Hele arbejdsmiljøloven gælder stadig på byggepladser

af Poul Bang Nielsen | apr 29, 2020 | Arbejdsleder, Arbejdsmiljøkoordinator, Arbejdsmiljøorganisationen, Bygge og anlæg, Corona, Covid-19, Ulykker på arbejdspladsen

Arbejdsmiljøloven gælder stadig – også i disse coronatider. På byggepladser bør man sikre sig, at der ikke slækkes på afholdelse af sikkerhedsmøder og koordinators tilstedeværelse på byggepladserne.

Reglerne på byggepladser gælder stadig. Det er stadig et krav at der skal afholdes sikkerhedsmøder mindst en gang hver 14. Dag. På byggepladser hvor to eller flere arbejdsgivere må forventes at være til stede samtidig, skal koordinator være personligt tilstede ved sikkerhedsrunderingen.

.Myndighederne opfordrer som bekendt til agtpågivenhed, og Arbejdstilsynet gennemfører en særlig indsats på byggepladserne.

Derfor bør sikkerhedsmøder ikke afholdes i eksempelvis skurvogne, hvis den anbefalede afstand mellem deltagerne ikke kan overholdes eller der er flere end 10 deltager. Sikkerhedsmøderne med bygherres arbejdsmiljøkoordinator kan istedet henlægges til større lokaler eller i det fri. Vil man undgå fysiske møder kan man i stedet afholde dem digitalt, som man jo også gør i stort omfang i andre brancher.

Man kan ifølge Arbejdstilsynets regler, ikke annullere koordinators sikkerheds aktiviteter på landets byggepladser. Vælger bygherre at opretholde aktiviteten på byggepladserne, er det med alt hvad det indebærer af overholdelse af lovgivningens krav, herunder koordinators personlige tilstedeværelse på byggepladsen.

Se uddrag af Arbejdstilsynets bekendtgørelse om Bygherres pligter:

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 117, Bygherres pligter

§ 16. Stk. 3. Ordinære sikkerhedsmøder skal afholdes mindst en gang hver 14. dag. Ekstraordinære møder afholdes, hvis der indtræffer alvorligere ulykker, forgiftninger eller andre sundhedsskader eller tilløb hertil, samt når der i øvrigt er behov herfor.

§ 19. Bygherren skal sørge for, at koordinator fører en passende kontrol med, at koordineringen på byggepladsen fungerer efter hensigten, og at aftaler med arbejdsgiverne om fællesområderne, jf. § 13, og beslutninger på sikkerhedsmøderne, bliver overholdt. Dette skal bl.a. ske ved koordinators personlige tilstedeværelse på byggepladsen, herunder ved sikkerhedsrunderinger.

Stk. 2. Sikkerhedsrunderinger skal gennemføres mindst én gang hver 14. Dag.

Læs mere om forebyggelse af coronasmitte:

https://at.dk/coronasider/coronasmitte-byggeri/

Nye regler om psykisk arbejdsmiljø

af Tine Bang Ploug | mar 5, 2020 | Arbejdsliv, Arbejdsmiljøorganisationen, Psykisk arbejdsmiljø

Nye regler om psykisk arbejdsmiljø

Bekendtgørelse sætter fokus på risikofaktorer og gør det nemmere for virksomhederne at få oversigt over Arbejdstilsynets krav

Der er en ny bekendtgørelse på vej der præciserer kravene til et psykisk arbejdsmiljø. Bekendtgørelsen samler mange af de regler, der før har været spredt i forskellige vejledninger og giver et bedre overblik over de krav bl.a. Arbejdstilsynet stiller til det psykiske arbejdsmiljø. Bekendtgørelsen er en del af den arbejdsmiljøaftale, som et bredt flertal i Folketinget blev enige om i april sidste år. Der er i udkastet til bekendtgørelsen bl.a. lagt op til at fokusere på følgende særlige risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø:

Stor arbejdsmængde og tidspres
Uklare krav og modstridende krav i arbejdet
Høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker
Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane
Arbejdsrelateret vold i og uden for arbejdstiden

Marlene Buch Andersen, ph.d., jurist med speciale i arbejdsskadesager og arbejdsmiljø, Københavns Universitet siger om ideen med en bekendtgørelse

– Ideen med at få en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø er rigtig god. Vi har uden tvivl manglet klarere regler for, hvad der specifikt kan knyttes til det psykiske arbejdsmiljø. Det har været svært at vide for virksomheder, hvordan man sikrer, at det psykiske arbejdsmiljø er godt.

– Jeg mener, at bekendtgørelsen giver en bedre forståelse af, hvad psykisk arbejdsmiljø indeholder. Jeg er særligt positivt indstillet over for definitionerne i bekendtgørelsen om mobning, seksuel chikane og andre risikofaktorer. Vi har manglet klare definitioner i gældende ret, og det får vi nu

Behov for viden om regler for psykisk arbejdsmiljø

Kravene til arbejdsgivere bliver tydelige En bekendtgørelse vil konkretisere hvilke krav, der gælder for det psykiske arbejdsmiljø. Dermed bliver det mindre komplekst at foreholde sig til. Det er en viden, arbejdsgivere og ledere ofte efterspørger.

Fx svarer over halvdelen (53 pct.) af lederne i en FTF-undersøgelse fra 2016, at de har behov for mere viden og flere redskaber i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø

Den nye bekendtgørelse kan medvirke til en øget dialog om psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladserne så arbejdsgivere, AMO og ledere, tillidsvalgte, medarbejdere, HR-afdelinger m.fl. vil få et bedre udgangspunkt til at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø.

Bedre ligestilling af fysisk og psykisk arbejdsmiljø

Med en bekendtgørelse vil lovgivningen om psykisk arbejdsmiljø i højere grad svare til de andre arbejdsmiljøområder (fx ulykker, ergonomisk arbejdsmiljø, kemi og støj). Det ligger i naturlig forlængelse af den formelle ligestilling af fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som blev gennemført i arbejdsmiljøloven i 2013 (§ 1a), hvor det fremgår, at ”Loven omfatter det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø”.

Større klarhed over påbud om psykisk arbejdsmiljø

Det bliver klart for arbejdspladserne, hvad Arbejdstilsynet giver påbud om Arbejdstilsynet giver i dag stort set altid påbud indenfor to bestemmelser: §§ 4 og 7, stk. 1 i bekendtgørelse om arbejdets udførelse (se fakta nedenfor). Af disse bestemmelser fremgår, ”at arbejdet i alle led skal planlægges, tilrettelægges og udføres, således at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt”.

Bestemmelserne anvendes både i forhold til det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Det betyder, at det er uklart for arbejdspladser og arbejdsgivere, hvad det faktisk er, Arbejdstilsynet lægger vægt på, når de skal vurdere, om det psykiske arbejdsmiljø er i orden.

Sverige er foregangsland

Sverige har i 2016 udarbejdet en ambitiøs bekendtgørelse om organisatorisk og socialt arbejdsmiljø. Til bekendtgørelsen hører en omfattende vejledning til arbejdspladserne om, hvordan de kan efterleve reglerne. De første erfaringer med den nu 1 ½ år gamle lov viser bl.a., at langt flere ledere og medarbejdere tager kurser i psykisk arbejdsmiljø, det svenske arbejdstilsyn giver langt flere påbud om emnet. Og det er blevet tydeligere for arbejdspladser og arbejdsgivere hvilke krav, de skal leve op til. Alene de første 9 måneder efter bekendtgørelsen trådte i kraft, har 20.000 ledere og 3.000 arbejdsmiljørepræsentanter taget kurser (af typisk 3 dages varighed) om psykisk arbejdsmiljø.

I Sverige kræver bekendtgørelsen om organisatorisk og socialt arbejdsmiljøs paragraf 12, at arbejdsgivere skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at forhindre, at placeringen af arbejdet bliver sundhedsskadelig.

Arbejdsgivere skal allerede i planlægningen af arbejdet redegøre for, hvordan tilrettelæggelsen af arbejdet kan påvirke medarbejdernes sundhed. I den svenske bekendtgørelse fremhæves eksempler i arbejdsmiljøet, der indebærer sundhedsrisici, som blandt andet et stort omfang af overarbejde, lange vagter og vidtrækkende muligheder for at udføre arbejde på forskellige tidspunkter og steder med forventningen om at være tilgængelig.

Arbetsmiljöverket har eksempelvis givet en betinget bøde på 100.000 svenske kroner til en arbejdsgiver på grund af store problemer med arbejdspres, stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det fik arbejdsgiveren til at handle og ansætte fire nye medarbejdere til at løse det voksende antal opgaver, og dermed blev bøden annulleret. Det beretter den svenske hovedorganisation TCO.

Psykisk arbejdsmiljø eller socialt og organisatorisk arbejdsmiljø?

For at understrege det organisatoriske aspekt af det psykiske arbejdsmiljø har svenskerne skiftet ”psykisk arbejdsmiljø” ud med ”organisatorisk og socialt arbejdsmiljø”. En lang række forskere på danske universiteter bl.a. Helge Hvid (RUC) og xx har tilsluttet sig betegnelsen.

Det ventes, at den endelige bekendtgørelse er klar fra sommeren 2020

Baggrund: (Faktaboks)

Til trods for Folketingets målsætning for 2020 om en reduktion på i antallet af psykisk belastede lønmodtagere går det den forkerte vej i Danmark.

Tal fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser, at andelen af de psykisk mest belastede lønmodtagere er steget med 16,8 pct. siden 2012.

I stedet for at nærme os målet i 2020 strategien om en 20 pct. reduktion af belastede lønmodtagere, nærmer vi os en forværring på 20 pct. Antallet af anmeldte psykiske arbejdsskader er samtidig på et markant højere niveau end for ti år siden.

Sommervarmen påvirker arbejdsmiljøet

af Tine Bang Ploug | jul 30, 2019 | Arbejdsliv, Indeklima

Hvor varmt må det være på arbejdspladsen?

I går kunne man i DR Nyheder hører om personale og patienter på Århus Universitetshospital, som sveder i sommervarmen, da der ikke er aircondition i bygningerne.

Sommervarmen er nok noget noget, som de fleste danskere i øjeblikket påvirket af, og tilbringer du dagene på et kontor eller en varm byggeplads, så har du måske overvejet, hvor varmt der egentlig må være før, at arbejdsgiver skal foretager ændringer på arbejdspladsen.

I følge arbejdsmiljøloven må “temperaturen under normale klima- og arbejdsforhold holdes på 20-22°C ved stillesiddende arbejde og må ikke overstige 25°C. Kan denne temperatur ikke holdes, selv ved normale udetemperaturer, bør det undersøges, hvad årsagen hertil kan være.” Så hvad gør I hvis temperaturen er forhøjet i sommermånederne og der måske ligefrem er hedebølge?

De 5 råd fra BFA Velfærd og Arbejdstilsynet

Sørg for pauser – især hvis temperaturen er over 35 °C. Pauserne skal holdes i lokaler med lavere temperatur eller udendørs.
Risikogrupper (gravide, ældre og medarbejdere med hjerte- eller lungesygdomme) skal have længere pauser eller evt. fri
Adgang til drikkevand
Informér medarbejderne om hvordan de skal køle sig ned og undgå dehydrering
Påklædning skal skærme for solen, hvis man arbejder ude og tøjet skal være let og åndbart.

Kilder:

indeklimaportalen.dk

https://amid.dk/regler/at-vejledninger/temperatur-arbejdsrum-faste-arbejdssteder-a-1-12/

EU lovgivning om kunstig intelligens på vej

af Tine Bang Ploug | apr 8, 2019 | Arbejdsliv, Lovgivning

EU varsler med ny lovgivning om kunstig intelligens, og har i den forbindelse udarbejdet en rapport om konsekvenserne for vores samfund, når den kunstige intelligens rykker ind på arbejdspladser og i privatlivet.

Arbejdsmiljøgruppen deltog i det forberedende arbejde repræsenteret af Henrik Schøneberg for nyligt ved udarbejdelsen af denne EU rapport omkring de samfundsmæssige konsekvenser af kunstig intelligens.

“Rapporten kommer til at udstikke kursen for EUs lovgivning indenfor kunstig intelligens, som er blevet beskrevet som menneskehedens måske mest skelsættende teknologiske frembringelse nogensinde“, siger Henrik Schøneberg.

Derfor er det vigtigt, at processen inddrager hele paletten af ekspertudtalelser, kritiske medier, interesseorganisationer og borgere som lever med de politiske beslutninger i det daglige.

“Det står klart, at arbejdsmarkedet står overfor store forandringer i de kommende år som følge af automatisering med kunstig intelligens og udskiftning af ekspertsystemer. Det stiller krav til øget efteruddannelse og nye arbejdsmiljøregler” fastslår Henrik Schøneberg.

Du kan få medbestemmelse

Den færdige rapport om kunstig intelligens vil formentlig blive offentliggjort inden sommer. Henrik Schøneberg og Arbejdsmiljøgruppen vil informere om forløbet og invitere til borgermøder. På borgermødet kan du få indsigt i rapporten og komme med forslag til, hvordan vi indenfor EUs rammer kan udnytte de store potentialer, der er i kunstig intelligens, samtidig med at vi dæmper de risici, der er forbundet med teknologien, det være sig i forhold til datasikkerhed, skævvridning af demokratiske processer, arbejdsmiljø og meget mere.

Nu uddeles arbejdsmiljøprisen for 2019

af Tine Bang Ploug | mar 28, 2019 | Arbejdsliv, Arbejdstilsynet

Nu uddeles arbejdsmiljøprisen for 2019

Arbejdsmiljøprisen bliver uddelt d. 8. april af Arbejdsmiljørådet. 12 arbejdspladser er nomineret til prisen for deres særlige indsatser inden or kategorierne:

arbejdsulykker
muskel- og skeletbesvær
psykisk arbejdsmiljø
unge og nyansattes arbejdsmiljø.

En af de nominerede i kategorien “psykisk arbejdsmiljø” er entreprenørvirksomheden Adserballe & Knudsen A/S. Det psykiske arbejdsmiljø står ikke nødvendigvis øverst på APV ´en på en byggeplads, men entreprenørvirksomheden har set, hvad det betyder at stressbelastninger mindskes. Adserballe & Knudsen A/S er en virksomhed i vækst, og succesen har medført øget stress:

“Vi taler om stress på et forebyggende niveau, for det handler om, hvordan vi sikrer, atmedarbejderne trives bedst muligt. Vi forsøger ikke at tale stress op, for nogle gange kan man forstærke de ting, der er negativt fokus på. Vi vil ikke skabe en situation, hvor vi alle har ondt i livet, men sikre os, at vi agerer forebyggende og opbyggende i forhold til mental trivsel,” siger DiannaHansen, HR- og udviklingskonsulent hos Adserballe & Knudsen A/S. (Kilde: Arbejdsmiljørådet)

Læs flere historier fra de nominerede arbejdspladser her, og få inspiration til, hvordan I kan tage jeres arbejdsmiljø et skridt videre.

Sundhedsfremme på arbejdspladsen

af Tine Bang Ploug | mar 18, 2019 | Arbejdsliv, Arbejdsmiljøorganisationen, Arbejdsmiljøuddannelsen, Sundhedsfremme

Sundhedsfremme på arbejdspladsen

Skal arbejdspladsen sørger for sundhedsfremme på arbejdspladsen?

Foråret kalder og mange virksomheder er så småt begyndt at tilmelde deres medarbejder til DHL-stafet og starte træningen. Sundhedsfremmende tiltag som DHL-stafet er nemlig ved at være en fast del af virksomhedskulturen rundt om på de danske virksomheder. Mange arbejdsmiljøorganisationer står ikke kun for forebygge ulykker, men også forebyggelse af snigende livsstilssygdomme så som hjertekarsygdomme og diabetes, som kommer med vores stillesiddende arbejde.

Andre sundhedsfremmende tiltag kan være at tilbyde et sundt udvalg i kantinen, så et sundt måltid bliver et let tilgængeligt, mens usunde fristelser bliver mindre tilgængelige. Det kan være udfordring at fjerne for eksempel det obligatoriske wienerbrød fra de sene møder.

Men hvad skal virksomhederne blande sig i, og hvad hører til privatlivet? Arbejdstilsynet anbefaler at man gør sig følgende overvejelser, når man skal implementere nye sundhedstiltag:

Hvilke fysiske aktiviteter har medarbejderne lyst til at deltage i? Inddrag medarbejderne, når I skal vælge aktiviteter, så de føler ejerskab og ansvar for det, der skal sættes i gang.
Har I fundet en tovholder til den enkelte aktivitet? Er der eventuelt en ildsjæl, der brænder for at sætte en bestemt aktivitet i værk, så er det guld værd. Flere undersøgelser viser, at en tovholder/ildsjæl ofte har stor betydning for initiativets succes og den efterfølgende forankring i virksomheden.
Hvordan vil I undgå, at de medarbejdere, som ikke umiddelbart ønsker at deltage i fysisk aktivitet, føler sig anderledes og udstødt?
Får I fat i de medarbejdere, der har størst behov? Det er en god idé at målrette arbejdet med sundhedsfremme og sørge for, at initiativerne henvender sig til dem, der har størst behov. (kilde: Arbejdstilsynet)

Nogle virksomheder har i dag en samlet sundhedspolitik, mens flere virksomheder har politikker på særskilte sundhedsområder, fx rygning eller alkohol. Søger man inspiration til sundhedsfremmende tiltag kan man tage udgangpunkt i Arbejdsmiljørådets hæfte: “Sund i et godt arbejdsliv”