Sikker tilbagevenden på arbejde efter covid 19

Sikker tilbagevenden på arbejde efter covid 19

Arbejdsgivere bør gøre deres yderste for at sikre en sikker tilbagevenden på arbejdet. Ud over at etablere strenge rutiner for at undgå arbejdsrelaterede Covid-19-infektioner, bør virksomhederne gennemgå og opgradere virksomhedens samlede forebyggelse ved at supplere den eksisterende risikovurdering og gennemføre den nødvendige instruktion af personalet.   

Konkret betyder det bl.a. at arbejdsgiverne bør sørge for at opgradere deres APV og på byggepladserne deres PSS, så de indeholder rutiner for hvordan man undgår smittespredning på arbejdspladsen og  angive hvilke konkrete forholdsregler man skal foretage sig i den forbindelse. 

Arbejdsmiljøorganisationens rolle  

Arbejdsmiljøorganisationen har en vigtig opgave med hjælpe  med at kortlægge, om der er risiko for, at medarbejdere kan blive udsat for smitte med Coronavirus (COVID-19) fra kolleger, borgere eller andre. Som arbejdsmiljørepræsentant kan du byde ind med din viden og inddrage dit bagland, så alle arbejder sammen om at iværksætte effektive foranstaltninger.  

Hjælp dine kolleger med at kommunikere risici 

Din rolle som arbejdsmiljørepræsentant/arbejdsleder i AMO er også  at videreformidle, når der bliver udarbejdet risikovurderinger og prioritering af arbejdsopgaver. 

Udfordringen med Corona smitte er voldsom, og det kan være en svær situation at tackle – også for dig som arbejdsmiljørepræsentant. Du har en betydningsfuld rolle, for du: 

  • skal være synlig og hjælpe med at besvare spørgsmål fra dine kolleger 
  • gå i dialog med din ledelse for at finde lokale løsninger på de problemstillinger, som Corona situationen giver 

  • skal huske, at Arbejdsmiljøloven gælder, uanset at faren for Corona-smitte har skabt en ekstraordinær situation. 

Det er også vigtigt, at ledelsen engagerer sig og tager føringen, da deres engagement i forhold til medarbejdernes sikkerhed og sundhed er afgørende for et succesrigt resultat.  

En anden vigtig ting er, at alle betyder noget, og især at individets forebyggende adfærd er afgørende for, hvor vellykket bekæmpelse af pandemien er, og også når det gælder om at undgå ikke kun arbejdsrelaterede infektioner, men alle arbejdsskader. 

Denne pandemi har afsløret alvorlige fejl og manglende beredskab, men giver os unikke muligheder for at sikre en mere sikker og sundere fremtid for vores arbejdspladser og samfund.  

 Vi i rådgiver om sikker tilbagevenden til arbejdet efter Corona udbruddet  

Vi rådgiver virksomheder i forbindelse med planlægning af tilbagevenden til arbejdspladsen, efter Corona epidemien. Ud fra en gennemgang af virksomheden vil vi vurdere ud fra en sundhedsfaglig vinkel, hvilke forholdsregler der bør tages.  

Vi screener din virksomhed 

Formålet er at screene virksomheden inden medarbejderne vender tilbage efter hjemsendelse i forbindelse med Corona udbrud.  

Med baggrund i screeningen gives anbefalinger til hvilke forholdsregler virksomheden bør tage for at minimere risikoen for Corona smitte på arbejdspladsen”  

Anbefalingerne vil leve op til myndighedernes krav og anbefalinger på det givne tidspunkt.  

Fremgangsmåde 
 

Vores konsulent(er) gennemgår virksomhedens lokaler på alle etager og giver mundtlig tilbagemelding med anbefalinger.  

APV og PSS – opdateret med foranstaltninger der imødegår Coronasmitte og andre biologiske risikofaktorer 

Vi kan også tilbyde at udarbejde en rapport og at opdatere jeres APV eller PSS, så den også indeholder forholdsregler ang. Coronasmitte.  

Vi arbejder sammen med lægefaglige eksperter og  arbejdsmiljøkonsulenter, der sammen med jer kortlægger alle væsentlige risikofaktorer på jeres arbejdsplads.  

Arbejdsmiljøgruppens task force:  

Eksperter på Corona – læger og arbejdsmiljøkonsulenter 

Vores konsulenter har viden om indeklima, indretning, risikovurdering, hygiejne og infektioner. Dvs. vores taskforce består af lægefaglige og arbejdsmiljøfaglige rådgivere.  

Skal du på arbejdsmiljøkursus?

Online Arbejdsmiljøuddannelse 

(22 timer)

Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse kan også tages online.

Læs mere

OSH Course

(22 hours)

Take the mandatory health and safety course in English

View Details

Hele arbejdsmiljøloven gælder stadig på byggepladser

Hele arbejdsmiljøloven gælder stadig på byggepladser

Arbejdsmiljøloven gælder stadig – også i disse coronatider.  På byggepladser bør man sikre sig, at der ikke slækkes på afholdelse af sikkerhedsmøder og koordinators tilstedeværelse på byggepladserne.  

 Reglerne på byggepladser gælder stadig.  Det er stadig et krav at der skal afholdes sikkerhedsmøder mindst en gang hver 14. Dag. På byggepladser hvor to eller flere arbejdsgivere må forventes at være til stede samtidig, skal koordinator være personligt tilstede ved sikkerhedsrunderingen.  

.Myndighederne opfordrer som bekendt til agtpågivenhed, og Arbejdstilsynet gennemfører en særlig indsats på byggepladserne.  

Derfor bør sikkerhedsmøder ikke afholdes i eksempelvis skurvogne, hvis den anbefalede afstand mellem deltagerne ikke kan overholdes eller der er flere end 10 deltager. Sikkerhedsmøderne med bygherres arbejdsmiljøkoordinator kan istedet henlægges til større lokaler eller i det fri. Vil man undgå fysiske møder kan man i stedet afholde dem digitalt, som man jo også gør i stort omfang i andre brancher.  

Man kan ifølge Arbejdstilsynets regler, ikke annullere koordinators sikkerheds aktiviteter på landets byggepladser. Vælger bygherre at opretholde aktiviteten på byggepladserne, er det med alt hvad det indebærer af overholdelse af lovgivningens krav, herunder koordinators personlige tilstedeværelse på byggepladsen.  

Se uddrag af Arbejdstilsynets bekendtgørelse om Bygherres pligter: 

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 117Bygherres pligter 

§ 16.  Stk. 3. Ordinære sikkerhedsmøder skal afholdes mindst en gang hver 14. dag. Ekstraordinære møder afholdes, hvis der indtræffer alvorligere ulykker, forgiftninger eller andre sundhedsskader eller tilløb hertil, samt når der i øvrigt er behov herfor. 

§ 19. Bygherren skal sørge for, at koordinator fører en passende kontrol med, at koordineringen på byggepladsen fungerer efter hensigten, og at aftaler med arbejdsgiverne om fællesområderne, jf. § 13, og beslutninger på sikkerhedsmøderne, bliver overholdt. Dette skal bl.a. ske ved koordinators personlige tilstedeværelse på byggepladsen, herunder ved sikkerhedsrunderinger. 

Stk. 2. Sikkerhedsrunderinger skal gennemføres mindst én gang hver 14. Dag. 

Læs mere om forebyggelse af coronasmitte:  

https://at.dk/coronasider/coronasmitte-byggeri/

Skal du på arbejdsmiljøkursus?

Online Arbejdsmiljøuddannelse 

(22 timer)

Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse kan også tages online.

Læs mere

OSH Course

(22 hours)

Take the mandatory health and safety course in English

View Details

Nye regler om psykisk arbejdsmiljø

Nye regler om psykisk arbejdsmiljø

Nye regler om psykisk arbejdsmiljø

Bekendtgørelse sætter fokus på risikofaktorer og gør det nemmere for virksomhederne at få oversigt over Arbejdstilsynets krav

Der er en ny bekendtgørelse på vej der præciserer kravene til et psykisk arbejdsmiljø. Bekendtgørelsen samler mange af de regler, der før har været spredt i forskellige vejledninger og giver et bedre overblik over de krav bl.a. Arbejdstilsynet stiller til det psykiske arbejdsmiljø. Bekendtgørelsen er en del af den arbejdsmiljøaftale, som et bredt flertal i Folketinget blev enige om i april sidste år. Der er i udkastet til bekendtgørelsen bl.a. lagt op til at fokusere på følgende særlige risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø:

  • Stor arbejdsmængde og tidspres
  • Uklare krav og modstridende krav i arbejdet
  • Høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker
  • Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane
  • Arbejdsrelateret vold i og uden for arbejdstiden

Marlene Buch Andersen, ph.d., jurist med speciale i arbejdsskadesager og arbejdsmiljø, Københavns Universitet siger om ideen med en bekendtgørelse

– Ideen med at få en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø er rigtig god. Vi har uden tvivl manglet klarere regler for, hvad der specifikt kan knyttes til det psykiske arbejdsmiljø. Det har været svært at vide for virksomheder, hvordan man sikrer, at det psykiske arbejdsmiljø er godt.

– Jeg mener, at bekendtgørelsen giver en bedre forståelse af, hvad psykisk arbejdsmiljø indeholder. Jeg er særligt positivt indstillet over for definitionerne i bekendtgørelsen om mobning, seksuel chikane og andre risikofaktorer. Vi har manglet klare definitioner i gældende ret, og det får vi nu

 

Behov for viden om regler for psykisk arbejdsmiljø

 

Kravene til arbejdsgivere bliver tydelige En bekendtgørelse vil konkretisere hvilke krav, der gælder for det psykiske arbejdsmiljø. Dermed bliver det mindre komplekst at foreholde sig til. Det er en viden, arbejdsgivere og ledere ofte efterspørger.

Fx svarer over halvdelen (53 pct.) af lederne i en FTF-undersøgelse fra 2016, at de har behov for mere viden og flere redskaber i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø 

Den nye bekendtgørelse kan medvirke til en øget dialog om psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladserne så arbejdsgivere, AMO og  ledere, tillidsvalgte, medarbejdere, HR-afdelinger m.fl. vil få et bedre udgangspunkt til at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø.

Bedre ligestilling af fysisk og psykisk arbejdsmiljø

Med en bekendtgørelse vil lovgivningen om psykisk arbejdsmiljø i højere grad svare til de andre arbejdsmiljøområder (fx ulykker, ergonomisk arbejdsmiljø, kemi og støj). Det ligger i naturlig forlængelse af den formelle ligestilling af fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som blev gennemført i arbejdsmiljøloven i 2013 (§ 1a), hvor det fremgår, at ”Loven omfatter det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø”.

Større klarhed over påbud om psykisk arbejdsmiljø 

Det bliver klart for arbejdspladserne, hvad Arbejdstilsynet giver påbud om Arbejdstilsynet giver i dag stort set altid påbud indenfor to bestemmelser: §§ 4 og 7, stk. 1 i bekendtgørelse om arbejdets udførelse (se fakta nedenfor). Af disse bestemmelser fremgår, ”at arbejdet i alle led skal planlægges, tilrettelægges og udføres, således at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt”.

 Bestemmelserne anvendes både i forhold til det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Det betyder, at det er uklart for arbejdspladser og arbejdsgivere, hvad det faktisk er, Arbejdstilsynet lægger vægt på, når de skal vurdere, om det psykiske arbejdsmiljø er i orden.

 

Sverige er foregangsland 

Sverige har i 2016 udarbejdet en ambitiøs bekendtgørelse om organisatorisk og socialt arbejdsmiljø. Til bekendtgørelsen hører en omfattende vejledning til arbejdspladserne om, hvordan de kan efterleve reglerne. De første erfaringer med den nu 1 ½ år gamle lov viser bl.a., at langt flere ledere og medarbejdere tager kurser i psykisk arbejdsmiljø, det svenske arbejdstilsyn giver langt flere påbud om emnet. Og det er blevet tydeligere for arbejdspladser og arbejdsgivere hvilke krav, de skal leve op til. Alene de første 9 måneder efter bekendtgørelsen trådte i kraft, har 20.000 ledere og 3.000 arbejdsmiljørepræsentanter taget kurser (af typisk 3 dages varighed) om psykisk arbejdsmiljø.

 I Sverige kræver bekendtgørelsen om organisatorisk og socialt arbejdsmiljøs paragraf 12, at arbejdsgivere skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at forhindre, at placeringen af arbejdet bliver sundhedsskadelig.

Arbejdsgivere skal allerede i planlægningen af arbejdet redegøre for, hvordan tilrettelæggelsen af arbejdet kan påvirke medarbejdernes sundhed. I den svenske bekendtgørelse fremhæves eksempler i arbejdsmiljøet, der indebærer sundhedsrisici, som blandt andet et stort omfang af overarbejde, lange vagter og vidtrækkende muligheder for at udføre arbejde på forskellige tidspunkter og steder med forventningen om at være tilgængelig.

Arbetsmiljöverket har eksempelvis givet en betinget bøde på 100.000 svenske kroner til en arbejdsgiver på grund af store problemer med arbejdspres, stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det fik arbejdsgiveren til at handle og ansætte fire nye medarbejdere til at løse det voksende antal opgaver, og dermed blev bøden annulleret. Det beretter den svenske hovedorganisation TCO.

Psykisk arbejdsmiljø eller socialt og organisatorisk arbejdsmiljø?

For at understrege det organisatoriske aspekt af det psykiske arbejdsmiljø har svenskerne skiftet ”psykisk arbejdsmiljø” ud med ”organisatorisk og socialt arbejdsmiljø”. En lang række forskere på danske universiteter bl.a. Helge Hvid (RUC) og xx har tilsluttet sig betegnelsen.

Det ventes, at den endelige bekendtgørelse er klar fra sommeren 2020

 

Baggrund: (Faktaboks)

 

Til trods for Folketingets målsætning for 2020 om en reduktion på i antallet af psykisk belastede lønmodtagere går det den forkerte vej i Danmark.

Tal fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser, at andelen af de psykisk mest belastede lønmodtagere er steget med 16,8 pct. siden 2012.

I stedet for at nærme os målet i 2020 strategien om en 20 pct. reduktion af belastede lønmodtagere, nærmer vi os en forværring på 20 pct. Antallet af anmeldte psykiske arbejdsskader er samtidig på et markant højere niveau end for ti år siden. 

 

 

 

Skal du på arbejdsmiljøkursus?

Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse 

3-dagskursus

Tilstedeværelseskursus hvor du møder deltagere fra andre virksomheder. Kurser i hele landet.

Læs mere

Online Arbejdsmiljøuddannelse 

(22 timer)

Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse kan også tages online.

Læs mere

OSH Course

(22 hours)

Take the mandatory health and safety course in English

View Details

Kemisk APV fra juli 2019

Kemisk APV fra juli 2019

Når en virksomhed indfører et nyt kemikalie på arbejdspladsen, så skal arbejdsmiljøorganisationen sørger for at indhente et sikkerhedsdatablad fra produktleverandøren. Hidtil har man også skulle udarbejde en arbejdspladsbrugsanvisning (APB) på alle kemikalier, der blev opbevaret og anvendt af virksomheden. Men det er slut fra den 1. juli 2019, hvor kravet om en skriftlig APB ophører og erstattes af et krav om, at virksomhederne har fokus på farlig kemi, der skal risikovurderes i APV´en, en såkaldt kemisk APV, og oplæring og instruktion i brug af farlige og sundhedsskadelige kemikalier.

Læs ændringsbekendtgørelserne på Retsinformation:

Bekendtgørelse nr. 254 af 19. marts 2019 om ændring af bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser) (Ophævelse af kravet om arbejdspladsbrugsanvisninger m.m.)

Bekendtgørelse nr. 255 af 19. marts 2019 om ændring af bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer (Ophævelse af kravet om arbejdspladsbrugsanvisninger m.m.)

Skal du på arbejdsmiljøkursus?

Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse 

3-dagskursus

Tilstedeværelseskursus hvor du møder deltagere fra andre virksomheder. Kurser i hele landet.

Læs mere

Online Arbejdsmiljøuddannelse 

(22 timer)

Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse kan også tages online.

Læs mere

OSH Course

(22 hours)

Take the mandatory health and safety course in English

View Details

Arbejdsmiljøuddannelsen er for alle brancher

Sundhedsfremme på arbejdspladsen

Sundhedsfremme på arbejdspladsen

Sundhedsfremme på arbejdspladsen

Skal arbejdspladsen sørger for sundhedsfremme på arbejdspladsen?

Foråret kalder og mange virksomheder er så småt begyndt at tilmelde deres medarbejder til DHL-stafet og starte træningen. Sundhedsfremmende tiltag som DHL-stafet er nemlig ved at være en fast del af virksomhedskulturen rundt om på de danske virksomheder. Mange arbejdsmiljøorganisationer står ikke kun for forebygge ulykker, men også forebyggelse af snigende livsstilssygdomme så som hjertekarsygdomme og diabetes, som kommer med vores stillesiddende arbejde. 

Andre sundhedsfremmende tiltag kan være at tilbyde et sundt udvalg i kantinen, så et sundt måltid bliver et let tilgængeligt, mens usunde fristelser bliver mindre tilgængelige. Det kan være udfordring at fjerne for eksempel det obligatoriske wienerbrød fra de sene møder.

 

Men hvad skal virksomhederne blande sig i, og hvad hører til privatlivet? Arbejdstilsynet anbefaler at man gør sig følgende overvejelser, når man skal implementere nye sundhedstiltag:

  • Hvilke fysiske aktiviteter har medarbejderne lyst til at deltage i? Inddrag medarbejderne, når I skal vælge aktiviteter, så de føler ejerskab og ansvar for det, der skal sættes i gang.
  • Har I fundet en tovholder til den enkelte aktivitet? Er der eventuelt en ildsjæl, der brænder for at sætte en bestemt aktivitet i værk, så er det guld værd. Flere undersøgelser viser, at en tovholder/ildsjæl ofte har stor betydning for initiativets succes og den efterfølgende forankring i virksomheden.
  • Hvordan vil I undgå, at de medarbejdere, som ikke umiddelbart ønsker at deltage i fysisk aktivitet, føler sig anderledes og udstødt?
  • Får I fat i de medarbejdere, der har størst behov? Det er en god idé at målrette arbejdet med sundhedsfremme og sørge for, at initiativerne henvender sig til dem, der har størst behov. (kilde: Arbejdstilsynet)

 

 Nogle virksomheder har i dag en samlet sundhedspolitik, mens flere virksomheder har politikker på særskilte sundhedsområder, fx rygning eller alkohol. Søger man inspiration til sundhedsfremmende tiltag kan man tage udgangpunkt i Arbejdsmiljørådets hæfte: “Sund i et godt arbejdsliv”

 

Træningstip til DHL

Arrangerørerne bag DHL-staffetten,  Sparta, giver deres bud på, hvordan man kan tilrettelægge sin løbetræning.  

  • Henrik Thems træningsprogrammer til DHL Stafetten her

Skal du på arbejdsmiljøkursus?

Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse 

3-dagskursus

Tilstedeværelseskursus hvor du møder deltagere fra andre virksomheder. Kurser i hele landet.

Læs mere

Online Arbejdsmiljøuddannelse 

(22 timer)

Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse kan også tages online.

Læs mere

OSH Course

(22 hours)

Take the mandatory health and safety course in English

View Details

Arbejdsmiljøuddannelsen er for alle brancher

Kontakt os

Har du spørgsmål så skriv til os. 

Hvem er din arbejdsmiljørepræsentant?

Hvem er din arbejdsmiljørepræsentant?

Arbejdsmiljørepræsentanten

Henriette Mabeck er projektleder for en indsats, på en større offentlig virksomhed, der skal fremme kendskabet til egen arbejdsmiljørepræsentant.

Hvem er din arbejdsmiljørepræsentant?

Det spørgsmål har Henriette stillet sine kollegaer, og svaret var nedslående. Nedenfor kan du læse hendes bud på, hvordan kendskabet til arbejdsmiljørepræsentanten øges. Med hendes tilladelse gengives her en del af hendes svar på den praktiske opgave, som hun skrev som en del af hendes arbejdsmiljøuddannelse.

En rundspørge gennem de sidste 6-8 måneder viser, at nye medarbejdere ikke har kendskab til deres arbejdsmiljørepræsentant (AMR), således at den formelle instruks omkring introduktion til arbejdsmiljø ikke fungerer i praksis. Som nyvalgt AMR har Henriette Mabeck sat sig for at sikre, alle medarbejdere kender deres arbejdsmiljørepræsentant og det interne arbejdsmiljøarbejde i deres virksomhed, da hun mener, at dette er første skridt til, at arbejdsmiljøgruppen får kendskab til de problemer medarbejderne oplever i hverdagen.

Hendes forslag til løsninger er:

  •  Arbejdsmiljørepræsentanten  hilser personligt på alle nye medarbejdere,
  • Der opsættes opslag centrale steder med navne og billeder på medarbejdere i arbejdsmiljøgruppen.

Vigtigt at kende sin arbejdsmiljørepræsentant 

Kendskab til arbejdsmiljørepræsentanten er en forudsætning for at medarbejdere kan rette henvendelse ved arbejdsmiljøproblemer. Da Henriette selv startede på virksomheden for ca. et år siden, fik hun ikke introduktion til, hvem der var arbejdsmiljørepræsentant (AMR). I forbindelse med et projekt, hvor hun ønskede at interviewe AMR spurgte hun forskellige medarbejdere, hvem jeg skulle kontakte. Det gik op for hende, at en stor del af medarbejderne ikke viste, hvem der var AMR. Hun har siden da spurgt nye og nyere medarbejdere fra forskellige afdelinger i virksomheden, hvem der er AMR. Disse eksplorative interview har afsløret et generelt manglende kendskab til AMR i virksomheden.

Alle skal kende deres arbejdsmiljørepræsentant.

Henriette har derfor sat sig for at sikre: at alle medarbejdere  ved, hvem der er deres arbejdsmiljørepræsentant. Hun tog problemstillingen op i arbejdsmiljøgruppen. Ledelsesrepræsentanten mente, at der var en instruks i forbindelse med oplæring, hvor der står at lederen skal informere om AMR. Lederen måtte erkende, at praksis viser, at dette ikke sker i alle tilfælde, og at der er behov for en ny mere proaktiv tilgang. Da det område hun er AMR for, primært er kontorarbejde, er ergonomi og psykisk arbejdsmiljø nogle af de væsentligste risici. Ergonomiproblemer er relativ let at identificere visuelt, men psykisk arbejdsmiljø er svært at identificere, uden medarbejderne gør opmærksom på udfordringer og problemer. Det er derfor særlig vigtigt, at medarbejdere indenfor kontoropgaver  har kendskab til AMR, så de kan kontakte AMR, hvis de oplever belastninger indenfor det psykiske arbejdsmiljø eksempelvis; Stor arbejdsmængde, tidspres eller høje følelsesmæssige belastninger. Servicemedarbejdere der sidder i receptionen kan vold og trusler være noget der skaber utryghed. Valg af emne og løsningsforslag er sendt til høring i arbejdsmiljøorganisationen, som har godkendt dette.

Regler

Følgende regler omhandler oplæring og arbejdsmiljøorganisationens opgave i forhold til instruktion:

  • Regler omkring oplæring, instruktion og tilsyn med arbejdet (AT-vejledning (https://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/o/1-7-1-oplaerin-instruktion-tilsyn)
  • Arbejdsmiljølovens §16 https://arbejdstilsynet.dk/da/regler/love/sam-1072-arbejdsmiljoloven – Arbejdstilsynets bekendtgørelse 1181, §18 stk. 2 punkt 7
  • https://arbejdstilsynet.dk/da/regler/bekendtgorelser/s/samarbejde-om-sikkerhed-og-sundhed1181

Relevante links til samme emne

Arbejds-miljø-organisationen

Hvor mange skal man være i en arbejdsmiljø-organisation? Hvem skal have et arbejdsmiljø-kursus? 

Læs mere

Arbejdsmiljø-repræsentanten

 Hvem kan være arbejdsmiljø-repræsentant (AMR) og hvad er AMR´s rolle?

 

Læs mere

 

Intro to Texturing

Starts: Februrary 6th

Aenean et facilisis justo, vitae lobortis augue. Orci varius natoque penatibus et magnis dis parturient montes

View Details

Kontakt os

Har du nogen spørgsmål?