Stress på arbejdspladsen

Stress og forandrings-hastigheden

Det er den moderne verdens grundvilkår, at vi konstant skal kunne omstille os til forandringer. Derfor kræver det også, at forandringer på arbejdspladsen indføres ud fra overvejelse af disse kriterier:

Forandringshastigheden må ikke være for høj og de nye krav, der stilles skal have et acceptabelt og forståeligt formål.

Forandringer skal desuden gennemføres på en retfærdig og ordentlig måde, hvor de berørte medarbejdere har indflydelse, forudsigelighed, social støtte og belønning.

Ny bekendtgørelse om det psykiske arbejdsmiljø

En ny bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø er på vej. På kurset får du viden om de seneste regler om psykisk arbejdsmiljø, og hvilke krav de stiller til dig som arbejdsgiver, arbejdsleder eller arbejdsmiljørepræsentant.

Hvordan kan du bruge reglerne til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø? Hvilke muligheder og begrænsninger sætter de nye regler? Få mere at vide om risikofaktorer og krav til forebyggelse.

Se de suppleringskurser vi tilbyder indenfor psykisk arbejdsmiljø

Det udviklende arbejdsmiljø

Et udviklende psykisk arbejdsmiljø er karakteriseret ved selvstændighed, motivation, kompetence og høj indflydelse. Dette medfører udfordring, udvikling, engagement, glæde og trivsel.

Et belastende psykisk arbejdsmiljø derimod er karakteriseret ved mangel på ressourcer både personligt og fagligt og erfaring og information, indflydelse på eget arbejde, og for lidt tid afsat til opgaven.

Desuden kan man også opleve manglende social støtte/hjælp fra ledelse og kolleger samt teknologiske udfordringer, fx uhensigtsmæssigt valg af hjælpemidler.Dette kan medføre dårlig trivsel, stress, psykisk sammenbrud og sygdom.

Fra stress til trivsel

På kurset fra stress til trivsel lærer du om symptomerne på stress, og hvordan I kan arbejde med forebyggelse.

Online kursus

Kurset giver dig viden om de mest centrale elementer og effektive redskaber.

F.A.Q

Hvordan reagerer det enkelte individ på stress?

Arbejdsmiljømediciner og forsker Bo Netterstrøm operer med tre former for stressreaktioner:

Stressreaktion 1:
Psykiske reaktioner består typisk i, at medarbejderen bliver anspændt, irriteret, føler ulyst og utilfredshed over for arbejdet, får søvnvanskeligheder, føler sig deprimeret og angst. Over tid kan de psykiske reaktioner føre til mere vedvarende følelsesmæssig ustabilitet.

Stressreaktion 2:
Kropslige reaktioner består typisk i muskelspændinger, hovedpine, mavebesvær, udskillelse af stresshormoner og øget puls, blodtryk og udskillelse af kolesterol. De kropslige reaktioner bevirker på kort sigt, at medarbejderen kan yde mere, fordi stofskiftet øges. Over tid kan medarbejderen imidlertid udvikle kronisk forhøjede niveauer på flere af de nævnte områder, og det øger risikoen for bl.a. hjerte-kar-sygdomme.

Stressreaktion 3:
Adfærdsmæssige reaktioner hos medarbejderen kan fx være flere sygedage og øget brug af stimulerende midler som fx alkohol, kaffe, nikotin og medicin. Stress kan mindske medarbejderens evne til at udføre arbejdet på en fagligt forsvarlig og hensigtsmæssig måde. Stress kan også øge risikoen for, at medarbejderen overser vigtige informationer eller begår fejl. Vedvarende stress hæmmer ny indlæring og skaber en negativ indlæringsspiral hos medarbejderen. Angst, der er udløst af vedvarende negativ stress, kan fx betyde, at medarbejderen ikke har psykisk overskud til nye udfordringer.

Hvad er forskellen på stress og travlhed?

Der findes overordnet tre typer af stress: Den kortvarig stress, hvor man mulighed for at restituere sig efter en krævende periode. Denne form for stress kan være hensigtsmæssig og giver energi til at håndtere udfordringer.
Den langvarige stress: hvor man er blevet syg af stress. Denne form for stress kan få alvorlige konsekvenser for den enkeltes helbred, livskvalitet og præstationer. Den vil ofte være kostbar for virksomheden og samfundet.
PTSS: Posttraumatisk stresssyndrom, som kan blive udløst af en kortvarig, men kraftig påvirkning i forbindelse med traumatiske oplevelser ved ulykker, vold og trusler.

Hvordan kan I håndtere stress?

En metode til at håndtere stress – og i det hele taget at arbejde med psykisk arbejdsmiljø – kan være at benytte IGLO-modellen. Denne model kan benyttes til at afklare, hvordan man håndterer stress på et individuelt plan, gruppeplan, organisatorisk plan og ledelsesplan.

Individuel plan:

  • Være bevidst om egne reaktioner og signaler.
  • Kropslige, såvel som interkollegialt.

Gruppeplan:

  • Forbedre social støtte.
  • Åben kommunikation.
  • Kollegial supervision.

Ledelsesplan:

  • Positiv feedback fra ledelsen
  • Fælles referenceramme for stresshåndtering
  • Klarhed om fælles visioner og værdier
  • Udarbejde stresspolitik

Organisatorisk plan:

  • Ændre arbejdspresset
  • Ressourcemangel
  • Interne medarbejderkonflikter
  • Manglen på udfordringer
  • Personlig- og kompetenceudvikling
Hvordan kan man forebygge stress?

Stress hos medarbejderen kan forebygges ved at organisere arbejdet anderledes med det formål at skabe bedre balance mellem de krav, der stilles til medarbejderen, og de ressourcer, personen råder over.

Det kan fx. ske ved en prioritering af arbejdsopgaverne:

  • Opstilling af realistiske og klare målsætninger for arbejdet samt præcisering af ansvarsfordelingen
  • Opkvalificering af medarbejderen gennem efteruddannelse, supervision mv.
  • Jobudvidelse, hvor medarbejderens opgaver bliver udvidet med fx reparations- og fejlfindingsopgaver.
  • Jobberigelse, hvor medarbejderens opgaver bliver udvidet med fx planlægnings- og kontrolopgaver
  • Etablering af selvstyrende grupper, hvor gruppen får fælles opgaver og selv fordeler dem imellem sig
  • Teambuilding
  • Medarbejdersamtaler
Forekommer stress kun i forbindelse med arbejdet?

Stress er relateret til arbejdet, men er lige så tit relateret til hjemmet fx. i forbindelse med kriser. Derfor skal stressorerne bearbejdes både privat og på arbejdet.

De psykiske arbejdsmiljøpåvirkninger, der er belastende og kan lede til stress, kan både være afledt af krav der er for høje, eller krav der er for lave. Et godt psykisk arbejdsmiljø er derfor karakteriseret ved, at der en balance, mellem de krav der stilles, og de muligheder man som person har for at løse dem.

Det er vigtigt, at der stilles tilstrækkeligt høje og alsidige krav, som er personligt og fagligt udviklende.

Hvad siger loven om psykisk arbejdsmiljø?

Den nuværende arbejdsmiljølovgivning – inden gennemførelsen bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø.

I den danske arbejdsmiljølov er der lagt vægt på sundhed og udvikling i formålet hvor det hedder at formålet er at skabe “et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udviking i samfundet”.
Hos verdenssunhedsorganisationen WHO fastsættes med det udvidede sundhedsbegreb at udvikling er en væsentlig sundhedsfaktor og de psykosociale arbejdsmiljø har væsentlig betydning. Selv om det psykiske arbejdsmiljø indirekte er nævnt i formålsparagaffen og i hovedbekendtgørelsen om arbejdets udførelse, er der ingen bekendtgørelse, der retter sig direkte mod udfordringerne i det psykiske arbejdsmiljø.

I selve arbejdsmiljøloven står i § 1 a. Loven omfatter det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. I loven er der en rammebestemmelse, som lyder: § 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Denne rammebestemmelse er i bekendtgørelse om arbejdets udførelse (en af de fire hovedbekendtgørelser) foldet ud i to bestemmelser: § 4. Arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1. Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse. Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed.

Arbejdet skal i alle led udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed. Endelig er der en bestemmelse om mobning og seksuel chikane: § 9 a.

Ved arbejdets udførelse skal det sikres, at arbejdet ikke medfører risiko for fysisk eller psykisk helbredsforringelse som følge af mobning, herunder seksuel chikane.

Arbejdsrelateret vold er i arbejdsmiljølovgivningen kun nævnt i bekendtgørelse om arbejdsrelateret vold udenfor arbejdstiden

Ved arbejdsrelateret vold forstås i denne bekendtgørelse, at borgere, herunder klienter og kunder, udøver vold mod ansatte eller arbejdsgivere.

Ved vold forstås:
1) fysisk vold i form af angreb mod legemet og
2) psykisk vold i form af trusler og anden krænkende adfærd, herunder chikane.
Stk. 2. Arbejdsrelateret vold kan både finde sted i arbejdet og uden for arbejdstid

Hvordan kan I få et overblik over jeres psykiske arbejdsmiljø?

Ved at se på arbejdets udførelse, herunder arbejdets indhold og organisering inden for disse punkter:

  • Krav i arbejdet
  • Ledelse og samarbejde på arbejdspladsen
  • Konflikter i arbejdet
  • Håndtering af forandringer
  • Trivsel i arbejdet

Det virksomhedsrettede spørgeskema indeholder 87 spørgsmål om psykisk arbejdsmiljø og trivsel. Spørgeskemaet berører en lang række forskellige temaer i det psykiske arbejdsmiljø, som fx samarbejde, ledelse, arbejdets organisering og indhold samt de krav og forventninger, der stilles. Alle disse temaer har betydning for vores helbred og trivsel på arbejdspladsen.

Spørgsmålene dækker områder, der kan fremkalde stress som fx højt arbejdstempo, store følelsesmæssige krav, dårlig ledelse og traumatiske hændelser som vold, mobning og sexchikane. Der er også spørgsmål om tillid og retfærdighed, forudsigelighed i arbejdet og mange andre ting, der har betydning i bestræbelserne på at forebygge risici og skabe et godt psykisk arbejdsmiljø.

Hvad skal I gøre med jeres resultater fra jeres spørgerskemaundersøgelse fx i forbindelse med APV eller trivselsmålinger?

For mange er psykisk arbejdsmiljø et vigtigt, men også et uhåndterbart emne. Hvordan skal vi kortlægge og forstå det? Hvilke værktøjer kan vi bruge i vores APV? Hvordan kan vi dække alle risikofaktorer og samtidig få de positive aspekter med i vores arbejdsmiljø? Et af de bedste svar er kommet fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. De har udviklet et nyt skema til virksomheder og institutioner, der ønsker at undersøge trivsel og psykisk arbejdsmiljø på deres arbejdspladser.

Det skal understreges, at spørgeskemametoden kan anvendes som en kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Det er vigtigt at kortlægningen følges op af en beskrivelse, en vurdering og en handlingsplan. Hvis ikke vil kortlægningen kunne virke demotiverende og dermed have en modsat effekt af de tilsigtede.

Skemaet kan udfyldes på 20 minutter og man kan downloade et excel ark og skemaet her

Hvilke risikofaktorer skal vi tage med i vores kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø?

Risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø som Arbejdstilsynet har særligt fokus på i deres indsatser er stress, vold/trusler og mobning. Samtidig er det emner, som mange arbejdspladser er optaget af og med rette. For disse påvirkninger er noget, som har indflydelse på den enkeltes trivsel og arbejdsglæde. 

Påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, der kan resultere i et dårligt psykisk arbejdsmiljø, forårsages af en række psykosociale risikofaktorer såsom:

  • Høje krav til arbejdstempo
  • Høje følelsesmæssige krav
  • Vold og trusler om vold
  • Skiftende arbejdstider
  • Mobning og seksuel chikane
Hvem har ansvaret for det psykiske arbejdsmiljø?

Arbejdsgiveren har pligt til at sørge for, at medarbejderne ikke bliver syge på grund af det psykiske arbejdsmiljø – og det er en god ide at gøre en systematisk indsats:

  • Cirka 10 pct. af de ansatte på danske arbejdspladser oplever nemlig ofte at være stressede.
  • Knap 10 pct. bliver udsat for vold eller trusler i løbet ad et år, mens 12 pct. bliver udsat for mobning inden for et år.
  • Faktisk viser tal, at ca. 20 pct. af al sygefravær og førtidspensioner i Danmark skyldes problemer i det psykiske arbejdsmiljø.
Hvad kan Arbejdstilsynet reagere på i forhold til det psykiske arbejdsmiljø?

Arbejdstilsynet fører tilsyn med følgende forhold vedrørende det psykiske arbejdsmiljø.

  • Stor arbejdsmængde eller tidspres
  • Vold og trusler om vold
  • Traumatiske hændelser
  • Høje følelsesmæssige krav
  • Skifteholdsarbejde eller arbejde på forskudte tidspunkter
  • Fysiske forhold, fx arbejdsstedets indretning, støj temperaturer
  • Isoleret arbejde – alenearbejde
  • Ensidigt belastende arbejde
  • Mobning og chikane

Har du brug for rådgivning om stress?