Lovpligtige sundhedstjek 

Lovpligtige helbredsundersøgelser for natarbejdere 

Hvorfor skal natarbejdere have tilbud om helbredskontrol?

At arbejde om natten er forbundet med en række hel- bredsrisici, som primært skyldes, at den sædvanlige døgnrytme brydes. Det kan fx være:

  • Psykiske problemer, fx stress, angst og nervøsitet Psykiske reaktioner, fx irritabilitet, rastløshed og tristhed
    Mave-tarmproblemer i form af appetitforstyrrelser, forstoppelse og løs mave
  • Forøget risiko for abort eller dødfødsel for gravide kvinder i fast natarbejde
  • Let øget risiko for hjertekarsygdomme
    Øget risiko for brystkræft for kvinder efter mange års regelmæssigt natarbejde
  • Eventuel forværring af eksisterende sygdomme, fx sukkersyge

Hvilke pligter har du som arbejdsgiver?
Som arbejdsgiver skal du afholde udgifterne i forbindelse med un- dersøgelsen og sørge for, at under- søgelsen kan foregå uden tab af indtægt for lønmodtageren og så vidt muligt i arbejdstiden. Du skal også sørge for, at den, der fore- tager undersøgelsen, har alle de nødvendige oplysninger til brug for undersøgelsen. Du skal orientere Arbejdstilsynet om planlagte helbredskontroller og om de samlede resultater af kontrollerne.

Hvem må udføre helbredskontrollen?

Det behøver ikke at være en læge, der rent praktisk udfører helbredskontrollen, men helbredskontrol- lens resultater skal ses af en læge. Lægen skal have viden om sammenhængen mellem natarbejde og helbredsproblemer.

Hvad skal en helbredskontrol indeholde?
En helbredskontrol kan udføres på forskellige måder, så længe indholdet af kontrollen er dækkende i for- hold til de helbredsproblemer, som natarbejde kan medføre.

Hvad kan der ske, hvis natarbejderne ikke tilbydes helbredskontrol? Helbredstjek er en ret, som alle natarbejdere har. Den fremgår typisk af overenskomsterne, men hvis natarbejderen ikke er omfattet af en overenskomst, fremgår retten af arbejdstidsloven.

Hvis en natarbejder ikke får tilbudt en helbredundersøgelse, kan han eller hun bede sin fagforening om at føre sagen i det fagretlige system. Hvis fagforeningen ikke vil det, eller natarbejderen ikke er medlem af en fagforening, kan der føres en civil retssag ved domstolene. Natarbej- deren kan blive tilkendt en godtgø- relse.

Læs mere om helbredskontrollen

Du kan læse mere om de helbreds- problemer, som natarbejde kan medføre, og de gældende regler om helbredskontrol ved natarbejde i At-vejledning D.7.5.

 

Bly i blodet: 

Medarbejdere i industrien kan være udsat for bly i luften eller i de materialer som håndteres. Bly optages i kroppen ved indånding og via mave/tarmkanalen.

Ved længerevarende udsættelse for bly eller ved kortvarig udsættelse for store mængder bly kan der opstå helbredsskader i,

  • Nervesystemet,
  • Blodet,
  • Nyrerne,
  • Forplantningsevnen, og
  • Mave/tarmkanal.

Visse blyforbindelser, f.eks. blychromat, er optaget på Arbejdstilsynets liste over stoffer, som anses for at være kræftfremkaldende.

Arbejdstilsynets Bekendtgørelse nr 1793 af 12. januar 2015 Bilag 1 stiller særlige krav (beskrevet i AT Vejledning C.0.8) om at arbejdsgiveren hver 6. måned skal foretage kontrol af koncentrationen af bly i blodet hos de ansatte. Denne periodiske måling kan ved overskridelse af grænseværdier resultere i specielle helbredsundersøgelser for den ansatte.

Har du spørgsmål?