Arbejdsmiljøkoordinator på en byggeplads
Det er højsæson for byggeprojekter og det summer af liv på byggepladserne rundt omkring i Danmark.
Hos Arbejdsmiljøgruppen afholder vi kurser om arbejdsmiljøkoordinatoruddannelsen året rundt. I den anledning kigger vi nærmer på, hvilken rolle arbejdsmiljøkoordinatoren har.
En arbejdsmiljøkoordinatoren skal sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø på vegne af bygherren, og har to funktioner under byggeprocessen:
Under projekteringen skal arbejdsmiljøkoordinatoren sørge for, at der udarbejdes en PSS ved større byggeprocesser, og at der er en god kommunikation mellem projekteringslederen og de øvrige projekterende.
Senere i byggeprocessen, når planlægningen af byggepladsen går i gang, skal arbejdsmiljøkoordinatoren sørger for, at de forskellige opgaver og arbejdsfaser bliver planlagt på en måde, der tager højde for sikkerheden og sundheden.
Desuden skal koordinatoren sørge for, at der er et godt samarbejde mellem entreprenørerne, og at PSS´en bliver ajourført undervejs i byggeprocessen. På større byggepladser skal arbejdsmiljøkoordinatoren også være fysisk tilstede på byggepladsen løbende. Det gælder ved opstarten, hvor der skal afholdes møde, og mindst hver 14. dag skal der foretages sikkerhedsrunderinger sammen med entreprenørerne på byggepladsen og afholde sikkerhedsmøder med entreprenørerne og arbejdsmiljøorganisationen.
Arbejdsmiljøkoordinatorens rolle og samarbejdspartnere skifter således undervejs i byggeprocessen, og det kan være to forskellige, der har ansvaret for de forskellige dele af processen:
- Arbejdsmiljøkoordinatoren, der har ansvaret for projekteringsfasen, kaldes da koordinator (p)
- Arbejdsmiljøkoordinatoren, der har ansvaret for byggepladsen kaldes koordinator (b)
Hvis du skal være arbejdsmiljøkoordinator og mangler den lovpligtige uddannelse, så kan du tilmelde dig kurset her.

Tidligere blogindlæg
Hvad er godt arbejdsmiljø?
Hvad er godt arbejdsmiljø?Virksomheder med et positivt arbejdsmiljø tiltrækker og fastholder lettere kvalificerede medarbejdere. Det styrker konkurrenceevnen og samtidig bidrager et godt og sundt arbejdsmiljø til bedre arbejdsmoral og samarbejde, samt forbedrer...
Kom med til arbejdsmiljødag på Hotel Hesselet d. 25. april 2024
Styrk arbejdsmiljøet og skab en stærkere virksomhed Hvis både medarbejdere og ledere har fokus på arbejdsmiljø og I anvender arbejdsmiljø aktivt til at skabe sikkerhed og trivsel, kan I styrke jeres virksomhed. Arbejdsmiljøgruppen holder en arbejdsmiljødag d. 25....
Lovforslag om nyt arbejdsskadesystem
Lovforslag om nyt arbejdsskadesystemI begyndelsen af oktober har regeringen præsenteret et nyt lovforslag, med det formål at implementere en politisk aftale fra 2022 om en omfattende revision af arbejdsskadesystemet. Større fleksibilitet og uddannelsesgodtgørelse...