Arbejdsmiljøudvalget

Mere end 35 ansatte

§ 12. I virksomheder med 35 eller flere ansatte skal arbejdsgiveren etablere en arbejdsmiljøorganisation i 2 niveauer bestående af:

  • Èt niveau med en eller flere arbejdsmiljøgrupper
  • Èt niveau med et eller flere arbejdsmiljøudvalg

MED udvalg

Ledelsen og de forhandlings-berettigede personaleorganisationers repræsentanter, kan aftale at sammenlægge samarbejdsudvalget og arbejdsmiljøudvalget, jf. samarbejdsaftalens 

§ 8. Det kaldes medarbejderudvalget eller forkortet MED-udvalget.

Medarbejderudvalget skal opfylde de minimumskrav, der er fastsat i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed. Samtlige repræsentanter i det kombinerede udvalg skal have tilbud om deltagelse i den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse.

Arbejdsmiljøudvalgets funktion

Arbejdsmiljøudvalget tager sig af arbejdsmiljøarbejdet på det strategiske niveau. Arbejdsmiljøudvalget skal rådgive arbejdsgiveren om løsninger på arbejdsmiljøspørgsmål og om, hvordan arbejdsmiljø kan integreres i virksomhedens ledelse og daglige drift. Udvalget skal være med til at fastsætte arbejdsmiljøorganisationens størrelse og rådgive om virksomhedens kompetenceudviklingsplan.

 

F.A.Q

Hvilke arbejdspladser skal have et arbejdsmiljøudvalg?

Arbejdsmiljøudvalget skal etableres i virksomheder med 35 ansatte eller flere. På større virksomheder og  i Kommunale og statslige institutioner har man sammenlagt arbejdsmiljøorganisationen og samarbejdsudvalget.

Hvem skal sidde i arbejdsmiljøudvalget?

Arbejdsmiljøudvalget består af medlemmer fra en eller flere arbejdsmiljøgrupper.

Er der mere end to arbejdsmiljøgrupper, vælger arbejdsmiljørepræsentanterne mellem sig to medlemmer, ligesom arbejdslederne mellem sig vælger to medlemmer, som skal sidde i arbejdsmiljøudvalget. Formandskabet varetages af arbejdsgiveren eller virksomhedslederen. Arbejdsmiljøudvalgets medlemmer og suppleanter vælges for to år ad gangen.

Hvilke opgaver har arbejdsmiljøudvalget?
  • Planlægge, lede og koordinere sikkerheds- og sundhedsarbejdet i virksomheden og gennemføre den årlige arbejdsmiljødrøftelse.
  • Kontrollerer arbejdsmiljøarbejdet og skal sørge for, at arbejdsmiljøgrupperne orienteres og vejledes om arbejdsmiljøet.
  • Deltage i udarbejdelsen af virksomhedens arbejdspladsvurdering.
Hvordan kan man sammenlægge AMO med fx samarbejdsudvalget?

Man skal udarbejde en aftalemodel, da man godt kan organisere AMO på en anden måde end beskrevet i bekendtgørelsen om samarbejde om sikkerhed og sundhed ved hjælp af aftaler på to niveauer:

  • En organisationsaftale
  • En virksomhedsaftale

Parterne i virksomheden kan således ændre den sædvanlige måde at opbygge arbejdsmiljøgruppe(r) og/eller arbejdsmiljøudvalg på. Et andet eksempel er, hvis flere virksomheder ønsker at oprette fælles AMO.

Hvad kan en aftale om sammenlægning af arbejdsmiljøudvalget og samarbejdsudvalget?

En aftale om samarbejdet om sikkerhed og sundhed kan fx omfatte sammenlægning af samarbejds- og arbejdsmiljøudvalg

  • flere arbejdsgivere på samme arbejdsplads
  • flere driftsmæssigt forbundne arbejdspladser
Hvilke opgaver har arbejdsmiljøudvalget?
  • Udarbejde en samlet oversigt over ulykker, forgiftninger og sundhedsskader i virksomhede en gang årligt.
  •  Planlægge, lede og koordinere sikkerheds- og sundhedsarbejdet i virksomheden og gennemføre den årlige arbejdsmiljødrøftelse.
  • Kontrollerer arbejdsmiljøarbejdet og skal sørge for, at arbejdsmiljøgrupperne orienteres og vejledes om arbejdsmiljøet.
  • Deltage i udarbejdelsen af virksomhedens arbejdspladsvurdering.
  • Opstille principper for oplæring og instruktion, tilpasset arbejdsforholdene i virksomheden og de ansattes behov.
  • Udarbejdes en plan over arbejdsmiljøorganisationens opbygning med oplysninger om dens medlemmer. De ansatte skal orienteres om planen.
Hvem er med i AMO?

Har du spørgsmål om strukturen på jeres AMO?

Vi kan hjælpe med rådgivning.