Arbejdsmiljø med mindre stress

af | jan 29, 2024 | Lovgivning, Psykisk arbejdsmiljø, Stress

Få et arbejdsmiljø

med mindre stress

Jeg forstod ikke hvad der skete med mig! Jeg stirrede bare ind i skærmen og kunne ikke læse noget af det der stod! 

– Skolelærer

Jeg får stadig hjertebanken når jeg ser min arbejds-computer! 

– Konsulent

Jeg havde det som om en elefant stod på brystet af mig! Jeg kunne bare ikke få vejret!

– Politibetjent

Jeg tog mig selv i at undgå min mester!

– Håndværker

Jeg begyndte at få eksem over hele kroppen. Det har jeg ikke haft siden jeg var barn!

– Grafisk designer

Ved du hvad de taler om?

I 2013 led 21% af voksne danskere af det og på trods af skærpet opmærksomhed siden led 29% af voksne danskere af det i 2021.
Det rammer ifølge statistikken flere kvinder end mænd og flere unge end gamle.

Svaret er nemlig stress.

Selvom vi taler om det, selvom det er blevet en del af vores hverdagssprog, selvom der laves nye undersøgelser og nye forebyggende tiltag for at komme det til livs, tyder endnu intet på, at vi har løst stressen, det vi i dag kan kalde en samfundsudfordring.

I Danmark forsøger vi at lave bekendtgørelser og i EU forsøger vi med lovgivning for at komme denne samfundsudfordring til livs.

Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø

Der er mange årsager til stress.

  • Store livsændringer, tab af kære, af job, af identitet.
  • Krævende opgaver, for mange opgaver, for lang tid under pres.
  • Manglende oplæring, manglende forventningsafstemning, manglende kollegaskab.
  • Nogle årsager er jobrelateret, andre årsager er private, men påvirker jobbet.

I 2019 samlede Arbejdstilsynet sammen med et bredt flertal i Folketinget, Danmarks første bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø.

Psykisk arbejdsmiljø – Bekendtgørelse 1406 – 2020

Håbet med bekendtgørelsen er at hjælpe med at give arbejdspladser et overblik over, hvor og hvordan der kan sættes ind for at forebygge de belastninger i det psykiske arbejdsmiljø, som fører til stress.

Bekendtgørelsen dækker over hele det psykiske arbejdsmiljø. Den er struktureret med fem overskrifter, hvortil Arbejdstilsynet har udarbejdet vejledninger til.

De fem overskrifter er som følger og her finder du også Arbejdstilsynets vejledninger:

Formålet med bekendtgørelsen og der tilknyttede vejledninger, er altså at tydeliggøre arbejdsgiver og medarbejders ansvar for det psykiske arbejdsmiljø og at gøre det muligt for arbejdspladser at igangsætte mere systematisk arbejde for at forebygge problemer i det psykiske arbejdsmiljø.

ESG-rapportering

Ny EU-lovgivning om ESG-rapportering vil forsøge at sikre og samtidig fordre virksomhedernes ansvar for deres sociale forhold, hvor under psykisk arbejdsmiljø indgår.

Helt kort står ESG for:

  • (E)nvironment
    Miljø- og klimamæssige forhold.
  • (S)ocial
    Sociale forhold.
  • (G)overnance
    Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold.

Er ESG nyt for dig, kan du læse mere på Virksomhedsguiden, og få gode råd til hvordan du kommer i gang med arbejdet ESG – Hvad er det, og hvordan kommer du i gang?

Der er mange virksomheder der kommer til at overse S’et (Sociale forhold) i ESG. En af grundende findes i den globale bevågenhed, vi har fået på klimaområdet.

Og der er da heller ikke nogen der siger, at det er nemt at måle og regulere psykisk arbejdsmiljø, på samme måde som man kan måle og regulere et CO2 udslip ved en produktion.

Men det må ikke blive en undskyldning for ikke at arbejde med de sociale forhold på arbejdspladsen.

Udover at et sundt og trivselsfuldt arbejdsmiljø, der mindsker stress, er en virkelig rar ting at kunne tilbyde sine medarbejder, kan det sunde og trivselsfulde arbejdsmiljø også svare sig for virksomhedens bundlinje.

Mindre sygefravær, stabile medarbejdere, høj produktivitet er nogle afgørende faktorer for bundlinjen og har ofte direkte sammenhæng med et sundt, sikkert og trivselsfuldt arbejdsmiljø.

Udover at uddanne folk i forebyggende indsatser mod stress i vores uddannelser og suppleringskurser, rådgiver Arbejdsmiljøgruppen også virksomheder i hvordan de kan måle og regulere deres sociale forhold på arbejdspladsen og leve op til bekendtgørelserne.

Lad os sammen komme stressen til livs.

Hvad er godt arbejdsmiljø?

af | jan 9, 2024 | Arbejdspladsvurdering, Ergonomi, Indeklima, Kontorarbejde, Mobning, Motion, Nedslidning, Rådgivning, Stress, Sundhedsfremme

Virksomheder med et positivt arbejdsmiljø tiltrækker og fastholder lettere kvalificerede medarbejdere. Det styrker konkurrenceevnen og samtidig bidrager et godt og sundt arbejdsmiljø til bedre arbejdsmoral og samarbejde, samt forbedrer virksomhedens image og omdømme. Overholdelse af arbejdsmiljølovgivningen er juridisk nødvendig og kan reducere omkostninger relateret til arbejdsrelaterede skader og sygdomme betydeligt.

Et godt arbejdsmiljø kan være med til at holde medarbejderne motiverede, reducere stress og øge produktiviteten.

Et godt arbejdsmiljø er kendetegnet ved en kombination af forskellige elementer, herunder fysisk velvære, social kontakt og personlig udvikling.

Nogle af nøglekomponenterne i et godt arbejdsmiljø er:

Fysisk velvære
Fysisk komfort refererer til komforten og sikkerheden i arbejdsmiljøet, herunder passende belysning, temperatur og ergonomiske borde og stole. Et miljø, der giver god fysisk komfort, reducerer fysisk træthed, stress og risikoen for skader.

Social kapital
Det sociale arbejdsmiljø på en arbejdsplads refererer til interaktionen og relationerne mellem medarbejdere, såvel som det overordnede moral- og motivationsniveau. En positiv social atmosfære kan øge medarbejdernes engagement, motivation og samarbejde, hvilket fører til bedre overordnet præstation og jobtilfredshed

Grundtanken i forestillingen om social kapital er, at man ved at opbygge og udnytte stærke relationer i virksomheden kan gavne kvalitet og effektivitet – og samtidig styrke trivsel og godt arbejdsmiljø. Kapital handler om værdien af en virksomheds ressourcer.

Personlig udvikling og mening i arbejdet
Personlig udvikling refererer til den følelse af tilfredshed og mening, som medarbejderne føler fra deres arbejde. Et godt arbejdsmiljø skal give muligheder for vækst, udvikling og anerkendelse og tilskynde medarbejderne til at forfølge deres passioner og interesser.

Fordele ved et godt arbejdsmiljø

Et godt arbejdsmiljø har mange fordele for medarbejderne, herunder:

Forbedret moral og tilfredshed
Et godt arbejdsmiljø forbedrer moralen og tilfredsheden, hvilket fører til øget arbejdsglæde og en mere positiv arbejdspladskultur. Dette kan resultere i øget produktivitet, da medarbejderne er mere motiverede og engagerede i deres arbejde.

Bedre sundhed og sikkerhed
Et godt arbejdsmiljø kan forbedre sundhed og sikkerhed ved at reducere fysisk træthed, stress og risikoen for skader. Dette fører til forbedret medarbejdertrivsel, hvilket kan have en positiv indvirkning på den samlede produktivitet og ydeevne.

Øget produktivitet
Et godt arbejdsmiljø kan øge produktiviteten ved at skabe en positiv atmosfære, der tilskynder til samarbejde og kreativitet og reducerer forstyrrelser.

Forbedret fastholdelse
Et godt arbejdsmiljø kan forbedre fastholdelsen ved at reducere medarbejderomsætningen, da medarbejderne er mere tilbøjelige til at blive i en virksomhed, der giver et positivt og støttende miljø. Undersøgelser viser at 60% af amerikanske ansatte ville acceptere et job, de elsker, som betaler halvdelen af ​​deres nuværende løn i forhold til et job, de hader, der betaler det dobbelte af deres nuværende løn.

Betydningen af et godt arbejdsmiljø for virksomheder

Et godt arbejdsmiljø er vigtigt for virksomheder, da det kan have en væsentlig indflydelse på den samlede virksomhedssucces.

Nogle af de vigtigste fordele ved et godt arbejdsmiljø for virksomheder omfatter:

Forbedret medarbejderpræstation og -tilfredshed
Et godt arbejdsmiljø kan forbedre medarbejdernes præstationer og tilfredshed, hvilket fører til bedre overordnede forretningsresultater. Dette kan resultere i øget overskud, samt et mere positivt omdømme og brandimage.

Reduceret medarbejderomsætning
Et godt arbejdsmiljø kan reducere medarbejderomsætningen, da medarbejderne er mere tilbøjelige til at blive i en virksomhed, der giver et positivt og støttende miljø. Dette fører til lavere rekrutterings- og uddannelsesomkostninger samt forbedret stabilitet og kontinuitet i virksomheden.

Øget produktivitet
Et godt arbejdsmiljø kan øge produktiviteten ved at skabe en positiv atmosfære, der tilskynder til samarbejde og kreativitet og reducerer forstyrrelser og forstyrrelser.

Bedre virksomhedskultur
Et godt arbejdsmiljø kan forbedre virksomhedskulturen, føre til en mere positiv og støttende arbejdsplads og forbedret medarbejdermoral og -tilfredshed.

Et godt arbejdsmiljø skaber gladere medarbejdere og en bedre bundlinje.

Kontakt os

Nyt spørgeskema for psykisk arbejdsmiljø – brug det til din APV

af | sep 29, 2017 | Arbejdsmiljørepræsentant, Arbejdsmiljøuddannelsen, Arbejdspladsbrugsanvisning, Psykisk arbejdsmiljø, Stress

Nyt spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø

Værktøj til AMO når du skal lave en APV

På vores kurser hvor vi uddanner arbejdsmiljørepræsentanter og ledere i AMO, er der er meget stor interesse for det psykiske arbejdsmiljø. For mange er psykisk arbejdsmiljø et vigtigt, men også et uhåndterligt emne.
Hvordan skal vi kortlægge og forstå det? Hvilke værktøjer kan vi bruge i vores APV?  Hvordan kan vi dække alle risikofaktorer og samtidig få de positive aspekter med i vores arbejdsmiljø? Et af de bedste svar er kommet fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
De har udviklet et nyt skema til virksomheder og institutioner, der  ønsker at undersøge trivsel og psykisk arbejdsmiljø på deres arbejdspladser.

87 spørgsmål om trivsel

Det virksomhedsrettede spørgeskema indeholder 87 spørgsmål om psykisk arbejdsmiljø og trivsel. Spørgeskemaet berører en lang række forskellige temaer i det psykiske arbejdsmiljø, som fx samarbejde, ledelse, arbejdets organisering og indhold samt de krav og forventninger, der stilles. Alle disse temaer har betydning for vores helbred og trivsel på arbejdspladsen.
Spørgsmålene dækker områder, der kan fremkalde stress som fx højt arbejdstempo, store følelsesmæssige krav, dårlig ledelse og traumatiske hændelser som vold, mobning og sexchikane. Der er også spørgsmål om tillid og retfærdighed, forudsigelighed i arbejdet og mange andre ting, der har betydning i bestræbelserne på at forebygge risici og skabe et godt psykisk arbejdsmiljø.

Som eksempel på spørgeskemaets opbygning kan vi se på spørgsmålene om indflydelse og udviklingsmuligheder i arbejdet:

  • Har du indflydelse på, hvordan du løser dine arbejdsopgaver?
  • Har du tilstrækkelige beføjelser i forhold til det ansvar, du har i dit arbejde? .
  • Har du mulighed for at træffe væsentlige beslutninger om dit arbejde
  • Har du indflydelse på, i hvilken rækkefølge du løser dine arbejdsopgaver? .
  • Giver dit arbejde dig muligheder for at udvikle dine kompetencer?
  • Har du meget varierede arbejdsopgaver?
  • Har du muligheder for at lære noget nyt gennem dit arbejde?
  • Har du gode muligheder for efter- og videreuddannelse?
  • Kan du bruge din viden eller dine færdigheder i dit arbejde?

Styrk trivslen – skab balance

De mange nuancerede spørgsmål giver et godt udgangspunkt, hvis man på virksomheden vil arbejde på at øge trivslen og forebygge stress. Mange undersøgelser har vist, at stress tit forekommer som resultat af flere belastninger samtidig fx højt arbejdstempo og lav indflydelse, eller høje følelsesmæssige krav og dårlig eller mangelfuld ledelse. Mobning skal også tit ses i sammenhæng med problemer med ledelsen og samarbejdet på virksomheden.

Med andre ord stress opstår som følge af at der ikke er balance mellem de krav der stilles og de muligheder medarbejderen har for at løse dem.  Stress opstår når en medarbejder møder høje jobkrav, som fx at flere opgaver skal nås indenfor en kort tidsfrist, samtidig med at man har lav indflydelse og fx ikke kan sige nej til andre opgaver.

Andre modeller er baseret på ubalancer mellem anstrengelse og belønning, og høje jobkrav og få ressourcer. Disse modeller er basis for spørgeskemaet fra NFA og skemaet tjener således til at afdække årsager til psykiske belastninger og forskellige former for ubalancer. Samtidig vil skemaet også vise, hvis arbejdsmiljøet er godt og der er balance mellem krav, ressourcer og medarbejdernes muligheder for at løse dem.

Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø skal følges af handlingsplan

Det skal understreges, at spørgeskemametoden kan anvendes som en kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Det er vigtigt at kortlægningen følges op af en beskrivelse, en vurdering og en handlingsplan. Hvis ikke vil kortlægningen kunne virke demotiverende og dermed have en modsat effekt af de tilsigtede.

Skemaet undersøger 6 overordnede aspekter af det psykiske arbejdsmiljø:

  • Arbejdets indhold og organisering
  • Krav i arbejdet
  • Ledelse og samarbejde på arbejdspladsen
  • Konflikter i arbejdet
  • Håndtering af forandringer
  • Trivsel i arbejdet

Skemaet kan udfyldes på 20 minutter.

Hent det forskningsbaserede arbejdspladsrettede spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen, udviklet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA. (webformat)

Undersøgelse for virksomheder

Ønsker I at få gennemført undersøgelsen elektronisk og med forslag til handlingsplaner, kan vi tilbyde at gennemføre undersøgelsen for jer. Vi laver en rapport med resultater og anbefalinger til en handlingsplan. Handlingsplanen kan med fordel udarbejdes i samarbejde med AMO på virksomheden.

Kontakt os på e-mail: info@arbejdsmiljoegruppen.dk eller tlf. 26333665