Nye regler asbest 2025

Fra 2025 skærpes reglerne for håndtering af asbest i Danmark. Disse nye regler er en del af et bredt initiativ fra myndighederne for at beskytte arbejdstagere og offentligheden mod de sundhedsrisici, der er forbundet med asbest. Virksomheder, der arbejder med nedrivning, renovering eller vedligeholdelse af bygninger, hvor der kan være risiko for asbest, skal være særligt opmærksomme på de nye krav.

Vi er klar til at rådgive virksomheder om, hvordan de bedst kan tilpasse sig og overholde de nye regler, og dermed undgå bøder og arbejdsulykker.

De nye asbestregler gælder fra januar 2025

De væsentligste ændringer i lovgivningen omfatter:

  1. Strengere krav til risikovurdering:
    Inden arbejdet påbegyndes, skal der gennemføres en grundig undersøgelse af bygningens materialer for at identificere eventuelt asbestindhold.
  2. Forbedret sikkerhed for arbejdstagere:
    Nye krav til brug af personlige værnemidler, ventilation og særlige sikkerhedsforanstaltninger på arbejdsstedet.
  3. Krav om certificerede uddannelser:
    Alle, der arbejder med fjernelse af asbest, skal have gennemført certificeret asbestuddannelse.
  4. Dokumentation og anmeldelse:
    Virksomheder skal dokumentere, hvordan de har håndteret asbest, og i nogle tilfælde anmelde arbejdet til myndighederne, inden det påbegyndes.

Derudover indføres der krav om, at nedrivning af asbestholdigt materiale kun må udføres af virksomheder, der er autoriseret hertil af Sikkerhedsstyrelsen.

Svar på spørgsmål om de nye asbest regler

Hvad er de vigtigste ændringer i de nye asbestregler?

De nye regler indfører strengere krav til risikovurdering, brug af værnemidler, certificeret uddannelse og dokumentation. Derudover skal visse asbestrelaterede arbejder anmeldes til myndighederne

Hvornår træder de nye regler i kraft?

Reglerne træder i kraft i begyndelsen den 1.1 2025. Det præcise tidspunkt kan variere afhængigt af myndighedernes implementering.

Hvem er omfattet af reglerne?

Reglerne gælder for alle virksomheder og personer, der arbejder med nedrivning, renovering eller vedligeholdelse af bygninger, hvor der kan forekomme asbest.

Skal vi uddanne vores medarbejdere?

Ja, medarbejdere, der arbejder med asbest, skal gennemføre en certificeret uddannelse for at kunne udføre arbejdet korrekt og sikkert.

Hvordan kan vi dokumentere, at vi overholder reglerne?

I skal føre dokumentation for risikovurderinger, arbejdsmetoder og affaldshåndtering. Dette kan ske gennem skriftlige rapporter og ved løbende at registrere jeres processer.

Hvad er kravene til affaldshåndtering?

Asbestaffald skal opbevares og transporteres i tætsluttende beholdere og afleveres på godkendte modtageanlæg. Affaldet skal være korrekt mærket.

Kan vi selv undersøge, om der er asbest i en bygning?

Det anbefales at få hjælp fra professionelle, da asbest kan være svært at identificere, og fejlvurderinger kan medføre alvorlige sundhedsrisici og bøder.

Skal vi anmelde asbestarbejde til myndighederne?

Ja, visse typer af asbestarbejde skal anmeldes til Arbejdstilsynet, inden arbejdet påbegyndes. Arbejdsmiljøgruppen ApS kan hjælpe jer med denne proces.

Hvad sker der, hvis vi ikke overholder reglerne?

Manglende overholdelse kan resultere i bøder, stop af arbejde og i værste fald sundhedsrisici for medarbejderne. Det er derfor afgørende at være opdateret og sikre compliance.

Det anbefales at få hjælp fra professionelle til at identificere asbest i bygninger, da fejlvurderinger kan medføre alvorlige sundhedsrisici og bøder.

Hvordan kan Arbejdsmiljøgruppen hjælpe?

Hvis din virksomhed står over for udfordringer med de nye asbestregler, kan vi hjælpe dig med at navigere sikkert gennem kravene.
Se, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed med asbest rådgivning.
Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale og få styr på alt fra risikovurdering til korrekt bortskaffelse af asbestholdigt materiale.

Tidligere blogindlæg

Nye regler asbest 2025

Nye regler asbest 2025

Fra 2025 skærpes reglerne for håndtering af asbest i Danmark. Disse nye regler er en del af et bredt initiativ fra myndighederne for at beskytte arbejdstagere og offentligheden mod de sundhedsrisici, der er forbundet med asbest. Virksomheder, der arbejder med...

Hvordan påvirker EU’s nye AI-forordning fremtidens arbejdspladser?

Hvordan påvirker EU’s nye AI-forordning fremtidens arbejdspladser?

Med vedtagelsen af EU's AI Act har EU taget et stort skridt mod at regulere kunstig intelligens (AI). Forordningen, som stiller strenge krav til anvendelsen af AI i virksomheder og forventes at få stor betydning for arbejdsmiljøet. Hvad indebærer AI-forordningen? EU’s...

Ikke for meget, ikke for lidt, men lige tilpas, midt imellem

Ikke for meget, ikke for lidt, men lige tilpas, midt imellem

Ikke for meget, ikke for lidt, men lige tilpas, midt imellem! ”Det var ikke svært at implementere! Vi havde en masse energi på det, så det var slet ikke svært. Og slet ikke når Dansk Firmaidræt havde lavet så meget tilgængeligt materiale. Vi skulle bare trykke print,...

Hvordan påvirker EU’s nye AI-forordning fremtidens arbejdspladser?

Med vedtagelsen af EU’s AI Act har EU taget et stort skridt mod at regulere kunstig intelligens (AI). Forordningen, som stiller strenge krav til anvendelsen af AI i virksomheder og forventes at få stor betydning for arbejdsmiljøet.

Hvad indebærer AI-forordningen?

EU’s AI-forordning har til formål at sikre en etisk og sikker anvendelse af kunstig intelligens. Den klassificerer visse AI-systemer som højrisiko, især dem, der bruges i arbejdsmiljøet til overvågning, evaluering af medarbejdere eller beslutninger om ansættelse og afskedigelse. Disse systemer skal leve op til strenge krav om gennemsigtighed, menneskelig kontrol og datasikkerhed.

Direkte konsekvenser for arbejdsmiljøet

1. Højrisiko-AI og kontrol
AI-systemer, der overvåger medarbejdere, bliver klassificeret som højrisiko. Det betyder, at virksomheder skal sikre, at disse systemer ikke kun opfylder tekniske krav, men også respekterer medarbejdernes rettigheder og psykiske arbejdsmiljø. For eksempel skal der være menneskelig overvågning, som sikrer, at beslutninger truffet af AI kan efterprøves.

2. Automatisering og jobændringer
AI overtager mange rutineopgaver, hvilket kan føre til, at job forsvinder eller ændrer karakter. Forordningen sikrer, at denne udvikling sker under klare rammer, så virksomheder ikke kan automatisere uden hensyntagen til medarbejderne.

3. Arbejdsmiljørisici
Indførelsen af AI-systemer kan medføre nye risici, såsom psykisk stress, ensformige opgaver eller fejlprogrammering. AI Act kræver, at systemer er sikre og pålidelige, hvilket kan reducere disse udfordringer.

Indirekte konsekvenser for arbejdsmiljøet

– Menneskelig kontrol som nøgleprincip 
AI må ikke erstatte mennesker fuldstændigt. Forordningen lægger vægt på menneskelig kontrol, hvilket kan skabe en bedre balance mellem teknologiske løsninger og medarbejdernes indflydelse. 
 
– Nye kompetencekrav 
Når AI-systemer indføres, opstår der behov for, at medarbejdere lærer at bruge dem. Dette vil kræve mere efteruddannelse og træning i AI-relaterede færdigheder. 
 
– Ændrede arbejdsgange og samarbejde 
AI ændrer den måde, vi arbejder og samarbejder på. For eksempel kan AI-systemer gøre det lettere at udføre komplekse opgaver, men samtidig kræve, at medarbejdere forstår teknologien for at bruge den optimalt.

Fordele for arbejdsmiljøet

Den nye forordning sikrer, at AI ikke kun bliver en teknologisk revolution, men også en styrke for arbejdsmiljøet: 
 
– Forbedret sikkerhed 
Strenge krav til sikkerhed reducerer risikoen for ulykker og skader på arbejdspladsen. 
 
– Mindre monotoni 
Ved at automatisere rutineopgaver frigør AI tid til mere kreative og meningsfulde opgaver for medarbejderne. 
 
– Øget produktivitet 
AI kan øge effektiviteten i arbejdsgange, hvilket frigør ressourcer og skaber værdi for både medarbejdere og virksomheder.

Udfordringer og usikkerheder

Trods de mange fordele er der også udfordringer: 
 
– Kompleks lovgivning 
AI-forordningen er omfattende og detaljeret, hvilket kan gøre det svært for virksomheder at forstå og implementere reglerne korrekt. 
 
– Teknologisk udvikling 
AI udvikler sig hurtigt, og lovgivningen skal løbende opdateres for at holde trit med den teknologiske udvikling. 
 
– Samarbejde mellem mennesker og AI 
Hvordan mennesker og AI kan arbejde bedst sammen, er stadig et spørgsmål, der kræver forskning og erfaring. 
 
 
Kilde: EU’s AI-forordning (AI Act) der trådte i kraft i August 2024  

Tidligere blogindlæg

Nye regler asbest 2025

Nye regler asbest 2025

Fra 2025 skærpes reglerne for håndtering af asbest i Danmark. Disse nye regler er en del af et bredt initiativ fra myndighederne for at beskytte arbejdstagere og offentligheden mod de sundhedsrisici, der er forbundet med asbest. Virksomheder, der arbejder med...

Ikke for meget, ikke for lidt, men lige tilpas, midt imellem

Ikke for meget, ikke for lidt, men lige tilpas, midt imellem

Ikke for meget, ikke for lidt, men lige tilpas, midt imellem! ”Det var ikke svært at implementere! Vi havde en masse energi på det, så det var slet ikke svært. Og slet ikke når Dansk Firmaidræt havde lavet så meget tilgængeligt materiale. Vi skulle bare trykke print,...

Ikke for meget, ikke for lidt, men lige tilpas, midt imellem

Ikke for meget, ikke for lidt, men lige tilpas, midt imellem!

”Det var ikke svært at implementere! Vi havde en masse energi på det, så det var slet ikke svært. Og slet ikke når Dansk Firmaidræt havde lavet så meget tilgængeligt materiale. Vi skulle bare trykke print, og så sætte plakaterne op” forklarer Mette.  

Mette er administrativ leder hos Arbejdsmiljøgruppen, og arbejdsleder i Arbejdsmiljøgruppens arbejdsmiljøorganisationen.  

I uge 41 var det arbejdspladsernes motionsuge, og os fra Arbejdsmiljøgruppen valgte også at deltage. Simpelthen tage lidt af vores egen medicin, som vi ude på uddannelserne og på kurserne taler så varmt for. Vi skulle have mere bevægelse ind i hverdagen på kontoret!

Tiltaget om at deltage kommer ligeledes i kølvandet på Det Nationale Forskningscenters opmuntring om ikke at gøre for meget, heller ikke for lidt, men lige midt imellem. 

Guldlok-princippet

I 2022 fik Det Nationale Forskningscenter midler fra Trygfonden med henblik på at undersøge, om vi kan skabe stærke sundhedsmiljøer på arbejdspladsen. Sundhedsmiljøer der har det formål ikke blot gøre sundhed til et valg for den enkelte på arbejdspladsen, men rent faktisk at inkorporere sundhed omkring kerneopgaven. Til den opgave, har Det Nationale Forskningscenter udviklet Guldlok-princippet.  

Guldlok-princippet handler om at variere din dag vekslende mellem bevægelse, hvile og masser af variation. Med en forholdsvis lille indsats kan vi skabe mere sundhed i vores hverdag.  

I Arbejdsmiljøgruppen er en af vores opmærksomhedspunkter, i forbindelse med vores arbejdsmiljøarbejde, at vi skal fremme pausekulturen på kontoret. ”Vi meldte os til i forbindelse med vores arbejdsmiljøarbejde.” fortæller Mette. ”Både fordi vi gerne vil have fokus på bedre pausekultur, men også fordi det er sjovt. Vi ved hvor godt det er fra forskning, og fordi vi da skal være et forbillede og gøre det, som vi går og taler om.”   

Vi havde altså Guldlok-princippet som inspiration i baghovedet, da vi planlagde uge 41. Vi tænkte derfor på, hvordan vi kan få mere hvile, bevægelse og variation ind omkring vores kerneopgave og samtidigt: hvordan gør vi ikke for meget, ikke for lidt, men bare lige tilpas, midt imellem. 

Dansk Firmaidræt har udviklet en masse forskelligt materiale, som man blot kan downloade og printe kvit og frit. Blandt andet plakater der opmuntrer dig til lige at tage en håndfuld squats, før du går på toilettet eller mens du venter på kaffen. 

”Jeg havde printet plakater til toilettet, trapperne og kaffemaskinen, og så gik det ud på at lave squats hver gang man stod og ventede på kaffen eller skulle på potten, lige tage en ekstra tur op og ned ad trapperne” forklarer Mette.” Ja, så det krævede jo ikke noget. Vi lavede også planen, så det var så lige til som muligt. Dansk Firmaidræt har en hjemmeside, hvor du kan lave et bevægelses-ur. Der kan du plotte en masse bevægelser fra et slags bevægelsesbibliotek ind i et skema, der ligner et ur. Vi brugte kun stående øvelser, så det var let, og så skulle vi ikke ligge og rode rundt på gulvet. Og så lagde vi det ind fire gange i løbet af dagen” fortsætter Mette.  

Se Dansk Firmaidræts hjemmeside og find inspiration til mere bevægelse i din hverdag.

Qi-gong øvelser med ergoterapeut Ann-Karin

Ud over bevægelses-uret fik vi også besøg af Ann-Karin. Ann-Karin er ergoterapeut, som bl.a. tager ud og besøger arbejdspladser for at hjælpe folk med at forhindre smerter og ubehag i kroppen i forbindelse med deres arbejde. 

Ann-Karin bor lige i nærheden af kontoret i Roskilde, så hver dag kom Ann-Karin forbi og guidede en klappe-qigong. Det tog 7 minutter i alt, og så fik vi lige nulstillet nervesystemet. Det blev lige klappet på plads hver dag i den uge.  

”Vi skulle da lige ind i det de første to dage, men så blev det bare en del af dagen! Og det endte jo også med, at vi ud over at klappe hver dag, så fik vi også lavet mellem 60-100 squats om dagen, alt efter hvor meget kaffe vi drak, som så havde betydning for hvor ofte vi skulle på toilettet!” griner Mette.  

Her får du Ann-Karins klappe-qigong du kan lade dig inspirere af. 

En gang om måneden giver vi dig en ny case fra det virkelige arbejdsmiljøliv.  

Via vores undervisning får vi unik adgang til branchespecifikke arbejdsmiljøproblemer fra branchefællesskaber tilsvarende din arbejdshverdag. 

Vi deler gode idéer til løsninger, generelle anbefalinger og inspirerer dig til at tage fat i dit arbejdsmiljø. 

Få besøg af en faglig ekspert

Ergonomi spiller en afgørende rolle i alle brancher og påvirker både sundhed og effektivitet på arbejdspladsen. Ved at få besøg af en ergonomisk ekspert kan I lære, hvordan I optimerer arbejdsforholdene, uanset hvilken branche I arbejder i. 

Syv Gode Råd om APV (Arbejdspladsvurdering)

  1. Forstå lovgivningen

Det første skridt i en effektiv APV er at have en klar forståelse af de relevante love og regler. I Danmark er det et krav, at alle arbejdspladser gennemfører en APV, så sørg for at holde dig ajour med gældende lovgivning.

  1. Involver medarbejderne

Inkludér medarbejderne i hele APV-processen. Deres input og erfaringer er uvurderlige, når det kommer til at identificere risici og forbedringsmuligheder. Overvej at afholde workshops eller udsende spørgeskemaer for at samle deres meninger.

  1. Kortlæg risici

Identificer og vurder de potentielle risici på arbejdspladsen. Dette kan omfatte fysiske, psykiske og ergonomiske risici. At kortlægge disse risici er essentielt for at kunne prioritere dem og finde effektive løsninger.

  1. Prioriter risici

Inden udformningen af handlingsplanen skal du prioritere de identificerede risici. Vurder, hvilke risici der har størst indvirkning på medarbejdernes sikkerhed og trivsel, og fokuser på dem først. Denne prioritering vil hjælpe med at målrette ressourcerne effektivt.

  1. Lav handlingsplaner

Når risiciene er prioriteret, skal du udarbejde konkrete handlingsplaner. Beskriv, hvordan I vil håndtere de mest kritiske problemer, hvem der er ansvarlig, og hvornår opgaverne skal være gennemført.

  1. Følg op og evaluer

Det er vigtigt at følge op på de tiltag, der er iværksat. Evaluer regelmæssigt effekten af de implementerede løsninger, og juster handlingsplanerne efter behov. Dette sikrer, at arbejdspladsen forbliver sikker og sund.

  1. Dokumentér alt

Sørg for at dokumentere hele APV-processen. Dette inkluderer risikovurderinger, prioriteringer, handlingsplaner og evalueringer. En god dokumentation kan være nyttig både for fremtidige APV’er og for eventuelle inspektioner fra Arbejdstilsynet

Husk! at revidere APV’en hver tredje år eller når der sker væsentlige ændringer i arbejdsmiljøet.

Ved at følge disse syv råd, inklusive prioritering af risici og regelmæssig revision, kan virksomheder forbedre deres arbejdsmiljø og sikre medarbejdernes trivsel.

Relaterede kurser

APV​ pakker

Vi tilbyder flere forskellige APV-pakker:
APV Basis
APV Standard
APV Pro
APV Premium Pro+

Kemisk APV​

Få overblik over de nye regler for den kemiske APV og hvordan din virksomhed, kan udarbejde en kemisk APV, der overholder lovkravene.

Byg en APV

Få en grundlæggende forståelse og de nødvendige færdigheder, til at udarbejde en Arbejdspladsvurdering (APV).

Tidligere blogindlæg

Nye regler asbest 2025

Nye regler asbest 2025

Fra 2025 skærpes reglerne for håndtering af asbest i Danmark. Disse nye regler er en del af et bredt initiativ fra myndighederne for at beskytte arbejdstagere og offentligheden mod de sundhedsrisici, der er forbundet med asbest. Virksomheder, der arbejder med...

Ikke for meget, ikke for lidt, men lige tilpas, midt imellem

Ikke for meget, ikke for lidt, men lige tilpas, midt imellem

Ikke for meget, ikke for lidt, men lige tilpas, midt imellem! ”Det var ikke svært at implementere! Vi havde en masse energi på det, så det var slet ikke svært. Og slet ikke når Dansk Firmaidræt havde lavet så meget tilgængeligt materiale. Vi skulle bare trykke print,...

Kontrol med kontrol på!

Kontrol med kontrol på!

Hvordan opnår man 1.200.000 arbejdstimer uden arbejdsulykker? 

Steffen og Sonja er konsulenter i Arbejdsmiljøgruppen, og har arbejdet som arbejdsmiljøkoordinatorer i byggefirmaet Collen A/S. 

Collen er et irsk byggefirma, der rummer nationaliteter fra hele verden. Blandt andet danske Steffen og Sonja. Collen arbejder på et stort byggeri, og vi er nysgerrige på, hvordan man opnår 1.200.000 arbejdstimer uden arbejdsulykker? Det har vi spurgt Steffen om.  

”Det gør man via kontrol med kontrol på!” svarer Steffen grinene.  

”Collens politik går på, at man uanset om man er direktør eller er ude og grave huller, så har man samme tilgang til sikkerhed… man går simpelthen på samme linje!” fortsætter Steffen.  

Hver dag gennemgås hvad der skal ske den forestående dag. Det sker via et stormøde, der foregår i et stort telt, hvor hver arbejdsgruppe står sammen med deres leder.  

Her får de så udleveret dagens opgave, og til den opgave får de en blanket med særlige opmærksomhedspunkter.  

Instruktion og underskrift!  

”Vi laver ikke noget farligt arbejde uden at de blanketter er gennemgået med mundtlig instruktion, og er skriftligt underskrevet af både den daglige leder og den udførende medarbejder!” Understreger Steffen. ”Og kunne vi nå det – Sonja og jeg – skulle vi gå to sikkerhedsrunderinger om dagen!” 

Derudover mødes alle entreprenørerne på alle niveauer til to sikkerhedsmøder dagligt.  

Det første sikkerhedsmøde starter kl. 7.00, hvor dagens opgaver gennemgås. Det andet sikkerhedsmøde starter kl. 14.00. Her gennemgås hvad der er sket i løbet af dagen.
Er der eventuelt nogle udfordringer, som nogle arbejdsgrupper er stødt på undervejs i løbet af dagen? Hvordan løses de eventuelle udfordringer? – og hvad er den foreløbige plan for i morgen? 


Sikkerhedsstikprøve
 

”Noget andet fedt var den ugentlige audit! En slags sikkerhedsstikprøve!” fortsætter Steffen. ”Den ugentlige audit kunne eksempelvis være et sikkerhedstjek af en flytning af en container! – så gennemgår man simpelthen hele molevitten… er udstyret synet og godkendt? Har alle involverede de rette personlige værnemidler på? Har alle de korrekte papirer med godkendelser og så videre på sig?” Steffen gør et lille ophold, før han afslutter. ”Ja og der er simpelthen bare ingen kære mor… er der bare én ting der er misset, så stopper arbejdet prompte. Collen har så høj sikkerhedspolitik og særligt i forbindelse med farligt arbejde. De springer simpelthen ikke over nogle steder!”  

Tak Steffen for at dele din erfaring fra det virkelige arbejdsliv med os!  

Steffen og Sonja kommer gerne ud til jeres byggeplads og støtter jer med deres faglige kompetencer… men regn med at det nok bliver kontrol med kontrol på!

 

En gang om måneden giver vi dig en ny case fra det virkelige arbejdsmiljøliv.  

Via vores undervisning får vi unik adgang til branchespecifikke arbejdsmiljøproblemer fra branchefællesskaber tilsvarende din arbejdshverdag. 

Vi deler gode idéer til løsninger, generelle anbefalinger og inspirerer dig til at tage fat i dit arbejdsmiljø. 

Rådgivning

Vi er autoriserede rådgiver inden for det fysiske områder, kemiske område, ergonomiske område og det psykiske område.

Hvordan har I sovet i nat?

”Hvordan har I sovet i nat?”

Sådan spørger Ann-Karin gruppen af håndværkere hun besøger i dag. Ann-Karin er ergoterapeut og arbejder i Arbejdsmiljøgruppen.  

En dag med ergonomi 

Rigtig mange håndværkere er muskel- og skeletbesværede grundet mange års fysisk arbejde som slider på kroppen, særligt hvis ikke de ergonomiske forhold er medtænkt i arbejdsgangene. Derfor har den aktive håndværkervirksomhed fra Nordjylland bestilt: En dag med ergonomi. Det betyder, at Ann-Karin eller en af vores andre fagspeciallister på området – som en flue på væggen – følger arbejdsdagen, og undervejs vurderer de forhold arbejdet udføres under, de tekniske hjælpemidler der er til rådighed og indretningen af arbejdspladsen. 

Der er rigtig mange som arbejder under uhensigtsmæssige forhold. En gang i ny og næ er ikke det, der gør skade på os. Det er de langvarige, uhensigtsmæssige arbejdsforhold der slider på os!” forklarer Ann-Karin. 

Ann-Karin bevæger sig med håndværkerne ind i deres kontor, og med hendes faglige øjne vurderer hun omgivelserne. Møblernes placering i rummet – er de hensigtsmæssige? Er stolen indstillet efter den person, som sidder på den? Kan hæve sænkebordet komme højt nok op, eller kan det sænkes tilstrækkeligt, så armene kan hvile og skuldrene undgå at blive belastet? Hvad med afstanden til skærmen? Hvad med musen? Tastaturet? Lyset? Temperaturen? 

Hvor meget vejer en arbejdsvest? 

Er det her jeres arbejdsvest?” spørger Ann-Karin. Det er en vest fyldt med en masse værktøj, der hænger på ryglænet af en af kontorstolene.  

Hun tager den op og gynger den op og ned med hendes hænder ”Hvor meget vejer den?” spørger hun håndværkerne. De går rundt med den til dagligt, når de er ude omkring hos deres kunder.  

Max 4, 5 kilo” siger de overbevisende. De har tilfældigvis en industrivægt med en krog, som Ann-Karin spørger om hun må låne for sjov skyld. ”13 kg” viser vægten, da de hænger vesten på krogen.  

Det er jo helt vildt!” udbryder håndværkerne, mens de ler af deres fejlvurdering og den åbenlyse undervurderede belastning, som de til daglig slæber rundt på. De får en snak om, hvordan den daglige belastning kan reduceres, og hvordan de kan hjælpe sig selv i forskellige arbejdsgange.  

 

Når arbejdsbilen er kontoret 

Nu er jeg spændt på, hvad du siger til vores biler!” siger en af håndværkerne, ”Det er jo vores primære kontor, når vi kører rundt i landet hos vores kunder! 

Rigtig mange mennesker har deres bil eller lastbil som primære arbejdsplads, men tænker sjældent på den store belastning det er for kroppen at stige ind og ud af bilen eller hvis sæde, rat, lændestøtte og udsyn ikke er indstillet korrekt. Mange håndværkere har også deres værksted i bilen.  

Ann-Karin kigger på en af håndværkerne, der åbner sidedøren ind til hans værktøj og med armene over skulderhøjde, strækker sig efter papegøjetangen. Han griner lidt nervøst. ”Jeg tror godt jeg ved, hvad du vil sige…”  

Det er de mange, gentagende bevægelser vi gør i løbet af en arbejdsdag, som vi skal være særligt opmærksomme på og indrette vores arbejdsplads efter.  

Hvorfor skal den være placeret så højt oppe?” spørger Ann-Karin i en kærlig og lidt drillende tone, ”Er det ikke et redskab du bruger ofte?”  

En øjenåbner 

Placeringen af tekniske hjælpemidler og redskaber – hvordan kunne de placeres mere aflastende? Er værktøjet fastmonteret, så det ikke skaber fare ved kørsel og opbremsning? Indretningen af skabe og skuffer – er det let at komme til, og kan de åbnes uden modstand?  

Vi tænker selvfølgelig over hvordan vi arbejder, og hvordan vores biler er indrettet! Men det har været noget af en øjenåbner at have Ann-Karin på besøg” Fortæller en af håndværkerne og fortsætter: ”De forslag Ann-Karin er kommet med i dag har været brugbare, fordi hun rent faktisk har set, hvordan vi arbejder og har lyttet til vores problemer og ikke bare har spillet klog, hvis du forstår hvad jeg mener?”  

Og det gør vi! 

Tak til håndværkervirksomheden i Nordjylland, og tak fordi vi måtte bruge jer som case i denne måneds virkelige arbejdsmiljøcases fra det virkelige arbejdsliv.  

Ann-Karin (eller en af vores andre fagspeciallister på området) kommer også gerne ud til din arbejdsplads og hjælper dig med at passe på dig selv, og måske du også får nogle gode råd med til din nattesøvn. 

En gang om måneden giver vi dig en ny case fra det virkelige arbejdsmiljøliv.  

Via vores undervisning får vi unik adgang til branchespecifikke arbejdsmiljøproblemer fra branchefællesskaber tilsvarende din arbejdshverdag. 

Vi deler gode idéer til løsninger, generelle anbefalinger og inspirerer dig til at tage fat i dit arbejdsmiljø. 

Firmakursus om ergonomi

Ondt i ryggen er en folkesygdom og koster mange sygedage i virksomhederne. Kurset i ergonomi giver en grundig indsigt i, hvordan I kan arbejde i hensigtsmæssige og varierede arbejdsstillinger.