Arbejdsmiljø med mindre stress

af | jan 29, 2024 | Arbejdsmiljøuddannelsen

Få et arbejdsmiljø

med mindre stress

Kort fortalt

  • I 2013 led 21 % af voksne danskere af stress – i 2021 var tallet 29 % på trods af øget opmærksomhed.
  • Stress rammer flere kvinder end mænd og flere unge end ældre.
  • Symptomerne er meget forskellige: hjertebanken, eksem, åndenød, undvigeadfærd og hukommelsesbesvær.
  • Bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø samler kravene under fem overskrifter med tilhørende AT-vejledninger.
  • Stress forebygges i arbejdets tilrettelæggelse – ikke kun hos den enkelte.

Vil I forebygge stress systematisk?

Bekendtgørelsen giver rammen. Her er tre kurser, der giver AMO metoderne til at bruge den.

Se alle kurser om psykisk arbejdsmiljø

Jeg forstod ikke hvad der skete med mig! Jeg stirrede bare ind i skærmen og kunne ikke læse noget af det der stod! 

– Skolelærer

Jeg får stadig hjertebanken når jeg ser min arbejds-computer! 

– Konsulent

Jeg havde det som om en elefant stod på brystet af mig! Jeg kunne bare ikke få vejret!

– Politibetjent

Jeg tog mig selv i at undgå min mester!

– Håndværker

Jeg begyndte at få eksem over hele kroppen. Det har jeg ikke haft siden jeg var barn!

– Grafisk designer

Ved du hvad de taler om?

I 2013 led 21% af voksne danskere af det og på trods af skærpet opmærksomhed siden led 29% af voksne danskere af det i 2021.
Det rammer ifølge statistikken flere kvinder end mænd og flere unge end gamle.

Svaret er nemlig stress.

Selvom vi taler om det, selvom det er blevet en del af vores hverdagssprog, selvom der laves nye undersøgelser og nye forebyggende tiltag for at komme det til livs, tyder endnu intet på, at vi har løst stressen, det vi i dag kan kalde en samfundsudfordring.

I Danmark forsøger vi at lave bekendtgørelser og i EU forsøger vi med lovgivning for at komme denne samfundsudfordring til livs.

Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø

Der er mange årsager til stress.

  • Store livsændringer, tab af kære, af job, af identitet.
  • Krævende opgaver, for mange opgaver, for lang tid under pres.
  • Manglende oplæring, manglende forventningsafstemning, manglende kollegaskab.
  • Nogle årsager er jobrelateret, andre årsager er private, men påvirker jobbet.

I 2019 samlede Arbejdstilsynet sammen med et bredt flertal i Folketinget, Danmarks første bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø.

Psykisk arbejdsmiljø – Bekendtgørelse 1406 – 2020

Håbet med bekendtgørelsen er at hjælpe med at give arbejdspladser et overblik over, hvor og hvordan der kan sættes ind for at forebygge de belastninger i det psykiske arbejdsmiljø, som fører til stress.

Bekendtgørelsen dækker over hele det psykiske arbejdsmiljø. Den er struktureret med fem overskrifter, hvortil Arbejdstilsynet har udarbejdet vejledninger til.

De fem overskrifter er som følger og her finder du også Arbejdstilsynets vejledninger:

Formålet med bekendtgørelsen og der tilknyttede vejledninger, er altså at tydeliggøre arbejdsgiver og medarbejders ansvar for det psykiske arbejdsmiljø og at gøre det muligt for arbejdspladser at igangsætte mere systematisk arbejde for at forebygge problemer i det psykiske arbejdsmiljø.

ESG-rapportering

Ny EU-lovgivning om ESG-rapportering vil forsøge at sikre og samtidig fordre virksomhedernes ansvar for deres sociale forhold, hvor under psykisk arbejdsmiljø indgår.

Helt kort står ESG for:

  • (E)nvironment
    Miljø- og klimamæssige forhold.
  • (S)ocial
    Sociale forhold.
  • (G)overnance
    Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold.

Er ESG nyt for dig, kan du læse mere på Virksomhedsguiden, og få gode råd til hvordan du kommer i gang med arbejdet ESG – Hvad er det, og hvordan kommer du i gang?

Der er mange virksomheder der kommer til at overse S’et (Sociale forhold) i ESG. En af grundende findes i den globale bevågenhed, vi har fået på klimaområdet.

Og der er da heller ikke nogen der siger, at det er nemt at måle og regulere psykisk arbejdsmiljø, på samme måde som man kan måle og regulere et CO2 udslip ved en produktion.

Men det må ikke blive en undskyldning for ikke at arbejde med de sociale forhold på arbejdspladsen.

Udover at et sundt og trivselsfuldt arbejdsmiljø, der mindsker stress, er en virkelig rar ting at kunne tilbyde sine medarbejder, kan det sunde og trivselsfulde arbejdsmiljø også svare sig for virksomhedens bundlinje.

Mindre sygefravær, stabile medarbejdere, høj produktivitet er nogle afgørende faktorer for bundlinjen og har ofte direkte sammenhæng med et sundt, sikkert og trivselsfuldt arbejdsmiljø.

Udover at uddanne folk i forebyggende indsatser mod stress i vores uddannelser og suppleringskurser, rådgiver Arbejdsmiljøgruppen også virksomheder i hvordan de kan måle og regulere deres sociale forhold på arbejdspladsen og leve op til bekendtgørelserne.

Lad os sammen komme stressen til livs.

Hvad er godt arbejdsmiljø?

af | jan 9, 2024 | Arbejdsmiljøuddannelsen

ARBEJDSMILJØ & TRIVSEL

Hvad er godt arbejdsmiljø?

Et godt arbejdsmiljø er ikke bare en lovpligtig ramme — det er fundamentet for trivsel, produktivitet og en virksomhed, folk ønsker at arbejde i.

Kort fortalt

  • Godt arbejdsmiljø er mere end en lovpligtig ramme – det er fundamentet for trivsel, produktivitet og fastholdelse.
  • Der er tre nøglekomponenter: det fysiske, det psykiske og det organisatoriske arbejdsmiljø.
  • For medarbejderne betyder det bedre trivsel, sundhed og sikkerhed samt stærkere fastholdelse.
  • For virksomheden betyder det øget produktivitet, lavere fravær og et stærkere omdømme.
Se vores arbejdsmiljøkurser

Vil I i gang med jeres eget arbejdsmiljø?

Godt arbejdsmiljø bygges systematisk. Her er tre kurser, der giver AMO fundamentet.

Se alle suppleringskurser

Virksomheder med et positivt arbejdsmiljø tiltrækker og fastholder lettere kvalificerede medarbejdere. Det styrker konkurrenceevnen, og et sundt arbejdsmiljø bidrager til bedre arbejdsmoral, samarbejde og et stærkere omdømme. Overholdelse af arbejdsmiljølovgivningen er juridisk nødvendig — men et godt arbejdsmiljø handler om langt mere end lovkrav. Det handler om mennesker.

Et godt arbejdsmiljø kan fastholde motivationen, reducere stress og øge produktiviteten markant. Ifølge Arbejdstilsynet er sygefravær en af de dyreste enkeltomkostninger for danske virksomheder — og størstedelen skyldes arbejdsmiljøforhold, der kan forebygges.

De 3 nøglekomponenter i et godt arbejdsmiljø

Fysisk velvære

Ergonomiske arbejdsstationer, korrekt belysning og et godt indeklima forebygger fysiske skader, reducerer træthed og sikrer at medarbejderne kan præstere optimalt dag efter dag.

Social kapital

Stærke relationer, tillid og samarbejde mellem kolleger og ledelse skaber en positiv arbejdspladskultur. Social kapital øger engagement og jobtilfredshed — og er målbar i bundlinjen.

Personlig udvikling

Medarbejdere, der oplever mening, vækst og anerkendelse i arbejdet, er mere motiverede og loyale. Et godt arbejdsmiljø giver rum til at forfølge passioner og udvikle sig fagligt og personligt.

Fordele for medarbejderne

✅ Forbedret trivsel og arbejdsglæde

Et trygt og positivt arbejdsmiljø skaber arbejdsglæde, øger engagement og reducerer risikoen for stress og udbrændthed.

✅ Bedre sundhed og sikkerhed

Forebyggende indsatser reducerer arbejdsulykker, nedslidning og sygefravær — til gavn for den enkelte og for virksomheden.

✅ Stærkere fastholdelse

Medarbejdere, der trives, bliver. Undersøgelser viser, at op mod 60% af ansatte vil prioritere et godt arbejdsmiljø over højere løn i et dårligt.

Fordele for virksomheden

📈 Øget produktivitet

Motiverede medarbejdere præsterer bedre. Et godt arbejdsmiljø skaber en positiv atmosfære, der fremmer kreativitet og samarbejde.

💰 Lavere omkostninger

Færre arbejdsskader og lavere sygefravær betyder direkte besparelser. Rekruttering og oplæring er dyrt — fastholdelse er billigere.

🏆 Stærkere virksomhedskultur

Et godt arbejdsmiljø tiltrækker de rette talenter, styrker omdømmet og giver et klart konkurrencemæssigt forspring.

Godt arbejdsmiljø og arbejdsmiljøloven

Et godt arbejdsmiljø starter med at kende kravene. Arbejdsmiljøloven fastsætter de grundlæggende rammer for, hvad alle arbejdsgivere er forpligtet til at sikre — fra fysiske arbejdsforhold til det psykiske arbejdsmiljø.

Men loven er et gulv, ikke et loft. De virksomheder, der arbejder aktivt og forebyggende med arbejdsmiljøet — fx via en stærk arbejdsmiljørepræsentant, regelmæssige APV’er og kompetent AMO — opnår resultater langt ud over lovkravene.

Læs mere om, hvad loven kræver, og hvad det koster ikke at overholde den:

Læs om Arbejdsmiljøloven

Sådan arbejder I konkret med et godt arbejdsmiljø

🔍 Lav regelmæssige APV’er

En arbejdspladsvurdering (APV) er ikke bare et lovkrav — det er jeres vigtigste redskab til at spotte og forebygge problemer, inden de udvikler sig. Vi hjælper jer med at bygge og gennemføre APV’er, der rent faktisk giver værdi.

📚 Uddann jeres AMO

En kompetent arbejdsmiljøorganisation er kernen i et velfungerende arbejdsmiljøarbejde. Alle AMR’er og arbejdsledere har ret til — og pligt til at modtage — arbejdsmiljøuddannelsen.

💬 Skab psykologisk tryghed

Medarbejdere, der tør sige fra, komme med idéer og tale åbent om udfordringer, er sundere og mere produktive. Læs mere om, hvordan I skaber psykologisk tryghed på jeres arbejdsplads.

🤝 Få professionel rådgivning

Har I brug for hjælp til at komme i gang eller løfte arbejdsmiljøindsatsen til næste niveau? Vores rådgivere kan hjælpe jer — fra APV og risikovurdering til konflikthåndtering og ledelsesudvikling.

Ofte stillede spørgsmål om godt arbejdsmiljø

Hvad er definitionen på et godt arbejdsmiljø?
Et godt arbejdsmiljø er de fysiske, psykiske og sociale forhold på en arbejdsplads, der fremmer medarbejdernes trivsel, sundhed og sikkerhed. Det dækker alt fra ergonomiske arbejdsstationer og indeklima til ledelseskvalitet, social kapital og mulighed for personlig udvikling.
Hvad siger arbejdsmiljøloven om et godt arbejdsmiljø?
Arbejdsmiljøloven pålægger alle arbejdsgivere at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø for medarbejderne. Loven dækker både fysiske og psykiske arbejdsforhold. Men loven er minimumsstandarden — de bedste arbejdspladser går langt videre end lovkravene.
Hvad er forskellen på fysisk og psykisk arbejdsmiljø?
Det fysiske arbejdsmiljø handler om de konkrete, håndgribelige forhold: støj, belysning, indeklima, ergonomi og risiko for ulykker. Det psykiske arbejdsmiljø handler om de mentale og sociale forhold: stress, ledelse, relationer, arbejdsbyrde og mulighed for indflydelse. Begge dele er afgørende for et godt arbejdsmiljø.
Hvem er ansvarlig for arbejdsmiljøet på en arbejdsplads?
Det er altid arbejdsgiverens ansvar at sikre et forsvarligt arbejdsmiljø. I praksis sker det i samspil med arbejdsmiljørepræsentanter og den samlede arbejdsmiljøorganisation (AMO), som har pligt til at samarbejde om at identificere og forebygge problemer.
Hvad koster et dårligt arbejdsmiljø virksomheden?
Et dårligt arbejdsmiljø medfører øget sygefravær, højere medarbejderomsætning, lavere produktivitet og risiko for bøder og påbud fra Arbejdstilsynet. Sygefravær alene koster danske virksomheder milliarder af kroner årligt — størstedelen er forebyggeligt med en aktiv arbejdsmiljøindsats.
Hvordan uddanner man sin arbejdsmiljøorganisation?
Alle arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i AMO har krav på at gennemføre den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse inden for 3 måneder efter valg eller udpegning. Hos ArbejdsmiljøGruppen tilbyder vi kurset som 3-dages kursus, online og som e-learning — på dansk, engelsk og polsk.

Klar til at løfte arbejdsmiljøet?

Vi hjælper jer med uddannelse, rådgivning og APV — fra A til Z.

Se vores kurser
Kontakt os

Kom med til arbejdsmiljødag på Hotel Hesselet d. 25. april 2024

af | jan 2, 2024 | Arbejdsmiljøuddannelsen

Hotel Hesselet i Nyborg
Tilmeld mig arbejdsmiljødagen

Styrk arbejdsmiljøet og skab en stærkere virksomhed

Hvis både medarbejdere og ledere har fokus på arbejdsmiljø og I anvender arbejdsmiljø aktivt til at skabe sikkerhed og trivsel, kan I styrke jeres virksomhed.

Arbejdsmiljøgruppen holder en arbejdsmiljødag d. 25. april 2024 på Hotel Hesselet i Nyborg, hvor vi ønsker at bidrage til et styrket arbejdsmiljø ved hjælp af seks spændende workshops. 

Men hvilke redskaber kan I bruge og hvilke initiativer kan I tage for bevæge jer i den rigtige retning og få integreret og udviklet arbejdsmiljø som et væsentligt medarbejder- og ledelsesredskab?

Arbejdsmiljødagen giver en rigtig god mulighed for at få inspiration til hvordan du kan arbejde med at skabe det sikreste, sundeste og mest trivselsfremmende arbejdsmiljø på din arbejdsplads.

Du får mulighed for at deltage i forskellige workshops på dagen.

Vælg én workshop om formiddagen og én om eftermiddagen.

Du kan vælge mellem følgende spændende workshops:

Formiddag:

  1. Hvordan arbejder man videre hvis APV’en har vist mistrivsel eller andre problemstillinger?
  2. Krænkelser – hvordan hjælper vi som AMO i konflikten?
  3. Sundhedsfremme (storrumskontorer mv.)

Eftermiddag:

  1. Hjemmearbejde – bevar kontakten og fællesskabet – Fra et ledelsesperspektiv.
  2. Stresshåndtering – hvordan tager vi imod tilbagevendte fra sygdom? FYLDT
  3. Hvordan tiltrækker- og fastholder vi de unge medarbejdere fra Generation Z? Undgå quiet quitting!

Boost arbejdsmiljønetværket ved at udveksle erfaringer med andre virksomheder

Arbejdsmiljødagen giver jer også mulighed for at booste jeres arbejdsmiljønetværk. Vi afholder som afrunding på dagen en reception, hvor I får mulighed for at udveksle erfaringer med andre virksomheder og skabe gode kontakter.

Mød underviserne

Sanina Kürstein

Præsentation af taler Sanina Kürstein – Arbejdsmiljøunderviser & seniorkonsulent

Sanina har 28 års undervisnings-, rådgivnings- og proces-erfaring og mener, at mennesket skal være med i processer for at kunne bygge oven på deres gamle viden og forståelser, for at kunne gå med i nye forandringer eller møde forandringsprocessen.

🔹Stresshåndtering – hvordan tager vi imod tilbagevendte fra sygdom?🔹

Denne workshop fokuserer på tilbagevenden efter stress-sygemelding og hvordan, man bedst muligt kan støtte og integrere kollegaer, der vender tilbage til arbejdet.
Vi vil kigge på AMO’s mangesidede opgave under og efter sygemelding.

🔹Hvordan arbejder man videre hvis APV’en har vist mistrivsel eller andre problemstillinger?🔹

Vi dykker ned i, hvordan man arbejder videre efter at have identificeret problemstillinger gennem en Arbejdspladsvurdering (APV). Hvordan påvirker og ændrer man en kultur fra mistrivsel til trivsel? Vi drøfter, hvordan Arbejdsleder og arbejdsmiljørepræsentant kan håndtere og møde disse problemstillinger på en konstruktiv måde, samtidig med at man sikrer en positiv arbejdskultur og trivsel.

Gennem mine workshops stræber jeg efter at skabe et rum, hvor vi kan dele viden, erfaringer og bedste praksis.

Sara La Cour

Præsentation af underviser: Sara la Cour

Jeg hedder Sara og er arbejdsmiljørådgiver i Arbejdsmiljøgruppen ApS. Jeg glæder mig til at skulle holde workshops for jer i to vigtige emner, nemlig: Håndtering af krænkelser på arbejdspladsen, samt Fastholdelse af unge medarbejdere fra Generation Z.

🔹Krænkelser – hvordan hjælper vi som arbejdsmiljøorganisation i konflikten?🔹

Vi skal se nærmere på det her emne, der for mange opleves svært og sårbart at håndtere. Lovgivningen er ikke tvetydig når det kommer til krænkelser. Krænkelser på arbejdspladsen er ulovlige. Men… hvad er en krænkelse egentlig? Og hvordan håndterer vi det i hverdagen på arbejdspladsen? Hvordan sikre vi, at medarbejdere både kan gå trygge på arbejde og ligeledes gå trygge hjem fra arbejde?

Udover at få en større forståelse for krænkelser, hvornår og hvordan de typisk opstår og effekten af dem, vil vi arbejde med nogle af de mange redskaber der findes til at forebygge krænkelser og som I kan gå hjem og bruge i jeres arbejde i AMO.

🔹Hvordan tiltrækker- og fastholder vi de unge medarbejdere fra Generation Z?🔹

Det her emne, om den nye generation på arbejdsmarkedet, glæder jeg mig rigtig meget til at dykke ned i sammen med jer! For hvordan tiltrække vi den flygtige ungdom? Og hvordan gør vi vores arbejdsplads så attraktiv, at vi undgår ”quiet quitting” og i stedet formår at fastholde dem i lidt længere tid end statistikken i øjeblikket spår?

Vi skal simpelthen lære Generation Z bedre at kende og på den måde blive klogere på hvordan vi kan tilpasse vores rekrutterings- og fastholdelsesstrategier. Derudover skal vi på denne workshop se på hvordan vi undgår generations clash og i stedet for bygget en solid bro mellem både BB, Y, X og Z.

Jeg glæder mig til at dele dagen med jer!

Christian Hjorth-Hansen

Præsentation af Underviser: Christian

Hej alle sammen! Mit navn er Christian og jeg er Senior arbejdsmiljørådgiver i Arbejdsmiljøgruppen ApS.

Jeg glæder mig til at holde workshops og til at dele mine erfaringer og indsigter med jer.

🔹Sundhedsfremme i storrumskontorer mv.🔹
I den første workshop, udforskes emnet Sundhedsfremme, især i relation til storrumskontorer og lignende arbejdsmiljøer. Vi vil diskutere de unikke udfordringer, der kan opstå i disse miljøer, og hvordan vi bedst muligt kan skabe et sundhedsfremmende arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Jeg vil blandt andet dele viden om ergonomi, aktivitetsfremme og mentalt velvære, samt praktiske strategier til at implementere disse principper i jeres daglige rutiner. Lad os sammen udforske, hvordan vi kan skabe et miljø, hvor sundhed og trivsel prioriteres og understøttes på alle niveauer.

🔹Hjemmearbejde – bevar kontakten og fællesskabet – Fra et ledelsesperspektiv.🔹
I den anden workshop ser vi nærmere på Hjemmearbejde og hvordan man som leder, kan bevare kontakten og fællesskabet med ens medarbejdere. Vi vil undersøge udfordringerne ved fjernarbejde og diskutere effektive strategier til at opretholde engagement, motivation og sammenhørighed i virtuelle arbejdsmiljøer. Jeg vil dele mine perspektiver og erfaringer med at lede og motivere teams på afstand, samt give konkrete råd og værktøjer, som I kan anvende i jeres egen ledelsespraksis. Lad os sammen finde veje til at skabe et stærkt og forbundet arbejdsmiljø, uanset hvor vores medarbejdere arbejder fra.

Gennem mine workshops stræber jeg efter at skabe et interaktivt og engagerende læringsmiljø, hvor vi kan udforske emnerne sammen og lære af hinandens erfaringer. Jeg opfordrer til åben dialog og deling af idéer, så vi sammen kan finde de bedste løsninger til at fremme sundhed, trivsel og fællesskab på arbejdspladsen.

Jeg skal da med!

Lovforslag om nyt arbejdsskadesystem

af | okt 27, 2023 | Arbejdsmiljøuddannelsen

Lovforslag om nyt arbejdsskadesystem

Kort fortalt

  • Regeringen fremsatte i oktober et lovforslag, der udmønter den politiske aftale fra 2022 om revision af arbejdsskadesystemet.
  • Forslaget giver større fleksibilitet og uddannelsesgodtgørelse, så det bliver lettere at skifte spor efter en arbejdsskade.
  • Sagsbehandlingstiderne skal fremskyndes, og sagsforløbene forenkles.
  • For AMO betyder det, at forebyggelse og korrekt anmeldelse af arbejdsskader bliver endnu vigtigere.

I begyndelsen af oktober har regeringen præsenteret et nyt lovforslag, med det formål at implementere en politisk aftale fra 2022 om en omfattende revision af arbejdsskadesystemet.

Større fleksibilitet og uddannelsesgodtgørelse efter arbejdsskader

Ane Halsboe-Jørgensen, Beskæftigelsesminister, udtaler: “Noget af det, vi gør med aftalen nu, er at gøre det nemmere at tage en ny uddannelse, at gøre det nemmere at skifte spor efter en arbejdsskade og genfinde fodfæstet efter en ulykke.”

Et af de mest bemærkelsesværdige elementer i dette lovforslag er indførelsen af uddannelsesgodtgørelse for personer, der har lidt skade på arbejdspladsen.

Fremskyndelse af sagsbehandlingstider og forenklede sagsforløb

Forslaget lægger også vægt på at reducere sagsbehandlingstider, og gøre sagsforløb mere enkle og effektive. Det opnås ved at introducere en ny og forenklet metode til beregning af erstatning for erhvervsevnetab.

Milepæl i forbedringen af Arbejdsskadesystemet

Lovforslaget markerer en vigtig milepæl i bestræbelserne på at forbedre arbejdsskadesystemet og styrke støtten til dem, der har været udsat for skader på arbejdspladsen.

Det forventes at blive nøje drøftet i Folketinget i de kommende måneder, hvor det vil blive underlagt grundig evaluering og debat, før det endelig vedtages.

Læs forslaget og læs evt. mere om reglerne for anmeldelse af arbejdsskader

 

Er I klædt på til at forebygge og anmelde arbejdsskader?

Det bedste arbejdsskadesystem er det, I ikke får brug for. Her er tre kurser, der styrker forebyggelsen.

Se alle suppleringskurser

Har du spørgsmål?

Kontakt os

Systematisk arbejdsmiljøarbejde

af | okt 8, 2023 | Arbejdsmiljøuddannelsen

Systematisk arbejdsmiljøarbejde

Kort fortalt

  • En bekendtgørelse samler reglerne om APV og AMO og styrker det systematiske arbejdsmiljøarbejde.
  • Systematisk arbejdsmiljøarbejde betyder, at I arbejder i en fast cyklus: kortlæg, vurder, planlæg, gennemfør og følg op.
  • APV er redskabet, AMO er organisationen – og sammen udgør de systemet.
  • Metoder og værktøjer skal passe til virksomhedens størrelse og branche.

Ny bekendtgørelse samler regler om APV og AMO og styrker det systematiske arbejdsmiljøarbejde

En ny bekendtgørelse er trådt i kraft den 1. februar 2024 og samler reglerne om Arbejdspladsvurdering (APV) og Arbejdsmiljøorganisation (AMO) under én hat. Dette markerer en styrkelse af det systematiske arbejdsmiljøarbejde, som er en planlagt og struktureret tilgang til at håndtere arbejdsmiljøet i virksomheder. Samtidig ophæves bekendtgørelsen om samarbejde om sikkerhed og sundhed, og der er foretaget væsentlige ændringer i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse.

Hvorfor er et godt arbejdsmiljø vigtigt?

Et godt arbejdsmiljø er ikke blot et lovkrav, men en investering i virksomhedens succes. Systematisk arbejde med arbejdsmiljøet forebygger ulykker, reducerer sygefravær og øger medarbejdertilfredsheden. Det handler om at indsamle viden og arbejde forebyggende på flere niveauer – fra risikovurdering og sikkerhedsrundering til uddannelse af medarbejdere og ledelse i AMO.

Hvad indebærer systematisk arbejdsmiljøarbejde?

Det systematiske arbejdsmiljøarbejde omfatter blandt andet følgende elementer:

  • Risikovurdering: Identifikation og vurdering af risici på arbejdspladsen.
  • Arbejdspladsvurdering (APV): En løbende proces for at kortlægge og håndtere risici.
  • Arbejdsmiljøorganisation (AMO): Et samarbejde mellem arbejdsledere og valgte arbejdsmiljørepræsentanter om at forbedre arbejdsmiljøet.
  • Årlig arbejdsmiljødrøftelse: En fast årlig proces, hvor arbejdsmiljø og uddannelsesbehov drøftes.
  • Nærhedsprincippet: Sikrer, at AMO har tilstrækkeligt med medlemmer til at håndtere virksomhedens specifikke arbejdsmiljøbehov.
  • Arbejdsmiljøpolitikker: Et krav ved certificering.

Disse elementer bidrager til at forebygge arbejdsmiljøproblemer og forbedre sikkerheden og trivslen på arbejdspladsen.

Hvad er systematisk arbejdsmiljøarbejde i praksis?

Systematisk arbejdsmiljøarbejde handler om at planlægge, gennemføre og evaluere tiltag, der sikrer et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Det involverer risikovurderinger, arbejdspladsundersøgelser, træning af medarbejdere og løbende forbedringer.

Hvorfor er det vigtigt at arbejde systematisk med arbejdsmiljøet?

Der er flere fordele ved at arbejde systematisk med arbejdsmiljøet:

  • Færre ulykker: Identifikation og håndtering af risici forebygger ulykker og skader.
  • Lavere sygefravær: Et godt arbejdsmiljø reducerer sygefraværet og øger produktiviteten.
  • Større medarbejdertilfredshed: Medarbejdere, der føler sig trygge og godt tilpas, er mere motiverede og engagerede.
  • Forbedret virksomhedsomdømme: En god arbejdsmiljøprofil tiltrækker kunder og dygtige medarbejdere.

Metoder og værktøjer til systematisk arbejdsmiljøarbejde

Alle virksomheder bør etablere rutiner og metoder for systematisk arbejdsmiljøarbejde. Arbejdsmiljølovgivningen fremmer dette gennem kravet om APV. Virksomheder med høje ambitioner om en god arbejdsmiljøstandard anvender ofte yderligere metoder som:

  • Runderinger: Arbejdsmiljøgruppen foretager risikovurderinger og analyser.
  • Kontrolforanstaltninger: Løbende kontrol og overvågning af instruktioner, brugsanvisninger og personlige værnemidler.

Det er lige så vigtigt at følge op på arbejdsmiljøet som på virksomhedens økonomi – og det er ofte en god økonomisk investering.

Arbejdsmiljøledelse

Engageret ledelse er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Ledelsen skal prioritere sikkerhed og afsætte de nødvendige ressourcer. En god indsats resulterer i færre arbejdsulykker, mindre fravær, færre fejl og øget kvalitet. Det er en løbende proces, der kræver ledelsens synlighed og gennemslagskraft. Det anbefales at implementere forbedringer gradvist og sikre opfølgning.

Arbejdsmiljøledelsessystemer

Flere virksomheder implementerer arbejdsmiljøledelsessystemer for at styre arbejdsmiljøindsatsen. Disse systemer bidrager til:

  • Reduktion af arbejdsulykker og sygefravær.
  • Forbedring af arbejdsgange.
  • Øget tillid hos interessenter.
  • Effektiv ressourceudnyttelse.
  • Højere medarbejdertilfredshed.
  • Positiv prioritering fra myndighederne.

Målet med et arbejdsmiljøledelsessystem er typisk at:

  • Forbedre ressourceudnyttelsen og reducere omkostninger.
  • Forebygge og forhindre arbejdsmiljøproblemer.
  • Øge virksomhedens produktivitet.

Arbejdsmiljøledelse kan for eksempel foregå gennem:

  • Strategisk udvikling med visioner, mål og evaluering.
  • Samarbejde og møder mellem ledere og ansatte.
  • Aftaler om og gennemførelse af arbejdspladsudvikling (APU).

Arbejdsmiljøværktøjer

Der findes forskellige værktøjer til at understøtte arbejdsmiljøarbejdet:

  • Tjekskemaer til risikoanalyser, runderinger og undersøgelser.
  • Systematisk opdatering af informationer, instruktioner, brugsanvisninger og førstehjælpsudstyr.
  • Planer for sikkerhed og sundhed (krav i bygge/anlæg).
  • APV og udvikling af arbejdsmiljøledelsessystemer.

Der er også mulighed for at søge hjælp hos specialiserede firmaer og konsulenter.

Arbejdsmiljøcertificering

Certificering af arbejdsmiljøindsatsen dokumenterer et velfungerende arbejdsmiljø og giver et godt image. Det kan også medføre færre besøg fra Arbejdstilsynet. Certificering efter ISO 45001 viser, at virksomheden arbejder systematisk med arbejdsmiljøledelse og løbende forbedrer arbejdsmiljøet. Virksomheder kan certificeres efter danske ordninger eller den internationale standard ISO 45001.

Vil I sætte arbejdsmiljøarbejdet i system?

Systematik er det, der gør forskellen mellem gode intentioner og faktiske forbedringer. Her er tre kurser.

Se alle suppleringskurser

Ulykkesforebyggelse

Ønsker du inspiration og viden til at nedsætte antallet af ulykker?
Desværre, er det ikke nok at sætte regler op for sikkerhed. Der skal også arbejdes systematisk med forebyggelse, og der skal skabes en god sikkerhedskultur.

Arbejdsulykker

Er du i tvivl om, hvornår en ulykke er en arbejdsulykke?
Arbejdstilsynet definerer en arbejdsulykke som en pludselig, uventet og skadevoldende hændelse på arbejdet, som medfører personskade.

Nærved ulykker

Systematisk arbejdsmiljøarbejde skaber tilfredse medarbejdere

Nærved ulykker, ofte kendt som “close calls” eller “near misses”, er hændelser, hvor en potentielt skadelig situation undgås, ofte gennem ren held. Disse hændelser tilbyder værdifulde lektioner i arbejdsmiljøet, idet de giver indsigt i potentielle risici, der kan føre til alvorlige ulykker, hvis de ikke håndteres korrekt.

Kontorergonomi

af | feb 2, 2022 | Arbejdsmiljøuddannelsen

Kontorergonomi

Kort fortalt

  • Når koncentrationen er høj, glemmer vi kroppen – og bliver siddende i samme stilling alt for længe.
  • Tommelfingerreglen: sid maks. 20 minutter, stå derefter op og arbejd stående i mindst 8 minutter, og bevæg dig i mindst 2 minutter.
  • Variation er vigtigere end den “perfekte” arbejdsstilling.
  • Skærm, mus, tastatur, lys og temperatur skal indstilles efter dig – ikke omvendt.

Livet rundt om dit skrivebord

Når du arbejder med din computer og er dybt koncentreret i det du arbejder
med, så er tankerne omkring dit eget helbred langt væk.

Ofte kan man sidde lang tid uden at skifte arbejdsstillinger, rejse sig og foretage sig noget aktivt. Er det noget du kunne tænke dig at lave om på?

Så kommer her et par ideer:

Sid på din kontorstol i max 20 minutter af gangen, rejs dig så op, og stå op og
fortsæt arbejdet stående i mindst 8 minutter. Bevæg dig i mindst 2 minutter –
du kan styrte ud efter ½ kop kaffe eller et glas vand – pulsen må gerne komme
op!

Forestil dig at du gentager dette 2 gange i timen – gennem dagen😊
Så i stedet for mere eller mindre at sidde ned i 6 timer, så kommer du til at:

Sidde ned: 4 timer!
Stå op: 1 time og 36 minutter!
Styrte rundt: 24 minutter!
Det er en bedre fordeling – synes du ikke? Din krop vil elske dig for det!

Vi går lige tilbage til skrivebordet:

Hviler dine underarme på bordet? Eller – bærer dine skuldre vægten af
armene?

Prøv at mærke efter, lav en lille justering op/ned indtil du mærker lettelsen i skulderen. Måske skal bordet lidt højere op?

Vil I have styr på kontorergonomien?

Det gode udstyr virker først, når vanerne følger med. Her er tre kurser og tilbud, der hjælper jer i gang.

Se alle suppleringskurser

Tidligere blogindlæg

Hvordan påvirker EU’s nye AI-forordning fremtidens arbejdspladser?

Hvordan påvirker EU’s nye AI-forordning fremtidens arbejdspladser?

nov 26, 2024

Hvordan påvirker EU’s nye AI-forordning fremtidens arbejdspladser?Kort fortaltEU's AI-forordning stiller strenge krav til virksomheders brug af kunstig intelligens – også på arbejdspladsen.AI-systemer til overvågning, medarbejderevaluering samt ansættelse og...

Syv Gode Råd om APV (Arbejdspladsvurdering)

Syv Gode Råd om APV (Arbejdspladsvurdering)

okt 4, 2024

Syv Gode Råd om APV (Arbejdspladsvurdering)Kort fortaltEn APV er lovpligtig for alle arbejdspladser – første skridt er at kende reglerne.Involver medarbejderne i hele processen; deres erfaringer er uvurderlige, når risici skal findes.Kortlæg både fysiske, psykiske og...

Besparelser i Arbejdstilsynet og nedlæggelse af arbejdsmiljøråd

Besparelser i Arbejdstilsynet og nedlæggelse af arbejdsmiljøråd

sep 11, 2024

Besparelser i Arbejdstilsynet og nedlæggelse af arbejdsmiljørådKort fortaltFinansloven for 2024 skærer cirka 7 mio. kr. årligt i Arbejdstilsynets budget.Besparelserne rammer kapaciteten til kontrolbesøg, især i brancher med høj ulykkesrisiko som bygge og anlæg.De...