Hvad er en asbestanalyse, og hvorfor er den vigtig?

Asbest er et farligt stof, som tidligere blev anvendt i mange bygge- og industrimaterialer. Selvom brugen af asbest blev forbudt i Danmark i 1986, findes det stadig i ældre bygninger. En asbestanalyse er en test, der udføres for at fastslå, om materialer eller luften i et område indeholder asbestfibre. Analysen er afgørende for at beskytte menneskers sundhed, da indånding af asbestfibre kan føre til alvorlige sygdomme som lungekræft og asbestose.

Hvad siger lovgivningen om asbest?

Ifølge dansk lovgivning skal alle materialer, der mistænkes for at indeholde asbest, undersøges, inden de fjernes eller bearbejdes. Arbejdsmiljøloven stiller krav om, at arbejdspladser skal sikre medarbejdernes sundhed ved at forebygge eksponering for asbest. Overtrædelse af reglerne kan føre til alvorlige sanktioner.
For en mere detaljeret gennemgang af lovgivningen, læs videre på Arbejdstilsynet – Bekendtgørelse om asbest

Hvad tester Arbejdsmiljøgruppen?

Vi tester for asbest i en række forskellige materialer og situationer:

• Bygningsmaterialer som tagplader, loftsplader og gulvbelægning.
• Isolering omkring rør og kedler.
• Luftprøver for at vurdere, om asbestfibre er til stede i indeluften.
• Støvprøver for at fastslå, om tidligere arbejde har frigivet asbest.

Hvordan fungerer det, når vi udfører tests?

Processen for en asbestanalyse starter med en indledende inspektion, hvor vi identificerer potentielt asbestholdige materialer. Herefter udtages prøver, som sendes til laboratoriet for en detaljeret analyse. Selve analysen tager typisk 2-3 dage, hvorefter vi leverer en rapport med resultaterne og anbefalinger til eventuel fjernelse eller afværgeforanstaltninger.

Andre produkter og tjenester

Udover asbesttest tilbyder vi også rådgivning i sikker håndtering af asbest, samt test for andre skadelige stoffer som skimmelsvamp og bly. Disse ydelser er en del af vores brede portefølje inden for arbejdsmiljø og sikkerhed.

Regler – hjemmel for asbesthåndtering

Den seneste bekendtgørelse om asbest kan findes på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Bekendtgørelse om asbest

Ifølge bekendtgørelsen er grænseværdien for asbestfibre i luften 0,1 fiber pr. cm³.

Det er vigtigt at overholde denne grænseværdi for at beskytte arbejdstagere mod sundhedsskadelige virkninger ved asbesteksponering.

Tidligere blogindlæg

Fra 2025 skærpes reglerne for håndtering af asbest i Danmark. Disse nye regler er en del af et bredt initiativ fra myndighederne for at beskytte arbejdstagere og offentligheden mod de sundhedsrisici, der er forbundet med asbest. Virksomheder, der arbejder med nedrivning, renovering eller vedligeholdelse af bygninger, hvor der kan være risiko for asbest, skal være særligt opmærksomme på de nye krav.

Vi er klar til at rådgive virksomheder om, hvordan de bedst kan tilpasse sig og overholde de nye regler, og dermed undgå bøder og arbejdsulykker.

De nye asbestregler gælder fra januar 2025

De væsentligste ændringer i lovgivningen omfatter:

1. Strengere krav til risikovurdering:
   Inden arbejdet påbegyndes, skal der gennemføres en grundig undersøgelse af bygningens materialer for at identificere eventuelt asbestindhold.
2. Forbedret sikkerhed for arbejdstagere:
   Nye krav til brug af personlige værnemidler, ventilation og særlige sikkerhedsforanstaltninger på arbejdsstedet.
3. Krav om certificerede uddannelser:
   Alle, der arbejder med fjernelse af asbest, skal have gennemført certificeret asbestuddannelse.
4. Dokumentation og anmeldelse:
   Virksomheder skal dokumentere, hvordan de har håndteret asbest, og i nogle tilfælde anmelde arbejdet til myndighederne, inden det påbegyndes.

Derudover indføres der krav om, at nedrivning af asbestholdigt materiale kun må udføres af virksomheder, der er autoriseret hertil af Sikkerhedsstyrelsen.

Svar på spørgsmål om de nye asbest regler

Hvad er de vigtigste ændringer i de nye asbestregler?

De nye regler indfører strengere krav til risikovurdering, brug af værnemidler, certificeret uddannelse og dokumentation. Derudover skal visse asbestrelaterede arbejder anmeldes til myndighederne

Hvornår træder de nye regler i kraft?

Reglerne træder i kraft i begyndelsen den 1.1 2025. Det præcise tidspunkt kan variere afhængigt af myndighedernes implementering.

Hvem er omfattet af reglerne?

Reglerne gælder for alle virksomheder og personer, der arbejder med nedrivning, renovering eller vedligeholdelse af bygninger, hvor der kan forekomme asbest.

Skal vi uddanne vores medarbejdere?

Ja, medarbejdere, der arbejder med asbest, skal gennemføre en certificeret uddannelse for at kunne udføre arbejdet korrekt og sikkert.

Hvordan kan vi dokumentere, at vi overholder reglerne?

I skal føre dokumentation for risikovurderinger, arbejdsmetoder og affaldshåndtering. Dette kan ske gennem skriftlige rapporter og ved løbende at registrere jeres processer.

Hvad er kravene til affaldshåndtering?

Asbestaffald skal opbevares og transporteres i tætsluttende beholdere og afleveres på godkendte modtageanlæg. Affaldet skal være korrekt mærket.

Kan vi selv undersøge, om der er asbest i en bygning?

Det anbefales at få hjælp fra professionelle, da asbest kan være svært at identificere, og fejlvurderinger kan medføre alvorlige sundhedsrisici og bøder.

Skal vi anmelde asbestarbejde til myndighederne?

Ja, visse typer af asbestarbejde skal anmeldes til Arbejdstilsynet, inden arbejdet påbegyndes. Arbejdsmiljøgruppen ApS kan hjælpe jer med denne proces.

Hvad sker der, hvis vi ikke overholder reglerne?

Manglende overholdelse kan resultere i bøder, stop af arbejde og i værste fald sundhedsrisici for medarbejderne. Det er derfor afgørende at være opdateret og sikre compliance.

Det anbefales at få hjælp fra professionelle til at identificere asbest i bygninger, da fejlvurderinger kan medføre alvorlige sundhedsrisici og bøder.

Hvordan kan Arbejdsmiljøgruppen hjælpe?

Hvis din virksomhed står over for udfordringer med de nye asbestregler, kan vi hjælpe dig med at navigere sikkert gennem kravene.
Se, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed med asbest rådgivning.
Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale og få styr på alt fra risikovurdering til korrekt bortskaffelse af asbestholdigt materiale.

Tidligere blogindlæg

Med vedtagelsen af EU’s AI Act har EU taget et stort skridt mod at regulere kunstig intelligens (AI). Forordningen, som stiller strenge krav til anvendelsen af AI i virksomheder og forventes at få stor betydning for arbejdsmiljøet.

Hvad indebærer AI-forordningen?

EU’s AI-forordning har til formål at sikre en etisk og sikker anvendelse af kunstig intelligens. Den klassificerer visse AI-systemer som højrisiko, især dem, der bruges i arbejdsmiljøet til overvågning, evaluering af medarbejdere eller beslutninger om ansættelse og afskedigelse. Disse systemer skal leve op til strenge krav om gennemsigtighed, menneskelig kontrol og datasikkerhed.

Direkte konsekvenser for arbejdsmiljøet

1. Højrisiko-AI og kontrol
AI-systemer, der overvåger medarbejdere, bliver klassificeret som højrisiko. Det betyder, at virksomheder skal sikre, at disse systemer ikke kun opfylder tekniske krav, men også respekterer medarbejdernes rettigheder og psykiske arbejdsmiljø. For eksempel skal der være menneskelig overvågning, som sikrer, at beslutninger truffet af AI kan efterprøves.

2. Automatisering og jobændringer
AI overtager mange rutineopgaver, hvilket kan føre til, at job forsvinder eller ændrer karakter. Forordningen sikrer, at denne udvikling sker under klare rammer, så virksomheder ikke kan automatisere uden hensyntagen til medarbejderne.

3. Arbejdsmiljørisici
Indførelsen af AI-systemer kan medføre nye risici, såsom psykisk stress, ensformige opgaver eller fejlprogrammering. AI Act kræver, at systemer er sikre og pålidelige, hvilket kan reducere disse udfordringer.

Indirekte konsekvenser for arbejdsmiljøet

– Menneskelig kontrol som nøgleprincip 
AI må ikke erstatte mennesker fuldstændigt. Forordningen lægger vægt på menneskelig kontrol, hvilket kan skabe en bedre balance mellem teknologiske løsninger og medarbejdernes indflydelse. 
 
– Nye kompetencekrav 
Når AI-systemer indføres, opstår der behov for, at medarbejdere lærer at bruge dem. Dette vil kræve mere efteruddannelse og træning i AI-relaterede færdigheder. 
 
– Ændrede arbejdsgange og samarbejde 
AI ændrer den måde, vi arbejder og samarbejder på. For eksempel kan AI-systemer gøre det lettere at udføre komplekse opgaver, men samtidig kræve, at medarbejdere forstår teknologien for at bruge den optimalt.

Fordele for arbejdsmiljøet

Den nye forordning sikrer, at AI ikke kun bliver en teknologisk revolution, men også en styrke for arbejdsmiljøet: 
 
– Forbedret sikkerhed 
Strenge krav til sikkerhed reducerer risikoen for ulykker og skader på arbejdspladsen. 
 
– Mindre monotoni 
Ved at automatisere rutineopgaver frigør AI tid til mere kreative og meningsfulde opgaver for medarbejderne. 
 
– Øget produktivitet 
AI kan øge effektiviteten i arbejdsgange, hvilket frigør ressourcer og skaber værdi for både medarbejdere og virksomheder.

Udfordringer og usikkerheder

Trods de mange fordele er der også udfordringer: 
 
– Kompleks lovgivning 
AI-forordningen er omfattende og detaljeret, hvilket kan gøre det svært for virksomheder at forstå og implementere reglerne korrekt. 
 
– Teknologisk udvikling 
AI udvikler sig hurtigt, og lovgivningen skal løbende opdateres for at holde trit med den teknologiske udvikling. 
 
– Samarbejde mellem mennesker og AI 
Hvordan mennesker og AI kan arbejde bedst sammen, er stadig et spørgsmål, der kræver forskning og erfaring. 
 
 
Kilde: EU’s AI-forordning (AI Act) der trådte i kraft i August 2024  

Tidligere blogindlæg

I finansloven for 2024 står Arbejdstilsynet over for betydelige besparelser, som vil få konsekvenser for arbejdsmiljøindsatsen i Danmark. Regeringen har besluttet at reducere Arbejdstilsynets budget, hvilket blandt andet indebærer en nedskæring på cirka 7 millioner kroner årligt. Disse besparelser vil ramme tilsynets kapacitet til at udføre kontrolbesøg og fokusere på brancher med særlige arbejdsmiljøudfordringer, såsom bygge- og anlægsbranchen, hvor risikoen for arbejdsulykker er høj.

En af de mest markante konsekvenser af besparelserne er nedlæggelsen af de regionale arbejdsmiljøråd. Disse råd har spillet en central rolle i det samarbejdende danske arbejdsmarked, hvor arbejdsgivere og lønmodtagere sammen har håndteret arbejdsmiljøudfordringer lokalt. Med nedlæggelsen frygtes det, at en vigtig platform for dialog og samarbejde omkring arbejdsmiljøet vil forsvinde, hvilket kan forringe mulighederne for at finde fælles løsninger på lokale udfordringer.

Besparelserne bliver mødt med kritik fra flere fagforbund og brancheorganisationer, der mener, at de kan have alvorlige konsekvenser for arbejdsmiljøet, især i de mest udsatte brancher. Der argumenteres for, at der snarere er behov for flere ressourcer til tilsyn og kontrol, ikke færre, da Arbejdstilsynet allerede er presset på kapaciteten.

Besparelserne sker på trods af tidligere aftaler om at styrke Arbejdstilsynet med mere langsigtede bevillinger og en målrettet indsats mod blandt andet social dumping. Det efterlader et paradoksalt billede af en arbejdsmiljøindsats, der samtidig med at den skal intensiveres, må klare sig med færre ressourcer​.

Læs mere om besparelser i arbejdstilsynet

Tidligere blogindlæg