Vær parat til Arbejdstilsynets besøg

Bliv klar til Arbejdstilsynets tilsyn.

Hvordan foregår et tilsynsbesøg? Læs om det herunder.

Når Arbejdstilsynet kommer på besøg  er der en række forhold relateret til arbejdsmiljøarbejdet, som arbejdsmiljøorganisationen (AMO) og virksomhedens ledelse bør være forberedte og opmærksomme på.

Det er Arbejdstilsynets opgave at føre tilsyn med, at virksomhederne overholder arbejdsmiljøreglerne. Et tilsynsbesøg kan være uanmeldt eller anmeldt. Oftest er virksomheden ikke orienteret om en præcis dato. Tilsynsbesøgene bliver gennemført af en eller flere tilsynsførende, som har ret til adgang til hele virksomheden, og de tilsynsførende har ret til at tale med alle medarbejdere.

Hvem er med ved tilsynet på virksomheden?

I kan med fordel lave en kontaktliste med navne på, hvem fra ledelsen og medarbejdersiden, der kan kontaktes og fungere som vært ved tilsynsbesøg i tilfælde af, at ledelsesrepræsentanten og arbejdsmiljørepræsentanten fra arbejdsmiljøgruppen ikke er til stede. Det må forventes, at de personer, der står på listen, med kort varsel kan forlade deres arbejdsopgaver, når Arbejdstilsynet dukker op.

Når Arbejdstilsynet kommer på tilsyn i en enhed, er det oplagt, at ledelsen deltager.

Er der ikke en lederrepræsentant tilstede, skal der deltage en anden ledelsesrepræsentant fra enheden. På samme vis forholder det sig, hvis medarbejderrepræsentanten (arbejdsmiljørepræsentanten) er forhindret i at møde.

Under tilsynsbesøget går Arbejdstilsynet rundt og stiller spørgsmål til  medarbejderne.

Sådan foregår et tilsyn

Tilsynet indledes med et møde, hvor forløbet af tilsynet planlægges. I mødet deltager som minimum en ledelsesrepræsentant og en arbejdsmiljørepræsentant. På det indledende møde forventes følgende punkter blandt andet at blive drøftet:

  1. Organisering af arbejdsmiljøarbejdet
  2. Status og vurdering af APV
  3. Status og vurdering af den årlige arbejdsmiljødrøftelse
  4. Spørgsmål om det materielle arbejdsmiljø på højtprioriterede områder dvs. Psykisk arbejdsmiljø, ulykker og ergonomi

Tilsynet vil  også omfatte en gennemgang (ved rundgang) af arbejdsmiljøet i enheden.

Denne gennemgang kan være grundig og omfattende, da formålet er at vurdere, om virksomheden lever op til arbejdsmiljøreglerne.

Tilsynsbesøget afsluttes med, at Arbejdstilsynet orienterer ledelse og arbejdsmiljørepræsentanten om konsekvenserne af tilsynet.
Det er vigtigt, at de personer (ledelsesrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter), der normalt er med på tilsynsbesøget er forberedte og orienteret om tilsynsbesøget og det forventede indhold.

Forbered din AMO

Nedenfor findes en række informationer, der kan være vigtige i forbindelse med arbejdsmiljøarbejdet og tilsynsbesøg.

  1. Det er vigtigt, at medarbejderne har kendskab til, hvem der er arbejdsmiljøleder (ledelsesrepræsentant) og arbejdsmiljørepræsentant (medarbejderrepræsentant) i den arbejdsmiljøgruppe, som dækker virksomhedens afdelinger.
  2. Arbejdstilsynet kan forlange at se kursusbeviser på, at arbejdsmiljøledere og arbejdsmiljørepræsentanter har gennemført den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse. Har en arbejdsmiljøgruppes medlemmer ikke gennemført uddannelsen, eller kan de ikke fremvise kursusbeviser, kan det føre til påbud. Det er arbejdsmiljølederens og arbejdsmiljørepræsentantens eget ansvar at opbevare kursusbeviset efter gennemført uddannelse.
  3. Arbejdsmiljøuddannelsen skal være gennemføres inden for tre måneder, fra man er valgt som arbejdsmiljørepræsentant eller udpeget som arbejdsleder.

Husk at APV´en skal være tilgængeligt for alle medarbejdere. Det vil sige, at alle medarbejdere skal kunne finde informationer om APV-processen, resultaterne og de udarbejdede handleplaner. Medarbejderne skal enten selv kunne finde APV-materialet eller vide, hvem de kan kontakte (fx arbejdsmiljøgruppen, arbejdslederen eller arbejdsmiljørepræsentanten) for at se materialet.

Krav til APV-handlingsplan

Ifølge Arbejdstilsynet bør en handlingsplan indeholde:

  • En kort beskrivelse af problemerne
  • En kort beskrivelse af de valgte løsninger.

Handlingsplanen skal desuden indeholde en prioritering af de konstaterede problemer, i hvilken rækkefølge de skal løses, hvornår det skal ske, og hvem der er ansvarlig for, at det sker.

Resultater, handleplaner samt procesplaner fra den fysiske og den psykiske APV kan med fordel placeres på et fælles drev eller i et ringbind, som placeres et lokalt sted, hvor medarbejderne kan finde dem.

Arbejdsskader – sygefravær

I den årlige arbejdsmiljødrøftelse skal et af punkterne være drøftelse af arbejdsskader dvs arbejdsulykker og arbejdsrelaterede sygdomme. Der skal laves en oversigt over ulykkerne, og der skal være en drøftelse af sygefraværet for at afdække om der er sygefravær ,der skyldes forhold på arbejdspladsen.

I spørgeskemaet, der typisk anvendes til APV´en, kan man fx. spørge medarbejderne, om der er forhold i arbejdsmiljøet, der har bidraget til sygefravær. Svarer medarbejdere ’ja’ på spørgsmålet, skal arbejdsmiljøorganisationen igangsætte forebyggende tiltag.

 

Former for tilsyn

De mest almindelige tilsynsbesøg (risikobaseret tilsyn og detailtilsyn) er præsenteret nedenfor:

Detailtilsyn:

Et detailtilsyn er et ad hoc tilsyn på afgrænsede områder, der kan skyldes henvendelser fra borgere fx. om at der står en person og arbejder på et tag uden sikkerhedsline eller anden form for faldsikring.  Eller det kan være en henvendelse fra en virksomhed, hvor en ansat kontakter Arbejdstilsynet, fordi der er ulykkesrisici eller andre risici forbundet med arbejdet. Der er også andre muligheder fx

  • at kontrollere, om virksomheden har efterkommet et påbud
  • at Arbejdstilsynet har mistanke om et alvorligt arbejdsmiljøproblem på virksomheden
  • at der er sket en alvorlig arbejdsulykke
  • at Arbejdstilsynet gennemfører særlige indsatser i bestemte brancher eller inden for udvalgte arbejdsmiljøproblemer

Detailtilsynet starter – i de fleste tilfælde – med, at Arbejdstilsynet kontakter virksomhedens ledelse og nogle af dens medarbejdere. Det er godt, hvis både ledelsen og medarbejderne er til stede ved tilsynet. Tilsynet bliver dog gennemført under alle omstændigheder. Detailtilsynet tager udgangspunkt i den konkrete anledning til besøget – fx en alvorlig arbejdsulykke, eller kontrol af om et påbud er efterkommet.

Arbejdstilsynet vil reagere, hvis der er væsentlige arbejdsmiljøproblemer i virksomheden – uanset om de konstateres på et andet område, end det, der er anledning til detailtilsynet.

Risikobaseret tilsyn

Tilsynsindsatsen målrettes mod de virksomheder, hvor Arbejdstilsynet forventer, at der er de største problemer med arbejdsmiljøet. For at kunne udtage de virksomheder, hvor der er størst risiko for problemer i arbejdsmiljøet, har Arbejdstilsynet udviklet et prioriteringsværktøj – en indeksmodel. Denne model omfatter dels en række oplysninger om den enkelte virksomhed – fx om den har fået påbud på det seneste tilsyn – dels en række oplysninger om arbejdsmiljørisici i den branche, som virksomheden tilhører.

Formålet med det risikobaserede tilsyn er at kontrollere, om virksomheden lever op til arbejdsmiljøreglerne, og at reagere, hvis der er væsentlige arbejdsmiljøproblemer. Virksomheder, der er udvalgt til tilsyn, bliver ringet op mellem 1 og 4 måneder inden tilsynsbesøget, så de har mulighed for at løse eventuelle arbejdsmiljøproblemer, inden Arbejdstilsynet kommer på tilsyn.  Arbejdstilsynet fortæller ikke hvilken dato, de kommer, så tilsynet er stadig uanmeldt. Efter telefonsamtalen får virksomheden – specificeret med enhedsnavn, adresse og p-nummer – en mail med oplysninger om, hvordan den kan forberede sig på tilsynsbesøget.

Et risikobaseret tilsyn i en stor virksomhed tager i gennemsnit 4-6 timer, men det på en mindre virksomhed kan tage 1-2 timer. Tidsforbruget afhænger bl.a. af virksomhedens arbejdsmiljøniveau og hvor komplekse arbejdsmiljøforholdene er. Tilsynet kan afsluttes på ét besøg. Men det kan også være nødvendigt at komme tilbage, for at gøre tilsynet færdigt. Det kan fx være for at afdække problemer i det psykiske arbejdsmiljø. Disse besøg kaldes opfølgningsbesøg og ved disse besøg bliver virksomheden på forhånd orienteret.

Alle tilsynsbesøg bygger på, at Arbejdstilsynet inddrager virksomhedens ledelse og medarbejdere. Besøget starter derfor oftest med, at Arbejdstilsynet kontakter virksomhedens ledelse og arbejdsmiljørepræsentanter. Det er fordelagtigt, hvis både ledelsen og en eller flere af arbejdsmiljørepræsentanterne er til stede ved besøget, men Arbejdstilsynet  kan vælge at gennemføre tilsynet under alle omstændigheder.

Nyt spørgeskema for psykisk arbejdsmiljø – brug det til din APV

Nyt spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø

Værktøj til AMO når du skal lave en APV

På vores kurser hvor vi uddanner arbejdsmiljørepræsentanter og ledere i AMO, er der er meget stor interesse for det psykiske arbejdsmiljø. For mange er psykisk arbejdsmiljø et vigtigt, men også et uhåndterligt emne.
Hvordan skal vi kortlægge og forstå det? Hvilke værktøjer kan vi bruge i vores APV?  Hvordan kan vi dække alle risikofaktorer og samtidig få de positive aspekter med i vores arbejdsmiljø? Et af de bedste svar er kommet fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
De har udviklet et nyt skema til virksomheder og institutioner, der  ønsker at undersøge trivsel og psykisk arbejdsmiljø på deres arbejdspladser.

87 spørgsmål om trivsel

Det virksomhedsrettede spørgeskema indeholder 87 spørgsmål om psykisk arbejdsmiljø og trivsel. Spørgeskemaet berører en lang række forskellige temaer i det psykiske arbejdsmiljø, som fx samarbejde, ledelse, arbejdets organisering og indhold samt de krav og forventninger, der stilles. Alle disse temaer har betydning for vores helbred og trivsel på arbejdspladsen.
Spørgsmålene dækker områder, der kan fremkalde stress som fx højt arbejdstempo, store følelsesmæssige krav, dårlig ledelse og traumatiske hændelser som vold, mobning og sexchikane. Der er også spørgsmål om tillid og retfærdighed, forudsigelighed i arbejdet og mange andre ting, der har betydning i bestræbelserne på at forebygge risici og skabe et godt psykisk arbejdsmiljø.

Som eksempel på spørgeskemaets opbygning kan vi se på spørgsmålene om indflydelse og udviklingsmuligheder i arbejdet:

  • Har du indflydelse på, hvordan du løser dine arbejdsopgaver?
  • Har du tilstrækkelige beføjelser i forhold til det ansvar, du har i dit arbejde? .
  • Har du mulighed for at træffe væsentlige beslutninger om dit arbejde
  • Har du indflydelse på, i hvilken rækkefølge du løser dine arbejdsopgaver? .
  • Giver dit arbejde dig muligheder for at udvikle dine kompetencer?
  • Har du meget varierede arbejdsopgaver?
  • Har du muligheder for at lære noget nyt gennem dit arbejde?
  • Har du gode muligheder for efter- og videreuddannelse?
  • Kan du bruge din viden eller dine færdigheder i dit arbejde?

Styrk trivslen – skab balance

De mange nuancerede spørgsmål giver et godt udgangspunkt, hvis man på virksomheden vil arbejde på at øge trivslen og forebygge stress. Mange undersøgelser har vist, at stress tit forekommer som resultat af flere belastninger samtidig fx højt arbejdstempo og lav indflydelse, eller høje følelsesmæssige krav og dårlig eller mangelfuld ledelse. Mobning skal også tit ses i sammenhæng med problemer med ledelsen og samarbejdet på virksomheden.

Med andre ord stress opstår som følge af at der ikke er balance mellem de krav der stilles og de muligheder medarbejderen har for at løse dem.  Stress opstår når en medarbejder møder høje jobkrav, som fx at flere opgaver skal nås indenfor en kort tidsfrist, samtidig med at man har lav indflydelse og fx ikke kan sige nej til andre opgaver.

Andre modeller er baseret på ubalancer mellem anstrengelse og belønning, og høje jobkrav og få ressourcer. Disse modeller er basis for spørgeskemaet fra NFA og skemaet tjener således til at afdække årsager til psykiske belastninger og forskellige former for ubalancer. Samtidig vil skemaet også vise, hvis arbejdsmiljøet er godt og der er balance mellem krav, ressourcer og medarbejdernes muligheder for at løse dem.

Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø skal følges af handlingsplan

Det skal understreges, at spørgeskemametoden kan anvendes som en kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Det er vigtigt at kortlægningen følges op af en beskrivelse, en vurdering og en handlingsplan. Hvis ikke vil kortlægningen kunne virke demotiverende og dermed have en modsat effekt af de tilsigtede.

Skemaet undersøger 6 overordnede aspekter af det psykiske arbejdsmiljø:

  • Arbejdets indhold og organisering
  • Krav i arbejdet
  • Ledelse og samarbejde på arbejdspladsen
  • Konflikter i arbejdet
  • Håndtering af forandringer
  • Trivsel i arbejdet

Skemaet kan udfyldes på 20 minutter.

Hent det forskningsbaserede arbejdspladsrettede spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen, udviklet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA. (webformat)

Undersøgelse for virksomheder

Ønsker I at få gennemført undersøgelsen elektronisk og med forslag til handlingsplaner, kan vi tilbyde at gennemføre undersøgelsen for jer. Vi laver en rapport med resultater og anbefalinger til en handlingsplan. Handlingsplanen kan med fordel udarbejdes i samarbejde med AMO på virksomheden.

Kontakt os på e-mail: info@arbejdsmiljoegruppen.dk eller tlf. 26333665