Kenneth er arbejdsleder i arbejdsmiljøorganisationen (AMO) på hans arbejdsplads. AMO har rakt ud efter ekstern rådgivning i forbindelse med den arbejdsmiljøudfordring, som deres arbejdsplads ikke er alene om at have. Nemlig hyppig udskiftning blandt de unge medarbejdere.

”Jamen det der er den primære udfordring er jo, at vi ikke kan fastholde de unge!” indleder Kenneth rådgivningsmødet med. ”Vi kan godt rekruttere… men fastholdelse, ja, der ved jeg ikke… Jeg tror de unge har en swipe-mentalitet, og jeg tror at det gør, at de ikke har samme loyalitet og kollektivt ansvar overfor sine kollegaer og arbejdsplads!” Kenneth ryster let på hovedet i frustration, mens han med sin ene hånd dupper sine fingerspidser på bordoverfladen.

Det er ikke fremmed for os i ArbejdsmiljøGruppen at lægge ører til de her frustrationer ude i de virksomheder vi besøger, eller under de uddannelser og kurser vi faciliterer. Det er simpelthen en meget hyppig frustration, som er yderst relevant at tage alvorlig – og vi kan godt forstå frustrationen. Der er nemlig tale om det, vi kalder et generationssammenstød.

Det dejlige ved Kenneths frustration er, at han ikke siger, at han ved at det er sådan og sådan, men at han i stedet siger, at han tror at det er sådan og sådan. For i den lille, men vigtige, ordforskel ligger der nemlig en nysgerrighed gemt. Og det er en vigtig ingrediens, når vi taler om at bygge generationsbroer.

Til hverdag er Kenneth leder for et stort antal unge medarbejdere. Og som leder er der ingen tvivl om, at Kenneth vil sine medarbejdere det bedste og virkelig ønsker at møde deres behov.

Høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker

I rådgivningen bevæger vi os ind i emnet – og vi graver os ned i en af psykisk arbejdsmiljø bekendtgørelsens vejledninger: AT-vejledning 4.2.1 – Høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker. Det er en vejledning, som vi i ArbejdsmiljøGruppen anbefaler AMO og alle ledere at sætte sig ind i, fordi man i arbejdet med arbejdsmiljø (og som leder) arbejder med høje følelsesmæssige krav, da man netop arbejder med sine kollegaer og medarbejdere, som er mennesker.

Typisk rammes den ældre generation lidt her… og hvorfor det? Noget af grunden kan ligge i, at denne generation er opvokset med ikke at tage deres følelser med på arbejde, men venligst efterlade dem derhjemme. Ja, man venter selvfølgelig med at græde, hvis noget på arbejdet påvirker én, til man er kommet hjem, for man skal ikke vise for meget af sig selv på arbejdspladsen.

”Du har fuldstændig ret!” siger Kenneth efter han har orienteret sig i vejledningen. Han siger det med et smil og store øjne, mens hans ryster lidt på hovedet. ”Jeg er virkelig fra den ældre generation!”

Kenneth fortsætter: ”Det er interessant! For bare jeg læser følelser i samme sætning med arbejde, mærker jeg en modstand indvendig. Jeg kan slet ikke det der med følelser på arbejdet! Det hører til derhjemme!”

Så hvad gør Kenneth, når den unge generation er opdraget til ikke at efterlade dele af sig selv derhjemme? Hvordan får vi Kenneth og den unge generation, der – billedligt talt – befinder sig på hver sin ø, til at mødes? Hvordan bygger vi den bro, der er nødvendig for, at et møde kan finde sted? Hvad er broen bygget med? Kenneth har vist os, at han heldigvis besidder ingrediensen.

Broen er nemlig bygget med nysgerrighed.

Og det er ikke kun et krav til Kenneths generation, der har svært ved at forlige sig med følelser og arbejde. For at generationsbroen skal blive solid nok til at kunne mødes på den, må den unge generation også bygge med – med nysgerrighed.

En gang om måneden giver vi dig en ny case fra det virkelige arbejdsmiljøliv.  

Via vores undervisning får vi unik adgang til branchespecifikke arbejdsmiljøproblemer fra branchefællesskaber tilsvarende din arbejdshverdag. 

Vi deler gode idéer til løsninger, generelle anbefalinger og inspirerer dig til at tage fat i dit arbejdsmiljø. 

Da Ahmed og hans medkursister på første dag af uddannelsen blev spurgt, hvad deres motivation for at være arbejdsmiljørepræsentanter eller arbejdsledere var, svarede Ahmed følgende:  

”Jeg har nok været arbejdsmiljørepræsentant i noget tid bare uden at have titlen. Jeg bruger altid lige fem minutter på at høre, hvordan folk har det. Nogle gange er det kærestesorger, andre gange har de bare fået det forkerte ben ud af sengen. Men det her er gode mennesker, og vi skal vise dem respekt. Det samme gælder for dem, de skal også vise respekt tilbage og til hinanden. Og her hænger det lidt i slæden, hvis du forstår. Så jeg er motiveret for at gøre noget ved den tone der er nu. Vi skal lære at tale ordentligt til hinanden!” 

Ahmed arbejder i bygge & anlægsbranchen.

På anden dagen blev der lavet en lille måling over, hvor godt med man følte sig her halvvejs igennem uddannelsen. Stadig langt væk fra ens arbejdsmiljøvirkelighed men nu med en masse ny viden.  

Det hyggelige kursuslokale blev til et fysisk barometer, hvor 1 svarede til: Jeg er helt lost og forvirret, og kan slet ikke overskue min nye rolle. Hvad i alverden laver jeg her!
Og 10 svarede til: Jeg er med, nu forstår jeg min rolle meget bedre, og jeg kan sagtens klare mine opgaver og er supermotiveret.

Sammen med resten af kursisterne bevægede Ahmed sig igennem lokalet, men adskilte sig pludselig fra majoriteten, der havde placeret sig omkring 8-9 på barometeret. Ahmed placerede sig som den eneste omkring 2.  

”Ja, jeg ved godt at jeg står lidt alene hernede. Men jeg har lige talt med én af de gamle på pladsen – og jeg tror ikke, jeg får mulighed for at rykke noget som helst. Da jeg fortalte lidt om det vi har lært, stejlede han og sagde noget i retning af, at jeg ikke skulle regne med at noget som helst ville ændre sig!”  

Hvilke opgaver og ansvar har man som AMR i en AMO-gruppe? 

Arbejdsmiljørepræsentantens overordnede opgave, ud over at være de ansattes talerør, er at bidrage til et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Men hvordan gør man det? Hvordan bidrager man til et sikkert og sundt arbejdsmiljø? 

På uddannelsen er det præcis det man lærer, udover at få styr på krav og pligter, så er uddannelsens formål også at klæde nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter og valgte arbejdsledere på, til at kunne påvirke arbejdsmiljøet i en sund og sikker retning både på kort og langt sigt. 

Ahmed, der nær havde mistet modet, kom heldigvis stærkt igen. På tredje dagen under fremlæggelsen af den lovpligtige praktiske opgave, sagde Ahmed følgende: 

”Jeg vil ikke lade mig slå ud af sådan en melding fra én af de gamle. Jeg skal bare koncentrere mig om de 30 mand, som jeg skal repræsentere. Og sørge for at de bliver hørt og behandlet med respekt. Jeg skulle lige igennem en rutsjebanetur, for igen at komme op på en 10’er på entusiastbarometeret. Men jeg er med igen!”  

Det er helt normalt lige at skulle igennem rutsjebaneturen for igen at vende tilbage med tillid til ens nyerhvervede evner og viden. Igennem virkelighedsnære opgaver, dialoger mellem deltagere og underviser og masser af evidensbaserede metoder, bliver man klædt på til at kunne bidrage til et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Vi er slet ikke i tvivl om, at Ahmeds kollegaer kan være rigtig glade for den nyudklækkede arbejdsmiljørepræsentant de næsten lige har fået retur. 

MBK er blot én af vores samarbejdspartnere, der er mange byhjerter rundt omkring i landet, hvor vi befinder os. Og hvor du kan blive uddannet til at bidrage til et sikkert og sundt arbejdsmiljø på din arbejdsplads. 

Du kan melde dig til arbejdsmiljøuddannelsen her

En gang om måneden giver vi dig en ny case fra det virkelige arbejdsmiljøliv.  

Via vores undervisning får vi unik adgang til branchespecifikke arbejdsmiljøproblemer fra branchefællesskaber tilsvarende din arbejdshverdag. 

Vi deler gode idéer til løsninger, generelle anbefalinger og inspirerer dig til at tage fat i dit arbejdsmiljø. 

Mette er administrativ leder hos Arbejdsmiljøgruppen, og arbejdsleder i Arbejdsmiljøgruppens arbejdsmiljøorganisationen.  

I uge 41 var det arbejdspladsernes motionsuge, og os fra Arbejdsmiljøgruppen valgte også at deltage. Simpelthen tage lidt af vores egen medicin, som vi ude på uddannelserne og på kurserne taler så varmt for. Vi skulle have mere bevægelse ind i hverdagen på kontoret!

Tiltaget om at deltage kommer ligeledes i kølvandet på Det Nationale Forskningscenters opmuntring om ikke at gøre for meget, heller ikke for lidt, men lige midt imellem. 

Guldlok-princippet

I 2022 fik Det Nationale Forskningscenter midler fra Trygfonden med henblik på at undersøge, om vi kan skabe stærke sundhedsmiljøer på arbejdspladsen. Sundhedsmiljøer der har det formål ikke blot gøre sundhed til et valg for den enkelte på arbejdspladsen, men rent faktisk at inkorporere sundhed omkring kerneopgaven. Til den opgave, har Det Nationale Forskningscenter udviklet Guldlok-princippet.  

Guldlok-princippet handler om at variere din dag vekslende mellem bevægelse, hvile og masser af variation. Med en forholdsvis lille indsats kan vi skabe mere sundhed i vores hverdag.  

I Arbejdsmiljøgruppen er en af vores opmærksomhedspunkter, i forbindelse med vores arbejdsmiljøarbejde, at vi skal fremme pausekulturen på kontoret. ”Vi meldte os til i forbindelse med vores arbejdsmiljøarbejde.” fortæller Mette. ”Både fordi vi gerne vil have fokus på bedre pausekultur, men også fordi det er sjovt. Vi ved hvor godt det er fra forskning, og fordi vi da skal være et forbillede og gøre det, som vi går og taler om.”   

Vi havde altså Guldlok-princippet som inspiration i baghovedet, da vi planlagde uge 41. Vi tænkte derfor på, hvordan vi kan få mere hvile, bevægelse og variation ind omkring vores kerneopgave og samtidigt: hvordan gør vi ikke for meget, ikke for lidt, men bare lige tilpas, midt imellem. 

Dansk Firmaidræt har udviklet en masse forskelligt materiale, som man blot kan downloade og printe kvit og frit. Blandt andet plakater der opmuntrer dig til lige at tage en håndfuld squats, før du går på toilettet eller mens du venter på kaffen. 

”Jeg havde printet plakater til toilettet, trapperne og kaffemaskinen, og så gik det ud på at lave squats hver gang man stod og ventede på kaffen eller skulle på potten, lige tage en ekstra tur op og ned ad trapperne” forklarer Mette.” Ja, så det krævede jo ikke noget. Vi lavede også planen, så det var så lige til som muligt. Dansk Firmaidræt har en hjemmeside, hvor du kan lave et bevægelses-ur. Der kan du plotte en masse bevægelser fra et slags bevægelsesbibliotek ind i et skema, der ligner et ur. Vi brugte kun stående øvelser, så det var let, og så skulle vi ikke ligge og rode rundt på gulvet. Og så lagde vi det ind fire gange i løbet af dagen” fortsætter Mette.  

Se Dansk Firmaidræts hjemmeside og find inspiration til mere bevægelse i din hverdag.

Qi-gong øvelser med ergoterapeut Ann-Karin

Ud over bevægelses-uret fik vi også besøg af Ann-Karin. Ann-Karin er ergoterapeut, som bl.a. tager ud og besøger arbejdspladser for at hjælpe folk med at forhindre smerter og ubehag i kroppen i forbindelse med deres arbejde. 

Ann-Karin bor lige i nærheden af kontoret i Roskilde, så hver dag kom Ann-Karin forbi og guidede en klappe-qigong. Det tog 7 minutter i alt, og så fik vi lige nulstillet nervesystemet. Det blev lige klappet på plads hver dag i den uge.  

”Vi skulle da lige ind i det de første to dage, men så blev det bare en del af dagen! Og det endte jo også med, at vi ud over at klappe hver dag, så fik vi også lavet mellem 60-100 squats om dagen, alt efter hvor meget kaffe vi drak, som så havde betydning for hvor ofte vi skulle på toilettet!” griner Mette.  

Her får du Ann-Karins klappe-qigong du kan lade dig inspirere af. 

En gang om måneden giver vi dig en ny case fra det virkelige arbejdsmiljøliv.  

Via vores undervisning får vi unik adgang til branchespecifikke arbejdsmiljøproblemer fra branchefællesskaber tilsvarende din arbejdshverdag. 

Vi deler gode idéer til løsninger, generelle anbefalinger og inspirerer dig til at tage fat i dit arbejdsmiljø.