Lov om arbejdsmiljø

Lovbekendtgørelse nr. 1072

 

Den nuværende arbejdsmiljølov blev vedtaget i 2010.  Loven er en rammelov, og udfyldes og fortolkes gennem Bekendtgørelser, AT-Vejledninger og AT-meddelelser.

Formålsbestemmelsen i loven fastslår, at det skal være både sikkert og sundt at gå på arbejde, og at arbejdet skal tilrettelægges så det følger den sociale og tekniske udvikling i samfundet. Problemer med arbejdsmiljøet skal løses af virksomheden med vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet. .

Arbejdsmiljølovgivningen (inklusiv lov om arbejdsmiljø) indeholder arbejdsmiljøregler, der skal overholdes i virksomheder. Den består af:

  • arbejdsmiljøloven
  • bekendtgørelser, der uddyber og præciserer reglerne i loven
  • AT-vejledninger, der angiver god praksis.

Arbejdsmiljøloven er en rammelov

Arbejdsmiljøloven er en rammelov, der indeholder krav til arbejdsmiljøet, som skal overholdes på alle danske arbejdspladser. I formålsparagraffen i arbejdsmiljøloven hedder det, at målet er at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet.

Fortolkningen og vurderingen af arbejdsmiljøet er afhængig af den samfundsmæssige og sociale udvikling. Loven suppleres desuden løbende med bekendtgørelser, der mere detaljeret fortæller, hvordan lovens mål kan opfyldes på forskellige arbejdsmiljøområder.

Arbejdsmiljøet er arbejdsgiverens ansvar

Det er arbejdsgiverens ansvar, at arbejdsforholdene i virksomheden er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Det betyder, at det er arbejdsgiverens ansvar, at de ansatte arbejder under sikre og sunde forhold. Det kaldes også for arbejdsgiverens objektive ansvar, der indebærer, at arbejdsgiveren kan pålægges en straf for de handlinger, de ansatte udfører, selvom arbejdsgiveren ikke er vidende om forholdene. Arbejdsgiveren har pligt til at instruere sine ansatte om sikker og sund adfærd og til at følge op på instruktionen.

Hvis medarbejderen bevidst tilsidesætter arbejdsgiverens instruktion eller på egen hånd handler uforsvarligt, kan medarbejderen også idømmes en straf. Typiske eksempler er medarbejdere, der ikke anvender personlige værnemidler, som fx hjelm eller sikkerhedssko, eller medarbejdere, der fjerner en sikkerhedsanordning fra en maskine eller et rækværk på et stillads.

Arbejdspladsvurdering (APV) af alle virksomheder 

En vigtig forudsætning i arbejdsmiljøloven er, at det er virksomhedens ansvar at kende arbejdsmiljøloven. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering for at finde ud af, om der er problemer i arbejdsmiljøet. Hvis der er risiko for arbejdsulykker, problemer i det psykiske arbejdsmiljø eller andre arbejdsmiljøproblemer, skal virksomheden udarbejde en plan for, hvordan problemerne kan løses.

Medarbejderne har også et ansvar for arbejdsmiljøet. De har et ansvar for at medvirke til, at arbejdsforholdene er sunde og sikre.

Samarbejde om arbejdsmiljøet

Arbejdsmiljøarbejdet i den enkelte virksomhed skal varetages gennem et samarbejde mellem arbejdsgiveren, arbejdslederne og de ansatte. I virksomheder med ti eller flere ansatte skal samarbejdet foregå i en arbejdsmiljøorganisation, der sammensættes af repræsentanter for de ansatte og ledelsen.

Arbejdstilsynet og parterne

Særlig stor betydning har Arbejdstilsynet, hvis opgave er at sikre, at arbejdsmiljøloven overholdes. Arbejdstilsynet har også en vigtig rolle i at hjælpe og vejlede virksomheden om, hvordan den kan overholde loven. Branchearbejdsmiljørådene (BAR) hjælper virksomhederne med at løse nogle af branchernes alvorlige og udbredte problemer. Arbejdsmiljøloven dækker også forskning i arbejdsmiljø. Her er Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs opgaver og finansiering beskrevet.

Arbejdsmiljøministeren har beføjelser til hele tiden at udvide loven med bekendtgørelser. Større reformer vedtages i Folketinget. Det er senest sket i 2010, hvor der skete gennemgribende ændringer af arbejdsmiljøloven for så vidt angår arbejdsmiljøorganisationen.

Arbejdsmiljøreglerne er nærmere beskrevet i de vejledninger, som Arbejdstilsynet udgiver, og de branchevejledninger, som branchearbejdsmiljørådene udgiver. Virksomhederne kan bruge vejledningerne, når de skal forebygge og løse konkrete arbejdsmiljøproblemer.

Alle arbejdspladser skal følge arbejdsmiljølovgivningen

Selve loven hedder Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 med senere ændringer.

Den er vedtaget af Folketinget og indeholder bindinger under strafansvar for borgere, arbejdsgivere og arbejdstagere.

Hvem er omfattet af arbejdsmiljøloven?

Hele loven omfatter arbejde for en arbejdsgiver. Dele af loven omfatter også arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver, men hvor der er en åbenlys ulykkes- eller sundhedsrisiko. Det drejer sig eksempelvis om arbejde med maskiner eller arbejde med farlige kemikalier.

Almindelige borgere, der har adgang til risikofyldte arbejdspladser, er også omfattet af arbejdsmiljølovens sikkerhedsregler.

Arbejdsmiljøloven omfatter kun arbejde på landjorden – ikke luftfart og søfart – kun når der er tale om lastning og aflæsning.  Disse områder er reguleret af andre myndigheder.

Virksomhedens ansvar at overholde arbejdsmiljøloven 

Det er virksomhedens ansvar at vælge, hvad der skal gøres og gennemføres, for at arbejdsmiljølovgivningens regler overholdes. Arbejdstilsynet har beskrevet fem krav til virksomhedernes indsats. De fem krav kaldes virksomhedens egenindsats:

  1. Samarbejde om sikkerhed og sundhed med vægt på den indsats arbejdsmiljøorganisationen kan yde
  2. Udarbejdelse af APV
  3. Oplæring og instruktion af medarbejdere
  4. Arbejdspladsbrugsanvisninger for stoffer og materialer
  5. Gennemførelse af lovpligtige eftersyn

Hovedbekendtgørelserne

En mere detaljeret beskrivelse af kravene til arbejdsmiljøet findes i bekendtgørelserne. Hovedbekendtgørelserne er allerede angivet i i arbejdsmiljølovens kapital 5, 6, 7 og 8. Det drejer sig om bekendtgørelsen om arbejdets udførelse, bekendtgørelsen om arbejdsstedets indretning, bekendtgørelsen om stoffer og materialer samt bekendtgørelsen om tekniske hjælpemidler. Under disse bekendtgørelser er der en række mere specifikke bekendtgørelser som fx asbestbekendtgørelsen, bekendtgørelsen om børn og unges arbejde, støjbekendtgørelsen, bekendtgørelsen om anvendelse af tekniske hjælpemidler og bekendtgørelsen om brug af personlige værnemidler.

Arbejdsgivere, ledere og ansatte skal følge arbejdsmiljøloven og bekendtgørelserne.

Det er strafbart ikke at følge arbejdsmiljøloven og bekendtgørelserne, og overtrædelser kan føre til bøder eller fængsel.

EU direktiver

En meget stor del af de danske arbejdsmiljøregler stammer fra EU. En lang række direktiver om arbejdstid, børns og unges arbejde, apv, gravide og ammende mv. er vedtaget i EU. Disse direktiver er implementeret – skrevet ind i dansk lovgivning.

Vi holder dig opdateret på de seneste ændringer i lovgivningen. Kontakt os på tlf. 26333665