Arbejdsmiljøkoordinator på en byggeplads

af Tine Bang Ploug | maj 20, 2019 | Arbejdsmiljøkoordinator

Det er højsæson for byggeprojekter og det summer af liv på byggepladserne rundt omkring i Danmark.

Hos Arbejdsmiljøgruppen afholder vi kurser om arbejdsmiljøkoordinatoruddannelsen året rundt. I den anledning kigger vi nærmer på, hvilken rolle arbejdsmiljøkoordinatoren har.

En arbejdsmiljøkoordinatoren skal sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø på vegne af bygherren, og har to funktioner under byggeprocessen:

Under projekteringen skal arbejdsmiljøkoordinatoren sørge for, at der udarbejdes en PSS ved større byggeprocesser, og at der er en god kommunikation mellem projekteringslederen og de øvrige projekterende.

Senere i byggeprocessen, når planlægningen af byggepladsen går i gang, skal arbejdsmiljøkoordinatoren sørger for, at de forskellige opgaver og arbejdsfaser bliver planlagt på en måde, der tager højde for sikkerheden og sundheden.

Desuden skal koordinatoren sørge for, at der er et godt samarbejde mellem entreprenørerne, og at PSS´en bliver ajourført undervejs i byggeprocessen. På større byggepladser skal arbejdsmiljøkoordinatoren også være fysisk tilstede på byggepladsen løbende. Det gælder ved opstarten, hvor der skal afholdes møde, og mindst hver 14. dag skal der foretages sikkerhedsrunderinger sammen med entreprenørerne på byggepladsen og afholde sikkerhedsmøder med entreprenørerne og arbejdsmiljøorganisationen.

Arbejdsmiljøkoordinatorens rolle og samarbejdspartnere skifter således undervejs i byggeprocessen, og det kan være to forskellige, der har ansvaret for de forskellige dele af processen:

Arbejdsmiljøkoordinatoren, der har ansvaret for projekteringsfasen, kaldes da koordinator (p)
Arbejdsmiljøkoordinatoren, der har ansvaret for byggepladsen kaldes koordinator (b)

Hvis du skal være arbejdsmiljøkoordinator og mangler den lovpligtige uddannelse, så kan du tilmelde dig kurset her.

Inspector On Building Site With Clipboard

EU lovgivning om kunstig intelligens på vej

af Tine Bang Ploug | apr 8, 2019 | Arbejdsliv, Lovgivning

EU varsler med ny lovgivning om kunstig intelligens, og har i den forbindelse udarbejdet en rapport om konsekvenserne for vores samfund, når den kunstige intelligens rykker ind på arbejdspladser og i privatlivet.

Arbejdsmiljøgruppen deltog i det forberedende arbejde repræsenteret af Henrik Schøneberg for nyligt ved udarbejdelsen af denne EU rapport omkring de samfundsmæssige konsekvenser af kunstig intelligens.

“Rapporten kommer til at udstikke kursen for EUs lovgivning indenfor kunstig intelligens, som er blevet beskrevet som menneskehedens måske mest skelsættende teknologiske frembringelse nogensinde“, siger Henrik Schøneberg.

Derfor er det vigtigt, at processen inddrager hele paletten af ekspertudtalelser, kritiske medier, interesseorganisationer og borgere som lever med de politiske beslutninger i det daglige.

“Det står klart, at arbejdsmarkedet står overfor store forandringer i de kommende år som følge af automatisering med kunstig intelligens og udskiftning af ekspertsystemer. Det stiller krav til øget efteruddannelse og nye arbejdsmiljøregler” fastslår Henrik Schøneberg.

Du kan få medbestemmelse

Den færdige rapport om kunstig intelligens vil formentlig blive offentliggjort inden sommer. Henrik Schøneberg og Arbejdsmiljøgruppen vil informere om forløbet og invitere til borgermøder. På borgermødet kan du få indsigt i rapporten og komme med forslag til, hvordan vi indenfor EUs rammer kan udnytte de store potentialer, der er i kunstig intelligens, samtidig med at vi dæmper de risici, der er forbundet med teknologien, det være sig i forhold til datasikkerhed, skævvridning af demokratiske processer, arbejdsmiljø og meget mere.

Nu uddeles arbejdsmiljøprisen for 2019

af Tine Bang Ploug | mar 28, 2019 | Arbejdsliv, Arbejdstilsynet

Nu uddeles arbejdsmiljøprisen for 2019

Arbejdsmiljøprisen bliver uddelt d. 8. april af Arbejdsmiljørådet. 12 arbejdspladser er nomineret til prisen for deres særlige indsatser inden or kategorierne:

arbejdsulykker
muskel- og skeletbesvær
psykisk arbejdsmiljø
unge og nyansattes arbejdsmiljø.

En af de nominerede i kategorien “psykisk arbejdsmiljø” er entreprenørvirksomheden Adserballe & Knudsen A/S. Det psykiske arbejdsmiljø står ikke nødvendigvis øverst på APV ´en på en byggeplads, men entreprenørvirksomheden har set, hvad det betyder at stressbelastninger mindskes. Adserballe & Knudsen A/S er en virksomhed i vækst, og succesen har medført øget stress:

“Vi taler om stress på et forebyggende niveau, for det handler om, hvordan vi sikrer, atmedarbejderne trives bedst muligt. Vi forsøger ikke at tale stress op, for nogle gange kan man forstærke de ting, der er negativt fokus på. Vi vil ikke skabe en situation, hvor vi alle har ondt i livet, men sikre os, at vi agerer forebyggende og opbyggende i forhold til mental trivsel,” siger DiannaHansen, HR- og udviklingskonsulent hos Adserballe & Knudsen A/S. (Kilde: Arbejdsmiljørådet)

Læs flere historier fra de nominerede arbejdspladser her, og få inspiration til, hvordan I kan tage jeres arbejdsmiljø et skridt videre.

Sundhedsfremme på arbejdspladsen

af Tine Bang Ploug | mar 18, 2019 | Arbejdsliv, Arbejdsmiljøorganisationen, Arbejdsmiljøuddannelsen, Sundhedsfremme

Sundhedsfremme på arbejdspladsen

Skal arbejdspladsen sørger for sundhedsfremme på arbejdspladsen?

Foråret kalder og mange virksomheder er så småt begyndt at tilmelde deres medarbejder til DHL-stafet og starte træningen. Sundhedsfremmende tiltag som DHL-stafet er nemlig ved at være en fast del af virksomhedskulturen rundt om på de danske virksomheder. Mange arbejdsmiljøorganisationer står ikke kun for forebygge ulykker, men også forebyggelse af snigende livsstilssygdomme så som hjertekarsygdomme og diabetes, som kommer med vores stillesiddende arbejde.

Andre sundhedsfremmende tiltag kan være at tilbyde et sundt udvalg i kantinen, så et sundt måltid bliver et let tilgængeligt, mens usunde fristelser bliver mindre tilgængelige. Det kan være udfordring at fjerne for eksempel det obligatoriske wienerbrød fra de sene møder.

Men hvad skal virksomhederne blande sig i, og hvad hører til privatlivet? Arbejdstilsynet anbefaler at man gør sig følgende overvejelser, når man skal implementere nye sundhedstiltag:

Hvilke fysiske aktiviteter har medarbejderne lyst til at deltage i? Inddrag medarbejderne, når I skal vælge aktiviteter, så de føler ejerskab og ansvar for det, der skal sættes i gang.
Har I fundet en tovholder til den enkelte aktivitet? Er der eventuelt en ildsjæl, der brænder for at sætte en bestemt aktivitet i værk, så er det guld værd. Flere undersøgelser viser, at en tovholder/ildsjæl ofte har stor betydning for initiativets succes og den efterfølgende forankring i virksomheden.
Hvordan vil I undgå, at de medarbejdere, som ikke umiddelbart ønsker at deltage i fysisk aktivitet, føler sig anderledes og udstødt?
Får I fat i de medarbejdere, der har størst behov? Det er en god idé at målrette arbejdet med sundhedsfremme og sørge for, at initiativerne henvender sig til dem, der har størst behov. (kilde: Arbejdstilsynet)

Nogle virksomheder har i dag en samlet sundhedspolitik, mens flere virksomheder har politikker på særskilte sundhedsområder, fx rygning eller alkohol. Søger man inspiration til sundhedsfremmende tiltag kan man tage udgangpunkt i Arbejdsmiljørådets hæfte: “Sund i et godt arbejdsliv”