Det er det nye sorte, det der SUSTAINABILITY

“Det er det nye sorte, det der SUSTAINABILITY”
– bare ikke, hvis ikke også arbejdsmiljøet er medtænkt!

”SUSTAINABILITY er jo det nye sorte!” fortæller Astrid. 

Astrid er arbejdsmiljørepræsentant i en rengøringsvirksomhed.  

Rigtig mange af de virksomheder, hvor Astrids kollegaer gør rent, er i bæredygtighedens navn begyndt at papiraffaldssortere. 

”Det giver selvfølgelig rigtig god mening for vores miljø, sundhed og økonomi” siger Astrid anerkendende – det skal bare også gerne være bæredygtigt for de ansatte, der skal udføre bæredygtigheden. 

Og papiraffaldssorteringen skaber udfordringer… 

”Der er en masse forkerte løft i form af mange kilo, som kan give forskellige skader, hvis bortskaffelsen [af papiret] ikke foregår korrekt!” – forklarer Astrid.  

”Det drejer sig om fjernelse af papirsække med en vægt på op til 20 kilo.” 

Dette opstår ofte på grund af virksomhedernes manglende bevidsthed om mængden af papir, de lægger i store sække eller kasser, samt de logistiske udfordringer ved fjernelse af papiret, såsom tilgængelighed af elevatorer eller brug af trapper.” – forsætter Astrid. 

 

Bekendtgørelsen om manuelt arbejde fortæller os at: Arbejde med manuel håndtering skal planlægges og tilrettelægges, så det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. 

Manuel håndtering, der kan indebære risiko for sikkerhed eller sundhed, skal undgås. Hvis det ikke er muligt, skal der træffes effektive foranstaltninger, der imødegår risikoen.”

For at imødekomme bekendtgørelsens krav om manuelt arbejde, har Astrid søgt råd i Arbejdstilsynets vejledning om løft, træk, skub for at kunne vurdere, hvordan hun kan planlægge og tilrettelægge det manuelle arbejde, så det kan udføres så sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, som muligt.  

Se uddybende forklaring til modellen nederst på siden. 

 

Jævnfør Arbejdstilsynets vejledning vurderer Astrid assistenternes tunge løft af papiret. 

Byrdens beskaffenhed

Astrid forklarer, at de mest udfordrende kunder bruger store, gennemsigtige plastikposer til papiret, der ofte vejer over 20 kilo. Poserne er glatte og mangler håndtag, hvilket resulterer i at de let glider ud af assistentens hænder. De er så store og uhåndterbare og kræver løft til en vogn, hvor assistenten skal løfte i ¾-armsafstand. (Se modellen ovenfor) 

Den fysiske Anstrengelse

Selve løftet der udføres har en betydelig højde, hvis hele posen skal kunne placeres på en rullevogn. Rullevognen er en meter høj, hvilket betyder at assistenten skal løfte posen over skulderhøjde for at placere den korrekt.
 

Arbejdsstedets beskaffenhed

Der er ikke nogen elevator tilgængelig i bygningen hvilket betyder, at når rullebordet støder på trapper eller høje gulvtrin, så skal posen løftes ned ad trapperne eller over gulvtrinnene. Dette kan resultere i vrid i ryggen eller håndleddene, hvilket øger risikoen for skader.
 

Arbejdsforhold i øvrigt

Papiraffaldet skal transporteres gennem tre bygninger, hvilket indebærer at navigere ad trapper og flere gulvtrin, som igen gør hele rejsen til containeren udenfor besværlig. Derudover skal posen løftes fra rullebordet og over i containeren. Det er værd at bemærke, at der er et rullebord til rådighed i hver bygning.
 

Løftet er nu vurderet… konklusion: Ikke særligt sikkert eller sundt løft, som Astrids kollegaer skal udføre. 

Astrid har heldigvis flere potentielle løsninger på problemet med tunge løft, og i samråd med hendes kollegaer har hun lavet følgende handleplan: 

  1. Bruge mindre sække til papiret for at reducere vægten og gøre håndteringen lettere.
    2. Overgang til papkasser med håndtag i hver side for at gøre transporten mere håndterbar og sikre, at løftet kan foretages tæt på kroppen.
    3. Udføre en test for at bestemme den maksimale vægt, der kan være i mindre sække eller kasser.
    4. Kommunikere med virksomheden for at udforske andre muligheder, såsom at placere papircontainere tættere på papirsorteringsstationerne, for at minimere behovet for at transportere papiret gennem flere bygninger med trapper og gulvtrin.
    5. Øge hyppigheden af affaldsindsamlingen, måske mere end én gang om ugen, hvis det er nødvendigt for at lette byrden for assistenterne

Det er bare en skide god handleplan Astrid! 

Nu skal den ud og operationaliseres. 

Hvis du vil vide hvordan det går med Astrids handleplan, så læs med når vi følger op på sagen i næste måned.
For nu vil vi blot sige tak fordi du læste med.

 

Husk bæredygtig udførelse af bæredygtigheden. Pas godt på hinanden derude.

Uddybende forklaring til modellen:

Når byrden er tæt ved kroppen

Op til 11 kilo betragtes som sikkert og er markeret med grønt, men alle faktorer skal tages i betragtning. Fra 11 til 50 kilo kræves en helhedsvurdering af alle relevante faktorer. Hvis vægten overstiger 50 kilo, betragtes det som direkte sundhedsfarligt (rødt område), og der skal straks findes en løsning.

Når byrden bæres med underarmsafstand cirka 30 cm fra krop

Op til 7 kilo anses som sikkert og er markeret med grønt. Fra 7 til 30 kilo kræves igen en helhedsvurdering for korrekt udførelse af arbejdet hver gang. Hvis vægten overstiger 30 kilo, er det direkte sundhedsskadeligt, og der skal ændres i arbejdsmetoden.  

Når byrden bæres med ¾-armsafstand cirka 45 cm fra krop

0-3 kilo er i grønt område og er godkendt, men stadig skal arbejdet udføres korrekt, og vi skal have alle faktorer i spil.
3-15 kilo er i gult område og her skal AMO vurdere om arbejdet er forsvarligt, og assistenten kan udføre arbejdet forsvarligt hver gang.
15 – +50 kilo anses som direkte sundhedsskadeligt, og der skal foretages en ændring i arbejdet øjeblikkeligt. 

Dog, når byrden bæres under gang på mere end 2 meter, nedsættes de tilladte kilo væsentligt: 
• Ca. 20 kilo tæt ved kroppen 
• Ca. 12 kilo i underarmsafstand 
• Ca. 6 kilo i 3/4-armsafstand 

En gang om måneden giver vi dig en ny case fra det virkelige arbejdsmiljøliv.  

Via vores undervisning får vi unik adgang til branchespecifikke arbejdsmiljøproblemer fra branchefællesskaber tilsvarende din arbejdshverdag. 

Vi deler gode idéer til løsninger, generelle anbefalinger og inspirerer dig til at tage fat i dit arbejdsmiljø. 

Suppleringskursus i Sundhedsfremme


Gør det sunde valg muligt og skab et bedre arbejdsmiljø. En sund livsstil og god mental trivsel hos medarbejderne skaber en bedre arbejdsplads. Med fokus på sundhedsfremme er du med til styrke arbejdsmiljøet på din arbejdsplads.

AMO hjemmeopgave – Den praktiske opgave til arbejdsmiljøuddannelsen

AMO hjemmeopgave

Det er et krav for at blive uddannet AMR/leder den 3 dages Lovpligtige Arbejdsmiljøuddannelse (AMO), at den praktiske opgave udføres. 

Forventninger til opgaveløsningen 

Vi forventer, at du via din opgaveløsning gør dig nogle tanker og overvejelser i forhold til dit ansvar og din rolle som AMR/leder.
Vi forventer desuden også, at du via din opgaveløsning mundtligt kan give dine medkursister en kort præsentation af jeres status quo på arbejdet med arbejdsmiljøet i jeres virksomhed. 

Opgavebeskrivelsen 

Du er en del af en arbejdsplads, måske er det en større eller mindre virksomhed, måske er den veletableret, måske er den i gang med at skabe sit fundament.  

Uanset ovenstående måske’er, så er du en del af et arbejdsmiljø, ja både et fysisk arbejdsmiljø og et psykisk arbejdsmiljø – og nu har du, i kraft af din AMR-rolle, et større ansvar for det. 

TÆNK over dit fysiske arbejdsmiljø: 
Hvilke fysiske rammer omgiver dig og dine kollegaer?
Hvilke redskaber og værktøjer bruger du og dine kollegaer i forbindelse med jeres arbejde? 

TÆNK over dit psykiske arbejdsmiljø:
Hvordan har du og dine kollegaer det egentlig generelt?
Er I presset med at nå det I skal? 

Med de TANKER i baghovedet, kan du da huske hvornår I sidst gennemførte jeres Arbejdspladsvurdering (APV)?

  1. Hvis du har mulighed for det, så prøv at finde frem til jeres sidste APV.
  2. Se også om du kan finde jeres Handleplan lavet på baggrund af APV-resultaterne, og hvis muligt også gerne referatet fra den seneste Årlige drøftelse af arbejdsmiljøet.
  3. Se om der står noget i referatet om sikkerhedsrundering.  

REFLEKTER over din egen holdning til arbejdsmiljøet:
Hvordan engagerede du dig i det før du blev valgt som Arbejdsmiljørepræsentant/-leder?
Kan du mærke at noget har ændret sig i din holdning til arbejdsmiljøet?  

REFLEKTER over hvad du er nervøs/tryg ved i din nye rolle:
Er der nogle områder, hvor du forventer modstand fra enten dine kollegaer eller din ledelse?
Hvilke fordele har du i din stilling og/eller som person, som kan være dig til gavn i din nye rolle? 

Praktiske forhold til opgaveløsningen  

  • Vi forventer, at du tager ansvar for din egen læring i dette uddannelsesforløb. 
  • Vi forventer ikke, men det kan være rart, at have nogle få stikord nedskrevet til ovenstående. 
  • Vi forventer ikke, men det kan være en god ide, at spørge tidligere arbejdsmiljørepræsentanter/-ledere om adgang eller henvisning til det materiale der omhandler arbejdsmiljøet i jeres virksomhed. 

Vi glæder os til at møde dig og høre dine overvejelser om dit arbejdsmiljø. Vi ses til undervisningen. 

 

E-learning

Tager du arbejdsmiljøuddannelse som E-learning består du opgaven ved at gøre dig nogle tanker og overvejelser i forhold til overstående opgavebeskrivelse og ved enten at skrive maksimum 1 normalside eller mundtligt via en lyd-/videofil at lave en kort præsentation af status quo på arbejdet med arbejdsmiljøet med udgangspunkt i nedenstående.

Udover denne opgave, skal du også aflevere en skriftlig opgave, i slutningen af uddannelsen.
Dette læser du meget mere om, undervejs i uddannelsen.

Online arbejdsmiljøuddannelse

Tager du den online arbejdsmiljøuddannelse, består du opgaven ved at gøre dig nogle tanker og overvejelser i forhold til overstående opgavebeskrivelse og ved enten at skrive maksimum 1 normalside eller mundtligt via en lyd-/videofil at lave en kort præsentation af status quo på arbejdet med arbejdsmiljøet med udgangspunkt i nedenstående.

Udover denne opgave, skal du også aflevere en skriftlig opgave, i slutningen af uddannelsen.
Dette hører du meget mere om, undervejs i uddannelsen.

OSH Courses

For the physical 3 days course, you will need to prepare the assignment above, before the course starts.
For the online course or E-learning, you have to submit your response by either writing a maximum of 1 standard page (2400 characters) or presenting orally via an audio/video file, providing a brief overview of the current status of the work environment, with a focus on the following points.

In addition to this, you will submit an written assignment at the end of the course.

Kom med til arbejdsmiljødag på Hotel Hesselet d. 25. april 2024

Hotel Hesselet i Nyborg

Styrk arbejdsmiljøet og skab en stærkere virksomhed

Hvis både medarbejdere og ledere har fokus på arbejdsmiljø og I anvender arbejdsmiljø aktivt til at skabe sikkerhed og trivsel, kan I styrke jeres virksomhed.

Arbejdsmiljøgruppen holder en arbejdsmiljødag d. 25. april 2024 på Hotel Hesselet i Nyborg, hvor vi ønsker at bidrage til et styrket arbejdsmiljø ved hjælp af seks spændende workshops. 

Men hvilke redskaber kan I bruge og hvilke initiativer kan I tage for bevæge jer i den rigtige retning og få integreret og udviklet arbejdsmiljø som et væsentligt medarbejder- og ledelsesredskab?

Arbejdsmiljødagen giver en rigtig god mulighed for at få inspiration til hvordan du kan arbejde med at skabe det sikreste, sundeste og mest trivselsfremmende arbejdsmiljø på din arbejdsplads.

Du får mulighed for at deltage i forskellige workshops på dagen.

Vælg én workshop om formiddagen og én om eftermiddagen.

Du kan vælge mellem følgende spændende workshops:

Formiddag:

  1. Hvordan arbejder man videre hvis APV’en har vist mistrivsel eller andre problemstillinger?
  2. Krænkelser – hvordan hjælper vi som AMO i konflikten?
  3. Sundhedsfremme (storrumskontorer mv.)

Eftermiddag:

  1. Hjemmearbejde – bevar kontakten og fællesskabet – Fra et ledelsesperspektiv.
  2. Stresshåndtering – hvordan tager vi imod tilbagevendte fra sygdom? FYLDT
  3. Hvordan tiltrækker- og fastholder vi de unge medarbejdere fra Generation Z? Undgå quiet quitting!

Boost arbejdsmiljønetværket ved at udveksle erfaringer med andre virksomheder

Arbejdsmiljødagen giver jer også mulighed for at booste jeres arbejdsmiljønetværk. Vi afholder som afrunding på dagen en reception, hvor I får mulighed for at udveksle erfaringer med andre virksomheder og skabe gode kontakter.

Mød underviserne

Sanina Kürstein

Præsentation af taler Sanina Kürstein – Arbejdsmiljøunderviser & seniorkonsulent

Sanina har 28 års undervisnings-, rådgivnings- og proces-erfaring og mener, at mennesket skal være med i processer for at kunne bygge oven på deres gamle viden og forståelser, for at kunne gå med i nye forandringer eller møde forandringsprocessen.

🔹Stresshåndtering – hvordan tager vi imod tilbagevendte fra sygdom?🔹

Denne workshop fokuserer på tilbagevenden efter stress-sygemelding og hvordan, man bedst muligt kan støtte og integrere kollegaer, der vender tilbage til arbejdet.
Vi vil kigge på AMO’s mangesidede opgave under og efter sygemelding.

🔹Hvordan arbejder man videre hvis APV’en har vist mistrivsel eller andre problemstillinger?🔹

Vi dykker ned i, hvordan man arbejder videre efter at have identificeret problemstillinger gennem en Arbejdspladsvurdering (APV). Hvordan påvirker og ændrer man en kultur fra mistrivsel til trivsel? Vi drøfter, hvordan Arbejdsleder og arbejdsmiljørepræsentant kan håndtere og møde disse problemstillinger på en konstruktiv måde, samtidig med at man sikrer en positiv arbejdskultur og trivsel.

Gennem mine workshops stræber jeg efter at skabe et rum, hvor vi kan dele viden, erfaringer og bedste praksis.

Sara La Cour

Præsentation af underviser: Sara la Cour

Jeg hedder Sara og er arbejdsmiljørådgiver i Arbejdsmiljøgruppen ApS. Jeg glæder mig til at skulle holde workshops for jer i to vigtige emner, nemlig: Håndtering af krænkelser på arbejdspladsen, samt Fastholdelse af unge medarbejdere fra Generation Z.

🔹Krænkelser – hvordan hjælper vi som arbejdsmiljøorganisation i konflikten?🔹

Vi skal se nærmere på det her emne, der for mange opleves svært og sårbart at håndtere. Lovgivningen er ikke tvetydig når det kommer til krænkelser. Krænkelser på arbejdspladsen er ulovlige. Men… hvad er en krænkelse egentlig? Og hvordan håndterer vi det i hverdagen på arbejdspladsen? Hvordan sikre vi, at medarbejdere både kan gå trygge på arbejde og ligeledes gå trygge hjem fra arbejde?

Udover at få en større forståelse for krænkelser, hvornår og hvordan de typisk opstår og effekten af dem, vil vi arbejde med nogle af de mange redskaber der findes til at forebygge krænkelser og som I kan gå hjem og bruge i jeres arbejde i AMO.

🔹Hvordan tiltrækker- og fastholder vi de unge medarbejdere fra Generation Z?🔹

Det her emne, om den nye generation på arbejdsmarkedet, glæder jeg mig rigtig meget til at dykke ned i sammen med jer! For hvordan tiltrække vi den flygtige ungdom? Og hvordan gør vi vores arbejdsplads så attraktiv, at vi undgår ”quiet quitting” og i stedet formår at fastholde dem i lidt længere tid end statistikken i øjeblikket spår?

Vi skal simpelthen lære Generation Z bedre at kende og på den måde blive klogere på hvordan vi kan tilpasse vores rekrutterings- og fastholdelsesstrategier. Derudover skal vi på denne workshop se på hvordan vi undgår generations clash og i stedet for bygget en solid bro mellem både BB, Y, X og Z.

Jeg glæder mig til at dele dagen med jer!

Christian Hjorth-Hansen

Præsentation af Underviser: Christian

Hej alle sammen! Mit navn er Christian og jeg er Senior arbejdsmiljørådgiver i Arbejdsmiljøgruppen ApS.

Jeg glæder mig til at holde workshops og til at dele mine erfaringer og indsigter med jer.

🔹Sundhedsfremme i storrumskontorer mv.🔹
I den første workshop, udforskes emnet Sundhedsfremme, især i relation til storrumskontorer og lignende arbejdsmiljøer. Vi vil diskutere de unikke udfordringer, der kan opstå i disse miljøer, og hvordan vi bedst muligt kan skabe et sundhedsfremmende arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Jeg vil blandt andet dele viden om ergonomi, aktivitetsfremme og mentalt velvære, samt praktiske strategier til at implementere disse principper i jeres daglige rutiner. Lad os sammen udforske, hvordan vi kan skabe et miljø, hvor sundhed og trivsel prioriteres og understøttes på alle niveauer.

🔹Hjemmearbejde – bevar kontakten og fællesskabet – Fra et ledelsesperspektiv.🔹
I den anden workshop ser vi nærmere på Hjemmearbejde og hvordan man som leder, kan bevare kontakten og fællesskabet med ens medarbejdere. Vi vil undersøge udfordringerne ved fjernarbejde og diskutere effektive strategier til at opretholde engagement, motivation og sammenhørighed i virtuelle arbejdsmiljøer. Jeg vil dele mine perspektiver og erfaringer med at lede og motivere teams på afstand, samt give konkrete råd og værktøjer, som I kan anvende i jeres egen ledelsespraksis. Lad os sammen finde veje til at skabe et stærkt og forbundet arbejdsmiljø, uanset hvor vores medarbejdere arbejder fra.

Gennem mine workshops stræber jeg efter at skabe et interaktivt og engagerende læringsmiljø, hvor vi kan udforske emnerne sammen og lære af hinandens erfaringer. Jeg opfordrer til åben dialog og deling af idéer, så vi sammen kan finde de bedste løsninger til at fremme sundhed, trivsel og fællesskab på arbejdspladsen.

Systematisk arbejdsmiljøarbejde

Ny bekendtgørelse, samler regler om APV og AMO under ét

Systematisk arbejdsmiljø er en tilgang, hvor arbejdsmiljøet i en virksomhed håndteres på en planlagt og struktureret måde.

Det indebærer bl.a.:

  1. Risikovurdering: At identificere og vurdere risici på arbejdspladsen.
  2. Arbejdspladsvurdering (APV): En løbende proces for at kortlægge og håndtere risici.
  3. Arbejdsmiljøorganisation (AMO): En struktur, hvor arbejdsledere og valgte arbejdsmiljørepræsentanter samarbejder om at forbedre arbejdsmiljøet
  4. En fast årlig proces, hvor arbejdsmiljø og uddannelsesbehov drøftes.
  5. Nærhedsprincip: Sikrer, at AMO har tilstrækkeligt med medlemmer til at håndtere virksomhedens specifikke arbejdsmiljøbehov.
  6. Arbejdsmiljøpolitikker – er et krav ved certificering

Disse elementer bidrager til at forebygge arbejdsmiljøproblemer og forbedre sikkerheden og trivslen på arbejdspladsen. De er blevet samlet i en ny bekendtgørelse om systematisk arbejdsmiljø, som er trådt i kraft den 1. februar 2024. Samtidig ophæves bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed ligesom der vil ske væsentlige ændringer i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse.

Metoder til systematisk arbejdsmiljøarbejde

Enhver virksomhed bør opbygge rutiner og metoder til et systematisk arbejdsmiljøarbejde. Vores arbejdsmiljølovgivning fremmer blandt andet gennem kravet om udarbejdelse af en arbejdspladsvurdering (APV), at alle virksomheder kortlægger, prioriterer og gennemfører en form for systematik for arbejdsmiljøarbejdet. For de virksomheder der virkelig har ambitioner om en høj arbejdsmiljøstandard, er det som regel ikke tilstrækkeligt.

De sikrer et godt arbejdsmiljø ved mange forskellige tiltag. De gennemfører for eksempel runderinger på virksomheden, hvor Arbejdsmiljøgruppen foretager risikovurderinger og andre analyser. En anden benyttet metode er løbende at gennemføre kontrolforanstaltninger, overvågning af at givne instruktioner bliver overholdt samt at brugsanvisninger, personlige værnemidler og andet udstyr bliver vedligeholdt og ført ajour.

Det er lige så relevant at følge op på arbejdsmiljøet, som det er at følge op på virksomhedens økonomi. Og så er der ovenikøbet rigtig god økonomi i at gøre det.

Arbejdsmiljøledelse

Et godt arbejdsmiljø i en virksomhed forudsætter et klart engagement og en høj prioritering fra virksomhedens ledelse. Et højt sikkerhedsniveau forudsætter samtidig, at ledelsen er afklaret i forhold til, hvad den vil med sikkerheden på virksomheden, og at den er parat til at afsætte de nødvendige ressourcer i form af tid, penge og energi. Til gengæld vil en god indsats kunne resultere i færre arbejdsulykker og dermed mindre fravær. Sidegevinsten er færre fejl i produktionen/den leverede service og dermed øget kvalitet og mindre tab.

Det er vigtigt, at ledelsen gør sig klart, at der er tale om en løbende proces, hvor resultaterne først kommer efter et stykke tid. Samtidig er det vigtigt, at ledelsen viser sin gennemslagskraft i forhold til arbejdsmiljøarbejdet og sætter sig for bordenden, når der skal træffes og følges op på beslutninger om virksomhedens sikkerhed.

Et godt råd er at gennemføre forbedringerne lidt ad gangen i en fortløbende proces, hvor det sikres, at beslutningerne følges til dørs. Det giver ledelsen synlighed og troværdighed i forhold til medarbejderne og sikrer dermed deres positive medvirken.

Flere og flere virksomheder ser en fordel i at kunne styre sin arbejdsmiljøindsats. Et systematisk arbejdsmiljøarbejde giver på sigt anledning til besparelser, forbedring af image såvel internt som eksternt og til et forenklet samarbejde med myndighederne.

Et arbejdsmiljøledelsessystem giver ikke blot direkte fordele i den daglige ledelse, men er også et vigtigt bidrag til styring af omkostninger og risici.

Arbejdsmiljøledelsessystemet påvirker:

  • Forekomsten af arbejdsulykker og sygefravær
  • Arbejdsgangene
  • Interessenternes tillid til virksomhedens effektivitet
  • Ressourceforbruget i virksomheden
  • Medarbejdertilfredsheden
  • Myndighedernes prioritering af virksomheden

Målet med indførelse af et arbejdsmiljøledelsessystem er således typisk at:

  • Forbedre ressourceudnyttelsen med deraf følgende omkostningsreduktion
  • Forudse, forebygge og forhindre arbejdsmiljøproblemer
  • Øge virksomhedens produktivitet

Arbejdsmiljøledelse er en vigtig faktor i et systematisk arbejdsmiljøarbejde og kan for eksempel foregå gennem:

  • Strategisk udvikling med visioner, mål, milepæle, succeskriterier og evaluering
  • Samarbejde og møde mellem ledere og de ansatte om arbejdsmiljøet
  • Aftaler om og gennemførelse af arbejdspladsudvikling (APU)

Arbejdsmiljøværktøjer

Nogle af de værktøjer, der kan anvendes i arbejdet med arbejdsmiljø, er:

  • Tjekskemaer til løbende risikoanalyser, runderinger og undersøgelse af arbejdsmiljøpåvirkninger
  • Systematisk opdatering af informationer om arbejdsmiljø, instruktioner og arbejdspladsbrugsanvisninger, samt førstehjælpsudstyr
  • Udarbejdelse af planer for sikkerhed og sundhed (krav i bygge/anlæg)
  • Arbejdspladsvurderinger (APV) og udarbejdelse af arbejdsmiljøledelsessystemer

Der er også mulighed for at gøre brug af firmaer og konsulenter, der har specialiseret sig i området.

Arbejdsmiljøcertificering

Flere og flere virksomheder ser en fordel i at kunne styre sin arbejdsmiljøindsats. Målet med indførelse af et arbejdsmiljøledelsessystem er typisk at:

  • Forudse, forebygge og forhindre arbejdsmiljøproblemer
  • Forbedre ressourceudnyttelsen med deraf følgende omkostningsreduktion
  • Øge virksomhedens produktivitet

Fordelene ved en certificering af arbejdsmiljøindsatsen er, at man får papir på at arbejdsmiljøet er i orden. Det giver et godt image, og der er ydermere den fordel at Arbejdstilsynet ikke besøger virksomheden så ofte, eller slet ikke.

Certificering efter ISO 45001 viser, at din virksomhed arbejder systematisk med arbejdsmiljøledelse og løbende forbedrer arbejdsmiljøet.

Virksomheder i Danmark kan blive certificeret på tre måder. Enten efter de to danske ordninger i bekendtgørelse nr. 923 og nr. 924 eller efter ISO 45001, den nye internationale arbejdsmiljøledelsesstandard.

Ulykkesforebyggelse

Ønsker du inspiration og viden til at nedsætte antallet af ulykker?
Desværre, er det ikke nok at sætte regler op for sikkerhed. Der skal også arbejdes systematisk med forebyggelse, og der skal skabes en god sikkerhedskultur.

Arbejdsulykker

Er du i tvivl om, hvornår en ulykke er en arbejdsulykke?
Arbejdstilsynet definerer en arbejdsulykke som en pludselig, uventet og skadevoldende hændelse på arbejdet, som medfører personskade.

Nærved ulykker

Systematisk arbejdsmiljøarbejde skaber tilfredse medarbejdere

Nærved ulykker, ofte kendt som “close calls” eller “near misses”, er hændelser, hvor en potentielt skadelig situation undgås, ofte gennem ren held. Disse hændelser tilbyder værdifulde lektioner i arbejdsmiljøet, idet de giver indsigt i potentielle risici, der kan føre til alvorlige ulykker, hvis de ikke håndteres korrekt.

Sundhedsfremme på arbejdspladsen

Sundhedsfremme på arbejdspladsen

Skal arbejdspladsen sørger for sundhedsfremme på arbejdspladsen?

Foråret kalder og mange virksomheder er så småt begyndt at tilmelde deres medarbejder til DHL-stafet og starte træningen. Sundhedsfremmende tiltag som DHL-stafet er nemlig ved at være en fast del af virksomhedskulturen rundt om på de danske virksomheder. Mange arbejdsmiljøorganisationer står ikke kun for forebygge ulykker, men også forebyggelse af snigende livsstilssygdomme så som hjertekarsygdomme og diabetes, som kommer med vores stillesiddende arbejde. 

Andre sundhedsfremmende tiltag kan være at tilbyde et sundt udvalg i kantinen, så et sundt måltid bliver et let tilgængeligt, mens usunde fristelser bliver mindre tilgængelige. Det kan være udfordring at fjerne for eksempel det obligatoriske wienerbrød fra de sene møder.

 

Men hvad skal virksomhederne blande sig i, og hvad hører til privatlivet? Arbejdstilsynet anbefaler at man gør sig følgende overvejelser, når man skal implementere nye sundhedstiltag:

  • Hvilke fysiske aktiviteter har medarbejderne lyst til at deltage i? Inddrag medarbejderne, når I skal vælge aktiviteter, så de føler ejerskab og ansvar for det, der skal sættes i gang.
  • Har I fundet en tovholder til den enkelte aktivitet? Er der eventuelt en ildsjæl, der brænder for at sætte en bestemt aktivitet i værk, så er det guld værd. Flere undersøgelser viser, at en tovholder/ildsjæl ofte har stor betydning for initiativets succes og den efterfølgende forankring i virksomheden.
  • Hvordan vil I undgå, at de medarbejdere, som ikke umiddelbart ønsker at deltage i fysisk aktivitet, føler sig anderledes og udstødt?
  • Får I fat i de medarbejdere, der har størst behov? Det er en god idé at målrette arbejdet med sundhedsfremme og sørge for, at initiativerne henvender sig til dem, der har størst behov. (kilde: Arbejdstilsynet)

 

 Nogle virksomheder har i dag en samlet sundhedspolitik, mens flere virksomheder har politikker på særskilte sundhedsområder, fx rygning eller alkohol. Søger man inspiration til sundhedsfremmende tiltag kan man tage udgangpunkt i Arbejdsmiljørådets hæfte: “Sund i et godt arbejdsliv”

 

Træningstip til DHL

Arrangerørerne bag DHL-staffetten,  Sparta, giver deres bud på, hvordan man kan tilrettelægge sin løbetræning.  

  • Henrik Thems træningsprogrammer til DHL Stafetten her

Skal du på arbejdsmiljøkursus?

Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse 

3-dagskursus

Tilstedeværelseskursus hvor du møder deltagere fra andre virksomheder. Kurser i hele landet.

Læs mere

Online Arbejdsmiljøuddannelse 

(22 timer)

Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse kan også tages online.

Læs mere

OSH Course

(22 hours)

Take the mandatory health and safety course in English

View Details

Arbejdsmiljøuddannelsen er for alle brancher

Kontakt os

Har du spørgsmål så skriv til os. 

Mandatory course in Polish

Mandatory Health and Safety Training

A company with 10 employees or more, must select a health and safety representative and appoint a supervisor who takes care of the work environment. Within three months after the election/appointment, they must undergo a health and safety training.
This training can only be offered by certified providers such as Arbejdsmiljoegruppen. On construction sites, there must be a health and safety group (occupational safety and health representative and a supervisor) if a company is employing five employees or more, and the work lasts 14 days or more.

On OSH training

The mandatory health and safety training lasts 22 hours– every day from 12 noon. 08.15 – 16.00 or as e-learning with a half a day of presence. The course must be completed within 3 months after the participant has been elected or appointed to the occupational safety and health group.

Occupational safety and health training in Polish

The occupational safety and health training is carried out with the involvement of a Polish interpreter. The training will be based on participants‘ experience and special areas of work, and will fully live up to the requirements of the Authorities.

Course certificate

Participants will receive a course certificate, when the entire training is conducted. It is a requirement that each participant is present at all hours. A copy of the course certificate will be sent to participants‘ employers, who should keep it. The labour inspectorate may ask to see proof of completed education.

Questions?