Sådan øger du psykologisk tryghed og trivsel – En guide til arbejdsmiljørepræsentanter

Psykologisk tryghed er den stærkeste motor for trivsel og resultater på arbejdspladsen. Det handler ikke om at have det “rart” hele tiden, men om at turde tale ærligt, indrømme fejl og komme med nye idéer – uden frygtfor negative konsekvenser.

Som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) er du en nøgleperson i at spotte, bygge og vedligeholde denne tryghed. Forskning viser, at teams med høj psykologisk tryghed præsterer bedre, lærer hurtigere og oplever markant øget trivsel.

Trygheden skabes ikke af sig selv. Den skal bygges gennem daglige “mikrohandlinger”, der kan opdeles i tre greb.

Herunder er 3 effektive værktøjer, du kan hjælpe med at implementere i jeres team.

3 værktøjer til at styrke psykologisk tryghed


1 – Rammesætning: Skab tydelighed og legitimér læring fra fejl

Psykologisk tryghed starter med forudsigelighed, struktur og plads til at prøve sig frem. Ved at sætte klare rammer for arbejdet tydeliggør I, at der er plads til at bidrage, selvom tingene ikke går som håbet. Klare rammer skaber overskuelighed og ro – og giver plads til at læring undervejs.

Hjælp teamet med at sætte de rigtige rammer:

  • Vær tydelig med formålet: Hvilken værdi skal I skabe for hvem, og hvorfor? At have et fælles mål skaber ro og retning.
  • Har alle en klar opfattelse af, hvad I sammen skal lykkes med i arbejdet? Taler I om prioritering og kvalitet?
  • Rammesætning, der legitimerer forsøg og fejl: Det er helt centralt, hvordan I taler om arbejdet, og især når tingene ikke går som forventet. Arbejdet er ofte komplekst, og måden I taler om fejl på, skal opbygge jeres evne til at analysere og lære i fællesskab.
  • Taler I om rammerne for, hvordan I kan lykkes, og hvordan I taler om fejl, der opstår undervejs?

2 – Invitér til deltagelse: Gør det trygt at bidrage

Det skal være så trygt at bidrage, at medarbejderen ikke føler behov for indtryksstyring (at beskytte sig selv). Som AMR spiller du en vigtig rolle i at skabe rum, hvor alle føler sig trygge ved at komme til orde.

Aktivér deltagelsen i teamet:

  • Brug tydelige møderammer: Klare dagsordener og fremgangsmåder øger sandsynligheden for, at alle kan bidrage kompetent.
  • Sikre at alle stemmer bliver hørt: Brug metoder som “1-2-alle” for at inkludere alle. Sørg for at lederen aktivt inviterer til dialog, fx ved at spørge 1-til-1: “Opstod der situationer, hvor du var i tvivl, fik nye ideer eller kunne have haft brug for hjælp?”
  • Lyt og vær nysgerrig: Ledere og kolleger skal lytte, være nysgerrige og stille opfølgende spørgsmål, så medarbejderen føler sig hørt.
    Refleksionsspørgsmål: Har I et møderum, hvor alle bliver lyttet til? Får I drøftet væsentlige spørgsmål om, hvordan I lykkes, på en tryg og sikker måde?
  • Inddrag arbejdsmiljøfora: Sørg for, at spørgsmål om læring, tryghed og sikkerhed bliver drøftet og samlet op i de formelle arbejdsmiljøfora.

3. Respondér konstruktivt: Beskyt og bekræft bidrag

Hvordan I reagerer, når nogen tør dele en sårbar tanke eller en potentiel fejl, er helt afgørende. Et suk, et grin eller en afvisning kan øjeblikkeligt dræne modet.

Reager nysgerrigt og anerkendende:

  • Sig f.eks.: “Jeg hører, at du er uenig – kan du uddybe, hvad du tænker?”
  • Vis, at selv en “dårlig” idé er værdifuld, fordi den åbner for en ny tankegang.

Ved at spørge, frem for at dømme, beskytter I den skrøbelige psykologiske tryghed og viser, at alle bidrag har værdi for teamets samlede trivsel.

Typiske faldgruber (og hvordan I undgår dem)

Som AMR kan du hjælpe med at minde ledere og kolleger om disse klassiske fejl:

Faldgrube Hvordan I undgår den (og øger trivsel)
“Jeg kan godt klare det alene” Tryghed er en fælles kultur. Involvér hele teamet i, hvordan I vil kommunikere og give feedback. Sæt fælles spilleregler.
“Jeg har jo nævnt det én gang” Tryghed kræver gentagelse og konsistens. Gør det til en fast del af jeres møder at tale om, hvad der fungerer i samarbejdet – og hvad der kan blive bedre.
“Vi har ikke tid til den slags” Små handlinger er de mest effektive. Spørg f.eks. til sidst på et møde: “Følte I jer hørt i dag?” Det tager ét minut og sender et stærkt signal.

 

Bliv trivselsambassadør

Trivselsambassadøren lærer du at arbejde med at påvirke og inspirere andre, så de mindes om, at vi alle har vigtig rolle i vores arbejdsliv, til at fremme organisationens interesser, værdier og mål på en positiv måde.
Tilstedeværelseskursus hvor du møder deltagere fra andre virksomheder.

Vi tilbyder kurset i hele landet

F.A.Q om Psykologisk tryghed og trivsel

Hvad er psykologisk tryghed helt præcist?

Det er troen på, at du kan sige din ærlige mening, stille spørgsmål, indrømme fejl eller komme med en ny idé, uden at blive straffet, latterliggjort eller set ned på af kolleger eller ledelse.

Hvordan er psykologisk tryghed og trivsel forbundet?

Høj psykologisk tryghed er en afgørende faktor for den samlede trivsel og det psykiske arbejdsmiljø. Den skaber et miljø, hvor medarbejdere tør efterspørge hjælp og tale om pres, hvilket forebygger stress og mistrivsel.

Hvordan kan vi måle den psykologiske tryghed i vores team?

I kan måle trygheden via korte trivselsundersøgelser (APV), refleksionsspørgsmål på møder (f.eks. “Følte du dig hørt i dag?”) eller ved at observere, om medarbejdere tør indrømme fejl og bidrage med usikre ideer.

Er psykologisk tryghed det samme som "hyggeligt" på arbejdet?

Nej. Psykologisk tryghed handler ikke om at have det hyggeligt hele tiden. Den handler om at have et miljø, hvor der er plads til faglig uenighed og intense diskussioner, så længe respekten bevares. Fokus er på opgaveløsning og fælles læring.

Hvem har ansvaret for at skabe psykologisk tryghed?

Ansvaret er delt. Ledelsen skal gå forrest ved at rammesætte og invitere til deltagelse. Men alle, især arbejdsmiljørepræsentanter og trivselsambassadører, har et ansvar for at vedligeholde kulturen gennem daglige mikrohandlinger.

Hvorfor er det vigtigt at tale om fejl i et trygt miljø?

I et trygt miljø betragtes fejl som kilder til fælles læring og udvikling, ikke som personlige svigt. Ved at tale åbent om det, der ikke gik efter planen, kan I forhindre, at fejlen gentages, hvilket styrker både resultater og samarbejde.

Hvad er det første skridt, vi kan tage for at øge trygheden?

Start med rammesætning. Gør det klart på møder og ved opgaver, hvad formålet er, og at det er accepteret at stille spørgsmål. Øv jer i at respondere nysgerrigt i stedet for at dømme, når nogen byder ind med noget usikkert.

Hvad er en Trivselsambassadør, og hvad laver de?

En trivselsambassadør er en medarbejder, ofte en AMR eller tillidsrepræsentant, der har fået redskaber til at styrke trivsel og psykologisk tryghed ved at initiere dialog, facilitere refleksioner og agere bindeled mellem kolleger og ledelse.
Bliv Trivselsambassadør her

Tidligere blogindlæg

Ingen resultater fundet

Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.