Kontrol med kontrol på!

Kontrol med kontrol på!

Hvordan opnår man 1.200.000 arbejdstimer uden arbejdsulykker? 

Steffen og Sonja er konsulenter i Arbejdsmiljøgruppen, og har arbejdet som arbejdsmiljøkoordinatorer i byggefirmaet Collen A/S. 

Collen er et irsk byggefirma, der rummer nationaliteter fra hele verden. Blandt andet danske Steffen og Sonja. Collen arbejder på et stort byggeri, og vi er nysgerrige på, hvordan man opnår 1.200.000 arbejdstimer uden arbejdsulykker? Det har vi spurgt Steffen om.  

”Det gør man via kontrol med kontrol på!” svarer Steffen grinene.  

”Collens politik går på, at man uanset om man er direktør eller er ude og grave huller, så har man samme tilgang til sikkerhed… man går simpelthen på samme linje!” fortsætter Steffen.  

Hver dag gennemgås hvad der skal ske den forestående dag. Det sker via et stormøde, der foregår i et stort telt, hvor hver arbejdsgruppe står sammen med deres leder.  

Her får de så udleveret dagens opgave, og til den opgave får de en blanket med særlige opmærksomhedspunkter.  

Instruktion og underskrift!  

”Vi laver ikke noget farligt arbejde uden at de blanketter er gennemgået med mundtlig instruktion, og er skriftligt underskrevet af både den daglige leder og den udførende medarbejder!” Understreger Steffen. ”Og kunne vi nå det – Sonja og jeg – skulle vi gå to sikkerhedsrunderinger om dagen!” 

Derudover mødes alle entreprenørerne på alle niveauer til to sikkerhedsmøder dagligt.  

Det første sikkerhedsmøde starter kl. 7.00, hvor dagens opgaver gennemgås. Det andet sikkerhedsmøde starter kl. 14.00. Her gennemgås hvad der er sket i løbet af dagen.
Er der eventuelt nogle udfordringer, som nogle arbejdsgrupper er stødt på undervejs i løbet af dagen? Hvordan løses de eventuelle udfordringer? – og hvad er den foreløbige plan for i morgen? 


Sikkerhedsstikprøve
 

”Noget andet fedt var den ugentlige audit! En slags sikkerhedsstikprøve!” fortsætter Steffen. ”Den ugentlige audit kunne eksempelvis være et sikkerhedstjek af en flytning af en container! – så gennemgår man simpelthen hele molevitten… er udstyret synet og godkendt? Har alle involverede de rette personlige værnemidler på? Har alle de korrekte papirer med godkendelser og så videre på sig?” Steffen gør et lille ophold, før han afslutter. ”Ja og der er simpelthen bare ingen kære mor… er der bare én ting der er misset, så stopper arbejdet prompte. Collen har så høj sikkerhedspolitik og særligt i forbindelse med farligt arbejde. De springer simpelthen ikke over nogle steder!”  

Tak Steffen for at dele din erfaring fra det virkelige arbejdsliv med os!  

Steffen og Sonja kommer gerne ud til jeres byggeplads og støtter jer med deres faglige kompetencer… men regn med at det nok bliver kontrol med kontrol på!

 

En gang om måneden giver vi dig en ny case fra det virkelige arbejdsmiljøliv.  

Via vores undervisning får vi unik adgang til branchespecifikke arbejdsmiljøproblemer fra branchefællesskaber tilsvarende din arbejdshverdag. 

Vi deler gode idéer til løsninger, generelle anbefalinger og inspirerer dig til at tage fat i dit arbejdsmiljø. 

Rådgivning

Vi er autoriserede rådgiver inden for det fysiske områder, kemiske område, ergonomiske område og det psykiske område.

Lovforslag om nyt arbejdsskadesystem

I begyndelsen af oktober har regeringen præsenteret et nyt lovforslag, med det formål at implementere en politisk aftale fra 2022 om en omfattende revision af arbejdsskadesystemet.

Større fleksibilitet og uddannelsesgodtgørelse efter arbejdsskader

Ane Halsboe-Jørgensen, Beskæftigelsesminister, udtaler: “Noget af det, vi gør med aftalen nu, er at gøre det nemmere at tage en ny uddannelse, at gøre det nemmere at skifte spor efter en arbejdsskade og genfinde fodfæstet efter en ulykke.”

Et af de mest bemærkelsesværdige elementer i dette lovforslag er indførelsen af uddannelsesgodtgørelse for personer, der har lidt skade på arbejdspladsen.

Fremskyndelse af sagsbehandlingstider og forenklede sagsforløb

Forslaget lægger også vægt på at reducere sagsbehandlingstider, og gøre sagsforløb mere enkle og effektive. Det opnås ved at introducere en ny og forenklet metode til beregning af erstatning for erhvervsevnetab.

Milepæl i forbedringen af Arbejdsskadesystemet

Lovforslaget markerer en vigtig milepæl i bestræbelserne på at forbedre arbejdsskadesystemet og styrke støtten til dem, der har været udsat for skader på arbejdspladsen.

Det forventes at blive nøje drøftet i Folketinget i de kommende måneder, hvor det vil blive underlagt grundig evaluering og debat, før det endelig vedtages.

Læs forslaget og læs evt. mere om reglerne for anmeldelse af arbejdsskader

 

Har du spørgsmål?

Hele arbejdsmiljøloven gælder stadig på byggepladser

Arbejdsmiljøloven gælder stadig – også i disse coronatider.  På byggepladser bør man sikre sig, at der ikke slækkes på afholdelse af sikkerhedsmøder og koordinators tilstedeværelse på byggepladserne. 

 Reglerne på byggepladser gælder stadig.  Det er stadig et krav at der skal afholdes sikkerhedsmøder mindst en gang hver 14. Dag. På byggepladser hvor to eller flere arbejdsgivere må forventes at være til stede samtidig, skal koordinator være personligt tilstede ved sikkerhedsrunderingen.

.Myndighederne opfordrer som bekendt til agtpågivenhed, og Arbejdstilsynet gennemfører en særlig indsats på byggepladserne.

Derfor bør sikkerhedsmøder ikke afholdes i eksempelvis skurvogne, hvis den anbefalede afstand mellem deltagerne ikke kan overholdes eller der er flere end 10 deltager. Sikkerhedsmøderne med bygherres arbejdsmiljøkoordinator kan istedet henlægges til større lokaler eller i det fri. Vil man undgå fysiske møder kan man i stedet afholde dem digitalt, som man jo også gør i stort omfang i andre brancher.

Man kan ifølge Arbejdstilsynets regler, ikke annullere koordinators sikkerheds aktiviteter på landets byggepladser. Vælger bygherre at opretholde aktiviteten på byggepladserne, er det med alt hvad det indebærer af overholdelse af lovgivningens krav, herunder koordinators personlige tilstedeværelse på byggepladsen.

Se uddrag af Arbejdstilsynets bekendtgørelse om Bygherres pligter:

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 117Bygherres pligter

§ 16.  Stk. 3. Ordinære sikkerhedsmøder skal afholdes mindst en gang hver 14. dag. Ekstraordinære møder afholdes, hvis der indtræffer alvorligere ulykker, forgiftninger eller andre sundhedsskader eller tilløb hertil, samt når der i øvrigt er behov herfor.

§ 19. Bygherren skal sørge for, at koordinator fører en passende kontrol med, at koordineringen på byggepladsen fungerer efter hensigten, og at aftaler med arbejdsgiverne om fællesområderne, jf. § 13, og beslutninger på sikkerhedsmøderne, bliver overholdt. Dette skal bl.a. ske ved koordinators personlige tilstedeværelse på byggepladsen, herunder ved sikkerhedsrunderinger.

Stk. 2. Sikkerhedsrunderinger skal gennemføres mindst én gang hver 14. Dag.