Nye regler om psykisk arbejdsmiljø

Nye regler om psykisk arbejdsmiljø

Nye regler om psykisk arbejdsmiljø

Bekendtgørelse sætter fokus på risikofaktorer og gør det nemmere for virksomhederne at få oversigt over Arbejdstilsynets krav

Der er en ny bekendtgørelse på vej der præciserer kravene til et psykisk arbejdsmiljø. Bekendtgørelsen samler mange af de regler, der før har været spredt i forskellige vejledninger og giver et bedre overblik over de krav bl.a. Arbejdstilsynet stiller til det psykiske arbejdsmiljø. Bekendtgørelsen er en del af den arbejdsmiljøaftale, som et bredt flertal i Folketinget blev enige om i april sidste år. Der er i udkastet til bekendtgørelsen bl.a. lagt op til at fokusere på følgende særlige risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø:

  • Stor arbejdsmængde og tidspres
  • Uklare krav og modstridende krav i arbejdet
  • Høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker
  • Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane
  • Arbejdsrelateret vold i og uden for arbejdstiden

Marlene Buch Andersen, ph.d., jurist med speciale i arbejdsskadesager og arbejdsmiljø, Københavns Universitet siger om ideen med en bekendtgørelse

– Ideen med at få en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø er rigtig god. Vi har uden tvivl manglet klarere regler for, hvad der specifikt kan knyttes til det psykiske arbejdsmiljø. Det har været svært at vide for virksomheder, hvordan man sikrer, at det psykiske arbejdsmiljø er godt.

– Jeg mener, at bekendtgørelsen giver en bedre forståelse af, hvad psykisk arbejdsmiljø indeholder. Jeg er særligt positivt indstillet over for definitionerne i bekendtgørelsen om mobning, seksuel chikane og andre risikofaktorer. Vi har manglet klare definitioner i gældende ret, og det får vi nu

 

Behov for viden om regler for psykisk arbejdsmiljø

 

Kravene til arbejdsgivere bliver tydelige En bekendtgørelse vil konkretisere hvilke krav, der gælder for det psykiske arbejdsmiljø. Dermed bliver det mindre komplekst at foreholde sig til. Det er en viden, arbejdsgivere og ledere ofte efterspørger.

Fx svarer over halvdelen (53 pct.) af lederne i en FTF-undersøgelse fra 2016, at de har behov for mere viden og flere redskaber i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø 

Den nye bekendtgørelse kan medvirke til en øget dialog om psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladserne så arbejdsgivere, AMO og  ledere, tillidsvalgte, medarbejdere, HR-afdelinger m.fl. vil få et bedre udgangspunkt til at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø.

Bedre ligestilling af fysisk og psykisk arbejdsmiljø

Med en bekendtgørelse vil lovgivningen om psykisk arbejdsmiljø i højere grad svare til de andre arbejdsmiljøområder (fx ulykker, ergonomisk arbejdsmiljø, kemi og støj). Det ligger i naturlig forlængelse af den formelle ligestilling af fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som blev gennemført i arbejdsmiljøloven i 2013 (§ 1a), hvor det fremgår, at ”Loven omfatter det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø”.

Større klarhed over påbud om psykisk arbejdsmiljø 

Det bliver klart for arbejdspladserne, hvad Arbejdstilsynet giver påbud om Arbejdstilsynet giver i dag stort set altid påbud indenfor to bestemmelser: §§ 4 og 7, stk. 1 i bekendtgørelse om arbejdets udførelse (se fakta nedenfor). Af disse bestemmelser fremgår, ”at arbejdet i alle led skal planlægges, tilrettelægges og udføres, således at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt”.

 Bestemmelserne anvendes både i forhold til det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Det betyder, at det er uklart for arbejdspladser og arbejdsgivere, hvad det faktisk er, Arbejdstilsynet lægger vægt på, når de skal vurdere, om det psykiske arbejdsmiljø er i orden.

 

Sverige er foregangsland 

Sverige har i 2016 udarbejdet en ambitiøs bekendtgørelse om organisatorisk og socialt arbejdsmiljø. Til bekendtgørelsen hører en omfattende vejledning til arbejdspladserne om, hvordan de kan efterleve reglerne. De første erfaringer med den nu 1 ½ år gamle lov viser bl.a., at langt flere ledere og medarbejdere tager kurser i psykisk arbejdsmiljø, det svenske arbejdstilsyn giver langt flere påbud om emnet. Og det er blevet tydeligere for arbejdspladser og arbejdsgivere hvilke krav, de skal leve op til. Alene de første 9 måneder efter bekendtgørelsen trådte i kraft, har 20.000 ledere og 3.000 arbejdsmiljørepræsentanter taget kurser (af typisk 3 dages varighed) om psykisk arbejdsmiljø.

 I Sverige kræver bekendtgørelsen om organisatorisk og socialt arbejdsmiljøs paragraf 12, at arbejdsgivere skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at forhindre, at placeringen af arbejdet bliver sundhedsskadelig.

Arbejdsgivere skal allerede i planlægningen af arbejdet redegøre for, hvordan tilrettelæggelsen af arbejdet kan påvirke medarbejdernes sundhed. I den svenske bekendtgørelse fremhæves eksempler i arbejdsmiljøet, der indebærer sundhedsrisici, som blandt andet et stort omfang af overarbejde, lange vagter og vidtrækkende muligheder for at udføre arbejde på forskellige tidspunkter og steder med forventningen om at være tilgængelig.

Arbetsmiljöverket har eksempelvis givet en betinget bøde på 100.000 svenske kroner til en arbejdsgiver på grund af store problemer med arbejdspres, stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det fik arbejdsgiveren til at handle og ansætte fire nye medarbejdere til at løse det voksende antal opgaver, og dermed blev bøden annulleret. Det beretter den svenske hovedorganisation TCO.

Psykisk arbejdsmiljø eller socialt og organisatorisk arbejdsmiljø?

For at understrege det organisatoriske aspekt af det psykiske arbejdsmiljø har svenskerne skiftet ”psykisk arbejdsmiljø” ud med ”organisatorisk og socialt arbejdsmiljø”. En lang række forskere på danske universiteter bl.a. Helge Hvid (RUC) og xx har tilsluttet sig betegnelsen.

Det ventes, at den endelige bekendtgørelse er klar fra sommeren 2020

 

Baggrund: (Faktaboks)

 

Til trods for Folketingets målsætning for 2020 om en reduktion på i antallet af psykisk belastede lønmodtagere går det den forkerte vej i Danmark.

Tal fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser, at andelen af de psykisk mest belastede lønmodtagere er steget med 16,8 pct. siden 2012.

I stedet for at nærme os målet i 2020 strategien om en 20 pct. reduktion af belastede lønmodtagere, nærmer vi os en forværring på 20 pct. Antallet af anmeldte psykiske arbejdsskader er samtidig på et markant højere niveau end for ti år siden. 

 

 

 

Skal du på arbejdsmiljøkursus?

Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse 

3-dagskursus

Tilstedeværelseskursus hvor du møder deltagere fra andre virksomheder. Kurser i hele landet.

Læs mere

Online Arbejdsmiljøuddannelse 

(22 timer)

Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse kan også tages online.

Læs mere

OSH Course

(22 hours)

Take the mandatory health and safety course in English

View Details

Kreativt, dynamisk miljø eller støjende  og stressende?

Kreativt, dynamisk miljø eller støjende  og stressende?

Kreativt, dynamisk teamarbejde eller støjende stressende?

Tankerne bag storrumskontorerne var at få styrket kommunikationen rundt omkring i virksomhederne. Man brød væggene ned for at give medarbejderne plads til  ideudveksling. Idealistisk set. For har storrumskontorerne haft den ønskede effekt på arbejdskulturen eller får det i stedet de ansatte til at tale mindre sammen. På vores arbejdsmiljøkurser bliver storrumskontorerne ofte taget op, når vi er inde generende støj og psykisk arbejdsmiljø. Medarbejder taler om, hvordan de kan minimere støjgenerne ved storrumskontorerne, mens ledelsesrepræsentanter taler om problemer med at skaffe rum til fortrolige samtaler.

Og vores kursister er ikke alene om at være udfordret af storrumskontorerne. Forskning i storrumkontorer peger på at produktiviteten og trivslen falder des flere der deler kontor.

“Sociologien har i mange år fortalt os, at folk samarbejder mere, jo tættere de er på hinanden. Overført til kontorlokalerne skulle det intuitivt betyde, at den kollektive intelligens ville syde i storrummene, når man sammenligner med virksomheder, hvor medarbejdere isoleres i afskærmede kontorer. Nu kan forskere fra Harvard University imidlertid levere nedslående nyheder om de åbne kontorlandskabers effekt på den mundtlige samtale.”

Læs hele artiklen her: https://lnkd.in/gec3VeC 

Skal du på arbejdsmiljøkursus?

Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse 

3-dagskursus

Tilstedeværelseskursus hvor du møder deltagere fra andre virksomheder. Kurser i hele landet.

Læs mere

Online Arbejdsmiljøuddannelse 

(22 timer)

Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse kan også tages online.

Læs mere

OSH Course

(22 hours)

Take the mandatory health and safety course in English

View Details

Arbejdsmiljøuddannelsen er for alle brancher

Kontakt os

Har du spørgsmål så skriv til os. 

Nyt spørgeskema for psykisk arbejdsmiljø – brug det til din APV

Nyt spørgeskema for psykisk arbejdsmiljø – brug det til din APV

Nyt spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø

Værktøj til AMO når du skal lave en APV

På vores kurser hvor vi uddanner arbejdsmiljørepræsentanter og ledere i AMO, er der er meget stor interesse for det psykiske arbejdsmiljø. For mange er psykisk arbejdsmiljø et vigtigt, men også et uhåndterligt emne. Hvordan skal vi kortlægge og forstå det? Hvilke værktøjer kan vi bruge i vores APV?  Hvordan kan vi dække alle risikofaktorer og samtidig få de positive aspekter med i vores arbejdsmiljø? Et af de bedste svar er kommet fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. De har udviklet et nyt skema  til virksomheder og institutioner, der  ønsker at undersøge trivsel og psykisk arbejdsmiljø  på deres arbejdspladser.

87 spørgsmål om trivsel

Det virksomhedsrettede spørgeskema indeholder 87 spørgsmål om psykisk arbejdsmiljø og trivsel. Spørgeskemaet berører en lang række forskellige temaer i det psykiske arbejdsmiljø, som fx samarbejde, ledelse, arbejdets organisering og indhold samt de krav og forventninger, der stilles. Alle disse temaer har betydning for vores helbred og trivsel på arbejdspladsen.
Spørgsmålene dækker områder, der kan fremkalde stress som fx højt arbejdstempo, store følelsesmæssige krav, dårlig ledelse og traumatiske hændelser som vold, mobning og sexchikane. Der er også spørgsmål om tillid og retfærdighed, forudsigelighed i arbejdet og mange andre ting, der har betydning i bestræbelserne på at forebygge risici og skabe et godt psykisk arbejdsmiljø.

Som eksempel på spørgeskemaets opbygning kan vi se på spørgsmålene om  om indflydelse og udviklingsmuligheder i arbejdet:

Har du indflydelse på, hvordan du løser dine arbejdsopgaver?
Har du tilstrækkelige beføjelser i forhold til det ansvar, du har i dit arbejde? .
Har du mulighed for at træffe væsentlige beslutninger om dit arbejde
Har du indflydelse på, i hvilken rækkefølge du løser dine arbejdsopgaver? .
Giver dit arbejde dig muligheder for at udvikle dine kompetencer?
Har du meget varierede arbejdsopgaver?
Har du muligheder for at lære noget nyt gennem dit arbejde?
Har du gode muligheder for efter- og videreuddannelse?
Kan du bruge din viden eller dine færdigheder i dit arbejde?

Styrk trivslen – skab balance

De mange nuancerede spørgsmål giver et godt udgangspunkt, hvis man på virksomheden vil arbejde på at øge trivslen og forebygge stress. Mange undersøgelser har vist, at stress tit forekommer som resultat af flere belastninger samtidig fx højt arbejdstempo og lav indflydelse, eller høje følelsesmæssige krav og dårlig eller mangelfuld ledelse.  Mobning skal også tit ses i sammenhæng med problemer med ledelsen og samarbejdet på virksomheden.

Med andre ord  stress opstår som følge af at der ikke er balance mellem de krav der stilles og de muligheder medarbejderen har for at løse dem.  Stress opstår når en medarbejder møder høje jobkrav, som fx at flere opgaver skal nås indenfor en kort tidsfrist, samtidig med at man har lav indflydelse og fx ikke kan sige nej til andre opgaver.

Andre modeller er baseret på ubalancer mellem anstrengelse og belønning, og høje jobkrav og få ressourcer. Disse modeller er basis for spørgeskemaet fra NFA og skemaet tjener således til at afdække årsager til psykiske belastninger og forskellige former for ubalancer. Samtidig vil skemaet også vise, hvis arbejdsmiljøet er godt og der er balance mellem krav, ressourcer og medarbejdernes muligheder for at løse dem.

Seniorforsker Jesper Kristiansen forklarer i denne video, hvad der kan forårsage stress på arbejdet:

https://youtu.be/jppHE__FX_c

Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø skal følges af handlingsplan

Det skal understreges, at spørgeskemametoden kan anvendes som en kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Det er vigtigt at kortlægningen følges op af en beskrivelse, en vurdering og en handlingsplan. Hvis ikke vil kortlægningen kunne virke demotiverende og dermed have en modsat effekt af de tilsigtede.

 

Skemaet undersøger 6 overordnede aspekter af det psykiske arbejdsmiljø:

  • Arbejdets indhold og organisering
  • Krav i arbejdet
  • Ledelse og samarbejde på arbejdspladsen
  • Konflikter i arbejdet
  • Håndtering af forandringer
  • Trivsel i arbejdet

Udfyldes på 20 minutter

Skemaet kan udfyldes på 20 minutter.

Hent det forskningsbaserede arbejdspladsrettede spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen, udviklet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA. (webformat)

Undersøgelse for virksomheder

Ønsker I at få gennemført undersøgelsen elektronisk og med forslag til handlingsplaner kan vi tilbyde at gennemføre undersøgelsen for jer. Vi laver en  rapport med resultater og anbefalinger til en handlingsplan. Handlingsplanen kan med fordel udarbejdes i samarbejde med AMO på virksomheden. Kontakt os på e-mail: info@arbejdsmiljoegruppen.dk eller tlf. 26333665