KULTUROCEANET
Et dialogbaseret kulturspil – tilpasset jeres virksomhed
Generelt
KULTUROCEANET© er et dialogbaseret kulturspil, der på en nærværende og konkret måde italesætter de vigtigste områder i virksomhedens kultur og dermed belyser ting, som for nogen er meget svært at tale om.
Igennem spillet klarlægger man, hvordan kulturen er i dag, og man italesætter, hvilken kultur organisationen ønsker at have i fremtiden.
For at udvikle en solid og stærk kultur kræver det at man definerer:
• Hvad er en kultur?
• Hvilken kultur har vi?
• Hvilken kultur vil vi have?
Den proces kan være tung og lang – men KULTUROCEANET© kan gøre processen lettere og hurtigere.
KULTUROCEANET© er udviklet med en forretningsstrategisk vinkel og kan spilles på både strategisk, taktisk og operationelt niveau.
KULTUROCEANET© identificerer potentiale og hæmmende faktorer i virksomhedskulturen.
Udbytte
KULTUROCEANET© er et dialogbaseret kulturspil, som sikrer at processen bliver så konkret og håndgribelig som muligt, så man får belyst områder og emner som man kan implementere i virksomheden med det samme. I processen bliver der også udviklet konkrete handlingsplaner som man kan iværksætte med det samme.
I arbejdet med KULTUROCEANET© kan din virksomhed få klarhed over både det forretningsmæssige potentiale og de hæmmende faktorer i virksomhedskulturen.
Målet er, at der etableres en fælles platform for de strategiske indsatser, der sikrer sammenhæng mellem markedsstrategi og organisationsudvikling.
Kort sagt vil KULTUROCEANET© vise vejen til at skabe engagement og ejerskab af forretningsstrategien med det formål at opnå bedre resultater på bundlinjen.
Målgruppe
KULTUROCEANET© kan for eksempel spilles i afdelinger, projektgrupper og ledergrupper, og det bliver spillet i grupper fra 3 – 8 personer.
Der kræves ingen særlige forudsætninger for deltagelse.
Indhold
KULTUROCEANET© består af et oceanbræt(spilleplade) med 17 kulturfelter.
Herudover er der spørgsmålskort, inspirationsmateriale, arbejdshæfte med opgaver og spørgsmål, baggrundsmateriale, spillefigurer, vejledning til de fire faser og notes hæfter.
Kulturfelter
Hver for sig og i samspil åbner de 17 kulturfelter dørene til det samlede kulturfelt. De enkelte kulturfelter har til formål at afdække bl.a. virksomhedens kulturelle identitet, vision, ledelse, forretningsmål og værdier. De skal også̊ afdække vaner og samarbejdsmønstre, historie, myter og tabuer, målemetoder og belønningsstruktur.
Processen er delt op i fire faser:
• Undersøgelse
• Prioritering
• Fordybelse
• Beslutning
Varighed
Det anbefales at der som minimum afsættes 1 dag til første runde samt 1 dag til opfølgning.
Man kan også lave mindre kulturprocesser som workshop eller kickoff.


