Ikke for meget, ikke for lidt, men lige tilpas, midt imellem

af | okt 30, 2024 | Arbejdsmiljøuddannelsen, Cases, Ergonomi, Kontorarbejde, Motion, Nedslidning, Rådgivning, Sundhedsfremme

Ikke for meget, ikke for lidt, men lige tilpas, midt imellem!

”Det var ikke svært at implementere! Vi havde en masse energi på det, så det var slet ikke svært. Og slet ikke når Dansk Firmaidræt havde lavet så meget tilgængeligt materiale. Vi skulle bare trykke print, og så sætte plakaterne op” forklarer Mette.  

Mette er administrativ leder hos Arbejdsmiljøgruppen, og arbejdsleder i Arbejdsmiljøgruppens arbejdsmiljøorganisationen.  

I uge 41 var det arbejdspladsernes motionsuge, og os fra Arbejdsmiljøgruppen valgte også at deltage. Simpelthen tage lidt af vores egen medicin, som vi ude på uddannelserne og på kurserne taler så varmt for. Vi skulle have mere bevægelse ind i hverdagen på kontoret!

Tiltaget om at deltage kommer ligeledes i kølvandet på Det Nationale Forskningscenters opmuntring om ikke at gøre for meget, heller ikke for lidt, men lige midt imellem. 

Guldlok-princippet

I 2022 fik Det Nationale Forskningscenter midler fra Trygfonden med henblik på at undersøge, om vi kan skabe stærke sundhedsmiljøer på arbejdspladsen. Sundhedsmiljøer der har det formål ikke blot gøre sundhed til et valg for den enkelte på arbejdspladsen, men rent faktisk at inkorporere sundhed omkring kerneopgaven. Til den opgave, har Det Nationale Forskningscenter udviklet Guldlok-princippet.  

Guldlok-princippet handler om at variere din dag vekslende mellem bevægelse, hvile og masser af variation. Med en forholdsvis lille indsats kan vi skabe mere sundhed i vores hverdag.  

I Arbejdsmiljøgruppen er en af vores opmærksomhedspunkter, i forbindelse med vores arbejdsmiljøarbejde, at vi skal fremme pausekulturen på kontoret. ”Vi meldte os til i forbindelse med vores arbejdsmiljøarbejde.” fortæller Mette. ”Både fordi vi gerne vil have fokus på bedre pausekultur, men også fordi det er sjovt. Vi ved hvor godt det er fra forskning, og fordi vi da skal være et forbillede og gøre det, som vi går og taler om.”   

Vi havde altså Guldlok-princippet som inspiration i baghovedet, da vi planlagde uge 41. Vi tænkte derfor på, hvordan vi kan få mere hvile, bevægelse og variation ind omkring vores kerneopgave og samtidigt: hvordan gør vi ikke for meget, ikke for lidt, men bare lige tilpas, midt imellem. 

Dansk Firmaidræt har udviklet en masse forskelligt materiale, som man blot kan downloade og printe kvit og frit. Blandt andet plakater der opmuntrer dig til lige at tage en håndfuld squats, før du går på toilettet eller mens du venter på kaffen. 

”Jeg havde printet plakater til toilettet, trapperne og kaffemaskinen, og så gik det ud på at lave squats hver gang man stod og ventede på kaffen eller skulle på potten, lige tage en ekstra tur op og ned ad trapperne” forklarer Mette.” Ja, så det krævede jo ikke noget. Vi lavede også planen, så det var så lige til som muligt. Dansk Firmaidræt har en hjemmeside, hvor du kan lave et bevægelses-ur. Der kan du plotte en masse bevægelser fra et slags bevægelsesbibliotek ind i et skema, der ligner et ur. Vi brugte kun stående øvelser, så det var let, og så skulle vi ikke ligge og rode rundt på gulvet. Og så lagde vi det ind fire gange i løbet af dagen” fortsætter Mette.  

Se Dansk Firmaidræts hjemmeside og find inspiration til mere bevægelse i din hverdag.

Qi-gong øvelser med ergoterapeut Ann-Karin

Ud over bevægelses-uret fik vi også besøg af Ann-Karin. Ann-Karin er ergoterapeut, som bl.a. tager ud og besøger arbejdspladser for at hjælpe folk med at forhindre smerter og ubehag i kroppen i forbindelse med deres arbejde. 

Ann-Karin bor lige i nærheden af kontoret i Roskilde, så hver dag kom Ann-Karin forbi og guidede en klappe-qigong. Det tog 7 minutter i alt, og så fik vi lige nulstillet nervesystemet. Det blev lige klappet på plads hver dag i den uge.  

”Vi skulle da lige ind i det de første to dage, men så blev det bare en del af dagen! Og det endte jo også med, at vi ud over at klappe hver dag, så fik vi også lavet mellem 60-100 squats om dagen, alt efter hvor meget kaffe vi drak, som så havde betydning for hvor ofte vi skulle på toilettet!” griner Mette.  

Her får du Ann-Karins klappe-qigong du kan lade dig inspirere af. 

Lav din egen klappe-Qigong

En gang om måneden giver vi dig en ny case fra det virkelige arbejdsmiljøliv.  

Via vores undervisning får vi unik adgang til branchespecifikke arbejdsmiljøproblemer fra branchefællesskaber tilsvarende din arbejdshverdag. 

Vi deler gode idéer til løsninger, generelle anbefalinger og inspirerer dig til at tage fat i dit arbejdsmiljø. 

Få besøg af en faglig ekspert

Ergonomi spiller en afgørende rolle i alle brancher og påvirker både sundhed og effektivitet på arbejdspladsen. Ved at få besøg af en ergonomisk ekspert kan I lære, hvordan I optimerer arbejdsforholdene, uanset hvilken branche I arbejder i. 

Læs mere

Hvordan har I sovet i nat?

af | aug 27, 2024 | Cases, Ergonomi, Maskinulykker, Nedslidning, Rådgivning

”Hvordan har I sovet i nat?”

Sådan spørger Ann-Karin gruppen af håndværkere hun besøger i dag. Ann-Karin er ergoterapeut og arbejder i Arbejdsmiljøgruppen.  

En dag med ergonomi 

Rigtig mange håndværkere er muskel- og skeletbesværede grundet mange års fysisk arbejde som slider på kroppen, særligt hvis ikke de ergonomiske forhold er medtænkt i arbejdsgangene. Derfor har den aktive håndværkervirksomhed fra Nordjylland bestilt: En dag med ergonomi. Det betyder, at Ann-Karin eller en af vores andre fagspeciallister på området – som en flue på væggen – følger arbejdsdagen, og undervejs vurderer de forhold arbejdet udføres under, de tekniske hjælpemidler der er til rådighed og indretningen af arbejdspladsen. 

”Der er rigtig mange som arbejder under uhensigtsmæssige forhold. En gang i ny og næ er ikke det, der gør skade på os. Det er de langvarige, uhensigtsmæssige arbejdsforhold der slider på os!” forklarer Ann-Karin. 

Ann-Karin bevæger sig med håndværkerne ind i deres kontor, og med hendes faglige øjne vurderer hun omgivelserne. Møblernes placering i rummet – er de hensigtsmæssige? Er stolen indstillet efter den person, som sidder på den? Kan hæve sænkebordet komme højt nok op, eller kan det sænkes tilstrækkeligt, så armene kan hvile og skuldrene undgå at blive belastet? Hvad med afstanden til skærmen? Hvad med musen? Tastaturet? Lyset? Temperaturen? 

Hvor meget vejer en arbejdsvest? 

”Er det her jeres arbejdsvest?” spørger Ann-Karin. Det er en vest fyldt med en masse værktøj, der hænger på ryglænet af en af kontorstolene.  

Hun tager den op og gynger den op og ned med hendes hænder ”Hvor meget vejer den?” spørger hun håndværkerne. De går rundt med den til dagligt, når de er ude omkring hos deres kunder.  

”Max 4, 5 kilo” siger de overbevisende. De har tilfældigvis en industrivægt med en krog, som Ann-Karin spørger om hun må låne for sjov skyld. ”13 kg” viser vægten, da de hænger vesten på krogen.  

”Det er jo helt vildt!” udbryder håndværkerne, mens de ler af deres fejlvurdering og den åbenlyse undervurderede belastning, som de til daglig slæber rundt på. De får en snak om, hvordan den daglige belastning kan reduceres, og hvordan de kan hjælpe sig selv i forskellige arbejdsgange.  

 

Når arbejdsbilen er kontoret 

”Nu er jeg spændt på, hvad du siger til vores biler!” siger en af håndværkerne, ”Det er jo vores primære kontor, når vi kører rundt i landet hos vores kunder!” 

Rigtig mange mennesker har deres bil eller lastbil som primære arbejdsplads, men tænker sjældent på den store belastning det er for kroppen at stige ind og ud af bilen eller hvis sæde, rat, lændestøtte og udsyn ikke er indstillet korrekt. Mange håndværkere har også deres værksted i bilen.  

Ann-Karin kigger på en af håndværkerne, der åbner sidedøren ind til hans værktøj og med armene over skulderhøjde, strækker sig efter papegøjetangen. Han griner lidt nervøst. ”Jeg tror godt jeg ved, hvad du vil sige…”  

Det er de mange, gentagende bevægelser vi gør i løbet af en arbejdsdag, som vi skal være særligt opmærksomme på og indrette vores arbejdsplads efter.  

”Hvorfor skal den være placeret så højt oppe?” spørger Ann-Karin i en kærlig og lidt drillende tone, ”Er det ikke et redskab du bruger ofte?”  

En øjenåbner 

Placeringen af tekniske hjælpemidler og redskaber – hvordan kunne de placeres mere aflastende? Er værktøjet fastmonteret, så det ikke skaber fare ved kørsel og opbremsning? Indretningen af skabe og skuffer – er det let at komme til, og kan de åbnes uden modstand?  

”Vi tænker selvfølgelig over hvordan vi arbejder, og hvordan vores biler er indrettet! Men det har været noget af en øjenåbner at have Ann-Karin på besøg” Fortæller en af håndværkerne og fortsætter: ”De forslag Ann-Karin er kommet med i dag har været brugbare, fordi hun rent faktisk har set, hvordan vi arbejder og har lyttet til vores problemer og ikke bare har spillet klog, hvis du forstår hvad jeg mener?”  

Og det gør vi! 

Tak til håndværkervirksomheden i Nordjylland, og tak fordi vi måtte bruge jer som case i denne måneds virkelige arbejdsmiljøcases fra det virkelige arbejdsliv.  

Ann-Karin (eller en af vores andre fagspeciallister på området) kommer også gerne ud til din arbejdsplads og hjælper dig med at passe på dig selv, og måske du også får nogle gode råd med til din nattesøvn. 

En gang om måneden giver vi dig en ny case fra det virkelige arbejdsmiljøliv.  

Via vores undervisning får vi unik adgang til branchespecifikke arbejdsmiljøproblemer fra branchefællesskaber tilsvarende din arbejdshverdag. 

Vi deler gode idéer til løsninger, generelle anbefalinger og inspirerer dig til at tage fat i dit arbejdsmiljø. 

Firmakursus om ergonomi

Ondt i ryggen er en folkesygdom og koster mange sygedage i virksomhederne. Kurset i ergonomi giver en grundig indsigt i, hvordan I kan arbejde i hensigtsmæssige og varierede arbejdsstillinger. 

Læs mere

Det er det nye sorte, det der SUSTAINABILITY

af | jun 25, 2024 | Arbejdsmiljørepræsentant, Arbejdsmiljøuddannelsen, Cases, Ergonomi

“Det er det nye sorte, det der SUSTAINABILITY”
– bare ikke, hvis ikke også arbejdsmiljøet er medtænkt!

”SUSTAINABILITY er jo det nye sorte!” fortæller Astrid. 

Astrid er arbejdsmiljørepræsentant i en rengøringsvirksomhed.  

Rigtig mange af de virksomheder, hvor Astrids kollegaer gør rent, er i bæredygtighedens navn begyndt at papiraffaldssortere. 

”Det giver selvfølgelig rigtig god mening for vores miljø, sundhed og økonomi” siger Astrid anerkendende – det skal bare også gerne være bæredygtigt for de ansatte, der skal udføre bæredygtigheden. 

Og papiraffaldssorteringen skaber udfordringer… 

”Der er en masse forkerte løft i form af mange kilo, som kan give forskellige skader, hvis bortskaffelsen [af papiret] ikke foregår korrekt!” – forklarer Astrid.  

”Det drejer sig om fjernelse af papirsække med en vægt på op til 20 kilo.” 

Dette opstår ofte på grund af virksomhedernes manglende bevidsthed om mængden af papir, de lægger i store sække eller kasser, samt de logistiske udfordringer ved fjernelse af papiret, såsom tilgængelighed af elevatorer eller brug af trapper.” – forsætter Astrid. 

 

Bekendtgørelsen om manuelt arbejde fortæller os at: ”Arbejde med manuel håndtering skal planlægges og tilrettelægges, så det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. 

Manuel håndtering, der kan indebære risiko for sikkerhed eller sundhed, skal undgås. Hvis det ikke er muligt, skal der træffes effektive foranstaltninger, der imødegår risikoen.”

For at imødekomme bekendtgørelsens krav om manuelt arbejde, har Astrid søgt råd i Arbejdstilsynets vejledning om løft, træk, skub for at kunne vurdere, hvordan hun kan planlægge og tilrettelægge det manuelle arbejde, så det kan udføres så sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, som muligt.  

Se uddybende forklaring til modellen nederst på siden. 

 

Jævnfør Arbejdstilsynets vejledning vurderer Astrid assistenternes tunge løft af papiret. 

Byrdens beskaffenhed

Astrid forklarer, at de mest udfordrende kunder bruger store, gennemsigtige plastikposer til papiret, der ofte vejer over 20 kilo. Poserne er glatte og mangler håndtag, hvilket resulterer i at de let glider ud af assistentens hænder. De er så store og uhåndterbare og kræver løft til en vogn, hvor assistenten skal løfte i ¾-armsafstand. (Se modellen ovenfor) 

Den fysiske Anstrengelse

Selve løftet der udføres har en betydelig højde, hvis hele posen skal kunne placeres på en rullevogn. Rullevognen er en meter høj, hvilket betyder at assistenten skal løfte posen over skulderhøjde for at placere den korrekt.
 

Arbejdsstedets beskaffenhed

Der er ikke nogen elevator tilgængelig i bygningen hvilket betyder, at når rullebordet støder på trapper eller høje gulvtrin, så skal posen løftes ned ad trapperne eller over gulvtrinnene. Dette kan resultere i vrid i ryggen eller håndleddene, hvilket øger risikoen for skader.
 

Arbejdsforhold i øvrigt

Papiraffaldet skal transporteres gennem tre bygninger, hvilket indebærer at navigere ad trapper og flere gulvtrin, som igen gør hele rejsen til containeren udenfor besværlig. Derudover skal posen løftes fra rullebordet og over i containeren. Det er værd at bemærke, at der er et rullebord til rådighed i hver bygning.
 

Løftet er nu vurderet… konklusion: Ikke særligt sikkert eller sundt løft, som Astrids kollegaer skal udføre. 

Astrid har heldigvis flere potentielle løsninger på problemet med tunge løft, og i samråd med hendes kollegaer har hun lavet følgende handleplan: 

  1. Bruge mindre sække til papiret for at reducere vægten og gøre håndteringen lettere.
    2. Overgang til papkasser med håndtag i hver side for at gøre transporten mere håndterbar og sikre, at løftet kan foretages tæt på kroppen.
    3. Udføre en test for at bestemme den maksimale vægt, der kan være i mindre sække eller kasser.
    4. Kommunikere med virksomheden for at udforske andre muligheder, såsom at placere papircontainere tættere på papirsorteringsstationerne, for at minimere behovet for at transportere papiret gennem flere bygninger med trapper og gulvtrin.
    5. Øge hyppigheden af affaldsindsamlingen, måske mere end én gang om ugen, hvis det er nødvendigt for at lette byrden for assistenterne

Det er bare en skide god handleplan Astrid! 

Nu skal den ud og operationaliseres. 

Hvis du vil vide hvordan det går med Astrids handleplan, så læs med når vi følger op på sagen i næste måned.
For nu vil vi blot sige tak fordi du læste med.

 

Husk bæredygtig udførelse af bæredygtigheden. Pas godt på hinanden derude.

Uddybende forklaring til modellen:

Når byrden er tæt ved kroppen

Op til 11 kilo betragtes som sikkert og er markeret med grønt, men alle faktorer skal tages i betragtning. Fra 11 til 50 kilo kræves en helhedsvurdering af alle relevante faktorer. Hvis vægten overstiger 50 kilo, betragtes det som direkte sundhedsfarligt (rødt område), og der skal straks findes en løsning.

Når byrden bæres med underarmsafstand cirka 30 cm fra krop

Op til 7 kilo anses som sikkert og er markeret med grønt. Fra 7 til 30 kilo kræves igen en helhedsvurdering for korrekt udførelse af arbejdet hver gang. Hvis vægten overstiger 30 kilo, er det direkte sundhedsskadeligt, og der skal ændres i arbejdsmetoden.  

Når byrden bæres med ¾-armsafstand cirka 45 cm fra krop

0-3 kilo er i grønt område og er godkendt, men stadig skal arbejdet udføres korrekt, og vi skal have alle faktorer i spil.
3-15 kilo er i gult område og her skal AMO vurdere om arbejdet er forsvarligt, og assistenten kan udføre arbejdet forsvarligt hver gang.
15 – +50 kilo anses som direkte sundhedsskadeligt, og der skal foretages en ændring i arbejdet øjeblikkeligt. 

Dog, når byrden bæres under gang på mere end 2 meter, nedsættes de tilladte kilo væsentligt: 
• Ca. 20 kilo tæt ved kroppen 
• Ca. 12 kilo i underarmsafstand 
• Ca. 6 kilo i 3/4-armsafstand 

En gang om måneden giver vi dig en ny case fra det virkelige arbejdsmiljøliv.  

Via vores undervisning får vi unik adgang til branchespecifikke arbejdsmiljøproblemer fra branchefællesskaber tilsvarende din arbejdshverdag. 

Vi deler gode idéer til løsninger, generelle anbefalinger og inspirerer dig til at tage fat i dit arbejdsmiljø. 

Suppleringskursus i Sundhedsfremme


Gør det sunde valg muligt og skab et bedre arbejdsmiljø. En sund livsstil og god mental trivsel hos medarbejderne skaber en bedre arbejdsplads. Med fokus på sundhedsfremme er du med til styrke arbejdsmiljøet på din arbejdsplads.

Læs mere

Hjemmearbejdspladsen – krav og regler

af | feb 2, 2024 | Arbejdspladsbrugsanvisning, Ergonomi, Indeklima, Kontorarbejde, Lovgivning

Hjemmearbejdspladsen er en populær løsning for mange virksomheder, der ønsker at imødekomme behovet for fleksibilitet for de ansatte. Men hvad er reglerne for hjemmearbejdspladsen, og hvilke krav skal arbejdsgiveren overholde for denne type arbejdsplads? Her er en guide til reglerne og retningslinjerne for hjemmearbejdspladsen.

Reglerne for hjemmearbejdspladsen

Arbejdsgiveren har pligt til at sørge for en sikker og sund arbejdsplads, og dette gælder også for hjemmearbejdspladsen. Hjemmearbejdspladsen skal med andre ord leve op til arbejdsmiljølovgivningens krav.

Der er derfor en række regler, som arbejdsgiveren skal overholde, herunder: God planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet, sikring af at der anvendes egnet arbejdsudstyr (dvs. computer og skærm, der følger skærmbekendtgørelsens krav), samt instruktion og oplæring i arbejdet.

Normalt er det et krav at arbejdsgiveren skal føre tilsyn med arbejdet. Det er ikke muligt at gøre dette direkte fordi arbejdsgiveren ikke har ret til at komme ind og føre tilsyn med arbejdsforholdene i dine ansattes hjem. Derfor er dialogen med de ansatte og eventuelle afklaringer og angivelser i APV vedr. hjemmearbejdet samt oplæring og instruktion særlig vigtig.

Denne tjekliste giver dig som arbejdsgiver et samlet overblik over de pligter og processer, der er gennemgået i vejledningen om hjemmearbejde. Tjeklisten kan bruges som et værktøj i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde.

Arbejdsgiverens tjekliste

Reglerne om hjemmearbejde er fastsat i Arbejdstilsynets vejledning 3.1.7 .
De vigtigste krav fremgår af nedenstående tjekliste:

AT-vejledningen om hjemmearbejde bygger primært på følgende regler:

Begrænsninger i anvendelsen af lov om arbejdsmiljø på arbejde, som udføres i den ansattes hjem

Arbejde ved skærmterminaler

Faste arbejdssteders indretning

Hvileperiode og fridøgn m.v.

Hvilke krav er der til indretningen hjemmearbejdspladsen?

Din hjemmearbejdsplads skal opfylde de samme krav, som den faste skærmarbejdsplads på arbejdspladsen, hvis skærmarbejdet i hjemmet udføres regelmæssigt og svarer til mindst én arbejdsdag om ugen eller ca. 2 timer eller mere stort set hver arbejdsdag. Arbejdsgiveren skal sørge for at indrette og forsyne skærmarbejdspladserne med inventar, så arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Hvilke regler er der for arbejde i hjemmet?

Reglerne på området fremgår af bekendtgørelse om arbejdets udførelse, bekendtgørelse om arbejde ved skærmterminaler (skærmbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om begrænsninger i anvendelsen af lov om arbejdsmiljø på arbejde, som udføres i den ansattes hjem.

Hvad er godt arbejdsmiljø?

af | jan 9, 2024 | Arbejdspladsvurdering, Ergonomi, Indeklima, Kontorarbejde, Mobning, Motion, Nedslidning, Rådgivning, Stress, Sundhedsfremme

Virksomheder med et positivt arbejdsmiljø tiltrækker og fastholder lettere kvalificerede medarbejdere. Det styrker konkurrenceevnen og samtidig bidrager et godt og sundt arbejdsmiljø til bedre arbejdsmoral og samarbejde, samt forbedrer virksomhedens image og omdømme. Overholdelse af arbejdsmiljølovgivningen er juridisk nødvendig og kan reducere omkostninger relateret til arbejdsrelaterede skader og sygdomme betydeligt.

Et godt arbejdsmiljø kan være med til at holde medarbejderne motiverede, reducere stress og øge produktiviteten.

Et godt arbejdsmiljø er kendetegnet ved en kombination af forskellige elementer, herunder fysisk velvære, social kontakt og personlig udvikling.

Nogle af nøglekomponenterne i et godt arbejdsmiljø er:

Fysisk velvære
Fysisk komfort refererer til komforten og sikkerheden i arbejdsmiljøet, herunder passende belysning, temperatur og ergonomiske borde og stole. Et miljø, der giver god fysisk komfort, reducerer fysisk træthed, stress og risikoen for skader.

Social kapital
Det sociale arbejdsmiljø på en arbejdsplads refererer til interaktionen og relationerne mellem medarbejdere, såvel som det overordnede moral- og motivationsniveau. En positiv social atmosfære kan øge medarbejdernes engagement, motivation og samarbejde, hvilket fører til bedre overordnet præstation og jobtilfredshed

Grundtanken i forestillingen om social kapital er, at man ved at opbygge og udnytte stærke relationer i virksomheden kan gavne kvalitet og effektivitet – og samtidig styrke trivsel og godt arbejdsmiljø. Kapital handler om værdien af en virksomheds ressourcer.

Personlig udvikling og mening i arbejdet
Personlig udvikling refererer til den følelse af tilfredshed og mening, som medarbejderne føler fra deres arbejde. Et godt arbejdsmiljø skal give muligheder for vækst, udvikling og anerkendelse og tilskynde medarbejderne til at forfølge deres passioner og interesser.

Fordele ved et godt arbejdsmiljø

Et godt arbejdsmiljø har mange fordele for medarbejderne, herunder:

Forbedret moral og tilfredshed
Et godt arbejdsmiljø forbedrer moralen og tilfredsheden, hvilket fører til øget arbejdsglæde og en mere positiv arbejdspladskultur. Dette kan resultere i øget produktivitet, da medarbejderne er mere motiverede og engagerede i deres arbejde.

Bedre sundhed og sikkerhed
Et godt arbejdsmiljø kan forbedre sundhed og sikkerhed ved at reducere fysisk træthed, stress og risikoen for skader. Dette fører til forbedret medarbejdertrivsel, hvilket kan have en positiv indvirkning på den samlede produktivitet og ydeevne.

Øget produktivitet
Et godt arbejdsmiljø kan øge produktiviteten ved at skabe en positiv atmosfære, der tilskynder til samarbejde og kreativitet og reducerer forstyrrelser.

Forbedret fastholdelse
Et godt arbejdsmiljø kan forbedre fastholdelsen ved at reducere medarbejderomsætningen, da medarbejderne er mere tilbøjelige til at blive i en virksomhed, der giver et positivt og støttende miljø. Undersøgelser viser at 60% af amerikanske ansatte ville acceptere et job, de elsker, som betaler halvdelen af ​​deres nuværende løn i forhold til et job, de hader, der betaler det dobbelte af deres nuværende løn.

Betydningen af et godt arbejdsmiljø for virksomheder

Et godt arbejdsmiljø er vigtigt for virksomheder, da det kan have en væsentlig indflydelse på den samlede virksomhedssucces.

Nogle af de vigtigste fordele ved et godt arbejdsmiljø for virksomheder omfatter:

Forbedret medarbejderpræstation og -tilfredshed
Et godt arbejdsmiljø kan forbedre medarbejdernes præstationer og tilfredshed, hvilket fører til bedre overordnede forretningsresultater. Dette kan resultere i øget overskud, samt et mere positivt omdømme og brandimage.

Reduceret medarbejderomsætning
Et godt arbejdsmiljø kan reducere medarbejderomsætningen, da medarbejderne er mere tilbøjelige til at blive i en virksomhed, der giver et positivt og støttende miljø. Dette fører til lavere rekrutterings- og uddannelsesomkostninger samt forbedret stabilitet og kontinuitet i virksomheden.

Øget produktivitet
Et godt arbejdsmiljø kan øge produktiviteten ved at skabe en positiv atmosfære, der tilskynder til samarbejde og kreativitet og reducerer forstyrrelser og forstyrrelser.

Bedre virksomhedskultur
Et godt arbejdsmiljø kan forbedre virksomhedskulturen, føre til en mere positiv og støttende arbejdsplads og forbedret medarbejdermoral og -tilfredshed.

Et godt arbejdsmiljø skaber gladere medarbejdere og en bedre bundlinje.

Kontakt os