Det er det nye sorte, det der SUSTAINABILITY

af | jun 25, 2024 | Arbejdsmiljørepræsentant, Arbejdsmiljøuddannelsen, Cases, Ergonomi

“Det er det nye sorte, det der SUSTAINABILITY”
– bare ikke, hvis ikke også arbejdsmiljøet er medtænkt!

”SUSTAINABILITY er jo det nye sorte!” fortæller Astrid. 

Astrid er arbejdsmiljørepræsentant i en rengøringsvirksomhed.  

Rigtig mange af de virksomheder, hvor Astrids kollegaer gør rent, er i bæredygtighedens navn begyndt at papiraffaldssortere. 

”Det giver selvfølgelig rigtig god mening for vores miljø, sundhed og økonomi” siger Astrid anerkendende – det skal bare også gerne være bæredygtigt for de ansatte, der skal udføre bæredygtigheden. 

Og papiraffaldssorteringen skaber udfordringer… 

”Der er en masse forkerte løft i form af mange kilo, som kan give forskellige skader, hvis bortskaffelsen [af papiret] ikke foregår korrekt!” – forklarer Astrid.  

”Det drejer sig om fjernelse af papirsække med en vægt på op til 20 kilo.” 

Dette opstår ofte på grund af virksomhedernes manglende bevidsthed om mængden af papir, de lægger i store sække eller kasser, samt de logistiske udfordringer ved fjernelse af papiret, såsom tilgængelighed af elevatorer eller brug af trapper.” – forsætter Astrid. 

 

Bekendtgørelsen om manuelt arbejde fortæller os at: ”Arbejde med manuel håndtering skal planlægges og tilrettelægges, så det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. 

Manuel håndtering, der kan indebære risiko for sikkerhed eller sundhed, skal undgås. Hvis det ikke er muligt, skal der træffes effektive foranstaltninger, der imødegår risikoen.”

For at imødekomme bekendtgørelsens krav om manuelt arbejde, har Astrid søgt råd i Arbejdstilsynets vejledning om løft, træk, skub for at kunne vurdere, hvordan hun kan planlægge og tilrettelægge det manuelle arbejde, så det kan udføres så sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, som muligt.  

Se uddybende forklaring til modellen nederst på siden. 

 

Jævnfør Arbejdstilsynets vejledning vurderer Astrid assistenternes tunge løft af papiret. 

Byrdens beskaffenhed

Astrid forklarer, at de mest udfordrende kunder bruger store, gennemsigtige plastikposer til papiret, der ofte vejer over 20 kilo. Poserne er glatte og mangler håndtag, hvilket resulterer i at de let glider ud af assistentens hænder. De er så store og uhåndterbare og kræver løft til en vogn, hvor assistenten skal løfte i ¾-armsafstand. (Se modellen ovenfor) 

Den fysiske Anstrengelse

Selve løftet der udføres har en betydelig højde, hvis hele posen skal kunne placeres på en rullevogn. Rullevognen er en meter høj, hvilket betyder at assistenten skal løfte posen over skulderhøjde for at placere den korrekt.
 

Arbejdsstedets beskaffenhed

Der er ikke nogen elevator tilgængelig i bygningen hvilket betyder, at når rullebordet støder på trapper eller høje gulvtrin, så skal posen løftes ned ad trapperne eller over gulvtrinnene. Dette kan resultere i vrid i ryggen eller håndleddene, hvilket øger risikoen for skader.
 

Arbejdsforhold i øvrigt

Papiraffaldet skal transporteres gennem tre bygninger, hvilket indebærer at navigere ad trapper og flere gulvtrin, som igen gør hele rejsen til containeren udenfor besværlig. Derudover skal posen løftes fra rullebordet og over i containeren. Det er værd at bemærke, at der er et rullebord til rådighed i hver bygning.
 

Løftet er nu vurderet… konklusion: Ikke særligt sikkert eller sundt løft, som Astrids kollegaer skal udføre. 

Astrid har heldigvis flere potentielle løsninger på problemet med tunge løft, og i samråd med hendes kollegaer har hun lavet følgende handleplan: 

  1. Bruge mindre sække til papiret for at reducere vægten og gøre håndteringen lettere.
    2. Overgang til papkasser med håndtag i hver side for at gøre transporten mere håndterbar og sikre, at løftet kan foretages tæt på kroppen.
    3. Udføre en test for at bestemme den maksimale vægt, der kan være i mindre sække eller kasser.
    4. Kommunikere med virksomheden for at udforske andre muligheder, såsom at placere papircontainere tættere på papirsorteringsstationerne, for at minimere behovet for at transportere papiret gennem flere bygninger med trapper og gulvtrin.
    5. Øge hyppigheden af affaldsindsamlingen, måske mere end én gang om ugen, hvis det er nødvendigt for at lette byrden for assistenterne

Det er bare en skide god handleplan Astrid! 

Nu skal den ud og operationaliseres. 

Hvis du vil vide hvordan det går med Astrids handleplan, så læs med når vi følger op på sagen i næste måned.
For nu vil vi blot sige tak fordi du læste med.

 

Husk bæredygtig udførelse af bæredygtigheden. Pas godt på hinanden derude.

Uddybende forklaring til modellen:

Når byrden er tæt ved kroppen

Op til 11 kilo betragtes som sikkert og er markeret med grønt, men alle faktorer skal tages i betragtning. Fra 11 til 50 kilo kræves en helhedsvurdering af alle relevante faktorer. Hvis vægten overstiger 50 kilo, betragtes det som direkte sundhedsfarligt (rødt område), og der skal straks findes en løsning.

Når byrden bæres med underarmsafstand cirka 30 cm fra krop

Op til 7 kilo anses som sikkert og er markeret med grønt. Fra 7 til 30 kilo kræves igen en helhedsvurdering for korrekt udførelse af arbejdet hver gang. Hvis vægten overstiger 30 kilo, er det direkte sundhedsskadeligt, og der skal ændres i arbejdsmetoden.  

Når byrden bæres med ¾-armsafstand cirka 45 cm fra krop

0-3 kilo er i grønt område og er godkendt, men stadig skal arbejdet udføres korrekt, og vi skal have alle faktorer i spil.
3-15 kilo er i gult område og her skal AMO vurdere om arbejdet er forsvarligt, og assistenten kan udføre arbejdet forsvarligt hver gang.
15 – +50 kilo anses som direkte sundhedsskadeligt, og der skal foretages en ændring i arbejdet øjeblikkeligt. 

Dog, når byrden bæres under gang på mere end 2 meter, nedsættes de tilladte kilo væsentligt: 
• Ca. 20 kilo tæt ved kroppen 
• Ca. 12 kilo i underarmsafstand 
• Ca. 6 kilo i 3/4-armsafstand 

En gang om måneden giver vi dig en ny case fra det virkelige arbejdsmiljøliv.  

Via vores undervisning får vi unik adgang til branchespecifikke arbejdsmiljøproblemer fra branchefællesskaber tilsvarende din arbejdshverdag. 

Vi deler gode idéer til løsninger, generelle anbefalinger og inspirerer dig til at tage fat i dit arbejdsmiljø. 

Suppleringskursus i Sundhedsfremme


Gør det sunde valg muligt og skab et bedre arbejdsmiljø. En sund livsstil og god mental trivsel hos medarbejderne skaber en bedre arbejdsplads. Med fokus på sundhedsfremme er du med til styrke arbejdsmiljøet på din arbejdsplads.

Læs mere

AMO hjemmeopgave – Den praktiske opgave til arbejdsmiljøuddannelsen

af | feb 29, 2024 | Arbejdsleder, Arbejdsmiljøorganisationen, Arbejdsmiljørepræsentant, Arbejdsmiljøuddannelsen

AMO hjemmeopgave

Det er et krav for at blive uddannet AMR/leder på den 3 dages Lovpligtige Arbejdsmiljøuddannelse (AMO), at den praktiske opgave udføres. 

Forventninger til opgaveløsningen 

Vi forventer, at du via din opgaveløsning gør dig nogle tanker og overvejelser i forhold til dit ansvar og din rolle som AMR/leder.
Vi forventer desuden også, at du via din opgaveløsning mundtligt kan give dine medkursister en kort præsentation af jeres status quo på arbejdet med arbejdsmiljøet i jeres virksomhed. 

Opgavebeskrivelsen 

Du er en del af en arbejdsplads, måske er det en større eller mindre virksomhed, måske er den veletableret, måske er den i gang med at skabe sit fundament.  

Uanset ovenstående måske’er, så er du en del af et arbejdsmiljø, ja både et fysisk arbejdsmiljø og et psykisk arbejdsmiljø – og nu har du, i kraft af din AMR-rolle, et større ansvar for det. 

TÆNK over dit fysiske arbejdsmiljø: 
Hvilke fysiske rammer omgiver dig og dine kollegaer?
Hvilke redskaber og værktøjer bruger du og dine kollegaer i forbindelse med jeres arbejde? 

TÆNK over dit psykiske arbejdsmiljø:
Hvordan har du og dine kollegaer det egentlig generelt?
Er I presset med at nå det I skal? 

Med de TANKER i baghovedet, kan du da huske hvornår I sidst gennemførte jeres Arbejdspladsvurdering (APV)?

  1. Hvis du har mulighed for det, så prøv at finde frem til jeres sidste APV.
  2. Se også om du kan finde jeres Handleplan lavet på baggrund af APV-resultaterne, og hvis muligt også gerne referatet fra den seneste Årlige drøftelse af arbejdsmiljøet.
  3. Se om der står noget i referatet om sikkerhedsrundering.  

REFLEKTER over din egen holdning til arbejdsmiljøet:
Hvordan engagerede du dig i det før du blev valgt som Arbejdsmiljørepræsentant/-leder?
Kan du mærke at noget har ændret sig i din holdning til arbejdsmiljøet?  

REFLEKTER over hvad du er nervøs/tryg ved i din nye rolle:
Er der nogle områder, hvor du forventer modstand fra enten dine kollegaer eller din ledelse?
Hvilke fordele har du i din stilling og/eller som person, som kan være dig til gavn i din nye rolle? 

Praktiske forhold til opgaveløsningen  

  • Vi forventer, at du tager ansvar for din egen læring i dette uddannelsesforløb. 
  • Vi forventer ikke, men det kan være rart, at have nogle få stikord nedskrevet til ovenstående. 
  • Vi forventer ikke, men det kan være en god ide, at spørge tidligere arbejdsmiljørepræsentanter/-ledere om adgang eller henvisning til det materiale der omhandler arbejdsmiljøet i jeres virksomhed. 

Vi glæder os til at møde dig og høre dine overvejelser om dit arbejdsmiljø. Vi ses til undervisningen. 

 

E-learning

Tager du arbejdsmiljøuddannelse som E-learning består du opgaven ved at gøre dig nogle tanker og overvejelser i forhold til overstående opgavebeskrivelse og ved enten at skrive maksimum 1 normalside eller mundtligt via en lyd-/videofil at lave en kort præsentation af status quo på arbejdet med arbejdsmiljøet med udgangspunkt i nedenstående.

Udover denne opgave, skal du også aflevere en skriftlig opgave, i slutningen af uddannelsen.
Dette læser du meget mere om, undervejs i uddannelsen.

Læs mere

Online arbejdsmiljøuddannelse

Tager du den online arbejdsmiljøuddannelse, består du opgaven ved at gøre dig nogle tanker og overvejelser i forhold til overstående opgavebeskrivelse og ved enten at skrive maksimum 1 normalside eller mundtligt via en lyd-/videofil at lave en kort præsentation af status quo på arbejdet med arbejdsmiljøet med udgangspunkt i nedenstående.

Udover denne opgave, skal du også aflevere en skriftlig opgave, i slutningen af uddannelsen.
Dette hører du meget mere om, undervejs i uddannelsen.

Læs mere

OSH Courses

For the physical 3 days course, you will need to prepare the assignment above, before the course starts.
For the online course or E-learning, you have to submit your response by either writing a maximum of 1 standard page (2400 characters) or presenting orally via an audio/video file, providing a brief overview of the current status of the work environment, with a focus on the following points.

In addition to this, you will submit an written assignment at the end of the course.

Read more

Kom med til arbejdsmiljødag på Hotel Hesselet d. 25. april 2024

af | jan 2, 2024 | Arbejdsleder, Arbejdsliv, Arbejdsmiljøorganisationen, Arbejdsmiljørepræsentant, Arbejdsmiljøuddannelsen, Arbejdspladsvurdering, Efteruddannelse for arbejdsmiljørepræsentanter

Hotel Hesselet i Nyborg
Tilmeld mig arbejdsmiljødagen

Styrk arbejdsmiljøet og skab en stærkere virksomhed

Hvis både medarbejdere og ledere har fokus på arbejdsmiljø og I anvender arbejdsmiljø aktivt til at skabe sikkerhed og trivsel, kan I styrke jeres virksomhed.

Arbejdsmiljøgruppen holder en arbejdsmiljødag d. 25. april 2024 på Hotel Hesselet i Nyborg, hvor vi ønsker at bidrage til et styrket arbejdsmiljø ved hjælp af seks spændende workshops. 

Men hvilke redskaber kan I bruge og hvilke initiativer kan I tage for bevæge jer i den rigtige retning og få integreret og udviklet arbejdsmiljø som et væsentligt medarbejder- og ledelsesredskab?

Arbejdsmiljødagen giver en rigtig god mulighed for at få inspiration til hvordan du kan arbejde med at skabe det sikreste, sundeste og mest trivselsfremmende arbejdsmiljø på din arbejdsplads.

Du får mulighed for at deltage i forskellige workshops på dagen.

Vælg én workshop om formiddagen og én om eftermiddagen.

Du kan vælge mellem følgende spændende workshops:

Formiddag:

  1. Hvordan arbejder man videre hvis APV’en har vist mistrivsel eller andre problemstillinger?
  2. Krænkelser – hvordan hjælper vi som AMO i konflikten?
  3. Sundhedsfremme (storrumskontorer mv.)

Eftermiddag:

  1. Hjemmearbejde – bevar kontakten og fællesskabet – Fra et ledelsesperspektiv.
  2. Stresshåndtering – hvordan tager vi imod tilbagevendte fra sygdom? FYLDT
  3. Hvordan tiltrækker- og fastholder vi de unge medarbejdere fra Generation Z? Undgå quiet quitting!

Boost arbejdsmiljønetværket ved at udveksle erfaringer med andre virksomheder

Arbejdsmiljødagen giver jer også mulighed for at booste jeres arbejdsmiljønetværk. Vi afholder som afrunding på dagen en reception, hvor I får mulighed for at udveksle erfaringer med andre virksomheder og skabe gode kontakter.

Mød underviserne

Sanina Kürstein

Præsentation af taler Sanina Kürstein – Arbejdsmiljøunderviser & seniorkonsulent

Sanina har 28 års undervisnings-, rådgivnings- og proces-erfaring og mener, at mennesket skal være med i processer for at kunne bygge oven på deres gamle viden og forståelser, for at kunne gå med i nye forandringer eller møde forandringsprocessen.

🔹Stresshåndtering – hvordan tager vi imod tilbagevendte fra sygdom?🔹

Denne workshop fokuserer på tilbagevenden efter stress-sygemelding og hvordan, man bedst muligt kan støtte og integrere kollegaer, der vender tilbage til arbejdet.
Vi vil kigge på AMO’s mangesidede opgave under og efter sygemelding.

🔹Hvordan arbejder man videre hvis APV’en har vist mistrivsel eller andre problemstillinger?🔹

Vi dykker ned i, hvordan man arbejder videre efter at have identificeret problemstillinger gennem en Arbejdspladsvurdering (APV). Hvordan påvirker og ændrer man en kultur fra mistrivsel til trivsel? Vi drøfter, hvordan Arbejdsleder og arbejdsmiljørepræsentant kan håndtere og møde disse problemstillinger på en konstruktiv måde, samtidig med at man sikrer en positiv arbejdskultur og trivsel.

Gennem mine workshops stræber jeg efter at skabe et rum, hvor vi kan dele viden, erfaringer og bedste praksis.

Sara La Cour

Præsentation af underviser: Sara la Cour

Jeg hedder Sara og er arbejdsmiljørådgiver i Arbejdsmiljøgruppen ApS. Jeg glæder mig til at skulle holde workshops for jer i to vigtige emner, nemlig: Håndtering af krænkelser på arbejdspladsen, samt Fastholdelse af unge medarbejdere fra Generation Z.

🔹Krænkelser – hvordan hjælper vi som arbejdsmiljøorganisation i konflikten?🔹

Vi skal se nærmere på det her emne, der for mange opleves svært og sårbart at håndtere. Lovgivningen er ikke tvetydig når det kommer til krænkelser. Krænkelser på arbejdspladsen er ulovlige. Men… hvad er en krænkelse egentlig? Og hvordan håndterer vi det i hverdagen på arbejdspladsen? Hvordan sikre vi, at medarbejdere både kan gå trygge på arbejde og ligeledes gå trygge hjem fra arbejde?

Udover at få en større forståelse for krænkelser, hvornår og hvordan de typisk opstår og effekten af dem, vil vi arbejde med nogle af de mange redskaber der findes til at forebygge krænkelser og som I kan gå hjem og bruge i jeres arbejde i AMO.

🔹Hvordan tiltrækker- og fastholder vi de unge medarbejdere fra Generation Z?🔹

Det her emne, om den nye generation på arbejdsmarkedet, glæder jeg mig rigtig meget til at dykke ned i sammen med jer! For hvordan tiltrække vi den flygtige ungdom? Og hvordan gør vi vores arbejdsplads så attraktiv, at vi undgår ”quiet quitting” og i stedet formår at fastholde dem i lidt længere tid end statistikken i øjeblikket spår?

Vi skal simpelthen lære Generation Z bedre at kende og på den måde blive klogere på hvordan vi kan tilpasse vores rekrutterings- og fastholdelsesstrategier. Derudover skal vi på denne workshop se på hvordan vi undgår generations clash og i stedet for bygget en solid bro mellem både BB, Y, X og Z.

Jeg glæder mig til at dele dagen med jer!

Christian Hjorth-Hansen

Præsentation af Underviser: Christian

Hej alle sammen! Mit navn er Christian og jeg er Senior arbejdsmiljørådgiver i Arbejdsmiljøgruppen ApS.

Jeg glæder mig til at holde workshops og til at dele mine erfaringer og indsigter med jer.

🔹Sundhedsfremme i storrumskontorer mv.🔹
I den første workshop, udforskes emnet Sundhedsfremme, især i relation til storrumskontorer og lignende arbejdsmiljøer. Vi vil diskutere de unikke udfordringer, der kan opstå i disse miljøer, og hvordan vi bedst muligt kan skabe et sundhedsfremmende arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Jeg vil blandt andet dele viden om ergonomi, aktivitetsfremme og mentalt velvære, samt praktiske strategier til at implementere disse principper i jeres daglige rutiner. Lad os sammen udforske, hvordan vi kan skabe et miljø, hvor sundhed og trivsel prioriteres og understøttes på alle niveauer.

🔹Hjemmearbejde – bevar kontakten og fællesskabet – Fra et ledelsesperspektiv.🔹
I den anden workshop ser vi nærmere på Hjemmearbejde og hvordan man som leder, kan bevare kontakten og fællesskabet med ens medarbejdere. Vi vil undersøge udfordringerne ved fjernarbejde og diskutere effektive strategier til at opretholde engagement, motivation og sammenhørighed i virtuelle arbejdsmiljøer. Jeg vil dele mine perspektiver og erfaringer med at lede og motivere teams på afstand, samt give konkrete råd og værktøjer, som I kan anvende i jeres egen ledelsespraksis. Lad os sammen finde veje til at skabe et stærkt og forbundet arbejdsmiljø, uanset hvor vores medarbejdere arbejder fra.

Gennem mine workshops stræber jeg efter at skabe et interaktivt og engagerende læringsmiljø, hvor vi kan udforske emnerne sammen og lære af hinandens erfaringer. Jeg opfordrer til åben dialog og deling af idéer, så vi sammen kan finde de bedste løsninger til at fremme sundhed, trivsel og fællesskab på arbejdspladsen.

Jeg skal da med!

7 gode råd til arbejdsmiljørepræsentant og arbejdsleder

af | nov 11, 2020 | Arbejdsleder, Arbejdsmiljøorganisationen, Arbejdsmiljørepræsentant

1. Tal med den forhenværende AMR eller arbejdsleder.

2. Få et overblik over arbejdsmiljøindsatser der hidtil været, og hvilke fremtidige initiativer, der står beskrevet i AMO´s handlingsplan.

3. AMOs struktur og opbygning – er der en særlig grund til, at den er udformet på denne måde eller skal I genoverveje denne opbygning?

4. Overvej hvad du vil bidrage med i AMO arbejdet.

5. Sørg for at etablere et godt samarbejde i AMO. I kan fx udarbejde et årshjul hvor i planlægger årets AMO-møder og andre arbejdsmiljøindsatser.

6. Indgå i netværk med andre arbejdsmiljørepræsentanter og/eller arbejdsledere

7. Hold dig opdateret om arbejdsmiljølovgivningen og vigtige emner inden for det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

Kilde: Arbejdstilsynet

Arbejdsmiljø-repræsentant (AMR)

En Arbejdsmiljørepræsentant skal først og fremmest stå til rådighed for sine kolleger. Kollegaerne skal kunne kontakte AMR enten telefonisk eller på arbejdspladsen.

AMO samarbejde for arbejdsledere

Arbejdslederen, der har den direkte ledelse af og tilsynet med arbejdet inden for arbejdsmiljøgruppens område, skal indgå i arbejdsmiljøgruppen. 

Arbejdsmiljø-organisationen

Arbejdsgiveren, de ansatte og arbejdsledere skal samarbejde om arbejdsmiljøet.

Har du spørgsmål?

Kontakt os

Hvem er din arbejdsmiljørepræsentant?

af | jul 12, 2018 | Arbejdsmiljøorganisationen, Arbejdsmiljørepræsentant

Alle skal kende deres arbejdsmiljørepræsentant

Henriette Mabeck er projektleder for en indsats, på en større offentlig virksomhed, der skal fremme kendskabet til egen arbejdsmiljørepræsentant.

Hendes forslag til løsninger er:
Arbejdsmiljørepræsentanten  hilser personligt på alle nye medarbejdere, Der opsættes opslag centrale steder med navne og billeder på medarbejdere i arbejdsmiljøgruppen.

Hvem er din arbejdsmiljørepræsentant?

Da Henriette selv startede på virksomheden for ca. et år siden, fik hun ikke introduktion til, hvem der var arbejdsmiljørepræsentant (AMR). I forbindelse med et projekt, hvor hun ønskede at interviewe AMR spurgte hun forskellige medarbejdere, hvem jeg skulle kontakte. Det gik op for hende, at en stor del af medarbejderne ikke viste, hvem der var AMR. Hun har siden da spurgt nye og nyere medarbejdere fra forskellige afdelinger i virksomheden, hvem der er AMR. Disse eksplorative interview har afsløret et generelt manglende kendskab til AMR i virksomheden.

Alle skal kende deres arbejdsmiljørepræsentant

Henriette har derfor sat sig for at sikre: at alle medarbejdere ved, hvem der er deres arbejdsmiljørepræsentant. Hun tog problemstillingen op i arbejdsmiljøgruppen.

Ledelsesrepræsentanten mente, at der var en instruks i forbindelse med oplæring, hvor der står at lederen skal informere om AMR. Lederen måtte erkende, at praksis viser, at dette ikke sker i alle tilfælde, og at der er behov for en ny mere proaktiv tilgang. Da det område hun er AMR for, primært er kontorarbejde, er ergonomi og psykisk arbejdsmiljø nogle af de væsentligste risici.

Ergonomiproblemer er relativ let at identificere visuelt, men psykisk arbejdsmiljø er svært at identificere, uden medarbejderne gør opmærksom på udfordringer og problemer.

Det er derfor særlig vigtigt, at medarbejdere indenfor kontoropgaver har kendskab til AMR, så de kan kontakte AMR, hvis de oplever belastninger indenfor det psykiske arbejdsmiljø eksempelvis; Stor arbejdsmængde, tidspres eller høje følelsesmæssige belastninger.

Servicemedarbejdere der sidder i receptionen kan vold og trusler være noget der skaber utryghed. Valg af emne og løsningsforslag er sendt til høring i arbejdsmiljøorganisationen, som har godkendt dette.

    Kendskab til arbejdsmiljørepræsentanten er en forudsætning for at medarbejdere kan rette henvendelse ved arbejdsmiljøproblemer.

    – Henriette Mabeck

    Har du spørgsmål?

    Kontakt os

    Fire fordele ved at tage arbejdsmiljøuddannelsen

    af | okt 7, 2017 | Arbejdsleder, Arbejdsmiljøorganisationen, Arbejdsmiljørepræsentant, Arbejdsmiljøuddannelsen

    Psykisk arbejdsmiljø

    Du kan tage arbejdsmiljøuddannelsen online eller du kan tage det over tre dage som kursus med fremmøde, men uanset hvad du vælger, kan du få et stort udbytte af at deltage. Måske har du hørt at §9 uddannelsen, som den også kaldes, er en knastør gennemgang af regler, en oplevelse på linje med at se maling tørre eller betragte græs der gror. Men jeg kan love, at sådan er det ikke længere – ikke hos os i hvert fald.

    Vi arbejder med emner som psykisk arbejdsmiljø og teambuilding helt nede i græshøjde. Vi tager ud på virksomhederne og møder folk, hvor de er. Vi giver ikke alle svarene, vi hjælper med at stille de rigtige spørgsmål og giver dig redskaberne, så du selv kan finde svarene på dine spørgsmål.

    AMO uddannelse – en forstyrrende udgift eller et nyttigt redskab

    Du tænker måske:
    Er arbejdsmiljøuddannelsen andet en udgift, der forstyrrer forretningsaktiviteterne på virksomhederne. Er der behov for en uddannelse for at skabe et godt arbejdsmiljø med arbejdsglæde og motivation? Eller er det spild af penge?

    Faktisk viser forskningen at der er penge at spare ved at investere i træning og uddannelse af medarbejdere i arbejdsmiljø. Det drejer sig både om penge, der sparet ved færre sygefraværsdage og færre ulykker. Det er også rent positive tegn som større arbejdsglæde og højere energi.

    Eksempler på at arbejdsmiljøuddannelse og forebyggelse virker er der mange af.

    Her skal nævnes et par stykker:

    • AstraZeneca Research gennemførte sundhedsaktiviteter og ergonomiske forbedringer med særligt designede arbejdspladser. Det resulterede i besparelser på mellem £500k – £700k gennem øget produktivitet mens £80,000  blev sparet på sundhedsomkostninger for psykiske lidelser.
    • British Gas Services (BGS) gennemførte 120 workshops med 1200 deltagere for at forebygge muskel- og skeletsygdomme MSDs, som tegnede sig for 1/3 af sygefraværet hos de ansatte. Gevinsten af denne investering var £31 for hver £1 der blev investeret, eller £1660 per deltagende medarbejder.

    På plastvirksomheden JJ Kühn lægger direktør Jesper Dam stor vægt på, at alle medarbejdere har fået uddannelse i arbejdsmiljø. Derfor har 15 medarbejdere og ledere været igennem et obligatorisk arbejdsmiljøkursus:

    “Det er vigtigt, at sikre at alle har det samme vidensniveau og følger de spilleregler vi har på virksomheden omkring sikkerhed, oprydning og gode arbejdsrutiner. Arbejdsmiljøuddannelsen har skabt større fokus på sikkerheden i alle områder af vores produktion. Vi er selvfølgelig interesseret i at overholde arbejdsmiljølovgivningen, men vi er mere ambitiøse end det: Vi stræber mod at skabe et optimalt arbejdsmiljø.”

    Arbejdsmiljøuddannelsen blev tilrettetlagt i samarbejde med ledelsen i Kühn og blev således rettet ind mod de arbejdsmiljøforhold, som virksomheden i forvejen arbejdede med. Det betød at uddannelsesforløbet blev specifikt og brugbart. Det gav sig også udslag i synlige resultater bl.a. med ergonomi og kemi.

    Underviseren fra Arbejdsmiljøgruppen siger:
    “Uddannelsen har indeholdt teori om arbejdsmiljøloven, psykisk arbejdsmiljø og ulykkesforebyggelse. Men først og fremmest har vi taget højde for de behov virksomheden havde for at få styr på deres APV, deres tunge løft, maskiner og ergonomi.”

    Arbejdsmiljøuddannelse uanset virksomhedsstørrelse

    Uanset størrelsen af ​​din virksomhed er sundheds- og sikkerhedsuddannelse et vigtigt redskab til at forbedre arbejdsmiljøet.

    Her er nogle grunde til, at du bør overveje at sende dine medarbejdere på arbejdsmiljøuddannelse, hvis du ikke allerede har det:

    1. Styr på helheden

    Få styr på det psykiske og det fysiske arbejdsmiljø. Det handler om helheden.
    Måske har du en forestilling om at risici i arbejdsmiljøet er noget konkret som at falde ned fra et stillads eller at miste en finger i maskinen. Det er jo også rigtigt. Det fysiske arbejdsmiljø er vigtigt. Men der er mange andre lige så alvorlige risici. For eksempel er der meget store grupper, der er udsat for vold på arbejdet. Og endnu flere der rammes af stress eller udbrændthed.

    Mange virksomheder har den antagelse, at deres arbejdsområde ikke indebærer risici. Men sandheden er, at risici i forskellige erhverv spænder fra arbejde i højden, arbejde ved tunge maskiner i store fremstillingsvirksomheder, manuel håndtering af pakker og andre byrder, til arbejde med mennesker eller arbejde på kontor.I nogle jobs er der store fysiske risici. Det gælder fx bygge- og anlæg, transport og fremstillingssektoren.  I andre brancher er der udfordringer i det psykiske arbejdsmiljø, fx når du arbejder med mennesker, med vanskelige klienter eller når du bliver udsat for høje krav og højt arbejdstempo.

    Både det fysiske og de psykiske arbejdsmiljø er relevant og er for øvrigt også ligestillet i arbejdsmiljøloven. Det er vigtigt at tage højde for begge dele i forebyggelsen på virksomhederne. Det lærer man på arbejdsmiljøuddannelsen, hvor du får værktøjer til at afdække risici.

    2. AMO uddannelse øger dine medarbejderes produktivitet

    “Sørg for at behandle dine medarbejdere godt, så de ikke bruger dit internet til at søge job andre steder” -Mark Zuckerberg.

    Det er en god investering, at organisere en arbejdsmiljøuddannelse for dine medarbejdere. Hvis du behandler dem godt, og de føler sig værdsatte smitter det af på deres adfærd fx over for kunderne. Det skaber en positiv spiral og giver energi i hverdagen. Den positive spiral kan have positive effekter på alle dele af din virksomhed. Det er en måde at skabe loyale medarbejdere på, og det har altid en positiv virkning for din virksomhed.

    3. Du overholder arbejdsmiljøloven

    Som arbejdsgiver er det nødvendigt at kende arbejdsmiljølovgivningen. Det gælder både selve loven, men også den række af bekendtgørelser, som er en del af lovgivningen. Som arbejdsgiver har du det objektive ansvar for arbejdsmiljøet, og det er vigtigt at vide hvordan du kan leve op til det ansvar. Vidste du fx at du har pligt til at instruere dine ansatte og føre tilsyn med de ansatte? Denne pligt er understreget i Arbejdsmiljølovgivningen der beskriver situationer, hvor sundheds- og sikkerhedsuddannelse er særlig vigtig, fx når folk begynder arbejdet, udsættes for nye eller øgede risici, og hvor eksisterende færdigheder måske er blevet rustne eller skal opdateres.
    På arbejdsmiljøuddannelsen klæder vi dig på til at løfte dit ansvar og til at stå i spidsen for at skabe bedre arbejdsforhold.

    4. Du vil spare omkostninger

    Du kan spare omkostninger ved sygefravær, hvis dit arbejdsmiljø er i top. Herudover er der væsentlige besparelser fx for bøder og kompensationsbetalinger.Indirekte omkostninger kan omfatte forstyrrede arbejdsplaner, tabt produktivitet, oprydning og reparation, ansættelse og uddannelse af  vikarer, dårlig reklame, tid brugt på ulykkesundersøgelse og kravbehandling.
    Disse omkostninger kan reduceres væsentligt og det hjælper din arbejdsmiljøuddannelse dig med.

    Læs mere om arbejdsmiljøuddannelsen