Kontrol med kontrol på!
Hvordan opnår man 1.200.000 arbejdstimer uden arbejdsulykker?
Kort fortalt
- Byggefirmaet Collen A/S nåede 1.200.000 arbejdstimer uden arbejdsulykker – opskriften var “kontrol med kontrol på”.
- Alle går på samme linje, uanset om man er direktør eller graver huller.
- Hver arbejdsgruppe får dagens opgave med en blanket med særlige opmærksomhedspunkter – mundtlig instruktion og skriftlig underskrift fra både leder og medarbejder.
- To daglige sikkerhedsmøder (kl. 7 og kl. 14) plus to sikkerhedsrunderinger og en ugentlig audit-stikprøve holder systemet i live.
Steffen og Sonja er konsulenter i Arbejdsmiljøgruppen, og har arbejdet som arbejdsmiljøkoordinatorer i byggefirmaet Collen A/S.
Collen er et irsk byggefirma, der rummer nationaliteter fra hele verden. Blandt andet danske Steffen og Sonja. Collen arbejder på et stort byggeri, og vi er nysgerrige på, hvordan man opnår 1.200.000 arbejdstimer uden arbejdsulykker? Det har vi spurgt Steffen om.
”Det gør man via kontrol med kontrol på!” svarer Steffen grinene.
”Collens politik går på, at man uanset om man er direktør eller er ude og grave huller, så har man samme tilgang til sikkerhed… man går simpelthen på samme linje!” fortsætter Steffen.
Hver dag gennemgås hvad der skal ske den forestående dag. Det sker via et stormøde, der foregår i et stort telt, hvor hver arbejdsgruppe står sammen med deres leder.
Her får de så udleveret dagens opgave, og til den opgave får de en blanket med særlige opmærksomhedspunkter.
Instruktion og underskrift!
”Vi laver ikke noget farligt arbejde uden at de blanketter er gennemgået med mundtlig instruktion, og er skriftligt underskrevet af både den daglige leder og den udførende medarbejder!” Understreger Steffen. ”Og kunne vi nå det – Sonja og jeg – skulle vi gå to sikkerhedsrunderinger om dagen!”
Derudover mødes alle entreprenørerne på alle niveauer til to sikkerhedsmøder dagligt.
Det første sikkerhedsmøde starter kl. 7.00, hvor dagens opgaver gennemgås. Det andet sikkerhedsmøde starter kl. 14.00. Her gennemgås hvad der er sket i løbet af dagen.
Er der eventuelt nogle udfordringer, som nogle arbejdsgrupper er stødt på undervejs i løbet af dagen? Hvordan løses de eventuelle udfordringer? – og hvad er den foreløbige plan for i morgen?
Vil I løfte sikkerhedskulturen på pladsen?
Nul ulykker er ikke held – det er systematik og ledelse. Her er tre kurser, der giver AMO og koordinatorerne metoderne.
- Ulykkesforebyggelse – Ulykkesforebyggelse – sådan arbejder I systematisk med at undgå ulykker.
- Samarbejde og sikkerhed – Samarbejde og sikkerhed – fundamentet for jeres trivsel og resultater.
- Byg en APV – Byg en APV, der holder på en byggeplads.
Sikkerhedsstikprøve
”Noget andet fedt var den ugentlige audit! En slags sikkerhedsstikprøve!” fortsætter Steffen. ”Den ugentlige audit kunne eksempelvis være et sikkerhedstjek af en flytning af en container! – så gennemgår man simpelthen hele molevitten… er udstyret synet og godkendt? Har alle involverede de rette personlige værnemidler på? Har alle de korrekte papirer med godkendelser og så videre på sig?” Steffen gør et lille ophold, før han afslutter. ”Ja og der er simpelthen bare ingen kære mor… er der bare én ting der er misset, så stopper arbejdet prompte. Collen har så høj sikkerhedspolitik og særligt i forbindelse med farligt arbejde. De springer simpelthen ikke over nogle steder!”
Tak Steffen for at dele din erfaring fra det virkelige arbejdsliv med os!
Steffen og Sonja kommer gerne ud til jeres byggeplads og støtter jer med deres faglige kompetencer… men regn med at det nok bliver kontrol med kontrol på!
En gang om måneden giver vi dig en ny case fra det virkelige arbejdsmiljøliv.
Via vores undervisning får vi unik adgang til branchespecifikke arbejdsmiljøproblemer fra branchefællesskaber tilsvarende din arbejdshverdag.
Vi deler gode idéer til løsninger, generelle anbefalinger og inspirerer dig til at tage fat i dit arbejdsmiljø.
Kunne du lide denne case?
Få næste måneds case direkte i din indbakke - én gang om måneden. Ingen spam. Afmeld med ét klik.


