Systematisk arbejdsmiljøarbejde

Ny bekendtgørelse samler regler om APV og AMO og styrker det systematiske arbejdsmiljøarbejde

En ny bekendtgørelse er trådt i kraft den 1. februar 2024 og samler reglerne om Arbejdspladsvurdering (APV) og Arbejdsmiljøorganisation (AMO) under én hat. Dette markerer en styrkelse af det systematiske arbejdsmiljøarbejde, som er en planlagt og struktureret tilgang til at håndtere arbejdsmiljøet i virksomheder. Samtidig ophæves bekendtgørelsen om samarbejde om sikkerhed og sundhed, og der er foretaget væsentlige ændringer i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse.

Hvorfor er et godt arbejdsmiljø vigtigt?

Et godt arbejdsmiljø er ikke blot et lovkrav, men en investering i virksomhedens succes. Systematisk arbejde med arbejdsmiljøet forebygger ulykker, reducerer sygefravær og øger medarbejdertilfredsheden. Det handler om at indsamle viden og arbejde forebyggende på flere niveauer – fra risikovurdering og sikkerhedsrundering til uddannelse af medarbejdere og ledelse i AMO.

Hvad indebærer systematisk arbejdsmiljøarbejde?

Det systematiske arbejdsmiljøarbejde omfatter blandt andet følgende elementer:

• Risikovurdering: Identifikation og vurdering af risici på arbejdspladsen.
• Arbejdspladsvurdering (APV): En løbende proces for at kortlægge og håndtere risici.
• Arbejdsmiljøorganisation (AMO): Et samarbejde mellem arbejdsledere og valgte arbejdsmiljørepræsentanter om at forbedre arbejdsmiljøet.
• Årlig arbejdsmiljødrøftelse: En fast årlig proces, hvor arbejdsmiljø og uddannelsesbehov drøftes.
• Nærhedsprincippet: Sikrer, at AMO har tilstrækkeligt med medlemmer til at håndtere virksomhedens specifikke arbejdsmiljøbehov.
• Arbejdsmiljøpolitikker: Et krav ved certificering.

Disse elementer bidrager til at forebygge arbejdsmiljøproblemer og forbedre sikkerheden og trivslen på arbejdspladsen.

Hvad er systematisk arbejdsmiljøarbejde i praksis?

Systematisk arbejdsmiljøarbejde handler om at planlægge, gennemføre og evaluere tiltag, der sikrer et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Det involverer risikovurderinger, arbejdspladsundersøgelser, træning af medarbejdere og løbende forbedringer.

Hvorfor er det vigtigt at arbejde systematisk med arbejdsmiljøet?

Der er flere fordele ved at arbejde systematisk med arbejdsmiljøet:

• Færre ulykker: Identifikation og håndtering af risici forebygger ulykker og skader.
• Lavere sygefravær: Et godt arbejdsmiljø reducerer sygefraværet og øger produktiviteten.
• Større medarbejdertilfredshed: Medarbejdere, der føler sig trygge og godt tilpas, er mere motiverede og engagerede.
• Forbedret virksomhedsomdømme: En god arbejdsmiljøprofil tiltrækker kunder og dygtige medarbejdere.

Metoder og værktøjer til systematisk arbejdsmiljøarbejde

Alle virksomheder bør etablere rutiner og metoder for systematisk arbejdsmiljøarbejde. Arbejdsmiljølovgivningen fremmer dette gennem kravet om APV. Virksomheder med høje ambitioner om en god arbejdsmiljøstandard anvender ofte yderligere metoder som:

• Runderinger: Arbejdsmiljøgruppen foretager risikovurderinger og analyser.
• Kontrolforanstaltninger: Løbende kontrol og overvågning af instruktioner, brugsanvisninger og personlige værnemidler.

Det er lige så vigtigt at følge op på arbejdsmiljøet som på virksomhedens økonomi – og det er ofte en god økonomisk investering.

Arbejdsmiljøledelse

Engageret ledelse er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Ledelsen skal prioritere sikkerhed og afsætte de nødvendige ressourcer. En god indsats resulterer i færre arbejdsulykker, mindre fravær, færre fejl og øget kvalitet. Det er en løbende proces, der kræver ledelsens synlighed og gennemslagskraft. Det anbefales at implementere forbedringer gradvist og sikre opfølgning.

Arbejdsmiljøledelsessystemer

Flere virksomheder implementerer arbejdsmiljøledelsessystemer for at styre arbejdsmiljøindsatsen. Disse systemer bidrager til:

• Reduktion af arbejdsulykker og sygefravær.
• Forbedring af arbejdsgange.
• Øget tillid hos interessenter.
• Effektiv ressourceudnyttelse.
• Højere medarbejdertilfredshed.
• Positiv prioritering fra myndighederne.

Målet med et arbejdsmiljøledelsessystem er typisk at:

• Forbedre ressourceudnyttelsen og reducere omkostninger.
• Forebygge og forhindre arbejdsmiljøproblemer.
• Øge virksomhedens produktivitet.

Arbejdsmiljøledelse kan for eksempel foregå gennem:

• Strategisk udvikling med visioner, mål og evaluering.
• Samarbejde og møder mellem ledere og ansatte.
• Aftaler om og gennemførelse af arbejdspladsudvikling (APU).

Arbejdsmiljøværktøjer

Der findes forskellige værktøjer til at understøtte arbejdsmiljøarbejdet:

• Tjekskemaer til risikoanalyser, runderinger og undersøgelser.
• Systematisk opdatering af informationer, instruktioner, brugsanvisninger og førstehjælpsudstyr.
• Planer for sikkerhed og sundhed (krav i bygge/anlæg).
• APV og udvikling af arbejdsmiljøledelsessystemer.

Der er også mulighed for at søge hjælp hos specialiserede firmaer og konsulenter.

Arbejdsmiljøcertificering

Certificering af arbejdsmiljøindsatsen dokumenterer et velfungerende arbejdsmiljø og giver et godt image. Det kan også medføre færre besøg fra Arbejdstilsynet. Certificering efter ISO 45001 viser, at virksomheden arbejder systematisk med arbejdsmiljøledelse og løbende forbedrer arbejdsmiljøet. Virksomheder kan certificeres efter danske ordninger eller den internationale standard ISO 45001.

Henriette Mabeck er projektleder for en indsats, på en større offentlig virksomhed, der skal fremme kendskabet til egen arbejdsmiljørepræsentant.

Hendes forslag til løsninger er:
Arbejdsmiljørepræsentanten  hilser personligt på alle nye medarbejdere, Der opsættes opslag centrale steder med navne og billeder på medarbejdere i arbejdsmiljøgruppen.

Hvem er din arbejdsmiljørepræsentant?

Da Henriette selv startede på virksomheden for ca. et år siden, fik hun ikke introduktion til, hvem der var arbejdsmiljørepræsentant (AMR). I forbindelse med et projekt, hvor hun ønskede at interviewe AMR spurgte hun forskellige medarbejdere, hvem jeg skulle kontakte. Det gik op for hende, at en stor del af medarbejderne ikke viste, hvem der var AMR. Hun har siden da spurgt nye og nyere medarbejdere fra forskellige afdelinger i virksomheden, hvem der er AMR. Disse eksplorative interview har afsløret et generelt manglende kendskab til AMR i virksomheden.

Alle skal kende deres arbejdsmiljørepræsentant

Henriette har derfor sat sig for at sikre: at alle medarbejdere ved, hvem der er deres arbejdsmiljørepræsentant. Hun tog problemstillingen op i arbejdsmiljøgruppen.

Ledelsesrepræsentanten mente, at der var en instruks i forbindelse med oplæring, hvor der står at lederen skal informere om AMR. Lederen måtte erkende, at praksis viser, at dette ikke sker i alle tilfælde, og at der er behov for en ny mere proaktiv tilgang. Da det område hun er AMR for, primært er kontorarbejde, er ergonomi og psykisk arbejdsmiljø nogle af de væsentligste risici.

Ergonomiproblemer er relativ let at identificere visuelt, men psykisk arbejdsmiljø er svært at identificere, uden medarbejderne gør opmærksom på udfordringer og problemer.

Det er derfor særlig vigtigt, at medarbejdere indenfor kontoropgaver har kendskab til AMR, så de kan kontakte AMR, hvis de oplever belastninger indenfor det psykiske arbejdsmiljø eksempelvis; Stor arbejdsmængde, tidspres eller høje følelsesmæssige belastninger.

Servicemedarbejdere der sidder i receptionen kan vold og trusler være noget der skaber utryghed. Valg af emne og løsningsforslag er sendt til høring i arbejdsmiljøorganisationen, som har godkendt dette.

Kendskab til arbejdsmiljørepræsentanten er en forudsætning for at medarbejdere kan rette henvendelse ved arbejdsmiljøproblemer.

– Henriette Mabeck

A company with 10 employees or more, must select a health and safety representative and appoint a supervisor who takes care of the work environment. Within three months after the election/appointment, they must undergo a health and safety training.
This training can only be offered by certified providers such as ArbejdsmiljøGruppen. On construction sites, there must be a health and safety group (occupational safety and health representative and a supervisor) if a company is employing five employees or more, and the work lasts 14 days or more.

What is the time frame for the course

The mandatory safety training lasts three days or the equivalent of 22 hours. Included in the 22 hours are shorter breaks. The time used to complete the practical assignment comes in addition to the 22 hours devoted to training.

Time frame for the online E-learning course:
When taking the OSH training online as virtual training, you have to complete the course in seven weeks.
From the time you receive your login, you can, at your own pace, complete the training within 7 weeks.

Occupational safety and health training in Polish

The occupational safety and health training is carried out with the involvement of a Polish interpreter. The training will be based on participants‘ experience and special areas of work, and will fully live up to the requirements of the Authorities.

Course certificate

Participants will receive a course certificate, when the entire training is conducted. It is a requirement that each participant is present at all hours. A copy of the course certificate will be sent to participants‘ employers, who should keep it. The labour inspectorate may ask to see proof of completed education.