Ikke for meget, ikke for lidt, men lige tilpas, midt imellem

Ikke for meget, ikke for lidt, men lige tilpas, midt imellem!

”Det var ikke svært at implementere! Vi havde en masse energi på det, så det var slet ikke svært. Og slet ikke når Dansk Firmaidræt havde lavet så meget tilgængeligt materiale. Vi skulle bare trykke print, og så sætte plakaterne op” forklarer Mette.  

Mette er administrativ leder hos Arbejdsmiljøgruppen, og arbejdsleder i Arbejdsmiljøgruppens arbejdsmiljøorganisationen.  

I uge 41 var det arbejdspladsernes motionsuge, og os fra Arbejdsmiljøgruppen valgte også at deltage. Simpelthen tage lidt af vores egen medicin, som vi ude på uddannelserne og på kurserne taler så varmt for. Vi skulle have mere bevægelse ind i hverdagen på kontoret!

Tiltaget om at deltage kommer ligeledes i kølvandet på Det Nationale Forskningscenters opmuntring om ikke at gøre for meget, heller ikke for lidt, men lige midt imellem. 

Guldlok-princippet

I 2022 fik Det Nationale Forskningscenter midler fra Trygfonden med henblik på at undersøge, om vi kan skabe stærke sundhedsmiljøer på arbejdspladsen. Sundhedsmiljøer der har det formål ikke blot gøre sundhed til et valg for den enkelte på arbejdspladsen, men rent faktisk at inkorporere sundhed omkring kerneopgaven. Til den opgave, har Det Nationale Forskningscenter udviklet Guldlok-princippet.  

Guldlok-princippet handler om at variere din dag vekslende mellem bevægelse, hvile og masser af variation. Med en forholdsvis lille indsats kan vi skabe mere sundhed i vores hverdag.  

I Arbejdsmiljøgruppen er en af vores opmærksomhedspunkter, i forbindelse med vores arbejdsmiljøarbejde, at vi skal fremme pausekulturen på kontoret. ”Vi meldte os til i forbindelse med vores arbejdsmiljøarbejde.” fortæller Mette. ”Både fordi vi gerne vil have fokus på bedre pausekultur, men også fordi det er sjovt. Vi ved hvor godt det er fra forskning, og fordi vi da skal være et forbillede og gøre det, som vi går og taler om.”   

Vi havde altså Guldlok-princippet som inspiration i baghovedet, da vi planlagde uge 41. Vi tænkte derfor på, hvordan vi kan få mere hvile, bevægelse og variation ind omkring vores kerneopgave og samtidigt: hvordan gør vi ikke for meget, ikke for lidt, men bare lige tilpas, midt imellem. 

Dansk Firmaidræt har udviklet en masse forskelligt materiale, som man blot kan downloade og printe kvit og frit. Blandt andet plakater der opmuntrer dig til lige at tage en håndfuld squats, før du går på toilettet eller mens du venter på kaffen. 

”Jeg havde printet plakater til toilettet, trapperne og kaffemaskinen, og så gik det ud på at lave squats hver gang man stod og ventede på kaffen eller skulle på potten, lige tage en ekstra tur op og ned ad trapperne” forklarer Mette.” Ja, så det krævede jo ikke noget. Vi lavede også planen, så det var så lige til som muligt. Dansk Firmaidræt har en hjemmeside, hvor du kan lave et bevægelses-ur. Der kan du plotte en masse bevægelser fra et slags bevægelsesbibliotek ind i et skema, der ligner et ur. Vi brugte kun stående øvelser, så det var let, og så skulle vi ikke ligge og rode rundt på gulvet. Og så lagde vi det ind fire gange i løbet af dagen” fortsætter Mette.  

Se Dansk Firmaidræts hjemmeside og find inspiration til mere bevægelse i din hverdag.

Qi-gong øvelser med ergoterapeut Ann-Karin

Ud over bevægelses-uret fik vi også besøg af Ann-Karin. Ann-Karin er ergoterapeut, som bl.a. tager ud og besøger arbejdspladser for at hjælpe folk med at forhindre smerter og ubehag i kroppen i forbindelse med deres arbejde. 

Ann-Karin bor lige i nærheden af kontoret i Roskilde, så hver dag kom Ann-Karin forbi og guidede en klappe-qigong. Det tog 7 minutter i alt, og så fik vi lige nulstillet nervesystemet. Det blev lige klappet på plads hver dag i den uge.  

”Vi skulle da lige ind i det de første to dage, men så blev det bare en del af dagen! Og det endte jo også med, at vi ud over at klappe hver dag, så fik vi også lavet mellem 60-100 squats om dagen, alt efter hvor meget kaffe vi drak, som så havde betydning for hvor ofte vi skulle på toilettet!” griner Mette.  

Her får du Ann-Karins klappe-qigong du kan lade dig inspirere af. 

En gang om måneden giver vi dig en ny case fra det virkelige arbejdsmiljøliv.  

Via vores undervisning får vi unik adgang til branchespecifikke arbejdsmiljøproblemer fra branchefællesskaber tilsvarende din arbejdshverdag. 

Vi deler gode idéer til løsninger, generelle anbefalinger og inspirerer dig til at tage fat i dit arbejdsmiljø. 

Få besøg af en faglig ekspert

Ergonomi spiller en afgørende rolle i alle brancher og påvirker både sundhed og effektivitet på arbejdspladsen. Ved at få besøg af en ergonomisk ekspert kan I lære, hvordan I optimerer arbejdsforholdene, uanset hvilken branche I arbejder i. 

Hvordan har I sovet i nat?

”Hvordan har I sovet i nat?”

Sådan spørger Ann-Karin gruppen af håndværkere hun besøger i dag. Ann-Karin er ergoterapeut og arbejder i Arbejdsmiljøgruppen.  

En dag med ergonomi 

Rigtig mange håndværkere er muskel- og skeletbesværede grundet mange års fysisk arbejde som slider på kroppen, særligt hvis ikke de ergonomiske forhold er medtænkt i arbejdsgangene. Derfor har den aktive håndværkervirksomhed fra Nordjylland bestilt: En dag med ergonomi. Det betyder, at Ann-Karin eller en af vores andre fagspeciallister på området – som en flue på væggen – følger arbejdsdagen, og undervejs vurderer de forhold arbejdet udføres under, de tekniske hjælpemidler der er til rådighed og indretningen af arbejdspladsen. 

Der er rigtig mange som arbejder under uhensigtsmæssige forhold. En gang i ny og næ er ikke det, der gør skade på os. Det er de langvarige, uhensigtsmæssige arbejdsforhold der slider på os!” forklarer Ann-Karin. 

Ann-Karin bevæger sig med håndværkerne ind i deres kontor, og med hendes faglige øjne vurderer hun omgivelserne. Møblernes placering i rummet – er de hensigtsmæssige? Er stolen indstillet efter den person, som sidder på den? Kan hæve sænkebordet komme højt nok op, eller kan det sænkes tilstrækkeligt, så armene kan hvile og skuldrene undgå at blive belastet? Hvad med afstanden til skærmen? Hvad med musen? Tastaturet? Lyset? Temperaturen? 

Hvor meget vejer en arbejdsvest? 

Er det her jeres arbejdsvest?” spørger Ann-Karin. Det er en vest fyldt med en masse værktøj, der hænger på ryglænet af en af kontorstolene.  

Hun tager den op og gynger den op og ned med hendes hænder ”Hvor meget vejer den?” spørger hun håndværkerne. De går rundt med den til dagligt, når de er ude omkring hos deres kunder.  

Max 4, 5 kilo” siger de overbevisende. De har tilfældigvis en industrivægt med en krog, som Ann-Karin spørger om hun må låne for sjov skyld. ”13 kg” viser vægten, da de hænger vesten på krogen.  

Det er jo helt vildt!” udbryder håndværkerne, mens de ler af deres fejlvurdering og den åbenlyse undervurderede belastning, som de til daglig slæber rundt på. De får en snak om, hvordan den daglige belastning kan reduceres, og hvordan de kan hjælpe sig selv i forskellige arbejdsgange.  

 

Når arbejdsbilen er kontoret 

Nu er jeg spændt på, hvad du siger til vores biler!” siger en af håndværkerne, ”Det er jo vores primære kontor, når vi kører rundt i landet hos vores kunder! 

Rigtig mange mennesker har deres bil eller lastbil som primære arbejdsplads, men tænker sjældent på den store belastning det er for kroppen at stige ind og ud af bilen eller hvis sæde, rat, lændestøtte og udsyn ikke er indstillet korrekt. Mange håndværkere har også deres værksted i bilen.  

Ann-Karin kigger på en af håndværkerne, der åbner sidedøren ind til hans værktøj og med armene over skulderhøjde, strækker sig efter papegøjetangen. Han griner lidt nervøst. ”Jeg tror godt jeg ved, hvad du vil sige…”  

Det er de mange, gentagende bevægelser vi gør i løbet af en arbejdsdag, som vi skal være særligt opmærksomme på og indrette vores arbejdsplads efter.  

Hvorfor skal den være placeret så højt oppe?” spørger Ann-Karin i en kærlig og lidt drillende tone, ”Er det ikke et redskab du bruger ofte?”  

En øjenåbner 

Placeringen af tekniske hjælpemidler og redskaber – hvordan kunne de placeres mere aflastende? Er værktøjet fastmonteret, så det ikke skaber fare ved kørsel og opbremsning? Indretningen af skabe og skuffer – er det let at komme til, og kan de åbnes uden modstand?  

Vi tænker selvfølgelig over hvordan vi arbejder, og hvordan vores biler er indrettet! Men det har været noget af en øjenåbner at have Ann-Karin på besøg” Fortæller en af håndværkerne og fortsætter: ”De forslag Ann-Karin er kommet med i dag har været brugbare, fordi hun rent faktisk har set, hvordan vi arbejder og har lyttet til vores problemer og ikke bare har spillet klog, hvis du forstår hvad jeg mener?”  

Og det gør vi! 

Tak til håndværkervirksomheden i Nordjylland, og tak fordi vi måtte bruge jer som case i denne måneds virkelige arbejdsmiljøcases fra det virkelige arbejdsliv.  

Ann-Karin (eller en af vores andre fagspeciallister på området) kommer også gerne ud til din arbejdsplads og hjælper dig med at passe på dig selv, og måske du også får nogle gode råd med til din nattesøvn. 

En gang om måneden giver vi dig en ny case fra det virkelige arbejdsmiljøliv.  

Via vores undervisning får vi unik adgang til branchespecifikke arbejdsmiljøproblemer fra branchefællesskaber tilsvarende din arbejdshverdag. 

Vi deler gode idéer til løsninger, generelle anbefalinger og inspirerer dig til at tage fat i dit arbejdsmiljø. 

Firmakursus om ergonomi

Ondt i ryggen er en folkesygdom og koster mange sygedage i virksomhederne. Kurset i ergonomi giver en grundig indsigt i, hvordan I kan arbejde i hensigtsmæssige og varierede arbejdsstillinger. 

Evaluering af handleplan

Kan du huske Astrid?

Arbejdsmiljørepræsentant i en rengøringsvirksomhed…

Hun stod med et arbejdsmiljøproblem i sidste måned..

Rigtig mange af de virksomheder hvor Astrids kollegaer gør rent, er i bæredygtighedens navn nemlig begyndt at papiraffaldssortere.

Super godt, jo!

Det er heller ikke som sådan dét, som er problemet!

Problemet er, at papir kan skabe store helbredsmæssige problemer, hvis ikke det håndteres korrekt med rette hjælpemidler til transport og dets beskaffenhed. 

Papiraffaldet kan komme op og veje 20 kg., og bliver ofte smidt ud i dårlig håndterbare poser, der skaber dårlige løft og vrid i kroppen hos Astrids kollegaer.

Med hjælp fra Arbejdstilsynets vejledning om løft, træk, skubvurderede Astrid papirsituationen, og lavede på baggrund heraf en handleplan.

En skide god handleplan har kun rigtig god effekt, hvis man husker at følge op på den og evaluere handlingerne.

Vi har spurgt Astrid, hvordan det går… 

“Altså det er både gået godt og mindre godt! Det er jo altid en proces.”– forklarer Astrid.
“Alle steder har vi fået indført mindre sække til papiret for at reducere vægt og gøre håndteringen lettere. 
Så det er jo godt!”

Astrid fortsætter: 
“Men papkasserne med håndtag i hver side, der skulle gøre transporten mere håndterbar og sikker, så løftet kunne foretages tæt på kroppen, bruger assistenterne ikke! 
 
Det tager for meget tid, siger de. Så de tager blot poserne op fra papkasserne. 
 
Men vi lavede en bæretest, som var meget individuel i forhold til hvad assistenterne kunne bære. Vi har derfor taget udgangspunkt i den assistent, der kan bære mindst og gjort det til standarten. Så er papkasserne måske nødvendige. 
 
Vi er stadig i dialog med virksomhederne om placeringen af papircontainerne, så de kan komme tættere på papirsorteringsstationerne. Men det er et større logistisk projekt for mange af virksomheder. 
 
Men det hjælper, at vi har øget hyppigheden af affaldsindsamlingen, fra en til to og nogle steder tre gange om ugen, der hvor der bliver produceret store mængder papiraffald. Det har ikke været nødvendigt alle steder, da mange virksomheder ikke bruger så meget papir længere.” 

At følge op på handleplanen er helt afgørende for resultatet af den.  

Vi anbefaler derfor i handleplanen at lave en tidsplan for opstart, afslutning og opfølgning af hvert tiltag.

Under opfølgningen kan der ske en ny vurdering af situationen og handleplanen kan modificeres herefter.  

Tak Astrid for at dele dit arbejdsmiljøproblem med os. 

 

En gang om måneden giver vi dig en ny case fra det virkelige arbejdsmiljøliv.  

Via vores undervisning får vi unik adgang til branchespecifikke arbejdsmiljøproblemer fra branchefællesskaber tilsvarende din arbejdshverdag. 

Vi deler gode idéer til løsninger, generelle anbefalinger og inspirerer dig til at tage fat i dit arbejdsmiljø. 

Suppleringskursus i Fra stress til trivsel

 

Vidste du, at fysiske omstændigheder i forbindelse med en arbejdsproces kan skabe stress?

Vi har et to dages suppleringskursus, der handler om, hvordan du som AMR og AL, kan håndtere og forebygge stress både i det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

Du kan tage begge dage eller blot melde dig til enten den ene eller anden dag, alt efter hvad jeres virksomheds behov er.

 

Hvad er godt arbejdsmiljø?

Virksomheder med et positivt arbejdsmiljø tiltrækker og fastholder lettere kvalificerede medarbejdere. Det styrker konkurrenceevnen og samtidig bidrager et godt og sundt arbejdsmiljø til bedre arbejdsmoral og samarbejde, samt forbedrer virksomhedens image og omdømme. Overholdelse af arbejdsmiljølovgivningen er juridisk nødvendig og kan reducere omkostninger relateret til arbejdsrelaterede skader og sygdomme betydeligt.

Et godt arbejdsmiljø kan være med til at holde medarbejderne motiverede, reducere stress og øge produktiviteten.

Et godt arbejdsmiljø er kendetegnet ved en kombination af forskellige elementer, herunder fysisk velvære, social kontakt og personlig udvikling.

Nogle af nøglekomponenterne i et godt arbejdsmiljø er:

Fysisk velvære
Fysisk komfort refererer til komforten og sikkerheden i arbejdsmiljøet, herunder passende belysning, temperatur og ergonomiske borde og stole. Et miljø, der giver god fysisk komfort, reducerer fysisk træthed, stress og risikoen for skader.

Social kapital
Det sociale arbejdsmiljø på en arbejdsplads refererer til interaktionen og relationerne mellem medarbejdere, såvel som det overordnede moral- og motivationsniveau. En positiv social atmosfære kan øge medarbejdernes engagement, motivation og samarbejde, hvilket fører til bedre overordnet præstation og jobtilfredshed

Grundtanken i forestillingen om social kapital er, at man ved at opbygge og udnytte stærke relationer i virksomheden kan gavne kvalitet og effektivitet – og samtidig styrke trivsel og godt arbejdsmiljø. Kapital handler om værdien af en virksomheds ressourcer.

Personlig udvikling og mening i arbejdet
Personlig udvikling refererer til den følelse af tilfredshed og mening, som medarbejderne føler fra deres arbejde. Et godt arbejdsmiljø skal give muligheder for vækst, udvikling og anerkendelse og tilskynde medarbejderne til at forfølge deres passioner og interesser.

Fordele ved et godt arbejdsmiljø

Et godt arbejdsmiljø har mange fordele for medarbejderne, herunder:

Forbedret moral og tilfredshed
Et godt arbejdsmiljø forbedrer moralen og tilfredsheden, hvilket fører til øget arbejdsglæde og en mere positiv arbejdspladskultur. Dette kan resultere i øget produktivitet, da medarbejderne er mere motiverede og engagerede i deres arbejde.

Bedre sundhed og sikkerhed
Et godt arbejdsmiljø kan forbedre sundhed og sikkerhed ved at reducere fysisk træthed, stress og risikoen for skader. Dette fører til forbedret medarbejdertrivsel, hvilket kan have en positiv indvirkning på den samlede produktivitet og ydeevne.

Øget produktivitet
Et godt arbejdsmiljø kan øge produktiviteten ved at skabe en positiv atmosfære, der tilskynder til samarbejde og kreativitet og reducerer forstyrrelser.

Forbedret fastholdelse
Et godt arbejdsmiljø kan forbedre fastholdelsen ved at reducere medarbejderomsætningen, da medarbejderne er mere tilbøjelige til at blive i en virksomhed, der giver et positivt og støttende miljø. Undersøgelser viser at 60% af amerikanske ansatte ville acceptere et job, de elsker, som betaler halvdelen af ​​deres nuværende løn i forhold til et job, de hader, der betaler det dobbelte af deres nuværende løn.

Betydningen af et godt arbejdsmiljø for virksomheder

Et godt arbejdsmiljø er vigtigt for virksomheder, da det kan have en væsentlig indflydelse på den samlede virksomhedssucces.

Nogle af de vigtigste fordele ved et godt arbejdsmiljø for virksomheder omfatter:

Forbedret medarbejderpræstation og -tilfredshed
Et godt arbejdsmiljø kan forbedre medarbejdernes præstationer og tilfredshed, hvilket fører til bedre overordnede forretningsresultater. Dette kan resultere i øget overskud, samt et mere positivt omdømme og brandimage.

Reduceret medarbejderomsætning
Et godt arbejdsmiljø kan reducere medarbejderomsætningen, da medarbejderne er mere tilbøjelige til at blive i en virksomhed, der giver et positivt og støttende miljø. Dette fører til lavere rekrutterings- og uddannelsesomkostninger samt forbedret stabilitet og kontinuitet i virksomheden.

Øget produktivitet
Et godt arbejdsmiljø kan øge produktiviteten ved at skabe en positiv atmosfære, der tilskynder til samarbejde og kreativitet og reducerer forstyrrelser og forstyrrelser.

Bedre virksomhedskultur
Et godt arbejdsmiljø kan forbedre virksomhedskulturen, føre til en mere positiv og støttende arbejdsplads og forbedret medarbejdermoral og -tilfredshed.

Et godt arbejdsmiljø skaber gladere medarbejdere og en bedre bundlinje.