En tur i rutsjebanen og en 2’er på entusiastbarometeret 

af | nov 26, 2024 | Arbejdsmiljøorganisationen, Arbejdsmiljørepræsentant, Arbejdsmiljøuddannelsen, Cases

”Jeg skulle lige igennem en rutsjebanetur for igen at komme op på en 10’er på entusiastbarometeret.”

Det var Ahmed, der udtalte sig sådan. Ahmed gennemførte i sidste måned sin Arbejdsmiljøuddannelse inde på MBK, i hjertet af København, sammen med 19 andre kursister.

Da Ahmed og hans medkursister på første dag af uddannelsen blev spurgt, hvad deres motivation for at være arbejdsmiljørepræsentanter eller arbejdsledere var, svarede Ahmed følgende:  

”Jeg har nok været arbejdsmiljørepræsentant i noget tid bare uden at have titlen. Jeg bruger altid lige fem minutter på at høre, hvordan folk har det. Nogle gange er det kærestesorger, andre gange har de bare fået det forkerte ben ud af sengen. Men det her er gode mennesker, og vi skal vise dem respekt. Det samme gælder for dem, de skal også vise respekt tilbage og til hinanden. Og her hænger det lidt i slæden, hvis du forstår. Så jeg er motiveret for at gøre noget ved den tone der er nu. Vi skal lære at tale ordentligt til hinanden!” 

Ahmed arbejder i bygge & anlægsbranchen.

På anden dagen blev der lavet en lille måling over, hvor godt med man følte sig her halvvejs igennem uddannelsen. Stadig langt væk fra ens arbejdsmiljøvirkelighed men nu med en masse ny viden.  

Det hyggelige kursuslokale blev til et fysisk barometer, hvor 1 svarede til: Jeg er helt lost og forvirret, og kan slet ikke overskue min nye rolle. Hvad i alverden laver jeg her!
Og 10 svarede til: Jeg er med, nu forstår jeg min rolle meget bedre, og jeg kan sagtens klare mine opgaver og er supermotiveret.

Sammen med resten af kursisterne bevægede Ahmed sig igennem lokalet, men adskilte sig pludselig fra majoriteten, der havde placeret sig omkring 8-9 på barometeret. Ahmed placerede sig som den eneste omkring 2.  

”Ja, jeg ved godt at jeg står lidt alene hernede. Men jeg har lige talt med én af de gamle på pladsen – og jeg tror ikke, jeg får mulighed for at rykke noget som helst. Da jeg fortalte lidt om det vi har lært, stejlede han og sagde noget i retning af, at jeg ikke skulle regne med at noget som helst ville ændre sig!”  

Hvilke opgaver og ansvar har man som AMR i en AMO-gruppe? 

Arbejdsmiljørepræsentantens overordnede opgave, ud over at være de ansattes talerør, er at bidrage til et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Men hvordan gør man det? Hvordan bidrager man til et sikkert og sundt arbejdsmiljø? 

På uddannelsen er det præcis det man lærer, udover at få styr på krav og pligter, så er uddannelsens formål også at klæde nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter og valgte arbejdsledere på, til at kunne påvirke arbejdsmiljøet i en sund og sikker retning både på kort og langt sigt. 

Ahmed, der nær havde mistet modet, kom heldigvis stærkt igen. På tredje dagen under fremlæggelsen af den lovpligtige praktiske opgave, sagde Ahmed følgende: 

”Jeg vil ikke lade mig slå ud af sådan en melding fra én af de gamle. Jeg skal bare koncentrere mig om de 30 mand, som jeg skal repræsentere. Og sørge for at de bliver hørt og behandlet med respekt. Jeg skulle lige igennem en rutsjebanetur, for igen at komme op på en 10’er på entusiastbarometeret. Men jeg er med igen!”  

Det er helt normalt lige at skulle igennem rutsjebaneturen for igen at vende tilbage med tillid til ens nyerhvervede evner og viden. Igennem virkelighedsnære opgaver, dialoger mellem deltagere og underviser og masser af evidensbaserede metoder, bliver man klædt på til at kunne bidrage til et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Vi er slet ikke i tvivl om, at Ahmeds kollegaer kan være rigtig glade for den nyudklækkede arbejdsmiljørepræsentant de næsten lige har fået retur. 

MBK er blot én af vores samarbejdspartnere, der er mange byhjerter rundt omkring i landet, hvor vi befinder os. Og hvor du kan blive uddannet til at bidrage til et sikkert og sundt arbejdsmiljø på din arbejdsplads. 

Du kan melde dig til arbejdsmiljøuddannelsen her

 

En gang om måneden giver vi dig en ny case fra det virkelige arbejdsmiljøliv.  

Via vores undervisning får vi unik adgang til branchespecifikke arbejdsmiljøproblemer fra branchefællesskaber tilsvarende din arbejdshverdag. 

Vi deler gode idéer til løsninger, generelle anbefalinger og inspirerer dig til at tage fat i dit arbejdsmiljø. 

Læs mere om den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse

Uddannelsen giver deltagerne redskaber til at styre og forbedre deres arbejdsmiljø. Undervisningen giver den viden, du har brug for i dit arbejde i arbejdsmiljøorganisationen (AMO).

Læs mere

Ikke for meget, ikke for lidt, men lige tilpas, midt imellem

af | okt 30, 2024 | Arbejdsmiljøuddannelsen, Cases, Ergonomi, Kontorarbejde, Motion, Nedslidning, Rådgivning, Sundhedsfremme

Ikke for meget, ikke for lidt, men lige tilpas, midt imellem!

”Det var ikke svært at implementere! Vi havde en masse energi på det, så det var slet ikke svært. Og slet ikke når Dansk Firmaidræt havde lavet så meget tilgængeligt materiale. Vi skulle bare trykke print, og så sætte plakaterne op” forklarer Mette.  

Mette er administrativ leder hos Arbejdsmiljøgruppen, og arbejdsleder i Arbejdsmiljøgruppens arbejdsmiljøorganisationen.  

I uge 41 var det arbejdspladsernes motionsuge, og os fra Arbejdsmiljøgruppen valgte også at deltage. Simpelthen tage lidt af vores egen medicin, som vi ude på uddannelserne og på kurserne taler så varmt for. Vi skulle have mere bevægelse ind i hverdagen på kontoret!

Tiltaget om at deltage kommer ligeledes i kølvandet på Det Nationale Forskningscenters opmuntring om ikke at gøre for meget, heller ikke for lidt, men lige midt imellem. 

Guldlok-princippet

I 2022 fik Det Nationale Forskningscenter midler fra Trygfonden med henblik på at undersøge, om vi kan skabe stærke sundhedsmiljøer på arbejdspladsen. Sundhedsmiljøer der har det formål ikke blot gøre sundhed til et valg for den enkelte på arbejdspladsen, men rent faktisk at inkorporere sundhed omkring kerneopgaven. Til den opgave, har Det Nationale Forskningscenter udviklet Guldlok-princippet.  

Guldlok-princippet handler om at variere din dag vekslende mellem bevægelse, hvile og masser af variation. Med en forholdsvis lille indsats kan vi skabe mere sundhed i vores hverdag.  

I Arbejdsmiljøgruppen er en af vores opmærksomhedspunkter, i forbindelse med vores arbejdsmiljøarbejde, at vi skal fremme pausekulturen på kontoret. ”Vi meldte os til i forbindelse med vores arbejdsmiljøarbejde.” fortæller Mette. ”Både fordi vi gerne vil have fokus på bedre pausekultur, men også fordi det er sjovt. Vi ved hvor godt det er fra forskning, og fordi vi da skal være et forbillede og gøre det, som vi går og taler om.”   

Vi havde altså Guldlok-princippet som inspiration i baghovedet, da vi planlagde uge 41. Vi tænkte derfor på, hvordan vi kan få mere hvile, bevægelse og variation ind omkring vores kerneopgave og samtidigt: hvordan gør vi ikke for meget, ikke for lidt, men bare lige tilpas, midt imellem. 

Dansk Firmaidræt har udviklet en masse forskelligt materiale, som man blot kan downloade og printe kvit og frit. Blandt andet plakater der opmuntrer dig til lige at tage en håndfuld squats, før du går på toilettet eller mens du venter på kaffen. 

”Jeg havde printet plakater til toilettet, trapperne og kaffemaskinen, og så gik det ud på at lave squats hver gang man stod og ventede på kaffen eller skulle på potten, lige tage en ekstra tur op og ned ad trapperne” forklarer Mette.” Ja, så det krævede jo ikke noget. Vi lavede også planen, så det var så lige til som muligt. Dansk Firmaidræt har en hjemmeside, hvor du kan lave et bevægelses-ur. Der kan du plotte en masse bevægelser fra et slags bevægelsesbibliotek ind i et skema, der ligner et ur. Vi brugte kun stående øvelser, så det var let, og så skulle vi ikke ligge og rode rundt på gulvet. Og så lagde vi det ind fire gange i løbet af dagen” fortsætter Mette.  

Se Dansk Firmaidræts hjemmeside og find inspiration til mere bevægelse i din hverdag.

Qi-gong øvelser med ergoterapeut Ann-Karin

Ud over bevægelses-uret fik vi også besøg af Ann-Karin. Ann-Karin er ergoterapeut, som bl.a. tager ud og besøger arbejdspladser for at hjælpe folk med at forhindre smerter og ubehag i kroppen i forbindelse med deres arbejde. 

Ann-Karin bor lige i nærheden af kontoret i Roskilde, så hver dag kom Ann-Karin forbi og guidede en klappe-qigong. Det tog 7 minutter i alt, og så fik vi lige nulstillet nervesystemet. Det blev lige klappet på plads hver dag i den uge.  

”Vi skulle da lige ind i det de første to dage, men så blev det bare en del af dagen! Og det endte jo også med, at vi ud over at klappe hver dag, så fik vi også lavet mellem 60-100 squats om dagen, alt efter hvor meget kaffe vi drak, som så havde betydning for hvor ofte vi skulle på toilettet!” griner Mette.  

Her får du Ann-Karins klappe-qigong du kan lade dig inspirere af. 

Lav din egen klappe-Qigong

En gang om måneden giver vi dig en ny case fra det virkelige arbejdsmiljøliv.  

Via vores undervisning får vi unik adgang til branchespecifikke arbejdsmiljøproblemer fra branchefællesskaber tilsvarende din arbejdshverdag. 

Vi deler gode idéer til løsninger, generelle anbefalinger og inspirerer dig til at tage fat i dit arbejdsmiljø. 

Få besøg af en faglig ekspert

Ergonomi spiller en afgørende rolle i alle brancher og påvirker både sundhed og effektivitet på arbejdspladsen. Ved at få besøg af en ergonomisk ekspert kan I lære, hvordan I optimerer arbejdsforholdene, uanset hvilken branche I arbejder i. 

Læs mere

Kontrol med kontrol på!

af | sep 24, 2024 | Arbejdsmiljøkoordinator, Arbejdspladsbrugsanvisning, Arbejdspladsvurdering, Bygge og anlæg, Cases, Maskinulykker, Rådgivning, Ulykker på arbejdspladsen

Kontrol med kontrol på!

Hvordan opnår man 1.200.000 arbejdstimer uden arbejdsulykker? 

Steffen og Sonja er konsulenter i Arbejdsmiljøgruppen, og har arbejdet som arbejdsmiljøkoordinatorer i byggefirmaet Collen A/S. 

Collen er et irsk byggefirma, der rummer nationaliteter fra hele verden. Blandt andet danske Steffen og Sonja. Collen arbejder på et stort byggeri, og vi er nysgerrige på, hvordan man opnår 1.200.000 arbejdstimer uden arbejdsulykker? Det har vi spurgt Steffen om.  

”Det gør man via kontrol med kontrol på!” svarer Steffen grinene.  

”Collens politik går på, at man uanset om man er direktør eller er ude og grave huller, så har man samme tilgang til sikkerhed… man går simpelthen på samme linje!” fortsætter Steffen.  

Hver dag gennemgås hvad der skal ske den forestående dag. Det sker via et stormøde, der foregår i et stort telt, hvor hver arbejdsgruppe står sammen med deres leder.  

Her får de så udleveret dagens opgave, og til den opgave får de en blanket med særlige opmærksomhedspunkter.  

Instruktion og underskrift!  

”Vi laver ikke noget farligt arbejde uden at de blanketter er gennemgået med mundtlig instruktion, og er skriftligt underskrevet af både den daglige leder og den udførende medarbejder!” Understreger Steffen. ”Og kunne vi nå det – Sonja og jeg – skulle vi gå to sikkerhedsrunderinger om dagen!” 

Derudover mødes alle entreprenørerne på alle niveauer til to sikkerhedsmøder dagligt.  

Det første sikkerhedsmøde starter kl. 7.00, hvor dagens opgaver gennemgås. Det andet sikkerhedsmøde starter kl. 14.00. Her gennemgås hvad der er sket i løbet af dagen.
Er der eventuelt nogle udfordringer, som nogle arbejdsgrupper er stødt på undervejs i løbet af dagen? Hvordan løses de eventuelle udfordringer? – og hvad er den foreløbige plan for i morgen? 


Sikkerhedsstikprøve 

”Noget andet fedt var den ugentlige audit! En slags sikkerhedsstikprøve!” fortsætter Steffen. ”Den ugentlige audit kunne eksempelvis være et sikkerhedstjek af en flytning af en container! – så gennemgår man simpelthen hele molevitten… er udstyret synet og godkendt? Har alle involverede de rette personlige værnemidler på? Har alle de korrekte papirer med godkendelser og så videre på sig?” Steffen gør et lille ophold, før han afslutter. ”Ja og der er simpelthen bare ingen kære mor… er der bare én ting der er misset, så stopper arbejdet prompte. Collen har så høj sikkerhedspolitik og særligt i forbindelse med farligt arbejde. De springer simpelthen ikke over nogle steder!”  

Tak Steffen for at dele din erfaring fra det virkelige arbejdsliv med os!  

Steffen og Sonja kommer gerne ud til jeres byggeplads og støtter jer med deres faglige kompetencer… men regn med at det nok bliver kontrol med kontrol på!

 

En gang om måneden giver vi dig en ny case fra det virkelige arbejdsmiljøliv.  

Via vores undervisning får vi unik adgang til branchespecifikke arbejdsmiljøproblemer fra branchefællesskaber tilsvarende din arbejdshverdag. 

Vi deler gode idéer til løsninger, generelle anbefalinger og inspirerer dig til at tage fat i dit arbejdsmiljø. 

Rådgivning

Vi er autoriserede rådgiver inden for det fysiske områder, kemiske område, ergonomiske område og det psykiske område.

Læs mere

Hvordan har I sovet i nat?

af | aug 27, 2024 | Cases, Ergonomi, Maskinulykker, Nedslidning, Rådgivning

”Hvordan har I sovet i nat?”

Sådan spørger Ann-Karin gruppen af håndværkere hun besøger i dag. Ann-Karin er ergoterapeut og arbejder i Arbejdsmiljøgruppen.  

En dag med ergonomi 

Rigtig mange håndværkere er muskel- og skeletbesværede grundet mange års fysisk arbejde som slider på kroppen, særligt hvis ikke de ergonomiske forhold er medtænkt i arbejdsgangene. Derfor har den aktive håndværkervirksomhed fra Nordjylland bestilt: En dag med ergonomi. Det betyder, at Ann-Karin eller en af vores andre fagspeciallister på området – som en flue på væggen – følger arbejdsdagen, og undervejs vurderer de forhold arbejdet udføres under, de tekniske hjælpemidler der er til rådighed og indretningen af arbejdspladsen. 

”Der er rigtig mange som arbejder under uhensigtsmæssige forhold. En gang i ny og næ er ikke det, der gør skade på os. Det er de langvarige, uhensigtsmæssige arbejdsforhold der slider på os!” forklarer Ann-Karin. 

Ann-Karin bevæger sig med håndværkerne ind i deres kontor, og med hendes faglige øjne vurderer hun omgivelserne. Møblernes placering i rummet – er de hensigtsmæssige? Er stolen indstillet efter den person, som sidder på den? Kan hæve sænkebordet komme højt nok op, eller kan det sænkes tilstrækkeligt, så armene kan hvile og skuldrene undgå at blive belastet? Hvad med afstanden til skærmen? Hvad med musen? Tastaturet? Lyset? Temperaturen? 

Hvor meget vejer en arbejdsvest? 

”Er det her jeres arbejdsvest?” spørger Ann-Karin. Det er en vest fyldt med en masse værktøj, der hænger på ryglænet af en af kontorstolene.  

Hun tager den op og gynger den op og ned med hendes hænder ”Hvor meget vejer den?” spørger hun håndværkerne. De går rundt med den til dagligt, når de er ude omkring hos deres kunder.  

”Max 4, 5 kilo” siger de overbevisende. De har tilfældigvis en industrivægt med en krog, som Ann-Karin spørger om hun må låne for sjov skyld. ”13 kg” viser vægten, da de hænger vesten på krogen.  

”Det er jo helt vildt!” udbryder håndværkerne, mens de ler af deres fejlvurdering og den åbenlyse undervurderede belastning, som de til daglig slæber rundt på. De får en snak om, hvordan den daglige belastning kan reduceres, og hvordan de kan hjælpe sig selv i forskellige arbejdsgange.  

 

Når arbejdsbilen er kontoret 

”Nu er jeg spændt på, hvad du siger til vores biler!” siger en af håndværkerne, ”Det er jo vores primære kontor, når vi kører rundt i landet hos vores kunder!” 

Rigtig mange mennesker har deres bil eller lastbil som primære arbejdsplads, men tænker sjældent på den store belastning det er for kroppen at stige ind og ud af bilen eller hvis sæde, rat, lændestøtte og udsyn ikke er indstillet korrekt. Mange håndværkere har også deres værksted i bilen.  

Ann-Karin kigger på en af håndværkerne, der åbner sidedøren ind til hans værktøj og med armene over skulderhøjde, strækker sig efter papegøjetangen. Han griner lidt nervøst. ”Jeg tror godt jeg ved, hvad du vil sige…”  

Det er de mange, gentagende bevægelser vi gør i løbet af en arbejdsdag, som vi skal være særligt opmærksomme på og indrette vores arbejdsplads efter.  

”Hvorfor skal den være placeret så højt oppe?” spørger Ann-Karin i en kærlig og lidt drillende tone, ”Er det ikke et redskab du bruger ofte?”  

En øjenåbner 

Placeringen af tekniske hjælpemidler og redskaber – hvordan kunne de placeres mere aflastende? Er værktøjet fastmonteret, så det ikke skaber fare ved kørsel og opbremsning? Indretningen af skabe og skuffer – er det let at komme til, og kan de åbnes uden modstand?  

”Vi tænker selvfølgelig over hvordan vi arbejder, og hvordan vores biler er indrettet! Men det har været noget af en øjenåbner at have Ann-Karin på besøg” Fortæller en af håndværkerne og fortsætter: ”De forslag Ann-Karin er kommet med i dag har været brugbare, fordi hun rent faktisk har set, hvordan vi arbejder og har lyttet til vores problemer og ikke bare har spillet klog, hvis du forstår hvad jeg mener?”  

Og det gør vi! 

Tak til håndværkervirksomheden i Nordjylland, og tak fordi vi måtte bruge jer som case i denne måneds virkelige arbejdsmiljøcases fra det virkelige arbejdsliv.  

Ann-Karin (eller en af vores andre fagspeciallister på området) kommer også gerne ud til din arbejdsplads og hjælper dig med at passe på dig selv, og måske du også får nogle gode råd med til din nattesøvn. 

En gang om måneden giver vi dig en ny case fra det virkelige arbejdsmiljøliv.  

Via vores undervisning får vi unik adgang til branchespecifikke arbejdsmiljøproblemer fra branchefællesskaber tilsvarende din arbejdshverdag. 

Vi deler gode idéer til løsninger, generelle anbefalinger og inspirerer dig til at tage fat i dit arbejdsmiljø. 

Firmakursus om ergonomi

Ondt i ryggen er en folkesygdom og koster mange sygedage i virksomhederne. Kurset i ergonomi giver en grundig indsigt i, hvordan I kan arbejde i hensigtsmæssige og varierede arbejdsstillinger. 

Læs mere

Evaluering af handleplan

af | jul 30, 2024 | Arbejdsliv, Arbejdsmiljøuddannelsen, Cases, Kontorarbejde, Nedslidning

Kan du huske Astrid?

Arbejdsmiljørepræsentant i en rengøringsvirksomhed…

Hun stod med et arbejdsmiljøproblem i sidste måned..

Rigtig mange af de virksomheder hvor Astrids kollegaer gør rent, er i bæredygtighedens navn nemlig begyndt at papiraffaldssortere.

Super godt, jo!

Det er heller ikke som sådan dét, som er problemet!

Problemet er, at papir kan skabe store helbredsmæssige problemer, hvis ikke det håndteres korrekt med rette hjælpemidler til transport og dets beskaffenhed. 

Papiraffaldet kan komme op og veje 20 kg., og bliver ofte ​smidt ud i ​dårlig håndterbare poser, der skaber dårlige løft og vrid i kroppen hos ​Astrids kollegaer.

Med hjælp fra Arbejdstilsynets vejledning om løft, træk, skub vurderede Astrid papirsituationen, og lavede på baggrund heraf en handleplan.

En skide god handleplan har kun rigtig god effekt, hvis man husker at følge op på den og evaluere handlingerne.

Vi har spurgt Astrid, hvordan det går… 

“Altså det er både gået godt og mindre godt! Det er jo altid en proces.”– forklarer Astrid.
“Alle steder har vi fået indført mindre sække til papiret for at reducere vægt og gøre håndteringen lettere. 
Så det er jo godt!”

Astrid fortsætter: 
“Men papkasserne med håndtag i hver side, der skulle gøre transporten mere håndterbar og sikker, så løftet kunne foretages tæt på kroppen, bruger assistenterne ikke! 
 
Det tager for meget tid, siger de. Så de tager blot poserne op fra papkasserne. 
 
Men vi lavede en bæretest, som var meget individuel i forhold til hvad assistenterne kunne bære. Vi har derfor taget udgangspunkt i den assistent, der kan bære mindst og gjort det til standarten. Så er papkasserne måske nødvendige. 
 
Vi er stadig i dialog med virksomhederne om placeringen af papircontainerne, så de kan komme tættere på papirsorteringsstationerne. Men det er et større logistisk projekt for mange af virksomheder. 
 
Men det hjælper, at vi har øget hyppigheden af affaldsindsamlingen, fra en til to og nogle steder tre gange om ugen, der hvor der bliver produceret store mængder papiraffald. Det har ikke været nødvendigt alle steder, da mange virksomheder ikke bruger så meget papir længere.” 

At følge op på handleplanen er helt afgørende for resultatet af den.  

Vi har lavet et skema til en handlingsplan, som du kan downloade her
Vi anbefaler derfor i handleplanen at lave en tidsplan for opstart, afslutning og opfølgning af hvert tiltag.

Under opfølgningen kan der ske en ny vurdering af situationen og handleplanen kan modificeres herefter.  

Tak Astrid for at dele dit arbejdsmiljøproblem med os. 

 

En gang om måneden giver vi dig en ny case fra det virkelige arbejdsmiljøliv.  

Via vores undervisning får vi unik adgang til branchespecifikke arbejdsmiljøproblemer fra branchefællesskaber tilsvarende din arbejdshverdag. 

Vi deler gode idéer til løsninger, generelle anbefalinger og inspirerer dig til at tage fat i dit arbejdsmiljø. 

Suppleringskursus i Fra stress til trivsel

 

Vidste du, at fysiske omstændigheder i forbindelse med en arbejdsproces kan skabe stress?

Vi har et to dages suppleringskursus, der handler om, hvordan du som AMR og AL, kan håndtere og forebygge stress både i det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

Du kan tage begge dage eller blot melde dig til enten den ene eller anden dag, alt efter hvad jeres virksomheds behov er.

 

Læs mere

Det er det nye sorte, det der SUSTAINABILITY

af | jun 25, 2024 | Arbejdsmiljørepræsentant, Arbejdsmiljøuddannelsen, Cases, Ergonomi

“Det er det nye sorte, det der SUSTAINABILITY”
– bare ikke, hvis ikke også arbejdsmiljøet er medtænkt!

”SUSTAINABILITY er jo det nye sorte!” fortæller Astrid. 

Astrid er arbejdsmiljørepræsentant i en rengøringsvirksomhed.  

Rigtig mange af de virksomheder, hvor Astrids kollegaer gør rent, er i bæredygtighedens navn begyndt at papiraffaldssortere. 

”Det giver selvfølgelig rigtig god mening for vores miljø, sundhed og økonomi” siger Astrid anerkendende – det skal bare også gerne være bæredygtigt for de ansatte, der skal udføre bæredygtigheden. 

Og papiraffaldssorteringen skaber udfordringer… 

”Der er en masse forkerte løft i form af mange kilo, som kan give forskellige skader, hvis bortskaffelsen [af papiret] ikke foregår korrekt!” – forklarer Astrid.  

”Det drejer sig om fjernelse af papirsække med en vægt på op til 20 kilo.” 

Dette opstår ofte på grund af virksomhedernes manglende bevidsthed om mængden af papir, de lægger i store sække eller kasser, samt de logistiske udfordringer ved fjernelse af papiret, såsom tilgængelighed af elevatorer eller brug af trapper.” – forsætter Astrid. 

 

Bekendtgørelsen om manuelt arbejde fortæller os at: ”Arbejde med manuel håndtering skal planlægges og tilrettelægges, så det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. 

Manuel håndtering, der kan indebære risiko for sikkerhed eller sundhed, skal undgås. Hvis det ikke er muligt, skal der træffes effektive foranstaltninger, der imødegår risikoen.”

For at imødekomme bekendtgørelsens krav om manuelt arbejde, har Astrid søgt råd i Arbejdstilsynets vejledning om løft, træk, skub for at kunne vurdere, hvordan hun kan planlægge og tilrettelægge det manuelle arbejde, så det kan udføres så sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, som muligt.  

Se uddybende forklaring til modellen nederst på siden. 

 

Jævnfør Arbejdstilsynets vejledning vurderer Astrid assistenternes tunge løft af papiret. 

Byrdens beskaffenhed

Astrid forklarer, at de mest udfordrende kunder bruger store, gennemsigtige plastikposer til papiret, der ofte vejer over 20 kilo. Poserne er glatte og mangler håndtag, hvilket resulterer i at de let glider ud af assistentens hænder. De er så store og uhåndterbare og kræver løft til en vogn, hvor assistenten skal løfte i ¾-armsafstand. (Se modellen ovenfor) 

Den fysiske Anstrengelse

Selve løftet der udføres har en betydelig højde, hvis hele posen skal kunne placeres på en rullevogn. Rullevognen er en meter høj, hvilket betyder at assistenten skal løfte posen over skulderhøjde for at placere den korrekt.
 

Arbejdsstedets beskaffenhed

Der er ikke nogen elevator tilgængelig i bygningen hvilket betyder, at når rullebordet støder på trapper eller høje gulvtrin, så skal posen løftes ned ad trapperne eller over gulvtrinnene. Dette kan resultere i vrid i ryggen eller håndleddene, hvilket øger risikoen for skader.
 

Arbejdsforhold i øvrigt

Papiraffaldet skal transporteres gennem tre bygninger, hvilket indebærer at navigere ad trapper og flere gulvtrin, som igen gør hele rejsen til containeren udenfor besværlig. Derudover skal posen løftes fra rullebordet og over i containeren. Det er værd at bemærke, at der er et rullebord til rådighed i hver bygning.
 

Løftet er nu vurderet… konklusion: Ikke særligt sikkert eller sundt løft, som Astrids kollegaer skal udføre. 

Astrid har heldigvis flere potentielle løsninger på problemet med tunge løft, og i samråd med hendes kollegaer har hun lavet følgende handleplan: 

  1. Bruge mindre sække til papiret for at reducere vægten og gøre håndteringen lettere.
    2. Overgang til papkasser med håndtag i hver side for at gøre transporten mere håndterbar og sikre, at løftet kan foretages tæt på kroppen.
    3. Udføre en test for at bestemme den maksimale vægt, der kan være i mindre sække eller kasser.
    4. Kommunikere med virksomheden for at udforske andre muligheder, såsom at placere papircontainere tættere på papirsorteringsstationerne, for at minimere behovet for at transportere papiret gennem flere bygninger med trapper og gulvtrin.
    5. Øge hyppigheden af affaldsindsamlingen, måske mere end én gang om ugen, hvis det er nødvendigt for at lette byrden for assistenterne

Det er bare en skide god handleplan Astrid! 

Nu skal den ud og operationaliseres. 

Hvis du vil vide hvordan det går med Astrids handleplan, så læs med når vi følger op på sagen i næste måned.
For nu vil vi blot sige tak fordi du læste med.

 

Husk bæredygtig udførelse af bæredygtigheden. Pas godt på hinanden derude.

Uddybende forklaring til modellen:

Når byrden er tæt ved kroppen

Op til 11 kilo betragtes som sikkert og er markeret med grønt, men alle faktorer skal tages i betragtning. Fra 11 til 50 kilo kræves en helhedsvurdering af alle relevante faktorer. Hvis vægten overstiger 50 kilo, betragtes det som direkte sundhedsfarligt (rødt område), og der skal straks findes en løsning.

Når byrden bæres med underarmsafstand cirka 30 cm fra krop

Op til 7 kilo anses som sikkert og er markeret med grønt. Fra 7 til 30 kilo kræves igen en helhedsvurdering for korrekt udførelse af arbejdet hver gang. Hvis vægten overstiger 30 kilo, er det direkte sundhedsskadeligt, og der skal ændres i arbejdsmetoden.  

Når byrden bæres med ¾-armsafstand cirka 45 cm fra krop

0-3 kilo er i grønt område og er godkendt, men stadig skal arbejdet udføres korrekt, og vi skal have alle faktorer i spil.
3-15 kilo er i gult område og her skal AMO vurdere om arbejdet er forsvarligt, og assistenten kan udføre arbejdet forsvarligt hver gang.
15 – +50 kilo anses som direkte sundhedsskadeligt, og der skal foretages en ændring i arbejdet øjeblikkeligt. 

Dog, når byrden bæres under gang på mere end 2 meter, nedsættes de tilladte kilo væsentligt: 
• Ca. 20 kilo tæt ved kroppen 
• Ca. 12 kilo i underarmsafstand 
• Ca. 6 kilo i 3/4-armsafstand 

En gang om måneden giver vi dig en ny case fra det virkelige arbejdsmiljøliv.  

Via vores undervisning får vi unik adgang til branchespecifikke arbejdsmiljøproblemer fra branchefællesskaber tilsvarende din arbejdshverdag. 

Vi deler gode idéer til løsninger, generelle anbefalinger og inspirerer dig til at tage fat i dit arbejdsmiljø. 

Suppleringskursus i Sundhedsfremme


Gør det sunde valg muligt og skab et bedre arbejdsmiljø. En sund livsstil og god mental trivsel hos medarbejderne skaber en bedre arbejdsplads. Med fokus på sundhedsfremme er du med til styrke arbejdsmiljøet på din arbejdsplads.

Læs mere