi må ikke stå alene i konflikterne

Der er nu lavet en fast procedure i institutionen: Hvis en kollega oplever en ubehagelig forældresamtale, taler man altid med sin makker bagefter – og hvis det er nødvendigt, så kan lederen tage den videre dialog.

De nye værktøjer, søvnskemaer, viden om grænser og kommunikation og samtaler med kollegaer har gjort en kæmpe forskel forklarer Sanne: ”Det var ligesom at få lidt ilt i masken. Man kunne pludselig se det lidt udefra og mærke, at vi faktisk kan støtte hinanden i det her.”

En gang om måneden giver vi dig en ny case fra det virkelige arbejdsmiljøliv.  

Via vores undervisning får vi unik adgang til branchespecifikke arbejdsmiljøproblemer fra branchefællesskaber tilsvarende din arbejdshverdag. 

Vi deler gode idéer til løsninger, generelle anbefalinger og inspirerer dig til at tage fat i dit arbejdsmiljø. 

Sådan starter Susanne, mens hun balancerer sin kaffe i den ene hånd og en stak papirer i den anden. Vi befinder os i det lille mødelokale på Holbækvej 6 i Roskilde, hvor dagens emne er: besøg fra AT – nemlig… vi – Arbejdsmiljøgruppen ApS – havde besøg af Arbejdstilsynet.

Datoen var 9. april 2025, og her var det Poul – direktøren – og Susanne – som repræsentant for medarbejderne – der tog imod tilsynsføreren. Og lad os bare sige det, som det er: Der er altid lidt spænding i luften, når nogen kommer for at tjekke ens arbejde. Lidt ligesom når man venter på at få bilen synet og pludselig begynder at tænke: ”Mon den der skæve visker alligevel betyder noget?”

Men besøget gik stille og roligt for sig. De kom, de så, og de spurgte ind – og pyh, der var ingen løftede pegefingre. Tværtimod. Besøget endte med en blank rapport: Ingen overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen. Man kunne næsten høre et lettelsens suk, da tilsynsrapporten blev åbnet på skærmen.

Vi underviser jo selv i arbejdsmiljø, så det ville ikke se så godt ud, hvis vi ikke selv tog vores egen medicin. Så når Arbejdstilsynet melder rent bord, så føles det som en lækker high-five for os alle.

Vi gør ikke tingene perfekt og det er heller ikke det vi underviser: “Det, det handler om, er ikke at gøre det perfekt. Det handler om at være i gang” lyder det fra Susanne. Og det er lige præcis dét, vi er og som vi opmuntrer jer til at være.

En besøgsrapport fra Arbejdstilsynet

Det var ikke meget, der blev skrevet og det er vi kun glade for.

Har du lyst til at være parat til et besøg, så står vi altid klar til at hjælpe.

Her er vores besøgsrapport:

En gang om måneden giver vi dig en ny case fra det virkelige arbejdsmiljøliv.  

Via vores undervisning får vi unik adgang til branchespecifikke arbejdsmiljøproblemer fra branchefællesskaber tilsvarende din arbejdshverdag. 

Vi deler gode idéer til løsninger, generelle anbefalinger og inspirerer dig til at tage fat i dit arbejdsmiljø. 

Kenneth er arbejdsleder i arbejdsmiljøorganisationen (AMO) på hans arbejdsplads. AMO har rakt ud efter ekstern rådgivning i forbindelse med den arbejdsmiljøudfordring, som deres arbejdsplads ikke er alene om at have. Nemlig hyppig udskiftning blandt de unge medarbejdere.

”Jamen det der er den primære udfordring er jo, at vi ikke kan fastholde de unge!” indleder Kenneth rådgivningsmødet med. ”Vi kan godt rekruttere… men fastholdelse, ja, der ved jeg ikke… Jeg tror de unge har en swipe-mentalitet, og jeg tror at det gør, at de ikke har samme loyalitet og kollektivt ansvar overfor sine kollegaer og arbejdsplads!” Kenneth ryster let på hovedet i frustration, mens han med sin ene hånd dupper sine fingerspidser på bordoverfladen.

Det er ikke fremmed for os i ArbejdsmiljøGruppen at lægge ører til de her frustrationer ude i de virksomheder vi besøger, eller under de uddannelser og kurser vi faciliterer. Det er simpelthen en meget hyppig frustration, som er yderst relevant at tage alvorlig – og vi kan godt forstå frustrationen. Der er nemlig tale om det, vi kalder et generationssammenstød.

Det dejlige ved Kenneths frustration er, at han ikke siger, at han ved at det er sådan og sådan, men at han i stedet siger, at han tror at det er sådan og sådan. For i den lille, men vigtige, ordforskel ligger der nemlig en nysgerrighed gemt. Og det er en vigtig ingrediens, når vi taler om at bygge generationsbroer.

Til hverdag er Kenneth leder for et stort antal unge medarbejdere. Og som leder er der ingen tvivl om, at Kenneth vil sine medarbejdere det bedste og virkelig ønsker at møde deres behov.

Høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker

I rådgivningen bevæger vi os ind i emnet – og vi graver os ned i en af psykisk arbejdsmiljø bekendtgørelsens vejledninger: AT-vejledning 4.2.1 – Høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker. Det er en vejledning, som vi i ArbejdsmiljøGruppen anbefaler AMO og alle ledere at sætte sig ind i, fordi man i arbejdet med arbejdsmiljø (og som leder) arbejder med høje følelsesmæssige krav, da man netop arbejder med sine kollegaer og medarbejdere, som er mennesker.

Typisk rammes den ældre generation lidt her… og hvorfor det? Noget af grunden kan ligge i, at denne generation er opvokset med ikke at tage deres følelser med på arbejde, men venligst efterlade dem derhjemme. Ja, man venter selvfølgelig med at græde, hvis noget på arbejdet påvirker én, til man er kommet hjem, for man skal ikke vise for meget af sig selv på arbejdspladsen.

”Du har fuldstændig ret!” siger Kenneth efter han har orienteret sig i vejledningen. Han siger det med et smil og store øjne, mens hans ryster lidt på hovedet. ”Jeg er virkelig fra den ældre generation!”

Kenneth fortsætter: ”Det er interessant! For bare jeg læser følelser i samme sætning med arbejde, mærker jeg en modstand indvendig. Jeg kan slet ikke det der med følelser på arbejdet! Det hører til derhjemme!”

Så hvad gør Kenneth, når den unge generation er opdraget til ikke at efterlade dele af sig selv derhjemme? Hvordan får vi Kenneth og den unge generation, der – billedligt talt – befinder sig på hver sin ø, til at mødes? Hvordan bygger vi den bro, der er nødvendig for, at et møde kan finde sted? Hvad er broen bygget med? Kenneth har vist os, at han heldigvis besidder ingrediensen.

Broen er nemlig bygget med nysgerrighed.

Og det er ikke kun et krav til Kenneths generation, der har svært ved at forlige sig med følelser og arbejde. For at generationsbroen skal blive solid nok til at kunne mødes på den, må den unge generation også bygge med – med nysgerrighed.

En gang om måneden giver vi dig en ny case fra det virkelige arbejdsmiljøliv.  

Via vores undervisning får vi unik adgang til branchespecifikke arbejdsmiljøproblemer fra branchefællesskaber tilsvarende din arbejdshverdag. 

Vi deler gode idéer til løsninger, generelle anbefalinger og inspirerer dig til at tage fat i dit arbejdsmiljø.