Det er det nye sorte, det der SUSTAINABILITY

“Det er det nye sorte, det der SUSTAINABILITY”
– bare ikke, hvis ikke også arbejdsmiljøet er medtænkt!

”SUSTAINABILITY er jo det nye sorte!” fortæller Astrid. 

Astrid er arbejdsmiljørepræsentant i en rengøringsvirksomhed.  

Rigtig mange af de virksomheder, hvor Astrids kollegaer gør rent, er i bæredygtighedens navn begyndt at papiraffaldssortere. 

”Det giver selvfølgelig rigtig god mening for vores miljø, sundhed og økonomi” siger Astrid anerkendende – det skal bare også gerne være bæredygtigt for de ansatte, der skal udføre bæredygtigheden. 

Og papiraffaldssorteringen skaber udfordringer… 

”Der er en masse forkerte løft i form af mange kilo, som kan give forskellige skader, hvis bortskaffelsen [af papiret] ikke foregår korrekt!” – forklarer Astrid.  

”Det drejer sig om fjernelse af papirsække med en vægt på op til 20 kilo.” 

Dette opstår ofte på grund af virksomhedernes manglende bevidsthed om mængden af papir, de lægger i store sække eller kasser, samt de logistiske udfordringer ved fjernelse af papiret, såsom tilgængelighed af elevatorer eller brug af trapper.” – forsætter Astrid. 

 

Bekendtgørelsen om manuelt arbejde fortæller os at: Arbejde med manuel håndtering skal planlægges og tilrettelægges, så det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. 

Manuel håndtering, der kan indebære risiko for sikkerhed eller sundhed, skal undgås. Hvis det ikke er muligt, skal der træffes effektive foranstaltninger, der imødegår risikoen.”

For at imødekomme bekendtgørelsens krav om manuelt arbejde, har Astrid søgt råd i Arbejdstilsynets vejledning om løft, træk, skub for at kunne vurdere, hvordan hun kan planlægge og tilrettelægge det manuelle arbejde, så det kan udføres så sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, som muligt.  

Se uddybende forklaring til modellen nederst på siden. 

 

Jævnfør Arbejdstilsynets vejledning vurderer Astrid assistenternes tunge løft af papiret. 

Byrdens beskaffenhed

Astrid forklarer, at de mest udfordrende kunder bruger store, gennemsigtige plastikposer til papiret, der ofte vejer over 20 kilo. Poserne er glatte og mangler håndtag, hvilket resulterer i at de let glider ud af assistentens hænder. De er så store og uhåndterbare og kræver løft til en vogn, hvor assistenten skal løfte i ¾-armsafstand. (Se modellen ovenfor) 

Den fysiske Anstrengelse

Selve løftet der udføres har en betydelig højde, hvis hele posen skal kunne placeres på en rullevogn. Rullevognen er en meter høj, hvilket betyder at assistenten skal løfte posen over skulderhøjde for at placere den korrekt.
 

Arbejdsstedets beskaffenhed

Der er ikke nogen elevator tilgængelig i bygningen hvilket betyder, at når rullebordet støder på trapper eller høje gulvtrin, så skal posen løftes ned ad trapperne eller over gulvtrinnene. Dette kan resultere i vrid i ryggen eller håndleddene, hvilket øger risikoen for skader.
 

Arbejdsforhold i øvrigt

Papiraffaldet skal transporteres gennem tre bygninger, hvilket indebærer at navigere ad trapper og flere gulvtrin, som igen gør hele rejsen til containeren udenfor besværlig. Derudover skal posen løftes fra rullebordet og over i containeren. Det er værd at bemærke, at der er et rullebord til rådighed i hver bygning.
 

Løftet er nu vurderet… konklusion: Ikke særligt sikkert eller sundt løft, som Astrids kollegaer skal udføre. 

Astrid har heldigvis flere potentielle løsninger på problemet med tunge løft, og i samråd med hendes kollegaer har hun lavet følgende handleplan: 

  1. Bruge mindre sække til papiret for at reducere vægten og gøre håndteringen lettere.
    2. Overgang til papkasser med håndtag i hver side for at gøre transporten mere håndterbar og sikre, at løftet kan foretages tæt på kroppen.
    3. Udføre en test for at bestemme den maksimale vægt, der kan være i mindre sække eller kasser.
    4. Kommunikere med virksomheden for at udforske andre muligheder, såsom at placere papircontainere tættere på papirsorteringsstationerne, for at minimere behovet for at transportere papiret gennem flere bygninger med trapper og gulvtrin.
    5. Øge hyppigheden af affaldsindsamlingen, måske mere end én gang om ugen, hvis det er nødvendigt for at lette byrden for assistenterne

Det er bare en skide god handleplan Astrid! 

Nu skal den ud og operationaliseres. 

Hvis du vil vide hvordan det går med Astrids handleplan, så læs med når vi følger op på sagen i næste måned.
For nu vil vi blot sige tak fordi du læste med.

 

Husk bæredygtig udførelse af bæredygtigheden. Pas godt på hinanden derude.

Uddybende forklaring til modellen:

Når byrden er tæt ved kroppen

Op til 11 kilo betragtes som sikkert og er markeret med grønt, men alle faktorer skal tages i betragtning. Fra 11 til 50 kilo kræves en helhedsvurdering af alle relevante faktorer. Hvis vægten overstiger 50 kilo, betragtes det som direkte sundhedsfarligt (rødt område), og der skal straks findes en løsning.

Når byrden bæres med underarmsafstand cirka 30 cm fra krop

Op til 7 kilo anses som sikkert og er markeret med grønt. Fra 7 til 30 kilo kræves igen en helhedsvurdering for korrekt udførelse af arbejdet hver gang. Hvis vægten overstiger 30 kilo, er det direkte sundhedsskadeligt, og der skal ændres i arbejdsmetoden.  

Når byrden bæres med ¾-armsafstand cirka 45 cm fra krop

0-3 kilo er i grønt område og er godkendt, men stadig skal arbejdet udføres korrekt, og vi skal have alle faktorer i spil.
3-15 kilo er i gult område og her skal AMO vurdere om arbejdet er forsvarligt, og assistenten kan udføre arbejdet forsvarligt hver gang.
15 – +50 kilo anses som direkte sundhedsskadeligt, og der skal foretages en ændring i arbejdet øjeblikkeligt. 

Dog, når byrden bæres under gang på mere end 2 meter, nedsættes de tilladte kilo væsentligt: 
• Ca. 20 kilo tæt ved kroppen 
• Ca. 12 kilo i underarmsafstand 
• Ca. 6 kilo i 3/4-armsafstand 

En gang om måneden giver vi dig en ny case fra det virkelige arbejdsmiljøliv.  

Via vores undervisning får vi unik adgang til branchespecifikke arbejdsmiljøproblemer fra branchefællesskaber tilsvarende din arbejdshverdag. 

Vi deler gode idéer til løsninger, generelle anbefalinger og inspirerer dig til at tage fat i dit arbejdsmiljø. 

Suppleringskursus i Sundhedsfremme


Gør det sunde valg muligt og skab et bedre arbejdsmiljø. En sund livsstil og god mental trivsel hos medarbejderne skaber en bedre arbejdsplads. Med fokus på sundhedsfremme er du med til styrke arbejdsmiljøet på din arbejdsplads.

Hurraaa der er vækst i butikken

“Hurraaa der er vækst i butikken!”
…sagde alle medarbejderne i sildetønden!

Hurra! Der er vækst i butikken, men hov, pludselig begynder det at værke i arbejdsmiljøet… storrumskontoret er nemlig blevet til en ubehagelig sildetønde.

For lidt udluftning

For meget udluftning

Et AC-system der ikke regulerer sig efter den enkeltes kropstemperatur, men som er indstillet efter en generel anbefaling

Ingen ledige kontorpladser, hvilket resulterer i, at man ender i en uhensigtsmæssig arbejdsstilling i loungeområdet

Alt for mange forstyrrelser

Alt for meget snak og støj

Puuh… Kender du det?

Du skal møde Søren. Han er arbejdsmiljørepræsentant.

For 2 år siden rykkede Søren og hans team 
ind i deres nye kontor. 

Da de overtog kontoret, var de omkring 125 ansatte.

Lokalemæssigt var der på det tidspunkt udregnet en udnyttelsesgrad på kontoret på omkring 75% – som blev vurderet som rigeligt i forhold til, at der i efterdønningerne af Corona var en stor andel medarbejdere, som valgte at arbejde hjemmefra.

Men tiderne skifter…

Vækst i butikken fik skoene til at klemme 
– eller rettere storrumskontoret blev til en ubehagelig sildetønde…

Søren og hans kontorfællesskab er nu tæt på 300 ansatte, hvilket naturligvis har lagt stort pres på kontorlokalerne eller rettere sildetønden.

Ikke så underligt har det resulteret i, at Søren og hans arbejdsmiljø-kollegaer har fået et øget antal henvendelser omkring de fysiske rammer, herunder støj, lysindfald, antal siddepladser osv…

I kontorets APV, der blev afviklet i starten af 2023, valgte arbejdsmiljøorganisationen at lægge et særligt fokus på netop de fysiske rammer. 

Det var sole klart for alle i biksen – man stod med et problem.

De fysiske rammer var med væksten pludselig blevet utilstrækkelige, og det faktum smitter af på det psykiske arbejdsmiljø.

Utilstrækkelige fysiske rammer gav…

Irritation

Frustration

Mistrivsel

Kender du også det?

Støj på arbejdspladsen afleder nemlig ofte øget stress, hvilket også var gældende for Sørens kontorfællesskab i deres APV, hvor en del følte sig stresset i hverdagen som følge af storrumskontoret.

Søren og hans AMO gruppe valgte derfor i midten af 2023 at igangsætte en task-force, der havde til formål at inddrage firmaets medarbejdere, for at komme nogle af problematikkerne til livs.

Hvilket er en super idé! At inddrage medarbejderne så de får medindflydelse på deres egen arbejdsplads.

Og… resultatet var lækkert! 

En stor buffet med lækre tiltag:

  • udvide antallet af fysiske arbejdspladser (indlysende måske, men ikke desto mindre et godt tiltag)
  • afskærme arbejdsstationerne
  • markering af om man har brug for at kunne fordybe sig i arbejde eller må forstyrres
  • mulighed for at reservere arbejdsplads hjemmefra, før man tager på arbejde
  • fysisk afgrænsning af områder med særligt meget støj (f.eks. støjdæmpende materialer)
  • etablering af stillerum med tydelig markering af hvilke regler som gælder i rummet
  • ophængning af ”spilleregler” i storrumskontorerne

Søren og hans arbejdsmiljø-kollegaer gik i kast med at fordøje buffeten.

Eksempelvis bliver stillerummene flittigt benyttet… ja og feedback’en er ren påskønnelse, hvilket som regel også betyder trivsel.

Måske kan du lade dig inspirere af Søren og hans AMO?

Måske findes der tiltag I kan tilføje til buffeten, som passer lige netop til jeres arbejdsplads?

Tak til Søren for at dele sin buffet med os!

Tips og tricks fra Branchefællesskaberne

Nogle andre der altid er klar til at dele ud af tips og tricks til et bedre arbejdsmiljø er Branchefællesskaberne. Deres produkter og gode råd beror på en mangfoldig og kollektiv viden indenfor lige netop din branche.

Storrumskontorer

Her finder du tre inspirerende arbejdsdokumenter til at fremme trivslen i storrumskontorer:

ETABLERING AF STORRUMSKONTORER

Denne guide henvender sig til projektgrupper på arbejdspladser, som står over for at skulle etablere åbne kontorer eller står over for organisatoriske ændringer eller omstruktureringer, som får indflydelse på indretningen.

PROBLEMER MED FORSTYRRELSER

Denne guide henvender sig især til medlemmer af arbejdsmiljøgruppen på arbejdspladser, der har konstateret problemer med forstyrrelser og støj, fx i forbindelse med APV.

INDEKLIMAET TRÆNGER FRISK LUFT

Denne guide er lavet til medlemmer af arbejdsmiljøgruppen på arbejdspladser, der har konstateret problemer med indeklimaet, fx i forbindelse med APV.

Suppleringskursus i Sundhedsfremme


Gør det sunde valg muligt og skab et bedre arbejdsmiljø. En sund livsstil og god mental trivsel hos medarbejderne skaber en bedre arbejdsplads. Med fokus på sundhedsfremme er du med til styrke arbejdsmiljøet på din arbejdsplads.

Arbejdsmiljø med mindre stress

Få et arbejdsmiljø

med mindre stress

Jeg forstod ikke hvad der skete med mig! Jeg stirrede bare ind i skærmen og kunne ikke læse noget af det der stod! 

Skolelærer

Jeg får stadig hjertebanken når jeg ser min arbejds-computer! 

Konsulent

Jeg havde det som om en elefant stod på brystet af mig! Jeg kunne bare ikke få vejret!

Politibetjent

Jeg tog mig selv i at undgå min mester!

Håndværker

Jeg begyndte at få eksem over hele kroppen. Det har jeg ikke haft siden jeg var barn!

Grafisk designer

Ved du hvad de taler om?

I 2013 led 21% af voksne danskere af det og på trods af skærpet opmærksomhed siden led 29% af voksne danskere af det i 2021.
Det rammer ifølge statistikken flere kvinder end mænd og flere unge end gamle.

Svaret er nemlig stress.

Selvom vi taler om det, selvom det er blevet en del af vores hverdagssprog, selvom der laves nye undersøgelser og nye forebyggende tiltag for at komme det til livs, tyder endnu intet på, at vi har løst stressen, det vi i dag kan kalde en samfundsudfordring.

I Danmark forsøger vi at lave bekendtgørelser og i EU forsøger vi med lovgivning for at komme denne samfundsudfordring til livs.

Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø

Der er mange årsager til stress.

  • Store livsændringer, tab af kære, af job, af identitet.
  • Krævende opgaver, for mange opgaver, for lang tid under pres.
  • Manglende oplæring, manglende forventningsafstemning, manglende kollegaskab.
  • Nogle årsager er jobrelateret, andre årsager er private, men påvirker jobbet.

I 2019 samlede Arbejdstilsynet sammen med et bredt flertal i Folketinget, Danmarks første bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø.

Psykisk arbejdsmiljø – Bekendtgørelse 1406 – 2020

Håbet med bekendtgørelsen er at hjælpe med at give arbejdspladser et overblik over, hvor og hvordan der kan sættes ind for at forebygge de belastninger i det psykiske arbejdsmiljø, som fører til stress.

Bekendtgørelsen dækker over hele det psykiske arbejdsmiljø. Den er struktureret med fem overskrifter, hvortil Arbejdstilsynet har udarbejdet vejledninger til.

De fem overskrifter er som følger og her finder du også Arbejdstilsynets vejledninger:

Formålet med bekendtgørelsen og der tilknyttede vejledninger, er altså at tydeliggøre arbejdsgiver og medarbejders ansvar for det psykiske arbejdsmiljø og at gøre det muligt for arbejdspladser at igangsætte mere systematisk arbejde for at forebygge problemer i det psykiske arbejdsmiljø.

ESG-rapportering

Ny EU-lovgivning om ESG-rapportering vil forsøge at sikre og samtidig fordre virksomhedernes ansvar for deres sociale forhold, hvor under psykisk arbejdsmiljø indgår.

Helt kort står ESG for:

  • (E)nvironment
    Miljø- og klimamæssige forhold.
  • (S)ocial
    Sociale forhold.
  • (G)overnance
    Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold.

Er ESG nyt for dig, kan du læse mere på Virksomhedsguiden, og få gode råd til hvordan du kommer i gang med arbejdet ESG – Hvad er det, og hvordan kommer du i gang?

Der er mange virksomheder der kommer til at overse S’et (Sociale forhold) i ESG. En af grundende findes i den globale bevågenhed, vi har fået på klimaområdet.

Og der er da heller ikke nogen der siger, at det er nemt at måle og regulere psykisk arbejdsmiljø, på samme måde som man kan måle og regulere et CO2 udslip ved en produktion.

Men det må ikke blive en undskyldning for ikke at arbejde med de sociale forhold på arbejdspladsen.

Udover at et sundt og trivselsfuldt arbejdsmiljø, der mindsker stress, er en virkelig rar ting at kunne tilbyde sine medarbejder, kan det sunde og trivselsfulde arbejdsmiljø også svare sig for virksomhedens bundlinje.

Mindre sygefravær, stabile medarbejdere, høj produktivitet er nogle afgørende faktorer for bundlinjen og har ofte direkte sammenhæng med et sundt, sikkert og trivselsfuldt arbejdsmiljø.

Udover at uddanne folk i forebyggende indsatser mod stress i vores uddannelser og suppleringskurser, rådgiver Arbejdsmiljøgruppen også virksomheder i hvordan de kan måle og regulere deres sociale forhold på arbejdspladsen og leve op til bekendtgørelserne.

Lad os sammen komme stressen til livs.