Hvem er din arbejdsmiljørepræsentant?

Alle skal kende deres arbejdsmiljørepræsentant

Henriette Mabeck er projektleder for en indsats, på en større offentlig virksomhed, der skal fremme kendskabet til egen arbejdsmiljørepræsentant.

Hendes forslag til løsninger er:
Arbejdsmiljørepræsentanten  hilser personligt på alle nye medarbejdere, Der opsættes opslag centrale steder med navne og billeder på medarbejdere i arbejdsmiljøgruppen.

Hvem er din arbejdsmiljørepræsentant?

Da Henriette selv startede på virksomheden for ca. et år siden, fik hun ikke introduktion til, hvem der var arbejdsmiljørepræsentant (AMR). I forbindelse med et projekt, hvor hun ønskede at interviewe AMR spurgte hun forskellige medarbejdere, hvem jeg skulle kontakte. Det gik op for hende, at en stor del af medarbejderne ikke viste, hvem der var AMR. Hun har siden da spurgt nye og nyere medarbejdere fra forskellige afdelinger i virksomheden, hvem der er AMR. Disse eksplorative interview har afsløret et generelt manglende kendskab til AMR i virksomheden.

Alle skal kende deres arbejdsmiljørepræsentant

Henriette har derfor sat sig for at sikre: at alle medarbejdere ved, hvem der er deres arbejdsmiljørepræsentant. Hun tog problemstillingen op i arbejdsmiljøgruppen.

Ledelsesrepræsentanten mente, at der var en instruks i forbindelse med oplæring, hvor der står at lederen skal informere om AMR. Lederen måtte erkende, at praksis viser, at dette ikke sker i alle tilfælde, og at der er behov for en ny mere proaktiv tilgang. Da det område hun er AMR for, primært er kontorarbejde, er ergonomi og psykisk arbejdsmiljø nogle af de væsentligste risici.

Ergonomiproblemer er relativ let at identificere visuelt, men psykisk arbejdsmiljø er svært at identificere, uden medarbejderne gør opmærksom på udfordringer og problemer.

Det er derfor særlig vigtigt, at medarbejdere indenfor kontoropgaver har kendskab til AMR, så de kan kontakte AMR, hvis de oplever belastninger indenfor det psykiske arbejdsmiljø eksempelvis; Stor arbejdsmængde, tidspres eller høje følelsesmæssige belastninger.

Servicemedarbejdere der sidder i receptionen kan vold og trusler være noget der skaber utryghed. Valg af emne og løsningsforslag er sendt til høring i arbejdsmiljøorganisationen, som har godkendt dette.

    Kendskab til arbejdsmiljørepræsentanten er en forudsætning for at medarbejdere kan rette henvendelse ved arbejdsmiljøproblemer.

    – Henriette Mabeck

    Har du spørgsmål?

    Mandatory course in Polish

    Mandatory Health and Safety Training in Polish

    A company with 10 employees or more, must select a health and safety representative and appoint a supervisor who takes care of the work environment. Within three months after the election/appointment, they must undergo a health and safety training.
    This training can only be offered by certified providers such as ArbejdsmiljøGruppen. On construction sites, there must be a health and safety group (occupational safety and health representative and a supervisor) if a company is employing five employees or more, and the work lasts 14 days or more.

    What is the time frame for the course

    The mandatory safety training lasts three days or the equivalent of 22 hours. Included in the 22 hours are shorter breaks. The time used to complete the practical assignment comes in addition to the 22 hours devoted to training.

    Time frame for the online E-learning course:
    When taking the OSH training online as virtual training, you have to complete the course in seven weeks.
    From the time you receive your login, you can, at your own pace, complete the training within 7 weeks.

    Occupational safety and health training in Polish

    The occupational safety and health training is carried out with the involvement of a Polish interpreter. The training will be based on participants‘ experience and special areas of work, and will fully live up to the requirements of the Authorities.

    Course certificate

    Participants will receive a course certificate, when the entire training is conducted. It is a requirement that each participant is present at all hours. A copy of the course certificate will be sent to participants‘ employers, who should keep it. The labour inspectorate may ask to see proof of completed education.

    Questions?

    Fire fordele ved at tage arbejdsmiljøuddannelsen

    Psykisk arbejdsmiljø

    Du kan tage arbejdsmiljøuddannelsen online eller du kan tage det over tre dage som kursus med fremmøde, men uanset hvad du vælger, kan du få et stort udbytte af at deltage. Måske har du hørt at §9 uddannelsen, som den også kaldes, er en knastør gennemgang af regler, en oplevelse på linje med at se maling tørre eller betragte græs der gror. Men jeg kan love, at sådan er det ikke længere – ikke hos os i hvert fald.

    Vi arbejder med emner som psykisk arbejdsmiljø og teambuilding helt nede i græshøjde. Vi tager ud på virksomhederne og møder folk, hvor de er. Vi giver ikke alle svarene, vi hjælper med at stille de rigtige spørgsmål og giver dig redskaberne, så du selv kan finde svarene på dine spørgsmål.

    AMO uddannelse – en forstyrrende udgift eller et nyttigt redskab

    Du tænker måske:
    Er arbejdsmiljøuddannelsen andet en udgift, der forstyrrer forretningsaktiviteterne på virksomhederne. Er der behov for en uddannelse for at skabe et godt arbejdsmiljø med arbejdsglæde og motivation? Eller er det spild af penge?

    Faktisk viser forskningen at der er penge at spare ved at investere i træning og uddannelse af medarbejdere i arbejdsmiljø. Det drejer sig både om penge, der sparet ved færre sygefraværsdage og færre ulykker. Det er også rent positive tegn som større arbejdsglæde og højere energi.

    Eksempler på at arbejdsmiljøuddannelse og forebyggelse virker er der mange af.

    Her skal nævnes et par stykker:

    • AstraZeneca Research gennemførte sundhedsaktiviteter og ergonomiske forbedringer med særligt designede arbejdspladser. Det resulterede i besparelser på mellem £500k – £700k gennem øget produktivitet mens £80,000  blev sparet på sundhedsomkostninger for psykiske lidelser.
    • British Gas Services (BGS) gennemførte 120 workshops med 1200 deltagere for at forebygge muskel- og skeletsygdomme MSDs, som tegnede sig for 1/3 af sygefraværet hos de ansatte. Gevinsten af denne investering var £31 for hver £1 der blev investeret, eller £1660 per deltagende medarbejder.

    På plastvirksomheden JJ Kühn lægger direktør Jesper Dam stor vægt på, at alle medarbejdere har fået uddannelse i arbejdsmiljø. Derfor har 15 medarbejdere og ledere været igennem et obligatorisk arbejdsmiljøkursus:

    “Det er vigtigt, at sikre at alle har det samme vidensniveau og følger de spilleregler vi har på virksomheden omkring sikkerhed, oprydning og gode arbejdsrutiner. Arbejdsmiljøuddannelsen har skabt større fokus på sikkerheden i alle områder af vores produktion. Vi er selvfølgelig interesseret i at overholde arbejdsmiljølovgivningen, men vi er mere ambitiøse end det: Vi stræber mod at skabe et optimalt arbejdsmiljø.”

    Arbejdsmiljøuddannelsen blev tilrettetlagt i samarbejde med ledelsen i Kühn og blev således rettet ind mod de arbejdsmiljøforhold, som virksomheden i forvejen arbejdede med. Det betød at uddannelsesforløbet blev specifikt og brugbart. Det gav sig også udslag i synlige resultater bl.a. med ergonomi og kemi.

    Underviseren fra Arbejdsmiljøgruppen siger:
    “Uddannelsen har indeholdt teori om arbejdsmiljøloven, psykisk arbejdsmiljø og ulykkesforebyggelse. Men først og fremmest har vi taget højde for de behov virksomheden havde for at få styr på deres APV, deres tunge løft, maskiner og ergonomi.”

    Arbejdsmiljøuddannelse uanset virksomhedsstørrelse

    Uanset størrelsen af ​​din virksomhed er sundheds- og sikkerhedsuddannelse et vigtigt redskab til at forbedre arbejdsmiljøet.

    Her er nogle grunde til, at du bør overveje at sende dine medarbejdere på arbejdsmiljøuddannelse, hvis du ikke allerede har det:

    1. Styr på helheden

    Få styr på det psykiske og det fysiske arbejdsmiljø. Det handler om helheden.
    Måske har du en forestilling om at risici i arbejdsmiljøet er noget konkret som at falde ned fra et stillads eller at miste en finger i maskinen. Det er jo også rigtigt. Det fysiske arbejdsmiljø er vigtigt. Men der er mange andre lige så alvorlige risici. For eksempel er der meget store grupper, der er udsat for vold på arbejdet. Og endnu flere der rammes af stress eller udbrændthed.

    Mange virksomheder har den antagelse, at deres arbejdsområde ikke indebærer risici. Men sandheden er, at risici i forskellige erhverv spænder fra arbejde i højden, arbejde ved tunge maskiner i store fremstillingsvirksomheder, manuel håndtering af pakker og andre byrder, til arbejde med mennesker eller arbejde på kontor.I nogle jobs er der store fysiske risici. Det gælder fx bygge- og anlæg, transport og fremstillingssektoren.  I andre brancher er der udfordringer i det psykiske arbejdsmiljø, fx når du arbejder med mennesker, med vanskelige klienter eller når du bliver udsat for høje krav og højt arbejdstempo.

    Både det fysiske og de psykiske arbejdsmiljø er relevant og er for øvrigt også ligestillet i arbejdsmiljøloven. Det er vigtigt at tage højde for begge dele i forebyggelsen på virksomhederne. Det lærer man på arbejdsmiljøuddannelsen, hvor du får værktøjer til at afdække risici.

    2. AMO uddannelse øger dine medarbejderes produktivitet

    “Sørg for at behandle dine medarbejdere godt, så de ikke bruger dit internet til at søge job andre steder” -Mark Zuckerberg.

    Det er en god investering, at organisere en arbejdsmiljøuddannelse for dine medarbejdere. Hvis du behandler dem godt, og de føler sig værdsatte smitter det af på deres adfærd fx over for kunderne. Det skaber en positiv spiral og giver energi i hverdagen. Den positive spiral kan have positive effekter på alle dele af din virksomhed. Det er en måde at skabe loyale medarbejdere på, og det har altid en positiv virkning for din virksomhed.

    3. Du overholder arbejdsmiljøloven

    Som arbejdsgiver er det nødvendigt at kende arbejdsmiljølovgivningen. Det gælder både selve loven, men også den række af bekendtgørelser, som er en del af lovgivningen. Som arbejdsgiver har du det objektive ansvar for arbejdsmiljøet, og det er vigtigt at vide hvordan du kan leve op til det ansvar. Vidste du fx at du har pligt til at instruere dine ansatte og føre tilsyn med de ansatte? Denne pligt er understreget i Arbejdsmiljølovgivningen der beskriver situationer, hvor sundheds- og sikkerhedsuddannelse er særlig vigtig, fx når folk begynder arbejdet, udsættes for nye eller øgede risici, og hvor eksisterende færdigheder måske er blevet rustne eller skal opdateres.
    På arbejdsmiljøuddannelsen klæder vi dig på til at løfte dit ansvar og til at stå i spidsen for at skabe bedre arbejdsforhold.

    4. Du vil spare omkostninger

    Du kan spare omkostninger ved sygefravær, hvis dit arbejdsmiljø er i top. Herudover er der væsentlige besparelser fx for bøder og kompensationsbetalinger.Indirekte omkostninger kan omfatte forstyrrede arbejdsplaner, tabt produktivitet, oprydning og reparation, ansættelse og uddannelse af  vikarer, dårlig reklame, tid brugt på ulykkesundersøgelse og kravbehandling.
    Disse omkostninger kan reduceres væsentligt og det hjælper din arbejdsmiljøuddannelse dig med.

    Læs mere om arbejdsmiljøuddannelsen 

    Vær parat til Arbejdstilsynets besøg

    Bliv klar til Arbejdstilsynets tilsyn.

    Hvordan foregår et tilsynsbesøg? Læs om det herunder.

    Når Arbejdstilsynet kommer på besøg  er der en række forhold relateret til arbejdsmiljøarbejdet, som arbejdsmiljøorganisationen (AMO) og virksomhedens ledelse bør være forberedte og opmærksomme på.

    Det er Arbejdstilsynets opgave at føre tilsyn med, at virksomhederne overholder arbejdsmiljøreglerne. Et tilsynsbesøg kan være uanmeldt eller anmeldt. Oftest er virksomheden ikke orienteret om en præcis dato. Tilsynsbesøgene bliver gennemført af en eller flere tilsynsførende, som har ret til adgang til hele virksomheden, og de tilsynsførende har ret til at tale med alle medarbejdere.

    Hvem er med ved tilsynet på virksomheden?

    I kan med fordel lave en kontaktliste med navne på, hvem fra ledelsen og medarbejdersiden, der kan kontaktes og fungere som vært ved tilsynsbesøg i tilfælde af, at ledelsesrepræsentanten og arbejdsmiljørepræsentanten fra arbejdsmiljøgruppen ikke er til stede. Det må forventes, at de personer, der står på listen, med kort varsel kan forlade deres arbejdsopgaver, når Arbejdstilsynet dukker op.

    Når Arbejdstilsynet kommer på tilsyn i en enhed, er det oplagt, at ledelsen deltager.

    Er der ikke en lederrepræsentant tilstede, skal der deltage en anden ledelsesrepræsentant fra enheden. På samme vis forholder det sig, hvis medarbejderrepræsentanten (arbejdsmiljørepræsentanten) er forhindret i at møde.

    Under tilsynsbesøget går Arbejdstilsynet rundt og stiller spørgsmål til  medarbejderne.

    Sådan foregår et tilsyn

    Tilsynet indledes med et møde, hvor forløbet af tilsynet planlægges. I mødet deltager som minimum en ledelsesrepræsentant og en arbejdsmiljørepræsentant. På det indledende møde forventes følgende punkter blandt andet at blive drøftet:

    1. Organisering af arbejdsmiljøarbejdet
    2. Status og vurdering af APV
    3. Status og vurdering af den årlige arbejdsmiljødrøftelse
    4. Spørgsmål om det materielle arbejdsmiljø på højtprioriterede områder dvs. Psykisk arbejdsmiljø, ulykker og ergonomi

    Tilsynet vil  også omfatte en gennemgang (ved rundgang) af arbejdsmiljøet i enheden.

    Denne gennemgang kan være grundig og omfattende, da formålet er at vurdere, om virksomheden lever op til arbejdsmiljøreglerne.

    Tilsynsbesøget afsluttes med, at Arbejdstilsynet orienterer ledelse og arbejdsmiljørepræsentanten om konsekvenserne af tilsynet.
    Det er vigtigt, at de personer (ledelsesrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter), der normalt er med på tilsynsbesøget er forberedte og orienteret om tilsynsbesøget og det forventede indhold.

    Forbered din AMO

    Nedenfor findes en række informationer, der kan være vigtige i forbindelse med arbejdsmiljøarbejdet og tilsynsbesøg.

    1. Det er vigtigt, at medarbejderne har kendskab til, hvem der er arbejdsmiljøleder (ledelsesrepræsentant) og arbejdsmiljørepræsentant (medarbejderrepræsentant) i den arbejdsmiljøgruppe, som dækker virksomhedens afdelinger.
    2. Arbejdstilsynet kan forlange at se kursusbeviser på, at arbejdsmiljøledere og arbejdsmiljørepræsentanter har gennemført den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse. Har en arbejdsmiljøgruppes medlemmer ikke gennemført uddannelsen, eller kan de ikke fremvise kursusbeviser, kan det føre til påbud. Det er arbejdsmiljølederens og arbejdsmiljørepræsentantens eget ansvar at opbevare kursusbeviset efter gennemført uddannelse.
    3. Arbejdsmiljøuddannelsen skal være gennemføres inden for tre måneder, fra man er valgt som arbejdsmiljørepræsentant eller udpeget som arbejdsleder.

    Husk at APV´en skal være tilgængeligt for alle medarbejdere. Det vil sige, at alle medarbejdere skal kunne finde informationer om APV-processen, resultaterne og de udarbejdede handleplaner. Medarbejderne skal enten selv kunne finde APV-materialet eller vide, hvem de kan kontakte (fx arbejdsmiljøgruppen, arbejdslederen eller arbejdsmiljørepræsentanten) for at se materialet.

    Krav til APV-handlingsplan

    Ifølge Arbejdstilsynet bør en handlingsplan indeholde:

    • En kort beskrivelse af problemerne
    • En kort beskrivelse af de valgte løsninger.

    Handlingsplanen skal desuden indeholde en prioritering af de konstaterede problemer, i hvilken rækkefølge de skal løses, hvornår det skal ske, og hvem der er ansvarlig for, at det sker.

    Resultater, handleplaner samt procesplaner fra den fysiske og den psykiske APV kan med fordel placeres på et fælles drev eller i et ringbind, som placeres et lokalt sted, hvor medarbejderne kan finde dem.

    Arbejdsskader – sygefravær

    I den årlige arbejdsmiljødrøftelse skal et af punkterne være drøftelse af arbejdsskader dvs arbejdsulykker og arbejdsrelaterede sygdomme. Der skal laves en oversigt over ulykkerne, og der skal være en drøftelse af sygefraværet for at afdække om der er sygefravær ,der skyldes forhold på arbejdspladsen.

    I spørgeskemaet, der typisk anvendes til APV´en, kan man fx. spørge medarbejderne, om der er forhold i arbejdsmiljøet, der har bidraget til sygefravær. Svarer medarbejdere ’ja’ på spørgsmålet, skal arbejdsmiljøorganisationen igangsætte forebyggende tiltag.

     

    Former for tilsyn

    De mest almindelige tilsynsbesøg (risikobaseret tilsyn og detailtilsyn) er præsenteret nedenfor:

    Detailtilsyn:

    Et detailtilsyn er et ad hoc tilsyn på afgrænsede områder, der kan skyldes henvendelser fra borgere fx. om at der står en person og arbejder på et tag uden sikkerhedsline eller anden form for faldsikring.  Eller det kan være en henvendelse fra en virksomhed, hvor en ansat kontakter Arbejdstilsynet, fordi der er ulykkesrisici eller andre risici forbundet med arbejdet. Der er også andre muligheder fx

    • at kontrollere, om virksomheden har efterkommet et påbud
    • at Arbejdstilsynet har mistanke om et alvorligt arbejdsmiljøproblem på virksomheden
    • at der er sket en alvorlig arbejdsulykke
    • at Arbejdstilsynet gennemfører særlige indsatser i bestemte brancher eller inden for udvalgte arbejdsmiljøproblemer

    Detailtilsynet starter – i de fleste tilfælde – med, at Arbejdstilsynet kontakter virksomhedens ledelse og nogle af dens medarbejdere. Det er godt, hvis både ledelsen og medarbejderne er til stede ved tilsynet. Tilsynet bliver dog gennemført under alle omstændigheder. Detailtilsynet tager udgangspunkt i den konkrete anledning til besøget – fx en alvorlig arbejdsulykke, eller kontrol af om et påbud er efterkommet.

    Arbejdstilsynet vil reagere, hvis der er væsentlige arbejdsmiljøproblemer i virksomheden – uanset om de konstateres på et andet område, end det, der er anledning til detailtilsynet.

    Risikobaseret tilsyn

    Tilsynsindsatsen målrettes mod de virksomheder, hvor Arbejdstilsynet forventer, at der er de største problemer med arbejdsmiljøet. For at kunne udtage de virksomheder, hvor der er størst risiko for problemer i arbejdsmiljøet, har Arbejdstilsynet udviklet et prioriteringsværktøj – en indeksmodel. Denne model omfatter dels en række oplysninger om den enkelte virksomhed – fx om den har fået påbud på det seneste tilsyn – dels en række oplysninger om arbejdsmiljørisici i den branche, som virksomheden tilhører.

    Formålet med det risikobaserede tilsyn er at kontrollere, om virksomheden lever op til arbejdsmiljøreglerne, og at reagere, hvis der er væsentlige arbejdsmiljøproblemer. Virksomheder, der er udvalgt til tilsyn, bliver ringet op mellem 1 og 4 måneder inden tilsynsbesøget, så de har mulighed for at løse eventuelle arbejdsmiljøproblemer, inden Arbejdstilsynet kommer på tilsyn.  Arbejdstilsynet fortæller ikke hvilken dato, de kommer, så tilsynet er stadig uanmeldt. Efter telefonsamtalen får virksomheden – specificeret med enhedsnavn, adresse og p-nummer – en mail med oplysninger om, hvordan den kan forberede sig på tilsynsbesøget.

    Et risikobaseret tilsyn i en stor virksomhed tager i gennemsnit 4-6 timer, men det på en mindre virksomhed kan tage 1-2 timer. Tidsforbruget afhænger bl.a. af virksomhedens arbejdsmiljøniveau og hvor komplekse arbejdsmiljøforholdene er. Tilsynet kan afsluttes på ét besøg. Men det kan også være nødvendigt at komme tilbage, for at gøre tilsynet færdigt. Det kan fx være for at afdække problemer i det psykiske arbejdsmiljø. Disse besøg kaldes opfølgningsbesøg og ved disse besøg bliver virksomheden på forhånd orienteret.

    Alle tilsynsbesøg bygger på, at Arbejdstilsynet inddrager virksomhedens ledelse og medarbejdere. Besøget starter derfor oftest med, at Arbejdstilsynet kontakter virksomhedens ledelse og arbejdsmiljørepræsentanter. Det er fordelagtigt, hvis både ledelsen og en eller flere af arbejdsmiljørepræsentanterne er til stede ved besøget, men Arbejdstilsynet  kan vælge at gennemføre tilsynet under alle omstændigheder.

    Nyt spørgeskema for psykisk arbejdsmiljø – brug det til din APV

    Nyt spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø

    Værktøj til AMO når du skal lave en APV

    På vores kurser hvor vi uddanner arbejdsmiljørepræsentanter og ledere i AMO, er der er meget stor interesse for det psykiske arbejdsmiljø. For mange er psykisk arbejdsmiljø et vigtigt, men også et uhåndterligt emne.
    Hvordan skal vi kortlægge og forstå det? Hvilke værktøjer kan vi bruge i vores APV?  Hvordan kan vi dække alle risikofaktorer og samtidig få de positive aspekter med i vores arbejdsmiljø? Et af de bedste svar er kommet fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
    De har udviklet et nyt skema til virksomheder og institutioner, der  ønsker at undersøge trivsel og psykisk arbejdsmiljø på deres arbejdspladser.

    87 spørgsmål om trivsel

    Det virksomhedsrettede spørgeskema indeholder 87 spørgsmål om psykisk arbejdsmiljø og trivsel. Spørgeskemaet berører en lang række forskellige temaer i det psykiske arbejdsmiljø, som fx samarbejde, ledelse, arbejdets organisering og indhold samt de krav og forventninger, der stilles. Alle disse temaer har betydning for vores helbred og trivsel på arbejdspladsen.
    Spørgsmålene dækker områder, der kan fremkalde stress som fx højt arbejdstempo, store følelsesmæssige krav, dårlig ledelse og traumatiske hændelser som vold, mobning og sexchikane. Der er også spørgsmål om tillid og retfærdighed, forudsigelighed i arbejdet og mange andre ting, der har betydning i bestræbelserne på at forebygge risici og skabe et godt psykisk arbejdsmiljø.

    Som eksempel på spørgeskemaets opbygning kan vi se på spørgsmålene om indflydelse og udviklingsmuligheder i arbejdet:

    • Har du indflydelse på, hvordan du løser dine arbejdsopgaver?
    • Har du tilstrækkelige beføjelser i forhold til det ansvar, du har i dit arbejde? .
    • Har du mulighed for at træffe væsentlige beslutninger om dit arbejde
    • Har du indflydelse på, i hvilken rækkefølge du løser dine arbejdsopgaver? .
    • Giver dit arbejde dig muligheder for at udvikle dine kompetencer?
    • Har du meget varierede arbejdsopgaver?
    • Har du muligheder for at lære noget nyt gennem dit arbejde?
    • Har du gode muligheder for efter- og videreuddannelse?
    • Kan du bruge din viden eller dine færdigheder i dit arbejde?

    Styrk trivslen – skab balance

    De mange nuancerede spørgsmål giver et godt udgangspunkt, hvis man på virksomheden vil arbejde på at øge trivslen og forebygge stress. Mange undersøgelser har vist, at stress tit forekommer som resultat af flere belastninger samtidig fx højt arbejdstempo og lav indflydelse, eller høje følelsesmæssige krav og dårlig eller mangelfuld ledelse. Mobning skal også tit ses i sammenhæng med problemer med ledelsen og samarbejdet på virksomheden.

    Med andre ord stress opstår som følge af at der ikke er balance mellem de krav der stilles og de muligheder medarbejderen har for at løse dem.  Stress opstår når en medarbejder møder høje jobkrav, som fx at flere opgaver skal nås indenfor en kort tidsfrist, samtidig med at man har lav indflydelse og fx ikke kan sige nej til andre opgaver.

    Andre modeller er baseret på ubalancer mellem anstrengelse og belønning, og høje jobkrav og få ressourcer. Disse modeller er basis for spørgeskemaet fra NFA og skemaet tjener således til at afdække årsager til psykiske belastninger og forskellige former for ubalancer. Samtidig vil skemaet også vise, hvis arbejdsmiljøet er godt og der er balance mellem krav, ressourcer og medarbejdernes muligheder for at løse dem.

    Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø skal følges af handlingsplan

    Det skal understreges, at spørgeskemametoden kan anvendes som en kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Det er vigtigt at kortlægningen følges op af en beskrivelse, en vurdering og en handlingsplan. Hvis ikke vil kortlægningen kunne virke demotiverende og dermed have en modsat effekt af de tilsigtede.

    Skemaet undersøger 6 overordnede aspekter af det psykiske arbejdsmiljø:

    • Arbejdets indhold og organisering
    • Krav i arbejdet
    • Ledelse og samarbejde på arbejdspladsen
    • Konflikter i arbejdet
    • Håndtering af forandringer
    • Trivsel i arbejdet

    Skemaet kan udfyldes på 20 minutter.

    Hent det forskningsbaserede arbejdspladsrettede spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen, udviklet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA. (webformat)

    Undersøgelse for virksomheder

    Ønsker I at få gennemført undersøgelsen elektronisk og med forslag til handlingsplaner, kan vi tilbyde at gennemføre undersøgelsen for jer. Vi laver en rapport med resultater og anbefalinger til en handlingsplan. Handlingsplanen kan med fordel udarbejdes i samarbejde med AMO på virksomheden.

    Kontakt os på e-mail: info@arbejdsmiljoegruppen.dk eller tlf. 26333665