Hjælp din virksomhed med at blive arbejdsmiljøcertificeret efter 45001
Bliv klædt på til at udføre interne audits af jeres arbejdsmiljø.
Kurset kombinerer teori, øvelser og auditsimuleringer og afsluttes med et kursusbevis
Stadig flere virksomheder vælger at blive arbejdsmiljøcertificeret gennem at efterleve retningslinjerne i ISO-standard 45001 og den tilhørende standard 45003 om psykisk arbejdsmiljø. Et centralt omdrejningspunkt i standarden er at medarbejderne inddrages i arbejdet.
Hvis du er arbejdsmiljørepræsentant eller på anden måde involveret i arbejdsmiljø også som leder, klæder dette kursus dig på til aktivt at indgå i din virksomheds arbejde med at blive klar til at blive certificeret.
Du bliver også klædt på til, at kunne deltage i jeres egen interne auditeringer, både i forberedelsesfasen, under den eksterne kontrol, og efter I er blevet godkendt af et akkrediteringsbureau, hvor I skal vedligeholde jeres arbejdsmiljøprocedurer.
Kurset varer 2 dage og vil både omfatte introduktion til standarden og de forbundne opgaver knyttet til at skulle indgå i en auditeringsproces. En stor del af kurset vil også omfatte gruppearbejder, hvor du som kursist får afprøvet rollen som deltager i interne audits.
Kurset er relevant for:
- Interne auditorer og arbejdsmiljøansvarlige
- HSE-konsulenter, projektledere og arbejdsmiljørepræsentanter
Undervisningsform:
Undervisningen kombinerer korte oplæg, gruppeøvelser, case-arbejde og auditsimuleringer.
“Learning by doing” er nøgleordet, og du får løbende feedback fra underviserne.
Praktisk information
- Varighed: 2 dage (09:00 – 17:00)
- Undervisere: Christian Hjorth Hansen & Henrik Jürgensen
- Materialer: Kursusmappe inkl. auditværktøjer og cases
- Kursusbevis: Udstedes ved bestået forløb
- Holdstørrelse: max. 20 deltagere


