7 gode råd til arbejdsmiljørepræsentant og arbejdsleder

Er du ny i AMO?

1. Tal med den forhenværende AMR eller arbejdsleder.

2. Få et overblik over arbejdsmiljøindsatser der hidtil været, og hvilke fremtidige initiativer, der står beskrevet i AMO´s handlingsplan. 

3. AMOs struktur og opbygning – er der en særlig grund til, at den er udformet på denne måde eller skal I genoverveje denne opbygning?

4. Overvej hvad du vil bidrage med i AMO arbejdet.

5. Sørg for at etablere et godt samarbejde i AMO. I kan fx udarbejde et årshjul hvor i planlægger årets AMO-møder og andre arbejdsmiljøindsatser.

6. Indgå i netværk med andre arbejdsmiljørepræsentanter og/eller arbejdsledere

7. Hold dig opdateret om arbejdsmiljølovgivningen og vigtige emner inden for det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

Kilde: Arbejdstilsynet

Har du spørgsmål?

Hvordan klarer virksomhederne udfordringerne under Corona-krisen?

Hvordan klarer virksomhederne udfordringerne under Corona-krisen?

Vi har haft skolepraktikanterne Selma og Nikoline i praktik en uge, og det foregik lidt anderledes end det plejer på grund af Corona, men de unge mennesker fik lavet en fin video med interviews med forskellige virksomhedsejere om deres udfordringer under Corona-krisen. Du kan se deres film herunder.

Tak til Ivensa, Byens Byggerådgivere, Challenge Accepted (revision) og lærer Daniel Meincke for at medvirke i filmen.

 

“Undervisning med Teams det er ikke det samme. Den feedback der kommer… der kan man mærker, at vi sidder ved en skærm.”

– Daniel Meincke

Vil du vide mere om Ny Corona?

Sikker tilbagevenden på arbejde efter covid 19

Sikker tilbagevenden til arbejdspladsenefter covid-19 nedlukning

Arbejdsgivere bør gøre deres yderste for at sikre en sikker tilbagevenden på arbejdet. Ud over at etablere strenge rutiner for at undgå arbejdsrelaterede Covid-19-infektioner, bør virksomhederne gennemgå og opgradere virksomhedens samlede forebyggelse ved at supplere den eksisterende risikovurdering og gennemføre den nødvendige instruktion af personalet.   

Konkret betyder det bl.a. at arbejdsgiverne bør sørge for at opgradere deres APV og på byggepladserne deres PSS, så de indeholder rutiner for hvordan man undgår smittespredning på arbejdspladsen og  angive hvilke konkrete forholdsregler man skal foretage sig i den forbindelse. 

Arbejdsmiljøorganisationens rolle  

Arbejdsmiljøorganisationen har en vigtig opgave med hjælpe  med at kortlægge, om der er risiko for, at medarbejdere kan blive udsat for smitte med Coronavirus (COVID-19) fra kolleger, borgere eller andre. Som arbejdsmiljørepræsentant kan du byde ind med din viden og inddrage dit bagland, så alle arbejder sammen om at iværksætte effektive foranstaltninger.  

Hjælp dine kolleger med at kommunikere risici 

Din rolle som arbejdsmiljørepræsentant/arbejdsleder i AMO er også  at videreformidle, når der bliver udarbejdet risikovurderinger og prioritering af arbejdsopgaver. 

Udfordringen med Corona smitte er voldsom, og det kan være en svær situation at tackle – også for dig som arbejdsmiljørepræsentant. Du har en betydningsfuld rolle, for du: 

  • skal være synlig og hjælpe med at besvare spørgsmål fra dine kolleger 
  • gå i dialog med din ledelse for at finde lokale løsninger på de problemstillinger, som Corona situationen giver 

  • skal huske, at Arbejdsmiljøloven gælder, uanset at faren for Corona-smitte har skabt en ekstraordinær situation. 

Det er også vigtigt, at ledelsen engagerer sig og tager føringen, da deres engagement i forhold til medarbejdernes sikkerhed og sundhed er afgørende for et succesrigt resultat.  

En anden vigtig ting er, at alle betyder noget, og især at individets forebyggende adfærd er afgørende for, hvor vellykket bekæmpelse af pandemien er, og også når det gælder om at undgå ikke kun arbejdsrelaterede infektioner, men alle arbejdsskader. 

Denne pandemi har afsløret alvorlige fejl og manglende beredskab, men giver os unikke muligheder for at sikre en mere sikker og sundere fremtid for vores arbejdspladser og samfund.  

 Vi i rådgiver om sikker tilbagevenden til arbejdet efter Corona udbruddet  

Vi rådgiver virksomheder i forbindelse med planlægning af tilbagevenden til arbejdspladsen, efter Corona epidemien. Ud fra en gennemgang af virksomheden vil vi vurdere ud fra en sundhedsfaglig vinkel, hvilke forholdsregler der bør tages.  

Vi screener din virksomhed 

Formålet er at screene virksomheden inden medarbejderne vender tilbage efter hjemsendelse i forbindelse med Corona udbrud.  

Med baggrund i screeningen gives anbefalinger til hvilke forholdsregler virksomheden bør tage for at minimere risikoen for Corona smitte på arbejdspladsen”  

Anbefalingerne vil leve op til myndighedernes krav og anbefalinger på det givne tidspunkt.  

Fremgangsmåde 
 

Vores konsulent(er) gennemgår virksomhedens lokaler på alle etager og giver mundtlig tilbagemelding med anbefalinger.  

APV og PSS – opdateret med foranstaltninger der imødegår Coronasmitte og andre biologiske risikofaktorer 

Vi kan også tilbyde at udarbejde en rapport og at opdatere jeres APV eller PSS, så den også indeholder forholdsregler ang. Coronasmitte.  

Vi arbejder sammen med lægefaglige eksperter og  arbejdsmiljøkonsulenter, der sammen med jer kortlægger alle væsentlige risikofaktorer på jeres arbejdsplads.  

Arbejdsmiljøgruppens task force:  

Eksperter på Corona – læger og arbejdsmiljøkonsulenter 

Vores konsulenter har viden om indeklima, indretning, risikovurdering, hygiejne og infektioner. Dvs. vores taskforce består af lægefaglige og arbejdsmiljøfaglige rådgivere.  

Har I brug for rådgivning?

Hele arbejdsmiljøloven gælder stadig på byggepladser

Hele arbejdsmiljøloven gælder stadig på byggepladser

Arbejdsmiljøloven gælder stadig – også i disse coronatider.  På byggepladser bør man sikre sig, at der ikke slækkes på afholdelse af sikkerhedsmøder og koordinators tilstedeværelse på byggepladserne.  

 Reglerne på byggepladser gælder stadig.  Det er stadig et krav at der skal afholdes sikkerhedsmøder mindst en gang hver 14. Dag. På byggepladser hvor to eller flere arbejdsgivere må forventes at være til stede samtidig, skal koordinator være personligt tilstede ved sikkerhedsrunderingen.  

.Myndighederne opfordrer som bekendt til agtpågivenhed, og Arbejdstilsynet gennemfører en særlig indsats på byggepladserne.  

Derfor bør sikkerhedsmøder ikke afholdes i eksempelvis skurvogne, hvis den anbefalede afstand mellem deltagerne ikke kan overholdes eller der er flere end 10 deltager. Sikkerhedsmøderne med bygherres arbejdsmiljøkoordinator kan istedet henlægges til større lokaler eller i det fri. Vil man undgå fysiske møder kan man i stedet afholde dem digitalt, som man jo også gør i stort omfang i andre brancher.  

Man kan ifølge Arbejdstilsynets regler, ikke annullere koordinators sikkerheds aktiviteter på landets byggepladser. Vælger bygherre at opretholde aktiviteten på byggepladserne, er det med alt hvad det indebærer af overholdelse af lovgivningens krav, herunder koordinators personlige tilstedeværelse på byggepladsen.  

Se uddrag af Arbejdstilsynets bekendtgørelse om Bygherres pligter: 

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 117Bygherres pligter 

§ 16.  Stk. 3. Ordinære sikkerhedsmøder skal afholdes mindst en gang hver 14. dag. Ekstraordinære møder afholdes, hvis der indtræffer alvorligere ulykker, forgiftninger eller andre sundhedsskader eller tilløb hertil, samt når der i øvrigt er behov herfor. 

§ 19. Bygherren skal sørge for, at koordinator fører en passende kontrol med, at koordineringen på byggepladsen fungerer efter hensigten, og at aftaler med arbejdsgiverne om fællesområderne, jf. § 13, og beslutninger på sikkerhedsmøderne, bliver overholdt. Dette skal bl.a. ske ved koordinators personlige tilstedeværelse på byggepladsen, herunder ved sikkerhedsrunderinger. 

Stk. 2. Sikkerhedsrunderinger skal gennemføres mindst én gang hver 14. Dag. 

Læs mere om forebyggelse af coronasmitte:  

https://at.dk/coronasider/coronasmitte-byggeri/

Nye regler om psykisk arbejdsmiljø

Nye regler om psykisk arbejdsmiljø

Nye regler om psykisk arbejdsmiljø

Bekendtgørelse sætter fokus på risikofaktorer og gør det nemmere for virksomhederne at få oversigt over Arbejdstilsynets krav

Der er en ny bekendtgørelse på vej der præciserer kravene til et psykisk arbejdsmiljø. Bekendtgørelsen samler mange af de regler, der før har været spredt i forskellige vejledninger og giver et bedre overblik over de krav bl.a. Arbejdstilsynet stiller til det psykiske arbejdsmiljø. Bekendtgørelsen er en del af den arbejdsmiljøaftale, som et bredt flertal i Folketinget blev enige om i april sidste år. Der er i udkastet til bekendtgørelsen bl.a. lagt op til at fokusere på følgende særlige risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø:

  • Stor arbejdsmængde og tidspres
  • Uklare krav og modstridende krav i arbejdet
  • Høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker
  • Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane
  • Arbejdsrelateret vold i og uden for arbejdstiden

Marlene Buch Andersen, ph.d., jurist med speciale i arbejdsskadesager og arbejdsmiljø, Københavns Universitet siger om ideen med en bekendtgørelse

– Ideen med at få en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø er rigtig god. Vi har uden tvivl manglet klarere regler for, hvad der specifikt kan knyttes til det psykiske arbejdsmiljø. Det har været svært at vide for virksomheder, hvordan man sikrer, at det psykiske arbejdsmiljø er godt.

– Jeg mener, at bekendtgørelsen giver en bedre forståelse af, hvad psykisk arbejdsmiljø indeholder. Jeg er særligt positivt indstillet over for definitionerne i bekendtgørelsen om mobning, seksuel chikane og andre risikofaktorer. Vi har manglet klare definitioner i gældende ret, og det får vi nu

 

Behov for viden om regler for psykisk arbejdsmiljø

 

Kravene til arbejdsgivere bliver tydelige En bekendtgørelse vil konkretisere hvilke krav, der gælder for det psykiske arbejdsmiljø. Dermed bliver det mindre komplekst at foreholde sig til. Det er en viden, arbejdsgivere og ledere ofte efterspørger.

Fx svarer over halvdelen (53 pct.) af lederne i en FTF-undersøgelse fra 2016, at de har behov for mere viden og flere redskaber i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø 

Den nye bekendtgørelse kan medvirke til en øget dialog om psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladserne så arbejdsgivere, AMO og  ledere, tillidsvalgte, medarbejdere, HR-afdelinger m.fl. vil få et bedre udgangspunkt til at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø.

Bedre ligestilling af fysisk og psykisk arbejdsmiljø

Med en bekendtgørelse vil lovgivningen om psykisk arbejdsmiljø i højere grad svare til de andre arbejdsmiljøområder (fx ulykker, ergonomisk arbejdsmiljø, kemi og støj). Det ligger i naturlig forlængelse af den formelle ligestilling af fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som blev gennemført i arbejdsmiljøloven i 2013 (§ 1a), hvor det fremgår, at ”Loven omfatter det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø”.

Større klarhed over påbud om psykisk arbejdsmiljø 

Det bliver klart for arbejdspladserne, hvad Arbejdstilsynet giver påbud om Arbejdstilsynet giver i dag stort set altid påbud indenfor to bestemmelser: §§ 4 og 7, stk. 1 i bekendtgørelse om arbejdets udførelse (se fakta nedenfor). Af disse bestemmelser fremgår, ”at arbejdet i alle led skal planlægges, tilrettelægges og udføres, således at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt”.

 Bestemmelserne anvendes både i forhold til det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Det betyder, at det er uklart for arbejdspladser og arbejdsgivere, hvad det faktisk er, Arbejdstilsynet lægger vægt på, når de skal vurdere, om det psykiske arbejdsmiljø er i orden.

 

Sverige er foregangsland 

Sverige har i 2016 udarbejdet en ambitiøs bekendtgørelse om organisatorisk og socialt arbejdsmiljø. Til bekendtgørelsen hører en omfattende vejledning til arbejdspladserne om, hvordan de kan efterleve reglerne. De første erfaringer med den nu 1 ½ år gamle lov viser bl.a., at langt flere ledere og medarbejdere tager kurser i psykisk arbejdsmiljø, det svenske arbejdstilsyn giver langt flere påbud om emnet. Og det er blevet tydeligere for arbejdspladser og arbejdsgivere hvilke krav, de skal leve op til. Alene de første 9 måneder efter bekendtgørelsen trådte i kraft, har 20.000 ledere og 3.000 arbejdsmiljørepræsentanter taget kurser (af typisk 3 dages varighed) om psykisk arbejdsmiljø.

 I Sverige kræver bekendtgørelsen om organisatorisk og socialt arbejdsmiljøs paragraf 12, at arbejdsgivere skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at forhindre, at placeringen af arbejdet bliver sundhedsskadelig.

Arbejdsgivere skal allerede i planlægningen af arbejdet redegøre for, hvordan tilrettelæggelsen af arbejdet kan påvirke medarbejdernes sundhed. I den svenske bekendtgørelse fremhæves eksempler i arbejdsmiljøet, der indebærer sundhedsrisici, som blandt andet et stort omfang af overarbejde, lange vagter og vidtrækkende muligheder for at udføre arbejde på forskellige tidspunkter og steder med forventningen om at være tilgængelig.

Arbetsmiljöverket har eksempelvis givet en betinget bøde på 100.000 svenske kroner til en arbejdsgiver på grund af store problemer med arbejdspres, stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det fik arbejdsgiveren til at handle og ansætte fire nye medarbejdere til at løse det voksende antal opgaver, og dermed blev bøden annulleret. Det beretter den svenske hovedorganisation TCO.

Psykisk arbejdsmiljø eller socialt og organisatorisk arbejdsmiljø?

For at understrege det organisatoriske aspekt af det psykiske arbejdsmiljø har svenskerne skiftet ”psykisk arbejdsmiljø” ud med ”organisatorisk og socialt arbejdsmiljø”. En lang række forskere på danske universiteter bl.a. Helge Hvid (RUC) og xx har tilsluttet sig betegnelsen.

Det ventes, at den endelige bekendtgørelse er klar fra sommeren 2020

 

Baggrund: (Faktaboks)

 

Til trods for Folketingets målsætning for 2020 om en reduktion på i antallet af psykisk belastede lønmodtagere går det den forkerte vej i Danmark.

Tal fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser, at andelen af de psykisk mest belastede lønmodtagere er steget med 16,8 pct. siden 2012.

I stedet for at nærme os målet i 2020 strategien om en 20 pct. reduktion af belastede lønmodtagere, nærmer vi os en forværring på 20 pct. Antallet af anmeldte psykiske arbejdsskader er samtidig på et markant højere niveau end for ti år siden. 

 

 

 

Sommervarmen påvirker arbejdsmiljøet

Sommervarmen påvirker arbejdsmiljøet

Hvor varmt må det være på arbejdspladsen?

I går kunne man i DR Nyheder hører om personale og patienter på Århus Universitetshospital, som sveder i sommervarmen, da der ikke er aircondition i bygningerne.
 

Sommervarmen er nok noget noget, som de fleste danskere i øjeblikket påvirket af, og tilbringer du dagene på et kontor eller en varm byggeplads, så har du måske overvejet, hvor varmt der egentlig må være før, at arbejdsgiver skal foretager ændringer på arbejdspladsen.

I følge arbejdsmiljøloven må “temperaturen under normale klima- og arbejdsforhold holdes på 20-22°C ved stillesiddende arbejde og må ikke overstige 25°C. Kan denne temperatur ikke holdes, selv ved normale udetemperaturer, bør det undersøges, hvad årsagen hertil kan være.” Så hvad gør I hvis temperaturen er forhøjet i sommermånederne og der måske ligefrem er hedebølge?

De 5 råd fra BFA Velfærd og Arbejdstilsynet

  1. Sørg for pauser – især hvis temperaturen er over 35 °C. Pauserne skal holdes i lokaler med lavere temperatur eller udendørs.
  2. Risikogrupper  (gravide, ældre og medarbejdere med hjerte- eller lungesygdomme) skal have længere pauser eller evt. fri
  3. Adgang til drikkevand
  4. Informér medarbejderne om hvordan de skal køle sig ned og undgå dehydrering
  5. Påklædning skal skærme for solen, hvis man arbejder ude og tøjet skal være let og åndbart.

Translate »