Line kender det fra sig selv – og hun har også hørt det fra mange kolleger. I en hverdag med mange opgaver og høj koncentration bliver kroppen let sat på pause. Og det har konsekvenser. Smerter i nakken, spændinger i skuldrene, ømme håndled og den der murende fornemmelse i lænden. ”Det er signaler, som vi jo skal tage alvorligt” siger Line.

Fra regler til virkelighed

Både Arbejdstilsynet, NFA og BFA Kontor har i årevis fremhævet, hvor vigtigt det er at veksle arbejdsstillinger i løbet af dagen. Ikke kun for at mindske smerter, men for at sikre langtidsholdbare medarbejdere – både fysisk og mentalt.

Så hvad gjorde Line og resten af arbejdsmiljøorganisationen?

De lavede to enkle tiltag:

• Bevægelsespauser på skemaet – fire korte pauser à 3 minutter med let bevægelse (stående øvelser, stræk og ryst løs). De blev lagt fast i kalenderen, og det gav et lille skub til lige at få det gjort.
• Walk & Talk-uger  – vi opfordrede alle til at tage mindst ét møde om dagen stående eller gående. Og det virkede! Folk blev kreative – nogle tog jakkerne på og gik udenfor, andre brugte et tomt mødelokale til at stå og vugge lidt rundt.

Målet var ikke at revolutionere arbejdsdagen – men at gøre det lettere at ændre vaner.

Fra udstyr til adfærd

Der er ingen tvivl om, at det er vigtigt at have gode fysiske rammer – og vi arbejder også på at få endnu flere hæve-sænkeborde. Men mindst lige så vigtigt er det at skabe en kultur, hvor vi husker at bruge det, vi har.

”Vi er begyndt at tale om variation i hverdagen på en ny måde. Ikke som noget man bør, men som noget man faktisk gerne vil – fordi det føles godt” siger Line.

Opfølgning og næste skridt
Vi samler input fra medarbejderne i næste arbejdsmiljødrøftelse og spørger ind til, om de oplever mere bevægelse og variation. Det er vigtigt for os at følge op – og justere undervejs.

”Det her var første skridt. Vi har ikke løst alt – men vi er kommet i gang. Og det giver energi. Det er jo netop det, variation gør. Den skaber bevægelse – ikke kun i kroppen, men også i vores kultur.”

En gang om måneden giver vi dig en ny case fra det virkelige arbejdsmiljøliv.  

Via vores undervisning får vi unik adgang til branchespecifikke arbejdsmiljøproblemer fra branchefællesskaber tilsvarende din arbejdshverdag. 

Vi deler gode idéer til løsninger, generelle anbefalinger og inspirerer dig til at tage fat i dit arbejdsmiljø. 

Alle er trætte, hvilke er helt forståeligt, for det er de færreste der har en hverdag, hvor de sidder ned og modtager ny viden det meste af dagen i et lokale med 20 personer i.

Sanne, en af kursisterne, er udnævnt til bevægelsesambassadør for dagen, hun er uddannet ergoterapeut, og det er nu vi har brug for Sanne. Og udover Sanne, har vi også brug for en god udluftning. 

Sanne laver nogle stående strækøvelser, der bryder den ensidige arbejdsstilling og får os til at svinge med armene, så blodet kan pulsere ny energi til hjernecellerne. Det er tydeligt at mærke… lokalet letter, ikke i bogstavelig forstand, bevares, men stemningen letter, energien letter, lokalet smågriner, nogle kursister kommentere deres manglende smidighed i hjørnerne, andre har lukket øjnene og er gået lidt ind i sig selv med bevægelserne. Samtidig bliver den varme luft udskiftet, for dørene er blevet åbnet og gennemtrækket hæver stødt CO2 indholdet.  

Dårligt indeklima kan give gener, som spænder fra irritation af øjne og slimhinder, kvalme, svimmelhed, hovedpine og unaturlig træthed til uspecifikke overfølsomhedsreaktioner. 

Indeklima påvirkes af forskellige kilder. Det er typisk for indeklimasymptomer, at man sjældent kan pege på en enkelt årsag, men at problemerne oftest skyldes en kombination af flere faktorer. De enkelte risikofaktorer er dog normalt forholdsvis enkle at identificere. 

Solen kan have effekt på temperaturen, på trods af et ellers godt klimaanlæg. Åbner man et vindue kan man blive udsat for træk og et uhensigtsmæssigt skift i temperatur, samt ekstern støj fra vejarbejde i nærheden, der kan være generende. Lyset fra solen kan skabe genskær i ens skærm og det kan være svært at regulere en tilpas lyskilde eksempelvis, hvis man har en præsentation på PowerPoint uden at ende med at sidde i et mørklagt rum. 

Det er ikke altid nemt det der med indeklima, for det kan skyldes mangler ved bygningen, drift af den, eller en helt anden årsag. Udbedring af mangler medfører typisk, at symptomerne hos de ansatte forsvinder. I enkelte tilfælde kan man dog hverken se, eller måle at forholdene er anderledes i bygninger, hvor de ansatte har massive symptomer, end i lignende bygninger, hvor de ansatte ikke har symptomer.

Og derfor må man undersøge, hvad man kan gøre med det man har og hvor man kan skrue på forskellige parameter.

• Skal man have regler for hyppigheden af udluftning på kontoret?
• Skal der være færre mennesker i et lokale?
• Skal der opsættes et klimaanlæg?
• Skal man fjerne gulvtæpperne nogle steder og mindske støvpartikler?
• Skal der opsættes lyddæmpende vægge?

Måske er det en god idé at lave en arbejdspladsvurdering (APV) af indeklimaet, så man kommer nærmere ind på, hvor skoen trykker. Måske skal man lave nogle forskellige målinger af temperaturen, luftkvaliteten, af lysudbyttet, støjniveauet. Måske skal man have en ekstern ekspert ind og vurdere forholdene. Måske skal man lade sig inspirere af Arbejdstilsynets vejledning vedrørende indeklima (AT-vejledning A.1.2-1), hvor der præsenteres forskellige ”knapper” man kan skrue på og på den måde forebygge gener, symptomer og sygdom affødt af dårligt indeklima.

Det var ikke lang tid bevægelsesseancen med Sanne tog og udluftningen var kort og effektiv. Vi er tilbage på sporet, klar til sidste del af anden dagen på Arbejdsmiljø uddannelsen.

Tak fordi du læste med i vores case-nyhedsbrev der udkommer en gang om måneden og tager udgang i den virkelige arbejdsmiljøhverdag.

En gang om måneden giver vi dig en ny case fra det virkelige arbejdsmiljøliv.  

Via vores undervisning får vi unik adgang til branchespecifikke arbejdsmiljøproblemer fra branchefællesskaber tilsvarende din arbejdshverdag. 

Vi deler gode idéer til løsninger, generelle anbefalinger og inspirerer dig til at tage fat i dit arbejdsmiljø. 

Søren og de 17 andre kursister er i gang med at sætte ord på deres motivationen bag deres nye tillidshverv. Det er blevet Sørens tur. Søren sidder tilbagelænet med krydset arme på stolen og starter lidt forsigtigt ”Ja… min motivation!” Han fortsætter: ”Ja, altså det er jo ikke nogen hemmelighed at tonen indimellem kan være lidt, hvad siger man, upassende på en byggeplads!” Lokalet rør lidt på sig med skæve anerkendende smil til det Søren lige har sagt. ”Og det er her min motivation ligger. Jeg vil gerne gøre noget for at tonen… hvad kan man sige… bliver lidt pænere…”  

Han holder en lille pause før han fortsætter. ”Eller i hvert fald i blandt den gruppe jeg er repræsentant for. Der er hele tiden en eller anden joke, I ved ”Det sagde hun også i går”-agtigt. Og min mormor har altid sagt til mig! ”Vi skal tale ordentlig til hinanden!” ja… så det er altså min mission eller motivation, eller hvad man siger!”  

Men… hvordan får man lige ens kollegaer til at tale ordentligt til hinanden, når ”Det sagde hun også i går”-kulturen er den herskende måde at tale sammen på? 

Kultur er en sjov størrelse, for det er ikke en håndgribelig ting, det er ligesom noget vi gør og siger. Kultur er altså noget der kommer til udtryk iblandt og via os mennesker. Man siger typisk, at det er limen, der binder os sammen. Så hvordan får man en anden lim til at binde os sammen end joken ”Det sagde hun også i går”?  

Som medlem af arbejdsmiljøorganisationen bliver du automatisk en kulturbærer af arbejdsmiljøet på din arbejdsplads. Det er derfor også vigtigt, at man i AMO bliver klar på, hvilken kultur der hersker, og ikke mindst bliver klar på, hvilken kultur man gerne vil have i fremtiden. Man kan prøve at spørge hinanden i AMO, om det er en sund kultur der hersker i ens virksomhed, og således finde ud af om kulturen enten skal ændres eller fastholdes. 

Under modulet Psykisk arbejdsmiljø på den lovpligtige 3 dages arbejdsmiljøuddannelse resonerede Søren sig frem til følgende spørgsmål: ”Okay, så det du siger er altså, at vi skal tale sammen på holdet om, hvad ”det at tale ordentligt til hinanden” er?”  

Og svaret er ja.  

Det er lige præcis dét, som er det vigtige, når vi skal ændre eksempelvis en måde at tale til hinanden på. Når vi skal flytte os fra et sted til et andet i forhold til det psykiske arbejdsmiljø, er det vigtigt, at vi i fællesskab får sat ord på, hvordan det at tale ordentligt til hinanden ser ud eller rettere lyder, så vi har en retning på ændringen, vi ønsker os. 

Vi er typisk mange forskellige mennesker samlet i virksomheder, og vi kommer med alle mulige måder vi gør ting, og siger ting på. Derfor er det lidt som at lære et nyt sprog, når vi skal indgå i en virksomhed. Vi skal lære, hvad der er den rette grammatik, og hvornår vi siger noget der er ”volapyk” på vores virksomhedssprog. 

Derfor er det også vigtigt, at det vi gerne vil have mere af honoreres, og det vi vil have mindre af tilrettes. Derfor er en introduktion og oplæring i virksomhedssproget også en vigtig del af det at blive en del af en arbejdsplads.  

Hvad vil Søren gøre?

Han kan starte samtalen med at spørge sit team, sin gruppe eller hold om, hvordan en rigtig god dag ser ud for jer? Hvornår går I hjem fra arbejde glade og veltilpasse?  

På arbejdsmiljøuddannelsen bliver deltagerne motiveret til at lave en handlingsplan på den første handling i rollen som AMR eller AL. Sørens første handling i rollen som AMR lød som følgende: ”Jamen, min handling er at tage en snak med gutterne på vores næste møde i skuret om tonen, og at de skal tænke over det de næste dage. Og så vil jeg sige, at vi hver måned skal tale om, hvordan en spitze dag ser ud for os, og hvordan vi kan få flere af dem!”  

Tak Søren for at inspirere os i ArbejdsmiljøGruppen. Vi håber du der læste med, også kan lade dig inspirere af Sørens gåpåmod og vilje til forandring og måske ændre den lim, der binder jer sammen i din virksomhed, hvis den som Sørens trænger til det.  

En gang om måneden giver vi dig en ny case fra det virkelige arbejdsmiljøliv.  

Via vores undervisning får vi unik adgang til branchespecifikke arbejdsmiljøproblemer fra branchefællesskaber tilsvarende din arbejdshverdag. 

Vi deler gode idéer til løsninger, generelle anbefalinger og inspirerer dig til at tage fat i dit arbejdsmiljø.