”Hos os handler det ikke bare om dekoration – det handler om at skabe øjeblikke, man husker.”

Hos os handler det ikke bare om at følge arbejdsmiljølovgivningen – det handler om at motivere og inspirere jer, vores kursister, til at arbejdsmiljø bliver en del af jeres virksomheds DNA. 

Vi er så heldige at få et indblik, via vores kursister, i mange forskellige virksomheder. Også dem der har nicheprodukter. Blandt andet MK Illumination Denmark, som er tidligere kursister hos os.  Og hvem er de så? Det er simpelthen dem, der bl.a. sikrer julestemningen i mange af Danmarks centre, byer og forlystelsesparker.  

Det er MK Illumination Denmark, der sørger for at gaderne er belyste med smukke lysdekorationer, der glæder vores julehjerter så dejligt, når vi går der i vintermørket og putter os i varme klæder.  

Og så er det, at vi bliver nysgerrige, for hvordan ser arbejdsmiljø ud for en virksomhed, der har sin primære indtægt i julesæsonen? 

Eller det vil sige, december måned er faktisk en rolig måned, alt taget i betragtning, som Tobias fortæller os. ”Altså fra 1. til 22. december, der er der faktisk rimelig meget ro på!”  

Tobias er driftsplanlægger i MK Illumination Denmark, og vi fik glæde af at få en snak med ham om deres arbejdsmiljø. Og den pause fra den 1.-22. december giver jo mening, for lyset skal jo tændes, så vi kan nyde lyset under hele nedtællingen frem til juleaften.  

”Ja, så det er ret intenst når vi skal planlægge lysopsætningen, og der er deadlines der skal overholdes! Så er det altså tre uger med fuldt smadder,” fortæller Tobias. 

Det lyder hårdt – og hvis vi skal lave en hurtig risikovurdering, kunne træthed godt spille en rolle. ”Der er sindssygt god stemning, når vi går i gang, og man kan godt mærke det der optræk til, at nu kommer der tryk på,” forklarer Tobias og fortsætter: ”Og det er klart, at man hen mod slutningen indimellem godt kan komme til at have en kort lunte, hvor man måske ikke altid får sagt tingene på den pæneste måde.”  

Hvordan håndterer I så det?  

”Altså det er ikke noget vi går og taler om, men vi har alle sammen meget fokus på det, altså at have forståelse – og at årsagen til en spids tone kan bunde i træthed,”  forklarer Tobias. 

Jamen, holder I så en god julefrokost efter sådan en omgang juleopsætning?
”Ikke rigtigt for vi skal jo også tage alt lyset ned igen, så det her er vores højsæson, så det er her vi skal være til rådighed,” forklarer Tobias med smil på læben.
”Men vi holder det vi kalder et Julemøde. Det er superhyggeligt. Her får vi vist nogle resultater, mens vi får noget god mad og der bliver sagt tak for året.”  

Tak til Tobias for at dele lidt af MK Illumination Denmarks hverdag her i julemåneden. Vi sætter meget pris på jeres arbejde skal I vide, I er med til at skabe de øjeblikke vi husker.  

Hvordan ser dit arbejdsmiljø ud i december måned?

Hænger der julehjerter rundt omkring på kontorgangene? Er der pebernødder i skålene? Er du omringet af smuk belysning? Eller løber du også stærkt med de sidste ærinder før årets afslutning?  

Husk at have tålmodighed med hinanden. Og hvis I har overskud til det, kan I jo gøre jeres kollega opmærksom på jeres humør, hvis ikke I altid er i julehumør, her i en af de travle måneder, som ikke kun gælder for MK Illumination Denmark.

En gang om måneden giver vi dig en ny case fra det virkelige arbejdsmiljøliv.  

Via vores undervisning får vi unik adgang til branchespecifikke arbejdsmiljøproblemer fra branchefællesskaber tilsvarende din arbejdshverdag. 

Vi deler gode idéer til løsninger, generelle anbefalinger og inspirerer dig til at tage fat i dit arbejdsmiljø. 

“Jeg nåede ikke at se den! Flappen stak bare lige ud – og så sagde det ‘av’…”

“Det var jo ikke en stor ulykke – men det kunne det være blevet,” fortæller Mads, der arbejder på lageret, mens han viser, hvor han fik et mærke på skinnebenet.

Vi står mellem de høje stålreoler, hvor mange af virksomhedens varer bliver opbevaret. Her er både gående medarbejdere og trucktrafik i samme område. Og selvom der bruges sikkerhedssko og klare procedurer, kan selv små detaljer udgøre en reel risiko.

Denne gang handlede det om noget så simpelt som papkasser og deres flapper.

“Flapperne stak ud over reolkanten, når der kun var taget nogle få varer ud,” forklarer Mads. “Og så hænger de dér. Klar til at blive ramt af en fod, en knæskal – eller i værste tilfælde en gaffeltruck.”

Et lille problem – med stor risiko

Det er netop den slags “små problemer”, der kan være svære at få øje på i en travl hverdag. Og netop derfor er de vigtige at tage alvorligt.

Her trådte AMO ind. I løbet af seks måneder blev lageret systematisk runderet hver 14. dag – senere én gang om måneden.

Fokus: At sikre, at både gående og kørende færdsel kunne foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

“Det handler jo ikke kun om, at folk ikke må komme til skade,” siger arbejdsmiljørepræsentanten. “Det handler også om at sikre varerne, flowet og arbejdsglæden. Når folk føler sig trygge, arbejder de også bedre.”

Fra vane til forbedring

I det konkrete tilfælde handlede det ikke om investeringer eller nye tekniske løsninger. Det handlede om adfærd.

Derfor startede AMO med at tage medarbejderne med på runderinger. Sammen kiggede de på reolerne, kasserne – og på hvorfor flapperne egentlig hang, som de gjorde.
Svaret var enkelt: “Det er bare sådan, vi har gjort.”

Men vaner kan ændres – hvis der er forståelse og vilje. Derfor blev løsningen: Når man har plukket fra en papkasse, skubber man den ind på reolen igen. Det er et simpelt greb, men det kræver, at man tænker det ind som en del af arbejdsgangen.

En kulturændring i praksis

Der blev ikke indkaldt til lange møder eller sendt en masse rundskrivelser. I stedet gik AMO med ud på gulvet. Pegede. Spurgte. Lyttede. Og viste.

Og dét skabte resultater. Ved de seneste runderinger kunne AMO konstatere en markant forbedring. Kasserne står, hvor de skal. Flapperne hænger ikke længere og venter på at blive sparket til. Og risikoen for skader er reduceret betragteligt.

Men – som med alt andet i arbejdsmiljøet – stopper arbejdet ikke her.

“Vi vil fortsætte med at have det som fokuspunkt,” lyder det fra AMO. “For forebyggelse handler ikke kun om at slukke brande – det handler om at holde flammerne helt væk.”

Medinddragelse virker

Det her er et skoleeksempel på, hvordan små forbedringer i arbejdsmiljøet skabes i praksis:

• Gennem observation og dialog
• Gennem medinddragelse og ejerskab
• Gennem forståelse for, at forandringer starter i hverdagen – ikke i PowerPoints

Og måske vigtigst af alt: Når man inddrager medarbejderne i løsningen af problemer, vokser forståelsen for hvorfor ændringerne sker. Det skaber ejerskab, og det skaber varige resultater.

Tak Mads og AMO for, at vi måtte låne jeres gode historie fra jeres virkelige arbejdsmiljøvirkelighed.

En gang om måneden giver vi dig en ny case fra det virkelige arbejdsmiljøliv.  

Via vores undervisning får vi unik adgang til branchespecifikke arbejdsmiljøproblemer fra branchefællesskaber tilsvarende din arbejdshverdag. 

Vi deler gode idéer til løsninger, generelle anbefalinger og inspirerer dig til at tage fat i dit arbejdsmiljø. 

Jonas er arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og har gennem længere tid været bekymret for de tunge løft, han og kollegaerne står overfor i det daglige arbejde. Det er ikke de store industrimaskiner eller kæmpe byggematerialer, vi taler om – men mindre, glatte emner uden greb. Typisk omkring 45 kilo. Batterier, for eksempel. Løftene sker ofte alene. Og de sker mange gange om dagen.

“Det er ikke bare selve vægten,” forklarer Jonas. “Det er kombinationen af det hele. Løftene ind og ud af bilen. Smalle bagtrapper, der snor sig op til 5. sal. Og det sker altså hver uge.”

Et gammelt problem – med en ny løsning

Problemet med tunge løft er ikke nyt. Det har været taget op flere gange. Og ja – der er blevet investeret i hjælpemidler. Der blev blandt andet indkøbt trappesækkevogne. Men de viste sig hurtigt at være for tunge, for uhåndterlige – og helt uegnede til de smalle trapper, teknikerne arbejder i.

“Vi havde faktisk lidt opgivet,” indrømmer Jonas. “For hver gang vi foreslog noget, så stødte vi på samme mur: Det fungerer ikke i virkeligheden.” Det er der rigtig mange virksomheder der kender. Hovedet mod muren. I Arbejdsmiljøgruppen ApS forsøger vi altid at opmuntre til at folk fortsætte med at være nysgerrige på mulige løsninger også når de har hilst på muren adskillige gange.

Og heldigvis var Jonas fortsat nysgerrig sammen med sin arbejdsmiljøkollega fra Jylland. De to kollegaer begyndte at undersøge markedet på ny, for måske var der kommet noget nyt på markedet de havde overset.

Teknologi, der løfter – i mere end én forstand

Og det var der heldigvis! Gennem en leverandør fik de kontakt til et firma med et showroom tæt på hovedkontoret. Her blev de præsenteret for en helt nyudviklet multisækkevogn – let, sammenklappelig og med en smart trappemekanisme baseret på larvefødder. Ikke ulig det man ser på bæltekøretøjer.

“Vi tænkte ærligt: Det her lyder for godt til at være sandt,” siger Jonas med et grin. “Så vi sagde ja til at låne en demomodel og teste den i vores virkelighed.”

Og testen talte sit tydelige sprog: Vognen klarede opgaverne. Ind og ud af både små og store teknikerbiler. Op ad smalle bagtrapper. Den var let at styre – og vigtigst af alt: Den fjernede behovet for de farlige løft.

Fra tanke til handling

Løsningen blev præsenteret for Jonas’ afdeling og taget videre til både områdechef og indkøbsafdeling. Og derfra gik det stærkt.

“Vi fik købt fire vogne hjem,” fortæller Jonas. “Én fast i min bil – og tre fordelt i øst og vest til fri afbenyttelse.”

Men det stopper ikke der. Det gode resultat blev løftet til resten af AMO, så man på tværs af virksomheden kunne undersøge, hvor mange afdelinger der måske stod med samme udfordring.

Løft med hovedet – ikke bare ryggen

I Danmark taler vi meget om, at vi skal blive længere på arbejdsmarkedet. Men det kræver også, at vi tænker langsigtet. Det kræver, at vi – ligesom Jonas og hans kollega – tør sige: Den her løsning fungerer ikke. Vi har brug for noget bedre.

Og det kræver, at vi gør noget, før skavankerne sætter ind. Ikke først når ryggen knækker, men før.

Jonas og hans virksomhed er et forbilledligt eksempel på, hvordan arbejdsmiljøarbejde kan se ud når det virker. Ikke bare løsninger, men realistiske løsninger – forankret i hverdagen og testet i praksis.

Og det er netop sådan vi – sammen – løfter arbejdsmiljøet. Ikke med store armbevægelser, men med kloge valg, små skub og godt samarbejde. Bravo!

En gang om måneden giver vi dig en ny case fra det virkelige arbejdsmiljøliv.  

Via vores undervisning får vi unik adgang til branchespecifikke arbejdsmiljøproblemer fra branchefællesskaber tilsvarende din arbejdshverdag. 

Vi deler gode idéer til løsninger, generelle anbefalinger og inspirerer dig til at tage fat i dit arbejdsmiljø. 

Vi fra Arbejdsmiljøgruppen ApS er blevet inviteret ind i Lines virksomhed, fordi der er opstået et bekymrende mønster. Flere steder i organisationen ses stigende mistrivsel. I én afdeling er det gået så langt, at mobning har fundet fodfæste, og tilliden mellem medarbejderne er brudt ned.

“Vi oplever en reel opslidning,” siger Line. “Vi ansætter og ansætter, men der er ikke tid til at tage imod dem. Vi overleverer ikke – vi afleverer bare. Og det er jo bare ikke holdbart.“

Når tempoet slår trivslen ud

Det er ikke svært at forstå frustrationen. Vi ser det desværre mange steder: Tempoet stiger, opgaverne vokser og menneskene bag opgaverne forsvinder i baggrunden. Det psykiske arbejdsmiljø kommer under pres, når kultur og struktur ikke følger med væksten.

I en anden afdeling blev presset særligt tydeligt. Medarbejdergruppen blev delt i to – de “gamle” mod de “nye”. Det endte med en organisationsændring, hvor gruppen blev opløst og fordelt ud. Det løste noget.

Men det adresserede ikke det grundlæggende problem: Der var ikke fælles sprog for trivsel. Ingen fælles retning for, hvordan man håndterer stress, konflikter og arbejdspres. For der er heller ikke nogen HR-afdeling.

“Det bliver altid sagt, at man bare skal gå til sin nærmeste leder,” siger Line med et træt smil. “Men hvad nu, hvis den nærmeste leder ikke ved, hvordan man tager den slags samtaler? Eller ikke har tid?“

En struktur uden struktur

Det er ikke med fordømmelse, men med erkendelse at de her ting kommer på bordet. For selvom Line peger på en mangel, peger hun samtidig på en vilje til forbedring.

I AT-vejledning 4.2.1 om høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker står der: Når man arbejder med og blandt mennesker, så er relationer, konflikter, samarbejde og følelser en uundgåelig del af arbejdsdagen.

➡️ Læs Arbejdstilsynets vejledning for Høje følelsesmæssige krav ⬅️

Og det kræver, at der er strukturer til at håndtere det. Ikke bare på papiret, men i praksis.

Fra erkendelse til handling

Line og hendes AMO-kollegaer har heldigvis allerede taget første skridt. Der er udarbejdet en handlingsplan, der forhåbentlig kommer til at skabe et mere bæredygtigt psykisk arbejdsmiljø. Planen indeholder konkrete tiltag, der – hvis de følges – kan blive fundamentet for en ny trivsel i organisationen:

• Trivselssamtaler hver 3. måned
• Løbende anonyme trivselsmålinger
• Halvårlige temadage om arbejdsglæde og samarbejde
• Fokus på anerkendelse og ros i hverdagen via blandt andet kampagne
• Fællesskab og social kontakt i og udenfor arbejdstid

Det lyder enkelt. Og det er enkelt. Men det er også noget, der kræver prioritering. Det kræver, at vi sætter mennesker lige så højt som opgaver.

Samle fremfor at splitte

I den afdeling, hvor tingene spidsede til, blev medarbejderne spredt for at stoppe konflikten. Men løsningen er ikke altid at splitte ad – nogle gange skal vi samles. Og hvordan gør vi det?

Vi gør det ved at tage nysgerrigheden med os. Præcis som Line og resten af AMO gjorde. Vi spørger ikke bare: Hvad er der galt? Men også: Hvad skal der til, for at vi trives sammen?

For det er i fællesskabet, løsningerne ligger. Ikke i at løbe hurtigere. Ikke i at se mistrivsel som en individuel udfordring. Men i at se det som noget, vi skal løse sammen – én samtale, én gåtur og én trivselsmåling ad gangen. Imens hepper vi på Line og resten af AMO.

En gang om måneden giver vi dig en ny case fra det virkelige arbejdsmiljøliv.  

Via vores undervisning får vi unik adgang til branchespecifikke arbejdsmiljøproblemer fra branchefællesskaber tilsvarende din arbejdshverdag. 

Vi deler gode idéer til løsninger, generelle anbefalinger og inspirerer dig til at tage fat i dit arbejdsmiljø. 

”Jeg stod der med mine gummistøvler og beskidte fingre fra sandkassen, og alligevel føltes det som om jeg skulle være jurist, psykolog og konfliktmægler på én gang,” fortæller Sanne.

Episoden, hvor et barn blev vækket efter en kort lur på grund af institutionens rutine, kom frem under modulet om psykisk arbejdsmiljø på uddannelsen, da vi begyndte at tale om Arbejdstilsynets vejledning vedrørende uklare og modstridende krav.

”Det handler jo ikke bare om en lur – det handler om forventninger, kommunikation og grænser. Og det er dér, det bliver svært,” forklarer Sanne.

Et søvnskema og klare forventninger

På baggrund af Sannes oplevelse, men også flere andre uheldige episoder mellem pædagoger og forældre, blev arbejdsmiljøorganisationen og ledelsen i institutionen enige om at formulere en fælles søvnpolitik i huset. ”Jeg tror, vi havde bildt os ind, at det var lettere bare at tage det fra gang til gang. Men det er det ikke! Vi manglede en klar linje. Klar kommunikation. Både for os og for forældrene,” forklarer Sanne videre. I søvnpolitikken blev det derfor tydeligt forklaret, hvorfor nogle børn vækkes efter en vis tid – og hvordan det understøtter trivsel samt husets rutiner.

Uklare og modstridende krav er ikke blot en udfordring hos Sanne og hendes kollegaer.

Det er en af de faktorer, der er med til at skabe allermest mistrivsel ude i virksomheder. Det er ikke kun de krav og forventninger der er internt, kollega til kollega og leder til medarbejder. Men også de krav og forventninger der er mellem personale og borger, medarbejder og kunder, pædagoger og forældre og her er der altså også tale om høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker.

➡️ Læs Arbejdstilsynets vejledning for Høje følelsesmæssige krav ⬅️

”Jeg følte mig overrumplet den dag, moren skældte mig ud. Og bagefter kunne jeg ikke lade det ligge. Det gik i kroppen. Jeg sov dårligt og følte mig utilstrækkelig. Det hele var faktisk lidt flovt. Jeg er jo ellers god til relationer,” fortæller Sanne videre.

Udover søvnpolitikken fik personalet derfor også værktøjer til, hvordan man taler med forældre, der er frustrerede – uden at tage kritikken med hjem og vende den indad.

Vi må ikke stå alene i konflikterne

Der er nu lavet en fast procedure i institutionen: Hvis en kollega oplever en ubehagelig forældresamtale, taler man altid med sin makker bagefter – og hvis det er nødvendigt, så kan lederen tage den videre dialog.

De nye værktøjer, søvnskemaer, viden om grænser og kommunikation og samtaler med kollegaer har gjort en kæmpe forskel forklarer Sanne: ”Det var ligesom at få lidt ilt i masken. Man kunne pludselig se det lidt udefra og mærke, at vi faktisk kan støtte hinanden i det her.”

En gang om måneden giver vi dig en ny case fra det virkelige arbejdsmiljøliv.  

Via vores undervisning får vi unik adgang til branchespecifikke arbejdsmiljøproblemer fra branchefællesskaber tilsvarende din arbejdshverdag. 

Vi deler gode idéer til løsninger, generelle anbefalinger og inspirerer dig til at tage fat i dit arbejdsmiljø.