”Jeg skulle lige igennem en rutsjebanetur for igen at komme op på en 10’er på entusiastbarometeret.”
Det var Ahmed, der udtalte sig sådan. Ahmed gennemførte i sidste måned sin Arbejdsmiljøuddannelse inde på MBK, i hjertet af København, sammen med 19 andre kursister.
Da Ahmed og hans medkursister på første dag af uddannelsen blev spurgt, hvad deres motivation for at være arbejdsmiljørepræsentanter eller arbejdsledere var, svarede Ahmed følgende:
”Jeg har nok været arbejdsmiljørepræsentant i noget tid bare uden at have titlen. Jeg bruger altid lige fem minutter på at høre, hvordan folk har det. Nogle gange er det kærestesorger, andre gange har de bare fået det forkerte ben ud af sengen. Men det her er gode mennesker, og vi skal vise dem respekt. Det samme gælder for dem, de skal også vise respekt tilbage og til hinanden. Og her hænger det lidt i slæden, hvis du forstår. Så jeg er motiveret for at gøre noget ved den tone der er nu. Vi skal lære at tale ordentligt til hinanden!”
Ahmed arbejder i bygge & anlægsbranchen.
På anden dagen blev der lavet en lille måling over, hvor godt med man følte sig her halvvejs igennem uddannelsen. Stadig langt væk fra ens arbejdsmiljøvirkelighed men nu med en masse ny viden.
Det hyggelige kursuslokale blev til et fysisk barometer, hvor 1 svarede til: Jeg er helt lost og forvirret, og kan slet ikke overskue min nye rolle. Hvad i alverden laver jeg her!
Og 10 svarede til: Jeg er med, nu forstår jeg min rolle meget bedre, og jeg kan sagtens klare mine opgaver og er supermotiveret.
Sammen med resten af kursisterne bevægede Ahmed sig igennem lokalet, men adskilte sig pludselig fra majoriteten, der havde placeret sig omkring 8-9 på barometeret. Ahmed placerede sig som den eneste omkring 2.
”Ja, jeg ved godt at jeg står lidt alene hernede. Men jeg har lige talt med én af de gamle på pladsen – og jeg tror ikke, jeg får mulighed for at rykke noget som helst. Da jeg fortalte lidt om det vi har lært, stejlede han og sagde noget i retning af, at jeg ikke skulle regne med at noget som helst ville ændre sig!”
Hvilke opgaver og ansvar har man som AMR i en AMO-gruppe?
Arbejdsmiljørepræsentantens overordnede opgave, ud over at være de ansattes talerør, er at bidrage til et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Men hvordan gør man det? Hvordan bidrager man til et sikkert og sundt arbejdsmiljø?
På uddannelsen er det præcis det man lærer, udover at få styr på krav og pligter, så er uddannelsens formål også at klæde nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter og valgte arbejdsledere på, til at kunne påvirke arbejdsmiljøet i en sund og sikker retning både på kort og langt sigt.
Ahmed, der nær havde mistet modet, kom heldigvis stærkt igen. På tredje dagen under fremlæggelsen af den lovpligtige praktiske opgave, sagde Ahmed følgende:
”Jeg vil ikke lade mig slå ud af sådan en melding fra én af de gamle. Jeg skal bare koncentrere mig om de 30 mand, som jeg skal repræsentere. Og sørge for at de bliver hørt og behandlet med respekt. Jeg skulle lige igennem en rutsjebanetur, for igen at komme op på en 10’er på entusiastbarometeret. Men jeg er med igen!”
Det er helt normalt lige at skulle igennem rutsjebaneturen for igen at vende tilbage med tillid til ens nyerhvervede evner og viden. Igennem virkelighedsnære opgaver, dialoger mellem deltagere og underviser og masser af evidensbaserede metoder, bliver man klædt på til at kunne bidrage til et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Vi er slet ikke i tvivl om, at Ahmeds kollegaer kan være rigtig glade for den nyudklækkede arbejdsmiljørepræsentant de næsten lige har fået retur.
MBK er blot én af vores samarbejdspartnere, der er mange byhjerter rundt omkring i landet, hvor vi befinder os. Og hvor du kan blive uddannet til at bidrage til et sikkert og sundt arbejdsmiljø på din arbejdsplads.
Du kan melde dig til arbejdsmiljøuddannelsen her
En gang om måneden giver vi dig en ny case fra det virkelige arbejdsmiljøliv.
Via vores undervisning får vi unik adgang til branchespecifikke arbejdsmiljøproblemer fra branchefællesskaber tilsvarende din arbejdshverdag.
Vi deler gode idéer til løsninger, generelle anbefalinger og inspirerer dig til at tage fat i dit arbejdsmiljø.
Læs mere om den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse
Uddannelsen giver deltagerne redskaber til at styre og forbedre deres arbejdsmiljø. Undervisningen giver den viden, du har brug for i dit arbejde i arbejdsmiljøorganisationen (AMO).