Rådgivning om beredskabsplan
Lad os hjælpe jer med at udarbejde beredskabsplaner, der er fyldestgørende, overskuelige og relevante for jeres arbejdsplads. Beredskabsplanerne hjælper medarbejderne med at håndtere svære, pludselige og risikofyldte krisesituationer.
Fysisk beredskabsplan
Den fysiske beredskabsplan skal hjælpe jeres medarbejdere med at håndtere krisesituationer i virksomheden i forbindelse med f.eks. brand, ulykker eller andre lignende situationer, der potentielt kan sætte medarbejdernes sikkerhed i fare. Det er derfor vigtigt at jeres fysiske beredskabsplan er i orden og alle medarbejdere er blevet instrueret i denne. Vi hjælper jer med at udarbejde den fysiske beredskabsplan for jeres virksomhed baseret på jeres behov, indretning og muligheder.
Vi kortlægger potentielle risici og udarbejder en plan for hvad medarbejderne skal foretage sig i tilfælde af f.eks. brand i bygningen. Beredskabsplanen bliver overskuelig og beskriver kortfattet punkt for punkt hvad medarbejdere skal gøre, hvor de finder eventuelle nødvendige ressourcer og hvor nødudgange og kontaktoplysninger på de relevante kontaktpersoner.
Psykisk beredskabsplan
I de fleste erhverv er det nødvendigt med en psykisk beredskabsplan, og det er desværre en plan der bliver forsømt hos mange, så det er vigtigt at sørge for at jeres plan er opdateret, relevant og tilgængelig for alle medarbejdere. Den psykiske beredskabsplan skal hjælpe jeres medarbejdere med at håndtere krisesituationer i det psykosociale arbejdsmiljø. Det kan f.eks. være tale om trusler, vold, sexchikane eller lignende, som er vigtigt at have med i sin psykiske beredskabsplan som forebyggende redskab til hvis uheldet skulle være ude. Vi hjælper jer med at finde de mest relevante emner for jeres virksomhed, og sørger for at beredskabsplanen indeholder alle relevante informationer i forbindelse med kontaktpersoner og krisehjælp, og hjælper med at sætte fokus på, hvordan man som kollega kan være med til at støtte og hjælpe en kollega, der har været udsat for en traumatisk hændelse på arbejdet.
Elementær brandbekæmpelse
Har I særlig risiko for brand på jeres arbejdsplads f.eks. i forbindelse med arbejde med farlige kemikalier eller gnistproducerende værktøj, så kan det være en god ide at genopfriske jeres viden om brandbekæmpelse med et fokuseret kursus i elementær brandbekæmpelse. På den måde bliver jeres medarbejdere trænet i brandbekæmpelse, og får den nødvendige viden til at opretholde et sikkert arbejdsmiljø. Den elementære brandbekæmpelse kan med fordel indgå som en del af arbejdet med jeres fysiske beredskabsplan, så alle har en fælles forståelse for hvad man som medarbejder gør i tilfælde af brand.