Systematisk arbejdsmiljøarbejde

Systematisk arbejdsmiljøarbejde

Ny bekendtgørelse samler regler om APV og AMO og styrker det systematiske arbejdsmiljøarbejde

En ny bekendtgørelse er trådt i kraft den 1. februar 2024 og samler reglerne om Arbejdspladsvurdering (APV) og Arbejdsmiljøorganisation (AMO) under én hat. Dette markerer en styrkelse af det systematiske arbejdsmiljøarbejde, som er en planlagt og struktureret tilgang til at håndtere arbejdsmiljøet i virksomheder. Samtidig ophæves bekendtgørelsen om samarbejde om sikkerhed og sundhed, og der er foretaget væsentlige ændringer i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse.

Hvorfor er et godt arbejdsmiljø vigtigt?

Et godt arbejdsmiljø er ikke blot et lovkrav, men en investering i virksomhedens succes. Systematisk arbejde med arbejdsmiljøet forebygger ulykker, reducerer sygefravær og øger medarbejdertilfredsheden. Det handler om at indsamle viden og arbejde forebyggende på flere niveauer – fra risikovurdering og sikkerhedsrundering til uddannelse af medarbejdere og ledelse i AMO.

Hvad indebærer systematisk arbejdsmiljøarbejde?

Det systematiske arbejdsmiljøarbejde omfatter blandt andet følgende elementer:

  • Risikovurdering: Identifikation og vurdering af risici på arbejdspladsen.
  • Arbejdspladsvurdering (APV): En løbende proces for at kortlægge og håndtere risici.
  • Arbejdsmiljøorganisation (AMO): Et samarbejde mellem arbejdsledere og valgte arbejdsmiljørepræsentanter om at forbedre arbejdsmiljøet.
  • Årlig arbejdsmiljødrøftelse: En fast årlig proces, hvor arbejdsmiljø og uddannelsesbehov drøftes.
  • Nærhedsprincippet: Sikrer, at AMO har tilstrækkeligt med medlemmer til at håndtere virksomhedens specifikke arbejdsmiljøbehov.
  • Arbejdsmiljøpolitikker: Et krav ved certificering.

Disse elementer bidrager til at forebygge arbejdsmiljøproblemer og forbedre sikkerheden og trivslen på arbejdspladsen.

Hvad er systematisk arbejdsmiljøarbejde i praksis?

Systematisk arbejdsmiljøarbejde handler om at planlægge, gennemføre og evaluere tiltag, der sikrer et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Det involverer risikovurderinger, arbejdspladsundersøgelser, træning af medarbejdere og løbende forbedringer.

Hvorfor er det vigtigt at arbejde systematisk med arbejdsmiljøet?

Der er flere fordele ved at arbejde systematisk med arbejdsmiljøet:

  • Færre ulykker: Identifikation og håndtering af risici forebygger ulykker og skader.
  • Lavere sygefravær: Et godt arbejdsmiljø reducerer sygefraværet og øger produktiviteten.
  • Større medarbejdertilfredshed: Medarbejdere, der føler sig trygge og godt tilpas, er mere motiverede og engagerede.
  • Forbedret virksomhedsomdømme: En god arbejdsmiljøprofil tiltrækker kunder og dygtige medarbejdere.

Metoder og værktøjer til systematisk arbejdsmiljøarbejde

Alle virksomheder bør etablere rutiner og metoder for systematisk arbejdsmiljøarbejde. Arbejdsmiljølovgivningen fremmer dette gennem kravet om APV. Virksomheder med høje ambitioner om en god arbejdsmiljøstandard anvender ofte yderligere metoder som:

  • Runderinger: Arbejdsmiljøgruppen foretager risikovurderinger og analyser.
  • Kontrolforanstaltninger: Løbende kontrol og overvågning af instruktioner, brugsanvisninger og personlige værnemidler.

Det er lige så vigtigt at følge op på arbejdsmiljøet som på virksomhedens økonomi – og det er ofte en god økonomisk investering.

Arbejdsmiljøledelse

Engageret ledelse er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Ledelsen skal prioritere sikkerhed og afsætte de nødvendige ressourcer. En god indsats resulterer i færre arbejdsulykker, mindre fravær, færre fejl og øget kvalitet. Det er en løbende proces, der kræver ledelsens synlighed og gennemslagskraft. Det anbefales at implementere forbedringer gradvist og sikre opfølgning.

Arbejdsmiljøledelsessystemer

Flere virksomheder implementerer arbejdsmiljøledelsessystemer for at styre arbejdsmiljøindsatsen. Disse systemer bidrager til:

  • Reduktion af arbejdsulykker og sygefravær.
  • Forbedring af arbejdsgange.
  • Øget tillid hos interessenter.
  • Effektiv ressourceudnyttelse.
  • Højere medarbejdertilfredshed.
  • Positiv prioritering fra myndighederne.

Målet med et arbejdsmiljøledelsessystem er typisk at:

  • Forbedre ressourceudnyttelsen og reducere omkostninger.
  • Forebygge og forhindre arbejdsmiljøproblemer.
  • Øge virksomhedens produktivitet.

Arbejdsmiljøledelse kan for eksempel foregå gennem:

  • Strategisk udvikling med visioner, mål og evaluering.
  • Samarbejde og møder mellem ledere og ansatte.
  • Aftaler om og gennemførelse af arbejdspladsudvikling (APU).

Arbejdsmiljøværktøjer

Der findes forskellige værktøjer til at understøtte arbejdsmiljøarbejdet:

  • Tjekskemaer til risikoanalyser, runderinger og undersøgelser.
  • Systematisk opdatering af informationer, instruktioner, brugsanvisninger og førstehjælpsudstyr.
  • Planer for sikkerhed og sundhed (krav i bygge/anlæg).
  • APV og udvikling af arbejdsmiljøledelsessystemer.

Der er også mulighed for at søge hjælp hos specialiserede firmaer og konsulenter.

Arbejdsmiljøcertificering

Certificering af arbejdsmiljøindsatsen dokumenterer et velfungerende arbejdsmiljø og giver et godt image. Det kan også medføre færre besøg fra Arbejdstilsynet. Certificering efter ISO 45001 viser, at virksomheden arbejder systematisk med arbejdsmiljøledelse og løbende forbedrer arbejdsmiljøet. Virksomheder kan certificeres efter danske ordninger eller den internationale standard ISO 45001.

Ulykkesforebyggelse

Ønsker du inspiration og viden til at nedsætte antallet af ulykker?
Desværre, er det ikke nok at sætte regler op for sikkerhed. Der skal også arbejdes systematisk med forebyggelse, og der skal skabes en god sikkerhedskultur.

Arbejdsulykker

Er du i tvivl om, hvornår en ulykke er en arbejdsulykke?
Arbejdstilsynet definerer en arbejdsulykke som en pludselig, uventet og skadevoldende hændelse på arbejdet, som medfører personskade.

Nærved ulykker

Systematisk arbejdsmiljøarbejde skaber tilfredse medarbejdere

Nærved ulykker, ofte kendt som “close calls” eller “near misses”, er hændelser, hvor en potentielt skadelig situation undgås, ofte gennem ren held. Disse hændelser tilbyder værdifulde lektioner i arbejdsmiljøet, idet de giver indsigt i potentielle risici, der kan føre til alvorlige ulykker, hvis de ikke håndteres korrekt.

Kontorergonomi

Kontorergonomi

Livet rundt om dit skrivebord

Når du arbejder med din computer og er dybt koncentreret i det du arbejder
med, så er tankerne omkring dit eget helbred langt væk.

Ofte kan man sidde lang tid uden at skifte arbejdsstillinger, rejse sig og foretage sig noget aktivt. Er det noget du kunne tænke dig at lave om på?

Så kommer her et par ideer:

Sid på din kontorstol i max 20 minutter af gangen, rejs dig så op, og stå op og
fortsæt arbejdet stående i mindst 8 minutter. Bevæg dig i mindst 2 minutter –
du kan styrte ud efter ½ kop kaffe eller et glas vand – pulsen må gerne komme
op!

Forestil dig at du gentager dette 2 gange i timen – gennem dagen😊
Så i stedet for mere eller mindre at sidde ned i 6 timer, så kommer du til at:

Sidde ned: 4 timer!
Stå op: 1 time og 36 minutter!
Styrte rundt: 24 minutter!
Det er en bedre fordeling – synes du ikke? Din krop vil elske dig for det!

Vi går lige tilbage til skrivebordet:

Hviler dine underarme på bordet? Eller – bærer dine skuldre vægten af
armene?

Prøv at mærke efter, lav en lille justering op/ned indtil du mærker lettelsen i skulderen. Måske skal bordet lidt højere op?

Tidligere blogindlæg

AMO samarbejde for arbejdsledere

AMO samarbejde for arbejdsledere

AMO samarbejde for arbejdsledereHvem skal være i arbejdsmiljøorganisationen? Udpegning af arbejdsleder til Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) Arbejdslederne udgør sammen med arbejdsmiljørepræsentanten (AMR) medlemmerne af arbejdsmiljøgruppen. Hvad er forskellen på en...

Hjemmearbejdspladsen – krav og regler

Hjemmearbejdspladsen – krav og regler

Hjemmearbejdspladsen – krav og reglerHjemmearbejdspladsen er en populær løsning for mange virksomheder, der ønsker at imødekomme behovet for fleksibilitet for de ansatte. Men hvad er reglerne for hjemmearbejdspladsen, og hvilke krav skal arbejdsgiveren overholde for...

Arbejdsmiljø med mindre stress

Arbejdsmiljø med mindre stress

Få et arbejdsmiljø med mindre stressJeg forstod ikke hvad der skete med mig! Jeg stirrede bare ind i skærmen og kunne ikke læse noget af det der stod!  - SkolelærerJeg får stadig hjertebanken når jeg ser min arbejds-computer!  - KonsulentJeg havde det som om en...

7 gode råd til arbejdsmiljørepræsentant og arbejdsleder

7 gode råd til den nye arbejdsmiljørepræsentant

1. Tal med den forhenværende AMR eller arbejdsleder.

2. Få et overblik over arbejdsmiljøindsatser der hidtil været, og hvilke fremtidige initiativer, der står beskrevet i AMO´s handlingsplan.

3. AMOs struktur og opbygning – er der en særlig grund til, at den er udformet på denne måde eller skal I genoverveje denne opbygning?

4. Overvej hvad du vil bidrage med i AMO arbejdet.

5. Sørg for at etablere et godt samarbejde i AMO. I kan fx udarbejde et årshjul hvor i planlægger årets AMO-møder og andre arbejdsmiljøindsatser.

6. Indgå i netværk med andre arbejdsmiljørepræsentanter og/eller arbejdsledere

7. Hold dig opdateret om arbejdsmiljølovgivningen og vigtige emner inden for det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

Kilde: Arbejdstilsynet

Arbejdsmiljø-repræsentant (AMR)

En Arbejdsmiljørepræsentant skal først og fremmest stå til rådighed for sine kolleger. Kollegaerne skal kunne kontakte AMR enten telefonisk eller på arbejdspladsen.

AMO samarbejde for arbejdsledere

Arbejdslederen, der har den direkte ledelse af og tilsynet med arbejdet inden for arbejdsmiljøgruppens område, skal indgå i arbejdsmiljøgruppen. 

Arbejdsmiljø-organisationen

Arbejdsgiveren, de ansatte og arbejdsledere skal samarbejde om arbejdsmiljøet.

Tidligere blogindlæg

AMO samarbejde for arbejdsledere

AMO samarbejde for arbejdsledere

AMO samarbejde for arbejdsledereHvem skal være i arbejdsmiljøorganisationen? Udpegning af arbejdsleder til Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) Arbejdslederne udgør sammen med arbejdsmiljørepræsentanten (AMR) medlemmerne af arbejdsmiljøgruppen. Hvad er forskellen på en...

Hjemmearbejdspladsen – krav og regler

Hjemmearbejdspladsen – krav og regler

Hjemmearbejdspladsen – krav og reglerHjemmearbejdspladsen er en populær løsning for mange virksomheder, der ønsker at imødekomme behovet for fleksibilitet for de ansatte. Men hvad er reglerne for hjemmearbejdspladsen, og hvilke krav skal arbejdsgiveren overholde for...

Arbejdsmiljø med mindre stress

Arbejdsmiljø med mindre stress

Få et arbejdsmiljø med mindre stressJeg forstod ikke hvad der skete med mig! Jeg stirrede bare ind i skærmen og kunne ikke læse noget af det der stod!  - SkolelærerJeg får stadig hjertebanken når jeg ser min arbejds-computer!  - KonsulentJeg havde det som om en...

Har du spørgsmål?

ATEX

ATEX

ATEX er en forkortelse af Atmospheres Explosives”  Det er et sæt EU-regler, der er designet til at sikre sikkerheden for produkter, der bruges i eksplosive miljøer. Eksplosive atmosfærer er arbejdsområder, der indeholder antændelige gasser, tåger eller dampe eller ved brændbart støv. Alt det behøver er en antændelseskilde for at forårsage en eksplosion.

Eksplosive atmosfærer kan være forårsaget af antændelige gasser, tåger eller dampe eller af brændbart støv. Hvis der er nok af stoffet, blandet med luft, er alt det, der er behov for, en antændelseskilde for at forårsage en eksplosion.

Eksplosioner kan medføre tab af liv og alvorlige kvæstelser samt betydelig skade. Forebyggelse af frigivelse af farlige stoffer, der kan skabe eksplosive atmosfærer, og forhindre antændelseskilder er to vidt anvendte måder at reducere risikoen på. Brug af det rigtige udstyr kan hjælpe meget i dette.

Forordningerne om farlige stoffer og eksplosive atmosfærer 2002 (DSEAR) pålægger arbejdsgivere pligter til at eliminere eller kontrollere risikoen ved eksplosive atmosfærer på arbejdspladsen. En oversigt over disse krav findes nedenfor.

Hvad er en eksplosiv atmosfære?

I DSEAR er en eksplosiv atmosfære defineret som en blanding af farlige stoffer med luft under atmosfæriske forhold i form af gasser, dampe, tåge eller støv, hvor forbrænding spreder sig til hele den uforbrændte blanding efter antændelse.

Atmosfæriske forhold betegnes ofte som omgivelsestemperaturer og -tryk. Det vil sige temperaturer fra –20 ° C til 40 ° C og tryk på 0,8 til 1,1 bar.

Hvor kan eksplosive atmosfærer findes?

Mange arbejdspladser kan indeholde eller have aktiviteter, der producerer eksplosive eller potentielt eksplosive atmosfærer. Eksempler inkluderer steder, hvor arbejdsaktiviteter skaber eller frigiver brændbare gasser eller dampe, såsom sprøjtning af køretøjsmaling, eller på arbejdspladser, der håndterer fine organiske støv såsom kornmel eller træ.

Hvad er ATEX?

ATEX er det navn, der ofte gives til de to europæiske direktiver om kontrol med eksplosive atmosfærer:

1) Direktiv 99/92 / EF (også kendt som ‘ATEX 137’ eller ‘ATEX-arbejdspladsdirektivet’) om minimumskrav til forbedring af arbejdstagernes sundheds- og sikkerhedsbeskyttelse, der potentielt er udsat for eksplosive atmosfærer. Direktivteksten og de støttende EU-producerede retningslinjer er tilgængelige på EU-webstedet. For yderligere information om, hvordan kravene i direktivet er blevet implementeret i Storbritannien, se oplysningerne i afsnittet Eksplosive atmosfærer på arbejdspladsen nedenfor.

 2) Direktiv 94/9 / EF (også kendt som ‘ATEX 95’ eller ‘ATEX-udstyrsdirektivet’) om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om udstyr og beskyttelsessystemer beregnet til brug i potentielt eksplosive omgivelser. Teksten til direktivet og EU-producerede understøttende retningslinjer er tilgængelig på EU’s websted. For mere information om, hvordan kravene i direktivet er blevet implementeret i Storbritannien, se afsnittet om udstyr og beskyttelsessystemer beregnet til brug i eksplosive atmosfærer.

DSEAR kræver, at arbejdsgivere eliminerer eller kontrollerer risikoen for farlige stoffer – yderligere information om disse krav findes på DSEAR-siden. Foruden de generelle krav lægger forordningerne følgende specifikke pligter på arbejdsgivere med arbejdspladser, hvor der kan forekomme eksplosive atmosfærer.

Yderligere information og vejledning om klassificering og zonering af områder, hvor der kan forekomme eksplosiv atmosfære, og valg af udstyr til brug i disse områder:

N

Valg af udstyr og beskyttelsessystemer

N

Områder, der er klassificeret i zoner, skal beskyttes mod antændelseskilder. Udstyr og beskyttelsessystemer beregnet til anvendelse i zonerede områder skal vælges for at imødekomme kravene i udstyr og beskyttelsessystemer, der er beregnet til brug i potentielt eksplosive atmosfæreforordninger 1996. Udstyr, der allerede var i brug før juli 2003, kan fortsat bruges på ubestemt tid, med en risiko vurdering viser, at det er sikkert at gøre det.

N

ATEX-udstyrsdirektiv

N

Eksplosive atmosfærer - Klassificering af farlige områder (zoneinddeling) og valg af udstyr (PDF) - Portabelt dokumentformat

N

Eksplosive atmosfærer på arbejdspladsen

N

Kravene i DSEAR gælder for de fleste arbejdspladser, hvor en potentielt eksplosiv atmosfære kan forekomme. Nogle erhvervssektorer og arbejdsaktiviteter er undtaget, fordi der er anden lovgivning, der opfylder kravene. Disse undtagelser er anført i DSEARs regel 3.

N

Klassificering af områder, hvor der kan forekomme eksplosive atmosfærer

N

Arbejdsgivere skal klassificere områder, hvor farlige eksplosive atmosfærer kan forekomme i zoner. Den klassificering, der er givet til en bestemt zone, og dens størrelse og placering, afhænger af sandsynligheden for, at en eksplosiv atmosfære forekommer, og dens persistens, hvis den gør det. Plan 2 for DSEAR indeholder beskrivelser af de forskellige klassificeringer af zoner for gasser og dampe og for støv.

Har du spørgsmål eller vil have kursus i ATEX?

Rådgivning om forebyggelse af Ny Corona på arbejdspladsen

Rådgivning om forebyggelse af Ny Corona på arbejdspladsen

Vi rådgiver om sikker tilbagevenden til arbejdet efter Corona udbruddet 
Vi rådgiver virksomheder i forbindelse med planlægning af tilbagevenden til arbejdspladsen, efter Corona epidemien. Ud fra en gennemgang af virksomheden vil vi vurdere ud fra en sundhedsfaglig vinkel, hvilke forholdsregler der bør tages.

Vi screener din virksomhed

Formålet er at screene virksomheden inden medarbejderne vender tilbage efter hjemsendelse i forbindelse med Corona udbrud.

Med baggrund i screeningen gives anbefalinger til hvilke forholdsregler virksomheden bør tage for at minimere risikoen for Corona smitte på arbejdspladsen”

Anbefalingerne vil leve op til myndighedernes krav og anbefalinger på det givne tidspunkt.

Fremgangsmåde:
Vores konsulent(er) gennemgår virksomhedens lokaler på alle etager og giver mundtlig tilbagemelding med anbefalinger.

APV og PSS – opdateret med foranstaltninger der imødegår Coronasmitte og andre biologiske risikofaktorer

Vi kan også tilbyde at udarbejde en rapport og at opdatere jeres APV eller PSS, så den også indeholder forholdsregler ang. Coronasmitte.

Vi arbejder sammen med lægefaglige eksperter og  arbejdsmiljøkonsulenter, der sammen med jer kortlægger alle væsentlige risikofaktorer på jeres arbejdsplads.

Arbejdsmiljøgruppens task force

Eksperter på Corona – læger og arbejdsmiljøkonsulenter:
Vores konsulenter har viden om indeklima, indretning, risikovurdering, hygiejne og infektioner. Dvs. vores taskforce består af lægefaglige og arbejdsmiljøfaglige rådgivere.

Tidligere blogindlæg

AMO samarbejde for arbejdsledere

AMO samarbejde for arbejdsledere

AMO samarbejde for arbejdsledereHvem skal være i arbejdsmiljøorganisationen? Udpegning af arbejdsleder til Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) Arbejdslederne udgør sammen med arbejdsmiljørepræsentanten (AMR) medlemmerne af arbejdsmiljøgruppen. Hvad er forskellen på en...

Hjemmearbejdspladsen – krav og regler

Hjemmearbejdspladsen – krav og regler

Hjemmearbejdspladsen – krav og reglerHjemmearbejdspladsen er en populær løsning for mange virksomheder, der ønsker at imødekomme behovet for fleksibilitet for de ansatte. Men hvad er reglerne for hjemmearbejdspladsen, og hvilke krav skal arbejdsgiveren overholde for...

Arbejdsmiljø med mindre stress

Arbejdsmiljø med mindre stress

Få et arbejdsmiljø med mindre stressJeg forstod ikke hvad der skete med mig! Jeg stirrede bare ind i skærmen og kunne ikke læse noget af det der stod!  - SkolelærerJeg får stadig hjertebanken når jeg ser min arbejds-computer!  - KonsulentJeg havde det som om en...

Corona: Hvordan skal din arbejdsplads forholde sig?

Corona: Hvordan skal din arbejdsplads forholde sig?

Covid-19 (coronavirus) påvirker i øjeblikket alle arbejdspladser, og myndighedernes skærpede foranstaltninger de næste 14 dage skulle gerne inddæmme epidemien – med fælles hjælp.

Arbejdsmiljøgruppen følger løbende Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og vi hårde sidste par dage arbejdet på højtryk for at sikre at rammerne på alle vores kurser er sikre og sunde. Vi tilbyder derfor også ekstraordinært at man kan tage vores online arbejdsmiljøuddannelse som webinar i stedet for at have de 4 timers fremmøde. Vil vil stadig have online arbejdsmiljøuddannelse med fremmøde, men med små hold.

Vi gengiver her sundhedsmyndighederne 5 gode råd om hvordan du kan beskytte dig selv og andre mod coronavirus/ covid-19:

  1. Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
  2. Host eller nys i dit ærme – ikke i dine hænder
  3. Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
  4. Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt
  5. Hvis du er ældre eller kronisk syg – hold afstand og bed andre tage hensyn