Autoriseret udbyder

e-learning Arbejdsmiljø

Tag arbejdsmiljøuddannelsen online som en virtuel uddannelse.

Fra du modtager dit login kan du, i dit eget tempo, gennemføre uddannelsen inden for 7 uger. 

E-learning

Kurset tages online uden fremmøde. Vi tilbyder et professionelt online setup, hvor du får adgang til læringsmoduler på vores læringsplatform TalentLMS.

Kursets opgaver tager udgangspunkt i konkrete arbejdsmiljøforhold i din virksomhed, fx arbejdet med jeres APV, et problem I har med tunge løft, støj i storrumskontorer, kemi, eller hvad der nu optager jer i virksomheden.

TalentLMS – online læringsplatform

Du får et personligt login til vores online læringssystem TalentLMS, som du kan tilgå, når det passer dig. Her udfører du en række moduler og afslutter kurset med to praktisk opgaver.

Multiple Choice tests

Undervejs i dit online kursus bliver du bedt om at løse forskellige multiple choice-opgaver for at teste, om du har forstået de emner, der er blevet gennemgået. Da der er krav om at alle moduler læses, og der anvendes 22 timer i alt på kurset, er der sat tidslåse på udvalgte sider.

De praktiske opgaver

De praktiske opgaver skal sørge for at deltagerne bliver i stand til at anvende arbejdsmiljøviden i praksis. Deltager skal behandle et arbejdsmiljøproblem fra deltagerens arbejdsplads ved at besvare 6 opgavepunkter.

Kontakt til kursuskoordinator

Under kursusforløbet har du mulighed for at have en løbende direkte kontakt med vores kursuskoordinatorer. Du får fleksibilitet med hensyn til tid og sted, og vi kan tilbyde at skræddersy forløbet, så det passer til dit behov.

Krav for at bestå kurset

Du skal gennemføre alle lærings- moduler i undervisningsforløbet og herudover udarbejde 2 praktiske opgaver. Du kan lave de praktiske opgaver alene eller sammen med dine kollegaer, hvis I er flere tilmeldte fra samme virksomhed.

F.A.Q

Hvilke emner bliver gennemgået på kurset?

Modulerne sætter dig ind i de obligatoriske områder inden for AMO-uddannelsen såsom:

  • Arbejdsmiljøloven, bekendtgørelser og vejledninger. Hvordan bruger vi reglerne?
  • AMO´s opbygning. Hvad er dine vigtigste opgaver i AMO? Hvordan samarbejder I? Hvordan indretter I organisationen bedst muligt til jeres behov?
  • APV: værktøjer, tjeklister, lovkrav. Udforsk de mange muligheder I kan bruge i jeres APV arbejde.
  • Ergonomi: tunge løft, stillesiddende arbejde.
  • Psykisk arbejdsmiljø: emnerne stress, mobning, konflikthåndtering og social kapital bliver introduceret.
  • Arbejdsulykker: værktøjer til at analysere og undersøge arbejdsulykker.
  • Risikovurderingsmetoder
Hvor lang tid tager uddannelsen?

Uddannelsen må højst strække sig over syv uger, men skal som minimum vare tre uger. Fra du modtager dit login kan du, i dit eget tempo, gennemføre uddannelsen inden for 7 uger.

Giver dette udfordringer så kontakt os.

Hvad koster kurserne?

Se overordnede priser

Se den præcise pris, under hvert kursus.
Kursuskalender

Har du spørgsmål?