Lovforslag om nyt arbejdsskadesystem

I begyndelsen af oktober har regeringen præsenteret et nyt lovforslag, med det formål at implementere en politisk aftale fra 2022 om en omfattende revision af arbejdsskadesystemet.

Større fleksibilitet og uddannelsesgodtgørelse efter arbejdsskader

Ane Halsboe-Jørgensen, Beskæftigelsesminister, udtaler: “Noget af det, vi gør med aftalen nu, er at gøre det nemmere at tage en ny uddannelse, at gøre det nemmere at skifte spor efter en arbejdsskade og genfinde fodfæstet efter en ulykke.”

Et af de mest bemærkelsesværdige elementer i dette lovforslag er indførelsen af uddannelsesgodtgørelse for personer, der har lidt skade på arbejdspladsen.

Fremskyndelse af sagsbehandlingstider og forenklede sagsforløb

Forslaget lægger også vægt på at reducere sagsbehandlingstider, og gøre sagsforløb mere enkle og effektive. Det opnås ved at introducere en ny og forenklet metode til beregning af erstatning for erhvervsevnetab.

Milepæl i forbedringen af Arbejdsskadesystemet

Lovforslaget markerer en vigtig milepæl i bestræbelserne på at forbedre arbejdsskadesystemet og styrke støtten til dem, der har været udsat for skader på arbejdspladsen.

Det forventes at blive nøje drøftet i Folketinget i de kommende måneder, hvor det vil blive underlagt grundig evaluering og debat, før det endelig vedtages.

Læs forslaget og læs evt. mere om reglerne for anmeldelse af arbejdsskader

 

Har du spørgsmål?

EU lovgivning om kunstig intelligens på vej

EU varsler med ny lovgivning om kunstig intelligens, og har i den forbindelse udarbejdet en rapport om konsekvenserne for vores samfund, når den kunstige intelligens rykker ind på arbejdspladser og i privatlivet.

Arbejdsmiljøgruppen deltog i det forberedende arbejde repræsenteret af Henrik Schøneberg for nyligt ved udarbejdelsen af denne EU rapport omkring de samfundsmæssige konsekvenser af kunstig intelligens.

Rapporten kommer til at udstikke kursen for EUs lovgivning indenfor kunstig intelligens, som er blevet beskrevet som menneskehedens måske mest skelsættende teknologiske frembringelse nogensinde“, siger Henrik Schøneberg.

Derfor er det vigtigt, at processen inddrager hele paletten af ekspertudtalelser, kritiske medier, interesseorganisationer og borgere som lever med de politiske beslutninger i det daglige. 

Det står klart, at arbejdsmarkedet står overfor store forandringer i de kommende år som følge af automatisering med kunstig intelligens og udskiftning af ekspertsystemer. Det stiller krav til øget efteruddannelse og nye arbejdsmiljøreglerfastslår Henrik Schøneberg.

Du kan få medbestemmelse

Den færdige rapport om kunstig intelligens vil formentlig blive offentliggjort inden sommer. Henrik Schøneberg og Arbejdsmiljøgruppen vil informere om forløbet og invitere til borgermøder. På borgermødet kan du få indsigt i rapporten og komme med forslag til, hvordan vi indenfor EUs rammer kan udnytte de store potentialer, der er i kunstig intelligens, samtidig med at vi dæmper de risici, der er forbundet med teknologien, det være sig i forhold til datasikkerhed, skævvridning af demokratiske processer, arbejdsmiljø og meget mere.