“Altså, vi havde besøg i tirsdags. Ikke af svigermor, men af selveste Arbejdstilsynet.”
Sådan starter Susanne, mens hun balancerer sin kaffe i den ene hånd og en stak papirer i den anden. Vi befinder os i det lille mødelokale på Holbækvej 6 i Roskilde, hvor dagens emne er: besøg fra AT – nemlig… vi – Arbejdsmiljøgruppen ApS – havde besøg af Arbejdstilsynet.
Datoen var 9. april 2025, og her var det Poul – direktøren – og Susanne – som repræsentant for medarbejderne – der tog imod tilsynsføreren. Og lad os bare sige det, som det er: Der er altid lidt spænding i luften, når nogen kommer for at tjekke ens arbejde. Lidt ligesom når man venter på at få bilen synet og pludselig begynder at tænke: ”Mon den der skæve visker alligevel betyder noget?”
Men besøget gik stille og roligt for sig. De kom, de så, og de spurgte ind – og pyh, der var ingen løftede pegefingre. Tværtimod. Besøget endte med en blank rapport: Ingen overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen. Man kunne næsten høre et lettelsens suk, da tilsynsrapporten blev åbnet på skærmen.
Vi underviser jo selv i arbejdsmiljø, så det ville ikke se så godt ud, hvis vi ikke selv tog vores egen medicin. Så når Arbejdstilsynet melder rent bord, så føles det som en lækker high-five for os alle.
Vi gør ikke tingene perfekt og det er heller ikke det vi underviser: “Det, det handler om, er ikke at gøre det perfekt. Det handler om at være i gang” lyder det fra Susanne. Og det er lige præcis dét, vi er og som vi opmuntrer jer til at være.

En besøgsrapport fra Arbejdstilsynet
Det var ikke meget, der blev skrevet og det er vi kun glade for.
Har du lyst til at være parat til et besøg, så står vi altid klar til at hjælpe.
Her er vores besøgsrapport:

En gang om måneden giver vi dig en ny case fra det virkelige arbejdsmiljøliv.
Via vores undervisning får vi unik adgang til branchespecifikke arbejdsmiljøproblemer fra branchefællesskaber tilsvarende din arbejdshverdag.
Vi deler gode idéer til løsninger, generelle anbefalinger og inspirerer dig til at tage fat i dit arbejdsmiljø.