Nye regler asbest 2025

Fra 2025 skærpes reglerne for håndtering af asbest i Danmark. Disse nye regler er en del af et bredt initiativ fra myndighederne for at beskytte arbejdstagere og offentligheden mod de sundhedsrisici, der er forbundet med asbest. Virksomheder, der arbejder med nedrivning, renovering eller vedligeholdelse af bygninger, hvor der kan være risiko for asbest, skal være særligt opmærksomme på de nye krav.

Vi er klar til at rådgive virksomheder om, hvordan de bedst kan tilpasse sig og overholde de nye regler, og dermed undgå bøder og arbejdsulykker.

De nye asbestregler gælder fra januar 2025

De væsentligste ændringer i lovgivningen omfatter:

  1. Strengere krav til risikovurdering:
    Inden arbejdet påbegyndes, skal der gennemføres en grundig undersøgelse af bygningens materialer for at identificere eventuelt asbestindhold.
  2. Forbedret sikkerhed for arbejdstagere:
    Nye krav til brug af personlige værnemidler, ventilation og særlige sikkerhedsforanstaltninger på arbejdsstedet.
  3. Krav om certificerede uddannelser:
    Alle, der arbejder med fjernelse af asbest, skal have gennemført certificeret asbestuddannelse.
  4. Dokumentation og anmeldelse:
    Virksomheder skal dokumentere, hvordan de har håndteret asbest, og i nogle tilfælde anmelde arbejdet til myndighederne, inden det påbegyndes.

Derudover indføres der krav om, at nedrivning af asbestholdigt materiale kun må udføres af virksomheder, der er autoriseret hertil af Sikkerhedsstyrelsen.

Svar på spørgsmål om de nye asbest regler

Hvad er de vigtigste ændringer i de nye asbestregler?

De nye regler indfører strengere krav til risikovurdering, brug af værnemidler, certificeret uddannelse og dokumentation. Derudover skal visse asbestrelaterede arbejder anmeldes til myndighederne

Hvornår træder de nye regler i kraft?

Reglerne træder i kraft i begyndelsen den 1.1 2025. Det præcise tidspunkt kan variere afhængigt af myndighedernes implementering.

Hvem er omfattet af reglerne?

Reglerne gælder for alle virksomheder og personer, der arbejder med nedrivning, renovering eller vedligeholdelse af bygninger, hvor der kan forekomme asbest.

Skal vi uddanne vores medarbejdere?

Ja, medarbejdere, der arbejder med asbest, skal gennemføre en certificeret uddannelse for at kunne udføre arbejdet korrekt og sikkert.

Hvordan kan vi dokumentere, at vi overholder reglerne?

I skal føre dokumentation for risikovurderinger, arbejdsmetoder og affaldshåndtering. Dette kan ske gennem skriftlige rapporter og ved løbende at registrere jeres processer.

Hvad er kravene til affaldshåndtering?

Asbestaffald skal opbevares og transporteres i tætsluttende beholdere og afleveres på godkendte modtageanlæg. Affaldet skal være korrekt mærket.

Kan vi selv undersøge, om der er asbest i en bygning?

Det anbefales at få hjælp fra professionelle, da asbest kan være svært at identificere, og fejlvurderinger kan medføre alvorlige sundhedsrisici og bøder.

Skal vi anmelde asbestarbejde til myndighederne?

Ja, visse typer af asbestarbejde skal anmeldes til Arbejdstilsynet, inden arbejdet påbegyndes. Arbejdsmiljøgruppen ApS kan hjælpe jer med denne proces.

Hvad sker der, hvis vi ikke overholder reglerne?

Manglende overholdelse kan resultere i bøder, stop af arbejde og i værste fald sundhedsrisici for medarbejderne. Det er derfor afgørende at være opdateret og sikre compliance.

Det anbefales at få hjælp fra professionelle til at identificere asbest i bygninger, da fejlvurderinger kan medføre alvorlige sundhedsrisici og bøder.

Hvordan kan Arbejdsmiljøgruppen hjælpe?

Hvis din virksomhed står over for udfordringer med de nye asbestregler, kan vi hjælpe dig med at navigere sikkert gennem kravene.
Se, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed med asbest rådgivning.
Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale og få styr på alt fra risikovurdering til korrekt bortskaffelse af asbestholdigt materiale.

Tidligere blogindlæg

Nye regler asbest 2025

Nye regler asbest 2025

Fra 2025 skærpes reglerne for håndtering af asbest i Danmark. Disse nye regler er en del af et bredt initiativ fra myndighederne for at beskytte arbejdstagere og offentligheden mod de sundhedsrisici, der er forbundet med asbest. Virksomheder, der arbejder med...

Hvordan påvirker EU’s nye AI-forordning fremtidens arbejdspladser?

Hvordan påvirker EU’s nye AI-forordning fremtidens arbejdspladser?

Med vedtagelsen af EU's AI Act har EU taget et stort skridt mod at regulere kunstig intelligens (AI). Forordningen, som stiller strenge krav til anvendelsen af AI i virksomheder og forventes at få stor betydning for arbejdsmiljøet. Hvad indebærer AI-forordningen? EU’s...

Syv Gode Råd om APV (Arbejdspladsvurdering)

Syv Gode Råd om APV (Arbejdspladsvurdering)

Forstå lovgivningen Det første skridt i en effektiv APV er at have en klar forståelse af de relevante love og regler. I Danmark er det et krav, at alle arbejdspladser gennemfører en APV, så sørg for at holde dig ajour med gældende lovgivning. Involver medarbejderne...

Hvordan påvirker EU’s nye AI-forordning fremtidens arbejdspladser?

Med vedtagelsen af EU’s AI Act har EU taget et stort skridt mod at regulere kunstig intelligens (AI). Forordningen, som stiller strenge krav til anvendelsen af AI i virksomheder og forventes at få stor betydning for arbejdsmiljøet.

Hvad indebærer AI-forordningen?

EU’s AI-forordning har til formål at sikre en etisk og sikker anvendelse af kunstig intelligens. Den klassificerer visse AI-systemer som højrisiko, især dem, der bruges i arbejdsmiljøet til overvågning, evaluering af medarbejdere eller beslutninger om ansættelse og afskedigelse. Disse systemer skal leve op til strenge krav om gennemsigtighed, menneskelig kontrol og datasikkerhed.

Direkte konsekvenser for arbejdsmiljøet

1. Højrisiko-AI og kontrol
AI-systemer, der overvåger medarbejdere, bliver klassificeret som højrisiko. Det betyder, at virksomheder skal sikre, at disse systemer ikke kun opfylder tekniske krav, men også respekterer medarbejdernes rettigheder og psykiske arbejdsmiljø. For eksempel skal der være menneskelig overvågning, som sikrer, at beslutninger truffet af AI kan efterprøves.

2. Automatisering og jobændringer
AI overtager mange rutineopgaver, hvilket kan føre til, at job forsvinder eller ændrer karakter. Forordningen sikrer, at denne udvikling sker under klare rammer, så virksomheder ikke kan automatisere uden hensyntagen til medarbejderne.

3. Arbejdsmiljørisici
Indførelsen af AI-systemer kan medføre nye risici, såsom psykisk stress, ensformige opgaver eller fejlprogrammering. AI Act kræver, at systemer er sikre og pålidelige, hvilket kan reducere disse udfordringer.

Indirekte konsekvenser for arbejdsmiljøet

– Menneskelig kontrol som nøgleprincip 
AI må ikke erstatte mennesker fuldstændigt. Forordningen lægger vægt på menneskelig kontrol, hvilket kan skabe en bedre balance mellem teknologiske løsninger og medarbejdernes indflydelse. 
 
– Nye kompetencekrav 
Når AI-systemer indføres, opstår der behov for, at medarbejdere lærer at bruge dem. Dette vil kræve mere efteruddannelse og træning i AI-relaterede færdigheder. 
 
– Ændrede arbejdsgange og samarbejde 
AI ændrer den måde, vi arbejder og samarbejder på. For eksempel kan AI-systemer gøre det lettere at udføre komplekse opgaver, men samtidig kræve, at medarbejdere forstår teknologien for at bruge den optimalt.

Fordele for arbejdsmiljøet

Den nye forordning sikrer, at AI ikke kun bliver en teknologisk revolution, men også en styrke for arbejdsmiljøet: 
 
– Forbedret sikkerhed 
Strenge krav til sikkerhed reducerer risikoen for ulykker og skader på arbejdspladsen. 
 
– Mindre monotoni 
Ved at automatisere rutineopgaver frigør AI tid til mere kreative og meningsfulde opgaver for medarbejderne. 
 
– Øget produktivitet 
AI kan øge effektiviteten i arbejdsgange, hvilket frigør ressourcer og skaber værdi for både medarbejdere og virksomheder.

Udfordringer og usikkerheder

Trods de mange fordele er der også udfordringer: 
 
– Kompleks lovgivning 
AI-forordningen er omfattende og detaljeret, hvilket kan gøre det svært for virksomheder at forstå og implementere reglerne korrekt. 
 
– Teknologisk udvikling 
AI udvikler sig hurtigt, og lovgivningen skal løbende opdateres for at holde trit med den teknologiske udvikling. 
 
– Samarbejde mellem mennesker og AI 
Hvordan mennesker og AI kan arbejde bedst sammen, er stadig et spørgsmål, der kræver forskning og erfaring. 
 
 
Kilde: EU’s AI-forordning (AI Act) der trådte i kraft i August 2024  

Tidligere blogindlæg

Nye regler asbest 2025

Nye regler asbest 2025

Fra 2025 skærpes reglerne for håndtering af asbest i Danmark. Disse nye regler er en del af et bredt initiativ fra myndighederne for at beskytte arbejdstagere og offentligheden mod de sundhedsrisici, der er forbundet med asbest. Virksomheder, der arbejder med...

Syv Gode Råd om APV (Arbejdspladsvurdering)

Syv Gode Råd om APV (Arbejdspladsvurdering)

Forstå lovgivningen Det første skridt i en effektiv APV er at have en klar forståelse af de relevante love og regler. I Danmark er det et krav, at alle arbejdspladser gennemfører en APV, så sørg for at holde dig ajour med gældende lovgivning. Involver medarbejderne...

Syv Gode Råd om APV (Arbejdspladsvurdering)

  1. Forstå lovgivningen

Det første skridt i en effektiv APV er at have en klar forståelse af de relevante love og regler. I Danmark er det et krav, at alle arbejdspladser gennemfører en APV, så sørg for at holde dig ajour med gældende lovgivning.

  1. Involver medarbejderne

Inkludér medarbejderne i hele APV-processen. Deres input og erfaringer er uvurderlige, når det kommer til at identificere risici og forbedringsmuligheder. Overvej at afholde workshops eller udsende spørgeskemaer for at samle deres meninger.

  1. Kortlæg risici

Identificer og vurder de potentielle risici på arbejdspladsen. Dette kan omfatte fysiske, psykiske og ergonomiske risici. At kortlægge disse risici er essentielt for at kunne prioritere dem og finde effektive løsninger.

  1. Prioriter risici

Inden udformningen af handlingsplanen skal du prioritere de identificerede risici. Vurder, hvilke risici der har størst indvirkning på medarbejdernes sikkerhed og trivsel, og fokuser på dem først. Denne prioritering vil hjælpe med at målrette ressourcerne effektivt.

  1. Lav handlingsplaner

Når risiciene er prioriteret, skal du udarbejde konkrete handlingsplaner. Beskriv, hvordan I vil håndtere de mest kritiske problemer, hvem der er ansvarlig, og hvornår opgaverne skal være gennemført.

  1. Følg op og evaluer

Det er vigtigt at følge op på de tiltag, der er iværksat. Evaluer regelmæssigt effekten af de implementerede løsninger, og juster handlingsplanerne efter behov. Dette sikrer, at arbejdspladsen forbliver sikker og sund.

  1. Dokumentér alt

Sørg for at dokumentere hele APV-processen. Dette inkluderer risikovurderinger, prioriteringer, handlingsplaner og evalueringer. En god dokumentation kan være nyttig både for fremtidige APV’er og for eventuelle inspektioner fra Arbejdstilsynet

Husk! at revidere APV’en hver tredje år eller når der sker væsentlige ændringer i arbejdsmiljøet.

Ved at følge disse syv råd, inklusive prioritering af risici og regelmæssig revision, kan virksomheder forbedre deres arbejdsmiljø og sikre medarbejdernes trivsel.

Relaterede kurser

APV​ pakker

Vi tilbyder flere forskellige APV-pakker:
APV Basis
APV Standard
APV Pro
APV Premium Pro+

Kemisk APV​

Få overblik over de nye regler for den kemiske APV og hvordan din virksomhed, kan udarbejde en kemisk APV, der overholder lovkravene.

Byg en APV

Få en grundlæggende forståelse og de nødvendige færdigheder, til at udarbejde en Arbejdspladsvurdering (APV).

Tidligere blogindlæg

Nye regler asbest 2025

Nye regler asbest 2025

Fra 2025 skærpes reglerne for håndtering af asbest i Danmark. Disse nye regler er en del af et bredt initiativ fra myndighederne for at beskytte arbejdstagere og offentligheden mod de sundhedsrisici, der er forbundet med asbest. Virksomheder, der arbejder med...

Syv Gode Råd om APV (Arbejdspladsvurdering)

Syv Gode Råd om APV (Arbejdspladsvurdering)

Forstå lovgivningen Det første skridt i en effektiv APV er at have en klar forståelse af de relevante love og regler. I Danmark er det et krav, at alle arbejdspladser gennemfører en APV, så sørg for at holde dig ajour med gældende lovgivning. Involver medarbejderne...

Besparelser i Arbejdstilsynet og nedlæggelse af arbejdsmiljøråd

I finansloven for 2024 står Arbejdstilsynet over for betydelige besparelser, som vil få konsekvenser for arbejdsmiljøindsatsen i Danmark. Regeringen har besluttet at reducere Arbejdstilsynets budget, hvilket blandt andet indebærer en nedskæring på cirka 7 millioner kroner årligt. Disse besparelser vil ramme tilsynets kapacitet til at udføre kontrolbesøg og fokusere på brancher med særlige arbejdsmiljøudfordringer, såsom bygge- og anlægsbranchen, hvor risikoen for arbejdsulykker er høj.

En af de mest markante konsekvenser af besparelserne er nedlæggelsen af de regionale arbejdsmiljøråd. Disse råd har spillet en central rolle i det samarbejdende danske arbejdsmarked, hvor arbejdsgivere og lønmodtagere sammen har håndteret arbejdsmiljøudfordringer lokalt. Med nedlæggelsen frygtes det, at en vigtig platform for dialog og samarbejde omkring arbejdsmiljøet vil forsvinde, hvilket kan forringe mulighederne for at finde fælles løsninger på lokale udfordringer.

Besparelserne bliver mødt med kritik fra flere fagforbund og brancheorganisationer, der mener, at de kan have alvorlige konsekvenser for arbejdsmiljøet, især i de mest udsatte brancher. Der argumenteres for, at der snarere er behov for flere ressourcer til tilsyn og kontrol, ikke færre, da Arbejdstilsynet allerede er presset på kapaciteten.

Besparelserne sker på trods af tidligere aftaler om at styrke Arbejdstilsynet med mere langsigtede bevillinger og en målrettet indsats mod blandt andet social dumping. Det efterlader et paradoksalt billede af en arbejdsmiljøindsats, der samtidig med at den skal intensiveres, må klare sig med færre ressourcer​.

 

Læs mere om besparelser i arbejdstilsynet

BAT-formand: Besparelse på arbejdsmiljø er hul i hovedet

1,3 mia. kr. til arbejdsmiljø sikrer bedre indsats

Tidligere blogindlæg

Nye regler asbest 2025

Nye regler asbest 2025

Fra 2025 skærpes reglerne for håndtering af asbest i Danmark. Disse nye regler er en del af et bredt initiativ fra myndighederne for at beskytte arbejdstagere og offentligheden mod de sundhedsrisici, der er forbundet med asbest. Virksomheder, der arbejder med...

Syv Gode Råd om APV (Arbejdspladsvurdering)

Syv Gode Råd om APV (Arbejdspladsvurdering)

Forstå lovgivningen Det første skridt i en effektiv APV er at have en klar forståelse af de relevante love og regler. I Danmark er det et krav, at alle arbejdspladser gennemfører en APV, så sørg for at holde dig ajour med gældende lovgivning. Involver medarbejderne...

Hjemmearbejdspladsen – krav og regler

Hjemmearbejdspladsen er en populær løsning for mange virksomheder, der ønsker at imødekomme behovet for fleksibilitet for de ansatte. Men hvad er reglerne for hjemmearbejdspladsen, og hvilke krav skal arbejdsgiveren overholde for denne type arbejdsplads? Her er en guide til reglerne og retningslinjerne for hjemmearbejdspladsen.

Reglerne for hjemmearbejdspladsen

Arbejdsgiveren har pligt til at sørge for en sikker og sund arbejdsplads, og dette gælder også for hjemmearbejdspladsen. Hjemmearbejdspladsen skal med andre ord leve op til arbejdsmiljølovgivningens krav.

Der er derfor en række regler, som arbejdsgiveren skal overholde, herunder: God planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet, sikring af at der anvendes egnet arbejdsudstyr (dvs. computer og skærm, der følger skærmbekendtgørelsens krav), samt instruktion og oplæring i arbejdet.

Normalt er det et krav at arbejdsgiveren skal føre tilsyn med arbejdet. Det er ikke muligt at gøre dette direkte fordi arbejdsgiveren ikke har ret til at komme ind og føre tilsyn med arbejdsforholdene i dine ansattes hjem. Derfor er dialogen med de ansatte og eventuelle afklaringer og angivelser i APV vedr. hjemmearbejdet samt oplæring og instruktion særlig vigtig.

Denne tjekliste giver dig som arbejdsgiver et samlet overblik over de pligter og processer, der er gennemgået i vejledningen om hjemmearbejde. Tjeklisten kan bruges som et værktøj i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde.

Arbejdsgiverens tjekliste

Reglerne om hjemmearbejde er fastsat i Arbejdstilsynets vejledning 3.1.7 .
De vigtigste krav fremgår af nedenstående tjekliste:

AT-vejledningen om hjemmearbejde bygger primært på følgende regler:

Begrænsninger i anvendelsen af lov om arbejdsmiljø på arbejde, som udføres i den ansattes hjem

Arbejde ved skærmterminaler

Faste arbejdssteders indretning

Hvileperiode og fridøgn m.v.

Hvilke krav er der til indretningen hjemmearbejdspladsen?

Din hjemmearbejdsplads skal opfylde de samme krav, som den faste skærmarbejdsplads på arbejdspladsen, hvis skærmarbejdet i hjemmet udføres regelmæssigt og svarer til mindst én arbejdsdag om ugen eller ca. 2 timer eller mere stort set hver arbejdsdag. Arbejdsgiveren skal sørge for at indrette og forsyne skærmarbejdspladserne med inventar, så arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Hvilke regler er der for arbejde i hjemmet?

Reglerne på området fremgår af bekendtgørelse om arbejdets udførelse, bekendtgørelse om arbejde ved skærmterminaler (skærmbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om begrænsninger i anvendelsen af lov om arbejdsmiljø på arbejde, som udføres i den ansattes hjem.

Arbejdsmiljø med mindre stress

Få et arbejdsmiljø

med mindre stress

Jeg forstod ikke hvad der skete med mig! Jeg stirrede bare ind i skærmen og kunne ikke læse noget af det der stod! 

Skolelærer

Jeg får stadig hjertebanken når jeg ser min arbejds-computer! 

Konsulent

Jeg havde det som om en elefant stod på brystet af mig! Jeg kunne bare ikke få vejret!

Politibetjent

Jeg tog mig selv i at undgå min mester!

Håndværker

Jeg begyndte at få eksem over hele kroppen. Det har jeg ikke haft siden jeg var barn!

Grafisk designer

Ved du hvad de taler om?

I 2013 led 21% af voksne danskere af det og på trods af skærpet opmærksomhed siden led 29% af voksne danskere af det i 2021.
Det rammer ifølge statistikken flere kvinder end mænd og flere unge end gamle.

Svaret er nemlig stress.

Selvom vi taler om det, selvom det er blevet en del af vores hverdagssprog, selvom der laves nye undersøgelser og nye forebyggende tiltag for at komme det til livs, tyder endnu intet på, at vi har løst stressen, det vi i dag kan kalde en samfundsudfordring.

I Danmark forsøger vi at lave bekendtgørelser og i EU forsøger vi med lovgivning for at komme denne samfundsudfordring til livs.

Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø

Der er mange årsager til stress.

  • Store livsændringer, tab af kære, af job, af identitet.
  • Krævende opgaver, for mange opgaver, for lang tid under pres.
  • Manglende oplæring, manglende forventningsafstemning, manglende kollegaskab.
  • Nogle årsager er jobrelateret, andre årsager er private, men påvirker jobbet.

I 2019 samlede Arbejdstilsynet sammen med et bredt flertal i Folketinget, Danmarks første bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø.

Psykisk arbejdsmiljø – Bekendtgørelse 1406 – 2020

Håbet med bekendtgørelsen er at hjælpe med at give arbejdspladser et overblik over, hvor og hvordan der kan sættes ind for at forebygge de belastninger i det psykiske arbejdsmiljø, som fører til stress.

Bekendtgørelsen dækker over hele det psykiske arbejdsmiljø. Den er struktureret med fem overskrifter, hvortil Arbejdstilsynet har udarbejdet vejledninger til.

De fem overskrifter er som følger og her finder du også Arbejdstilsynets vejledninger:

Formålet med bekendtgørelsen og der tilknyttede vejledninger, er altså at tydeliggøre arbejdsgiver og medarbejders ansvar for det psykiske arbejdsmiljø og at gøre det muligt for arbejdspladser at igangsætte mere systematisk arbejde for at forebygge problemer i det psykiske arbejdsmiljø.

ESG-rapportering

Ny EU-lovgivning om ESG-rapportering vil forsøge at sikre og samtidig fordre virksomhedernes ansvar for deres sociale forhold, hvor under psykisk arbejdsmiljø indgår.

Helt kort står ESG for:

  • (E)nvironment
    Miljø- og klimamæssige forhold.
  • (S)ocial
    Sociale forhold.
  • (G)overnance
    Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold.

Er ESG nyt for dig, kan du læse mere på Virksomhedsguiden, og få gode råd til hvordan du kommer i gang med arbejdet ESG – Hvad er det, og hvordan kommer du i gang?

Der er mange virksomheder der kommer til at overse S’et (Sociale forhold) i ESG. En af grundende findes i den globale bevågenhed, vi har fået på klimaområdet.

Og der er da heller ikke nogen der siger, at det er nemt at måle og regulere psykisk arbejdsmiljø, på samme måde som man kan måle og regulere et CO2 udslip ved en produktion.

Men det må ikke blive en undskyldning for ikke at arbejde med de sociale forhold på arbejdspladsen.

Udover at et sundt og trivselsfuldt arbejdsmiljø, der mindsker stress, er en virkelig rar ting at kunne tilbyde sine medarbejder, kan det sunde og trivselsfulde arbejdsmiljø også svare sig for virksomhedens bundlinje.

Mindre sygefravær, stabile medarbejdere, høj produktivitet er nogle afgørende faktorer for bundlinjen og har ofte direkte sammenhæng med et sundt, sikkert og trivselsfuldt arbejdsmiljø.

Udover at uddanne folk i forebyggende indsatser mod stress i vores uddannelser og suppleringskurser, rådgiver Arbejdsmiljøgruppen også virksomheder i hvordan de kan måle og regulere deres sociale forhold på arbejdspladsen og leve op til bekendtgørelserne.

Lad os sammen komme stressen til livs.