AMO samarbejde for arbejdsledere

AMO samarbejde for arbejdsledere

Hvem skal være i arbejdsmiljøorganisationen?

Udpegning af arbejdsleder til Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) Arbejdslederne udgør sammen med arbejdsmiljørepræsentanten (AMR) medlemmerne af arbejdsmiljøgruppen.

Hvad er forskellen på en arbejdsleder og arbejdsmiljørepræsentant?

Arbejdslederen udpeges af arbejdsgiveren, hvor arbejdsmiljørepræsentanten vælges af medarbejderne. Arbejdslederne udgør sammen med arbejdsmiljørepræsentanterne medlemmerne af AMO. Funktionen som arbejdsleder i AMO skal varetages af en eller flere personer, der leder det arbejde, som udføres i på arbejdspladsen. Vedkommende skal også have kendskab til arbejdspladsens kerneopgaver, produktion og ydelse. Arbejdslederen skal på det samme arbejdsmiljøkursus som arbejdsmiljørepræsentanten.

Hvem kan udpeges til arbejdsleder?

Valget af arbejdsleder skal ske ud fra en vurdering af, hvem der både har direkte arbejdsledelse og et godt overblik over hele området.

Hvilken rolle har arbejdslederen i arbejdsmiljøorganisationen?

Det er den arbejdsleder, der har den direkte ledelse af og tilsynet med arbejdet inden for arbejdsmiljøgruppens område, der skal indgå i arbejdsmiljøgruppen. Den arbejdsleder, der er medlem af arbejdsmiljøgruppen, fungerer som repræsentant for alle de ledere, der er i gruppens område. Arbejdslederne i arbejdsmiljøgrupperne har både ret og pligt til at deltage i den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse, ligesom de skal gives den fornødne tid til at passe arbejdsmiljøarbejdet.

AMO opgaver

Bliv klogere på AMO’s opgaver

Arbejdsmiljøorganisationen medvirker i alle vigtige beslutninger om arbejdsmiljøet i virksomheden og er virksomhedens vigtigste redskab til at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

AMO kursus – Samarbejde og forandring

Hvordan styrker I samspillet og engagementet?

Denne 1-dags workshop sætter fokus på, hvordan I skaber konstruktive processer rundt om AMO’s arbejde som fundament for at styrke arbejdsmiljøindsatsen.

AMO Brush Up

Vores AMO Brush Up kursus er designet specielt til arbejdsmiljørepræsentanter i Arbejdsmiljøorganisationen (AMO), der ønsker at holde sig ajour med de seneste ændringer inden for arbejdsmiljølovgivning og -regler.

Hjemmearbejdspladsen – krav og regler

Hjemmearbejdspladsen – krav og regler

Hjemmearbejdspladsen er en populær løsning for mange virksomheder, der ønsker at imødekomme behovet for fleksibilitet for de ansatte. Men hvad er reglerne for hjemmearbejdspladsen, og hvilke krav skal arbejdsgiveren overholde for denne type arbejdsplads? Her er en guide til reglerne og retningslinjerne for hjemmearbejdspladsen.

Reglerne for hjemmearbejdspladsen

Arbejdsgiveren har pligt til at sørge for en sikker og sund arbejdsplads, og dette gælder også for hjemmearbejdspladsen. Hjemmearbejdspladsen skal med andre ord leve op til arbejdsmiljølovgivningens krav.

Der er derfor en række regler, som arbejdsgiveren skal overholde, herunder: God planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet, sikring af at der anvendes egnet arbejdsudstyr (dvs. computer og skærm, der følger skærmbekendtgørelsens krav), samt instruktion og oplæring i arbejdet.

Normalt er det et krav at arbejdsgiveren skal føre tilsyn med arbejdet. Det er ikke muligt at gøre dette direkte fordi arbejdsgiveren ikke har ret til at komme ind og føre tilsyn med arbejdsforholdene i dine ansattes hjem. Derfor er dialogen med de ansatte og eventuelle afklaringer og angivelser i APV vedr. hjemmearbejdet samt oplæring og instruktion særlig vigtig.

Denne tjekliste giver dig som arbejdsgiver et samlet overblik over de pligter og processer, der er gennemgået i vejledningen om hjemmearbejde. Tjeklisten kan bruges som et værktøj i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde.

Arbejdsgiverens tjekliste

Reglerne om hjemmearbejde er fastsat i Arbejdstilsynets vejledning 3.1.7 .
De vigtigste krav fremgår af nedenstående tjekliste:

AT-vejledningen om hjemmearbejde bygger primært på følgende regler:

Begrænsninger i anvendelsen af lov om arbejdsmiljø på arbejde, som udføres i den ansattes hjem

Arbejde ved skærmterminaler

Faste arbejdssteders indretning

Hvileperiode og fridøgn m.v.

Hvilke krav er der til indretningen hjemmearbejdspladsen?

Din hjemmearbejdsplads skal opfylde de samme krav, som den faste skærmarbejdsplads på arbejdspladsen, hvis skærmarbejdet i hjemmet udføres regelmæssigt og svarer til mindst én arbejdsdag om ugen eller ca. 2 timer eller mere stort set hver arbejdsdag. Arbejdsgiveren skal sørge for at indrette og forsyne skærmarbejdspladserne med inventar, så arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Hvilke regler er der for arbejde i hjemmet?

Reglerne på området fremgår af bekendtgørelse om arbejdets udførelse, bekendtgørelse om arbejde ved skærmterminaler (skærmbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om begrænsninger i anvendelsen af lov om arbejdsmiljø på arbejde, som udføres i den ansattes hjem.

Arbejdsmiljø med mindre stress

Få et arbejdsmiljø

med mindre stress

Jeg forstod ikke hvad der skete med mig! Jeg stirrede bare ind i skærmen og kunne ikke læse noget af det der stod! 

Skolelærer

Jeg får stadig hjertebanken når jeg ser min arbejds-computer! 

Konsulent

Jeg havde det som om en elefant stod på brystet af mig! Jeg kunne bare ikke få vejret!

Politibetjent

Jeg tog mig selv i at undgå min mester!

Håndværker

Jeg begyndte at få eksem over hele kroppen. Det har jeg ikke haft siden jeg var barn!

Grafisk designer

Ved du hvad de taler om?

I 2013 led 21% af voksne danskere af det og på trods af skærpet opmærksomhed siden led 29% af voksne danskere af det i 2021.
Det rammer ifølge statistikken flere kvinder end mænd og flere unge end gamle.

Svaret er nemlig stress.

Selvom vi taler om det, selvom det er blevet en del af vores hverdagssprog, selvom der laves nye undersøgelser og nye forebyggende tiltag for at komme det til livs, tyder endnu intet på, at vi har løst stressen, det vi i dag kan kalde en samfundsudfordring.

I Danmark forsøger vi at lave bekendtgørelser og i EU forsøger vi med lovgivning for at komme denne samfundsudfordring til livs.

Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø

Der er mange årsager til stress.

  • Store livsændringer, tab af kære, af job, af identitet.
  • Krævende opgaver, for mange opgaver, for lang tid under pres.
  • Manglende oplæring, manglende forventningsafstemning, manglende kollegaskab.
  • Nogle årsager er jobrelateret, andre årsager er private, men påvirker jobbet.

I 2019 samlede Arbejdstilsynet sammen med et bredt flertal i Folketinget, Danmarks første bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø.

Psykisk arbejdsmiljø – Bekendtgørelse 1406 – 2020

Håbet med bekendtgørelsen er at hjælpe med at give arbejdspladser et overblik over, hvor og hvordan der kan sættes ind for at forebygge de belastninger i det psykiske arbejdsmiljø, som fører til stress.

Bekendtgørelsen dækker over hele det psykiske arbejdsmiljø. Den er struktureret med fem overskrifter, hvortil Arbejdstilsynet har udarbejdet vejledninger til.

De fem overskrifter er som følger og her finder du også Arbejdstilsynets vejledninger:

Formålet med bekendtgørelsen og der tilknyttede vejledninger, er altså at tydeliggøre arbejdsgiver og medarbejders ansvar for det psykiske arbejdsmiljø og at gøre det muligt for arbejdspladser at igangsætte mere systematisk arbejde for at forebygge problemer i det psykiske arbejdsmiljø.

ESG-rapportering

Ny EU-lovgivning om ESG-rapportering vil forsøge at sikre og samtidig fordre virksomhedernes ansvar for deres sociale forhold, hvor under psykisk arbejdsmiljø indgår.

Helt kort står ESG for:

  • (E)nvironment
    Miljø- og klimamæssige forhold.
  • (S)ocial
    Sociale forhold.
  • (G)overnance
    Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold.

Er ESG nyt for dig, kan du læse mere på Virksomhedsguiden, og få gode råd til hvordan du kommer i gang med arbejdet ESG – Hvad er det, og hvordan kommer du i gang?

Der er mange virksomheder der kommer til at overse S’et (Sociale forhold) i ESG. En af grundende findes i den globale bevågenhed, vi har fået på klimaområdet.

Og der er da heller ikke nogen der siger, at det er nemt at måle og regulere psykisk arbejdsmiljø, på samme måde som man kan måle og regulere et CO2 udslip ved en produktion.

Men det må ikke blive en undskyldning for ikke at arbejde med de sociale forhold på arbejdspladsen.

Udover at et sundt og trivselsfuldt arbejdsmiljø, der mindsker stress, er en virkelig rar ting at kunne tilbyde sine medarbejder, kan det sunde og trivselsfulde arbejdsmiljø også svare sig for virksomhedens bundlinje.

Mindre sygefravær, stabile medarbejdere, høj produktivitet er nogle afgørende faktorer for bundlinjen og har ofte direkte sammenhæng med et sundt, sikkert og trivselsfuldt arbejdsmiljø.

Udover at uddanne folk i forebyggende indsatser mod stress i vores uddannelser og suppleringskurser, rådgiver Arbejdsmiljøgruppen også virksomheder i hvordan de kan måle og regulere deres sociale forhold på arbejdspladsen og leve op til bekendtgørelserne.

Lad os sammen komme stressen til livs.

Hvad er godt arbejdsmiljø?

Hvad er godt arbejdsmiljø?

Virksomheder med et positivt arbejdsmiljø tiltrækker og fastholder lettere kvalificerede medarbejdere. Det styrker konkurrenceevnen og samtidig bidrager et godt og sundt arbejdsmiljø til bedre arbejdsmoral og samarbejde, samt forbedrer virksomhedens image og omdømme. Overholdelse af arbejdsmiljølovgivningen er juridisk nødvendig og kan reducere omkostninger relateret til arbejdsrelaterede skader og sygdomme betydeligt.

Et godt arbejdsmiljø kan være med til at holde medarbejderne motiverede, reducere stress og øge produktiviteten.

Et godt arbejdsmiljø er kendetegnet ved en kombination af forskellige elementer, herunder fysisk velvære, social kontakt og personlig udvikling.

Nogle af nøglekomponenterne i et godt arbejdsmiljø er:

Fysisk velvære
Fysisk komfort refererer til komforten og sikkerheden i arbejdsmiljøet, herunder passende belysning, temperatur og ergonomiske borde og stole. Et miljø, der giver god fysisk komfort, reducerer fysisk træthed, stress og risikoen for skader.

Social kapital
Det sociale arbejdsmiljø på en arbejdsplads refererer til interaktionen og relationerne mellem medarbejdere, såvel som det overordnede moral- og motivationsniveau. En positiv social atmosfære kan øge medarbejdernes engagement, motivation og samarbejde, hvilket fører til bedre overordnet præstation og jobtilfredshed

Grundtanken i forestillingen om social kapital er, at man ved at opbygge og udnytte stærke relationer i virksomheden kan gavne kvalitet og effektivitet – og samtidig styrke trivsel og godt arbejdsmiljø. Kapital handler om værdien af en virksomheds ressourcer.

Personlig udvikling og mening i arbejdet
Personlig udvikling refererer til den følelse af tilfredshed og mening, som medarbejderne føler fra deres arbejde. Et godt arbejdsmiljø skal give muligheder for vækst, udvikling og anerkendelse og tilskynde medarbejderne til at forfølge deres passioner og interesser.

Fordele ved et godt arbejdsmiljø

Et godt arbejdsmiljø har mange fordele for medarbejderne, herunder:

Forbedret moral og tilfredshed
Et godt arbejdsmiljø forbedrer moralen og tilfredsheden, hvilket fører til øget arbejdsglæde og en mere positiv arbejdspladskultur. Dette kan resultere i øget produktivitet, da medarbejderne er mere motiverede og engagerede i deres arbejde.

Bedre sundhed og sikkerhed
Et godt arbejdsmiljø kan forbedre sundhed og sikkerhed ved at reducere fysisk træthed, stress og risikoen for skader. Dette fører til forbedret medarbejdertrivsel, hvilket kan have en positiv indvirkning på den samlede produktivitet og ydeevne.

Øget produktivitet
Et godt arbejdsmiljø kan øge produktiviteten ved at skabe en positiv atmosfære, der tilskynder til samarbejde og kreativitet og reducerer forstyrrelser.

Forbedret fastholdelse
Et godt arbejdsmiljø kan forbedre fastholdelsen ved at reducere medarbejderomsætningen, da medarbejderne er mere tilbøjelige til at blive i en virksomhed, der giver et positivt og støttende miljø. Undersøgelser viser at 60% af amerikanske ansatte ville acceptere et job, de elsker, som betaler halvdelen af ​​deres nuværende løn i forhold til et job, de hader, der betaler det dobbelte af deres nuværende løn.

Betydningen af et godt arbejdsmiljø for virksomheder

Et godt arbejdsmiljø er vigtigt for virksomheder, da det kan have en væsentlig indflydelse på den samlede virksomhedssucces.

Nogle af de vigtigste fordele ved et godt arbejdsmiljø for virksomheder omfatter:

Forbedret medarbejderpræstation og -tilfredshed
Et godt arbejdsmiljø kan forbedre medarbejdernes præstationer og tilfredshed, hvilket fører til bedre overordnede forretningsresultater. Dette kan resultere i øget overskud, samt et mere positivt omdømme og brandimage.

Reduceret medarbejderomsætning
Et godt arbejdsmiljø kan reducere medarbejderomsætningen, da medarbejderne er mere tilbøjelige til at blive i en virksomhed, der giver et positivt og støttende miljø. Dette fører til lavere rekrutterings- og uddannelsesomkostninger samt forbedret stabilitet og kontinuitet i virksomheden.

Øget produktivitet
Et godt arbejdsmiljø kan øge produktiviteten ved at skabe en positiv atmosfære, der tilskynder til samarbejde og kreativitet og reducerer forstyrrelser og forstyrrelser.

Bedre virksomhedskultur
Et godt arbejdsmiljø kan forbedre virksomhedskulturen, føre til en mere positiv og støttende arbejdsplads og forbedret medarbejdermoral og -tilfredshed.

Et godt arbejdsmiljø skaber gladere medarbejdere og en bedre bundlinje.

Kom med til arbejdsmiljødag på Hotel Hesselet d. 25. april 2024

Hotel Hesselet i Nyborg

Styrk arbejdsmiljøet og skab en stærkere virksomhed

Hvis både medarbejdere og ledere har fokus på arbejdsmiljø og I anvender arbejdsmiljø aktivt til at skabe sikkerhed og trivsel, kan I styrke jeres virksomhed.

Arbejdsmiljøgruppen holder en arbejdsmiljødag d. 25. april 2024 på Hotel Hesselet i Nyborg, hvor vi ønsker at bidrage til et styrket arbejdsmiljø ved hjælp af seks spændende workshops. 

Men hvilke redskaber kan I bruge og hvilke initiativer kan I tage for bevæge jer i den rigtige retning og få integreret og udviklet arbejdsmiljø som et væsentligt medarbejder- og ledelsesredskab?

Arbejdsmiljødagen giver en rigtig god mulighed for at få inspiration til hvordan du kan arbejde med at skabe det sikreste, sundeste og mest trivselsfremmende arbejdsmiljø på din arbejdsplads.

Du får mulighed for at deltage i forskellige workshops på dagen.

Vælg én workshop om formiddagen og én om eftermiddagen.

Du kan vælge mellem følgende spændende workshops:

Formiddag:

  1. Hvordan arbejder man videre hvis APV’en har vist mistrivsel eller andre problemstillinger?
  2. Krænkelser – hvordan hjælper vi som AMO i konflikten?
  3. Sundhedsfremme (storrumskontorer mv.)

Eftermiddag:

  1. Hjemmearbejde – bevar kontakten og fællesskabet – Fra et ledelsesperspektiv.
  2. Stresshåndtering – hvordan tager vi imod tilbagevendte fra sygdom? FYLDT
  3. Hvordan tiltrækker- og fastholder vi de unge medarbejdere fra Generation Z? Undgå quiet quitting!

Boost arbejdsmiljønetværket ved at udveksle erfaringer med andre virksomheder

Arbejdsmiljødagen giver jer også mulighed for at booste jeres arbejdsmiljønetværk. Vi afholder som afrunding på dagen en reception, hvor I får mulighed for at udveksle erfaringer med andre virksomheder og skabe gode kontakter.

Mød underviserne

Sanina Kürstein

Præsentation af taler Sanina Kürstein – Arbejdsmiljøunderviser & seniorkonsulent

Sanina har 28 års undervisnings-, rådgivnings- og proces-erfaring og mener, at mennesket skal være med i processer for at kunne bygge oven på deres gamle viden og forståelser, for at kunne gå med i nye forandringer eller møde forandringsprocessen.

🔹Stresshåndtering – hvordan tager vi imod tilbagevendte fra sygdom?🔹

Denne workshop fokuserer på tilbagevenden efter stress-sygemelding og hvordan, man bedst muligt kan støtte og integrere kollegaer, der vender tilbage til arbejdet.
Vi vil kigge på AMO’s mangesidede opgave under og efter sygemelding.

🔹Hvordan arbejder man videre hvis APV’en har vist mistrivsel eller andre problemstillinger?🔹

Vi dykker ned i, hvordan man arbejder videre efter at have identificeret problemstillinger gennem en Arbejdspladsvurdering (APV). Hvordan påvirker og ændrer man en kultur fra mistrivsel til trivsel? Vi drøfter, hvordan Arbejdsleder og arbejdsmiljørepræsentant kan håndtere og møde disse problemstillinger på en konstruktiv måde, samtidig med at man sikrer en positiv arbejdskultur og trivsel.

Gennem mine workshops stræber jeg efter at skabe et rum, hvor vi kan dele viden, erfaringer og bedste praksis.

Sara La Cour

Præsentation af underviser: Sara la Cour

Jeg hedder Sara og er arbejdsmiljørådgiver i Arbejdsmiljøgruppen ApS. Jeg glæder mig til at skulle holde workshops for jer i to vigtige emner, nemlig: Håndtering af krænkelser på arbejdspladsen, samt Fastholdelse af unge medarbejdere fra Generation Z.

🔹Krænkelser – hvordan hjælper vi som arbejdsmiljøorganisation i konflikten?🔹

Vi skal se nærmere på det her emne, der for mange opleves svært og sårbart at håndtere. Lovgivningen er ikke tvetydig når det kommer til krænkelser. Krænkelser på arbejdspladsen er ulovlige. Men… hvad er en krænkelse egentlig? Og hvordan håndterer vi det i hverdagen på arbejdspladsen? Hvordan sikre vi, at medarbejdere både kan gå trygge på arbejde og ligeledes gå trygge hjem fra arbejde?

Udover at få en større forståelse for krænkelser, hvornår og hvordan de typisk opstår og effekten af dem, vil vi arbejde med nogle af de mange redskaber der findes til at forebygge krænkelser og som I kan gå hjem og bruge i jeres arbejde i AMO.

🔹Hvordan tiltrækker- og fastholder vi de unge medarbejdere fra Generation Z?🔹

Det her emne, om den nye generation på arbejdsmarkedet, glæder jeg mig rigtig meget til at dykke ned i sammen med jer! For hvordan tiltrække vi den flygtige ungdom? Og hvordan gør vi vores arbejdsplads så attraktiv, at vi undgår ”quiet quitting” og i stedet formår at fastholde dem i lidt længere tid end statistikken i øjeblikket spår?

Vi skal simpelthen lære Generation Z bedre at kende og på den måde blive klogere på hvordan vi kan tilpasse vores rekrutterings- og fastholdelsesstrategier. Derudover skal vi på denne workshop se på hvordan vi undgår generations clash og i stedet for bygget en solid bro mellem både BB, Y, X og Z.

Jeg glæder mig til at dele dagen med jer!

Christian Hjorth-Hansen

Præsentation af Underviser: Christian

Hej alle sammen! Mit navn er Christian og jeg er Senior arbejdsmiljørådgiver i Arbejdsmiljøgruppen ApS.

Jeg glæder mig til at holde workshops og til at dele mine erfaringer og indsigter med jer.

🔹Sundhedsfremme i storrumskontorer mv.🔹
I den første workshop, udforskes emnet Sundhedsfremme, især i relation til storrumskontorer og lignende arbejdsmiljøer. Vi vil diskutere de unikke udfordringer, der kan opstå i disse miljøer, og hvordan vi bedst muligt kan skabe et sundhedsfremmende arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Jeg vil blandt andet dele viden om ergonomi, aktivitetsfremme og mentalt velvære, samt praktiske strategier til at implementere disse principper i jeres daglige rutiner. Lad os sammen udforske, hvordan vi kan skabe et miljø, hvor sundhed og trivsel prioriteres og understøttes på alle niveauer.

🔹Hjemmearbejde – bevar kontakten og fællesskabet – Fra et ledelsesperspektiv.🔹
I den anden workshop ser vi nærmere på Hjemmearbejde og hvordan man som leder, kan bevare kontakten og fællesskabet med ens medarbejdere. Vi vil undersøge udfordringerne ved fjernarbejde og diskutere effektive strategier til at opretholde engagement, motivation og sammenhørighed i virtuelle arbejdsmiljøer. Jeg vil dele mine perspektiver og erfaringer med at lede og motivere teams på afstand, samt give konkrete råd og værktøjer, som I kan anvende i jeres egen ledelsespraksis. Lad os sammen finde veje til at skabe et stærkt og forbundet arbejdsmiljø, uanset hvor vores medarbejdere arbejder fra.

Gennem mine workshops stræber jeg efter at skabe et interaktivt og engagerende læringsmiljø, hvor vi kan udforske emnerne sammen og lære af hinandens erfaringer. Jeg opfordrer til åben dialog og deling af idéer, så vi sammen kan finde de bedste løsninger til at fremme sundhed, trivsel og fællesskab på arbejdspladsen.

Lovforslag om nyt arbejdsskadesystem

Lovforslag om nyt arbejdsskadesystem

I begyndelsen af oktober har regeringen præsenteret et nyt lovforslag, med det formål at implementere en politisk aftale fra 2022 om en omfattende revision af arbejdsskadesystemet.

Større fleksibilitet og uddannelsesgodtgørelse efter arbejdsskader

Ane Halsboe-Jørgensen, Beskæftigelsesminister, udtaler: “Noget af det, vi gør med aftalen nu, er at gøre det nemmere at tage en ny uddannelse, at gøre det nemmere at skifte spor efter en arbejdsskade og genfinde fodfæstet efter en ulykke.”

Et af de mest bemærkelsesværdige elementer i dette lovforslag er indførelsen af uddannelsesgodtgørelse for personer, der har lidt skade på arbejdspladsen.

Fremskyndelse af sagsbehandlingstider og forenklede sagsforløb

Forslaget lægger også vægt på at reducere sagsbehandlingstider, og gøre sagsforløb mere enkle og effektive. Det opnås ved at introducere en ny og forenklet metode til beregning af erstatning for erhvervsevnetab.

Milepæl i forbedringen af Arbejdsskadesystemet

Lovforslaget markerer en vigtig milepæl i bestræbelserne på at forbedre arbejdsskadesystemet og styrke støtten til dem, der har været udsat for skader på arbejdspladsen.

Det forventes at blive nøje drøftet i Folketinget i de kommende måneder, hvor det vil blive underlagt grundig evaluering og debat, før det endelig vedtages.

Læs forslaget og læs evt. mere om reglerne for anmeldelse af arbejdsskader

 

Har du spørgsmål?