Hvordan påvirker EU’s nye AI-forordning fremtidens arbejdspladser?

af | nov 26, 2024 | Arbejdsliv, Arbejdsmiljøorganisationen, Arbejdspladsbrugsanvisning, Kontorarbejde, Lovgivning, Rådgivning

Med vedtagelsen af EU’s AI Act har EU taget et stort skridt mod at regulere kunstig intelligens (AI). Forordningen, som stiller strenge krav til anvendelsen af AI i virksomheder og forventes at få stor betydning for arbejdsmiljøet.

Hvad indebærer AI-forordningen?

EU’s AI-forordning har til formål at sikre en etisk og sikker anvendelse af kunstig intelligens. Den klassificerer visse AI-systemer som højrisiko, især dem, der bruges i arbejdsmiljøet til overvågning, evaluering af medarbejdere eller beslutninger om ansættelse og afskedigelse. Disse systemer skal leve op til strenge krav om gennemsigtighed, menneskelig kontrol og datasikkerhed.

Direkte konsekvenser for arbejdsmiljøet

1. Højrisiko-AI og kontrol
AI-systemer, der overvåger medarbejdere, bliver klassificeret som højrisiko. Det betyder, at virksomheder skal sikre, at disse systemer ikke kun opfylder tekniske krav, men også respekterer medarbejdernes rettigheder og psykiske arbejdsmiljø. For eksempel skal der være menneskelig overvågning, som sikrer, at beslutninger truffet af AI kan efterprøves.

2. Automatisering og jobændringer
AI overtager mange rutineopgaver, hvilket kan føre til, at job forsvinder eller ændrer karakter. Forordningen sikrer, at denne udvikling sker under klare rammer, så virksomheder ikke kan automatisere uden hensyntagen til medarbejderne.

3. Arbejdsmiljørisici
Indførelsen af AI-systemer kan medføre nye risici, såsom psykisk stress, ensformige opgaver eller fejlprogrammering. AI Act kræver, at systemer er sikre og pålidelige, hvilket kan reducere disse udfordringer.

Indirekte konsekvenser for arbejdsmiljøet

– Menneskelig kontrol som nøgleprincip 
AI må ikke erstatte mennesker fuldstændigt. Forordningen lægger vægt på menneskelig kontrol, hvilket kan skabe en bedre balance mellem teknologiske løsninger og medarbejdernes indflydelse. 
 
– Nye kompetencekrav 
Når AI-systemer indføres, opstår der behov for, at medarbejdere lærer at bruge dem. Dette vil kræve mere efteruddannelse og træning i AI-relaterede færdigheder. 
 
– Ændrede arbejdsgange og samarbejde 
AI ændrer den måde, vi arbejder og samarbejder på. For eksempel kan AI-systemer gøre det lettere at udføre komplekse opgaver, men samtidig kræve, at medarbejdere forstår teknologien for at bruge den optimalt.

Fordele for arbejdsmiljøet

Den nye forordning sikrer, at AI ikke kun bliver en teknologisk revolution, men også en styrke for arbejdsmiljøet: 
 
– Forbedret sikkerhed 
Strenge krav til sikkerhed reducerer risikoen for ulykker og skader på arbejdspladsen. 
 
– Mindre monotoni 
Ved at automatisere rutineopgaver frigør AI tid til mere kreative og meningsfulde opgaver for medarbejderne. 
 
– Øget produktivitet 
AI kan øge effektiviteten i arbejdsgange, hvilket frigør ressourcer og skaber værdi for både medarbejdere og virksomheder.

Udfordringer og usikkerheder

Trods de mange fordele er der også udfordringer: 
 
– Kompleks lovgivning 
AI-forordningen er omfattende og detaljeret, hvilket kan gøre det svært for virksomheder at forstå og implementere reglerne korrekt. 
 
– Teknologisk udvikling 
AI udvikler sig hurtigt, og lovgivningen skal løbende opdateres for at holde trit med den teknologiske udvikling. 
 
– Samarbejde mellem mennesker og AI 
Hvordan mennesker og AI kan arbejde bedst sammen, er stadig et spørgsmål, der kræver forskning og erfaring. 
 
 
Kilde: EU’s AI-forordning (AI Act) der trådte i kraft i August 2024  

Tidligere blogindlæg

Evaluering af handleplan

Evaluering af handleplan

af | jul 30, 2024

Kan du huske Astrid? Arbejdsmiljørepræsentant i en rengøringsvirksomhed... Hun stod med et arbejdsmiljøproblem i sidste måned..Rigtig mange af de virksomheder hvor Astrids kollegaer gør rent, er i bæredygtighedens navn nemlig begyndt at papiraffaldssortere. Super...

Evaluering af handleplan

af | jul 30, 2024 | Arbejdsliv, Arbejdsmiljøuddannelsen, Cases, Kontorarbejde, Nedslidning

Kan du huske Astrid?

Arbejdsmiljørepræsentant i en rengøringsvirksomhed…

Hun stod med et arbejdsmiljøproblem i sidste måned..

Rigtig mange af de virksomheder hvor Astrids kollegaer gør rent, er i bæredygtighedens navn nemlig begyndt at papiraffaldssortere.

Super godt, jo!

Det er heller ikke som sådan dét, som er problemet!

Problemet er, at papir kan skabe store helbredsmæssige problemer, hvis ikke det håndteres korrekt med rette hjælpemidler til transport og dets beskaffenhed. 

Papiraffaldet kan komme op og veje 20 kg., og bliver ofte ​smidt ud i ​dårlig håndterbare poser, der skaber dårlige løft og vrid i kroppen hos ​Astrids kollegaer.

Med hjælp fra Arbejdstilsynets vejledning om løft, træk, skub vurderede Astrid papirsituationen, og lavede på baggrund heraf en handleplan.

En skide god handleplan har kun rigtig god effekt, hvis man husker at følge op på den og evaluere handlingerne.

Vi har spurgt Astrid, hvordan det går… 

“Altså det er både gået godt og mindre godt! Det er jo altid en proces.”– forklarer Astrid.
“Alle steder har vi fået indført mindre sække til papiret for at reducere vægt og gøre håndteringen lettere. 
Så det er jo godt!”

Astrid fortsætter: 
“Men papkasserne med håndtag i hver side, der skulle gøre transporten mere håndterbar og sikker, så løftet kunne foretages tæt på kroppen, bruger assistenterne ikke! 
 
Det tager for meget tid, siger de. Så de tager blot poserne op fra papkasserne. 
 
Men vi lavede en bæretest, som var meget individuel i forhold til hvad assistenterne kunne bære. Vi har derfor taget udgangspunkt i den assistent, der kan bære mindst og gjort det til standarten. Så er papkasserne måske nødvendige. 
 
Vi er stadig i dialog med virksomhederne om placeringen af papircontainerne, så de kan komme tættere på papirsorteringsstationerne. Men det er et større logistisk projekt for mange af virksomheder. 
 
Men det hjælper, at vi har øget hyppigheden af affaldsindsamlingen, fra en til to og nogle steder tre gange om ugen, der hvor der bliver produceret store mængder papiraffald. Det har ikke været nødvendigt alle steder, da mange virksomheder ikke bruger så meget papir længere.” 

At følge op på handleplanen er helt afgørende for resultatet af den.  

Vi har lavet et skema til en handlingsplan, som du kan downloade her
Vi anbefaler derfor i handleplanen at lave en tidsplan for opstart, afslutning og opfølgning af hvert tiltag.

Under opfølgningen kan der ske en ny vurdering af situationen og handleplanen kan modificeres herefter.  

Tak Astrid for at dele dit arbejdsmiljøproblem med os. 

 

En gang om måneden giver vi dig en ny case fra det virkelige arbejdsmiljøliv.  

Via vores undervisning får vi unik adgang til branchespecifikke arbejdsmiljøproblemer fra branchefællesskaber tilsvarende din arbejdshverdag. 

Vi deler gode idéer til løsninger, generelle anbefalinger og inspirerer dig til at tage fat i dit arbejdsmiljø. 

Suppleringskursus i Fra stress til trivsel

 

Vidste du, at fysiske omstændigheder i forbindelse med en arbejdsproces kan skabe stress?

Vi har et to dages suppleringskursus, der handler om, hvordan du som AMR og AL, kan håndtere og forebygge stress både i det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

Du kan tage begge dage eller blot melde dig til enten den ene eller anden dag, alt efter hvad jeres virksomheds behov er.

 

Læs mere

Kom med til arbejdsmiljødag på Hotel Hesselet d. 25. april 2024

af | jan 2, 2024 | Arbejdsleder, Arbejdsliv, Arbejdsmiljøorganisationen, Arbejdsmiljørepræsentant, Arbejdsmiljøuddannelsen, Arbejdspladsvurdering, Efteruddannelse for arbejdsmiljørepræsentanter

Hotel Hesselet i Nyborg
Tilmeld mig arbejdsmiljødagen

Styrk arbejdsmiljøet og skab en stærkere virksomhed

Hvis både medarbejdere og ledere har fokus på arbejdsmiljø og I anvender arbejdsmiljø aktivt til at skabe sikkerhed og trivsel, kan I styrke jeres virksomhed.

Arbejdsmiljøgruppen holder en arbejdsmiljødag d. 25. april 2024 på Hotel Hesselet i Nyborg, hvor vi ønsker at bidrage til et styrket arbejdsmiljø ved hjælp af seks spændende workshops. 

Men hvilke redskaber kan I bruge og hvilke initiativer kan I tage for bevæge jer i den rigtige retning og få integreret og udviklet arbejdsmiljø som et væsentligt medarbejder- og ledelsesredskab?

Arbejdsmiljødagen giver en rigtig god mulighed for at få inspiration til hvordan du kan arbejde med at skabe det sikreste, sundeste og mest trivselsfremmende arbejdsmiljø på din arbejdsplads.

Du får mulighed for at deltage i forskellige workshops på dagen.

Vælg én workshop om formiddagen og én om eftermiddagen.

Du kan vælge mellem følgende spændende workshops:

Formiddag:

  1. Hvordan arbejder man videre hvis APV’en har vist mistrivsel eller andre problemstillinger?
  2. Krænkelser – hvordan hjælper vi som AMO i konflikten?
  3. Sundhedsfremme (storrumskontorer mv.)

Eftermiddag:

  1. Hjemmearbejde – bevar kontakten og fællesskabet – Fra et ledelsesperspektiv.
  2. Stresshåndtering – hvordan tager vi imod tilbagevendte fra sygdom? FYLDT
  3. Hvordan tiltrækker- og fastholder vi de unge medarbejdere fra Generation Z? Undgå quiet quitting!

Boost arbejdsmiljønetværket ved at udveksle erfaringer med andre virksomheder

Arbejdsmiljødagen giver jer også mulighed for at booste jeres arbejdsmiljønetværk. Vi afholder som afrunding på dagen en reception, hvor I får mulighed for at udveksle erfaringer med andre virksomheder og skabe gode kontakter.

Mød underviserne

Sanina Kürstein

Præsentation af taler Sanina Kürstein – Arbejdsmiljøunderviser & seniorkonsulent

Sanina har 28 års undervisnings-, rådgivnings- og proces-erfaring og mener, at mennesket skal være med i processer for at kunne bygge oven på deres gamle viden og forståelser, for at kunne gå med i nye forandringer eller møde forandringsprocessen.

🔹Stresshåndtering – hvordan tager vi imod tilbagevendte fra sygdom?🔹

Denne workshop fokuserer på tilbagevenden efter stress-sygemelding og hvordan, man bedst muligt kan støtte og integrere kollegaer, der vender tilbage til arbejdet.
Vi vil kigge på AMO’s mangesidede opgave under og efter sygemelding.

🔹Hvordan arbejder man videre hvis APV’en har vist mistrivsel eller andre problemstillinger?🔹

Vi dykker ned i, hvordan man arbejder videre efter at have identificeret problemstillinger gennem en Arbejdspladsvurdering (APV). Hvordan påvirker og ændrer man en kultur fra mistrivsel til trivsel? Vi drøfter, hvordan Arbejdsleder og arbejdsmiljørepræsentant kan håndtere og møde disse problemstillinger på en konstruktiv måde, samtidig med at man sikrer en positiv arbejdskultur og trivsel.

Gennem mine workshops stræber jeg efter at skabe et rum, hvor vi kan dele viden, erfaringer og bedste praksis.

Sara La Cour

Præsentation af underviser: Sara la Cour

Jeg hedder Sara og er arbejdsmiljørådgiver i Arbejdsmiljøgruppen ApS. Jeg glæder mig til at skulle holde workshops for jer i to vigtige emner, nemlig: Håndtering af krænkelser på arbejdspladsen, samt Fastholdelse af unge medarbejdere fra Generation Z.

🔹Krænkelser – hvordan hjælper vi som arbejdsmiljøorganisation i konflikten?🔹

Vi skal se nærmere på det her emne, der for mange opleves svært og sårbart at håndtere. Lovgivningen er ikke tvetydig når det kommer til krænkelser. Krænkelser på arbejdspladsen er ulovlige. Men… hvad er en krænkelse egentlig? Og hvordan håndterer vi det i hverdagen på arbejdspladsen? Hvordan sikre vi, at medarbejdere både kan gå trygge på arbejde og ligeledes gå trygge hjem fra arbejde?

Udover at få en større forståelse for krænkelser, hvornår og hvordan de typisk opstår og effekten af dem, vil vi arbejde med nogle af de mange redskaber der findes til at forebygge krænkelser og som I kan gå hjem og bruge i jeres arbejde i AMO.

🔹Hvordan tiltrækker- og fastholder vi de unge medarbejdere fra Generation Z?🔹

Det her emne, om den nye generation på arbejdsmarkedet, glæder jeg mig rigtig meget til at dykke ned i sammen med jer! For hvordan tiltrække vi den flygtige ungdom? Og hvordan gør vi vores arbejdsplads så attraktiv, at vi undgår ”quiet quitting” og i stedet formår at fastholde dem i lidt længere tid end statistikken i øjeblikket spår?

Vi skal simpelthen lære Generation Z bedre at kende og på den måde blive klogere på hvordan vi kan tilpasse vores rekrutterings- og fastholdelsesstrategier. Derudover skal vi på denne workshop se på hvordan vi undgår generations clash og i stedet for bygget en solid bro mellem både BB, Y, X og Z.

Jeg glæder mig til at dele dagen med jer!

Christian Hjorth-Hansen

Præsentation af Underviser: Christian

Hej alle sammen! Mit navn er Christian og jeg er Senior arbejdsmiljørådgiver i Arbejdsmiljøgruppen ApS.

Jeg glæder mig til at holde workshops og til at dele mine erfaringer og indsigter med jer.

🔹Sundhedsfremme i storrumskontorer mv.🔹
I den første workshop, udforskes emnet Sundhedsfremme, især i relation til storrumskontorer og lignende arbejdsmiljøer. Vi vil diskutere de unikke udfordringer, der kan opstå i disse miljøer, og hvordan vi bedst muligt kan skabe et sundhedsfremmende arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Jeg vil blandt andet dele viden om ergonomi, aktivitetsfremme og mentalt velvære, samt praktiske strategier til at implementere disse principper i jeres daglige rutiner. Lad os sammen udforske, hvordan vi kan skabe et miljø, hvor sundhed og trivsel prioriteres og understøttes på alle niveauer.

🔹Hjemmearbejde – bevar kontakten og fællesskabet – Fra et ledelsesperspektiv.🔹
I den anden workshop ser vi nærmere på Hjemmearbejde og hvordan man som leder, kan bevare kontakten og fællesskabet med ens medarbejdere. Vi vil undersøge udfordringerne ved fjernarbejde og diskutere effektive strategier til at opretholde engagement, motivation og sammenhørighed i virtuelle arbejdsmiljøer. Jeg vil dele mine perspektiver og erfaringer med at lede og motivere teams på afstand, samt give konkrete råd og værktøjer, som I kan anvende i jeres egen ledelsespraksis. Lad os sammen finde veje til at skabe et stærkt og forbundet arbejdsmiljø, uanset hvor vores medarbejdere arbejder fra.

Gennem mine workshops stræber jeg efter at skabe et interaktivt og engagerende læringsmiljø, hvor vi kan udforske emnerne sammen og lære af hinandens erfaringer. Jeg opfordrer til åben dialog og deling af idéer, så vi sammen kan finde de bedste løsninger til at fremme sundhed, trivsel og fællesskab på arbejdspladsen.

Jeg skal da med!

Systematisk arbejdsmiljøarbejde

af | okt 8, 2023 | Arbejdsliv, Arbejdsmiljøorganisationen, Arbejdsmiljøuddannelsen, Arbejdspladsvurdering

Ny bekendtgørelse, samler regler om APV og AMO under ét

Systematisk arbejdsmiljø er en tilgang, hvor arbejdsmiljøet i en virksomhed håndteres på en planlagt og struktureret måde.

Det indebærer bl.a.:

  1. Risikovurdering: At identificere og vurdere risici på arbejdspladsen.
  2. Arbejdspladsvurdering (APV): En løbende proces for at kortlægge og håndtere risici.
  3. Arbejdsmiljøorganisation (AMO): En struktur, hvor arbejdsledere og valgte arbejdsmiljørepræsentanter samarbejder om at forbedre arbejdsmiljøet
  4. En fast årlig proces, hvor arbejdsmiljø og uddannelsesbehov drøftes.
  5. Nærhedsprincip: Sikrer, at AMO har tilstrækkeligt med medlemmer til at håndtere virksomhedens specifikke arbejdsmiljøbehov.
  6. Arbejdsmiljøpolitikker – er et krav ved certificering

Disse elementer bidrager til at forebygge arbejdsmiljøproblemer og forbedre sikkerheden og trivslen på arbejdspladsen. De er blevet samlet i en ny bekendtgørelse om systematisk arbejdsmiljø, som er trådt i kraft den 1. februar 2024. Samtidig ophæves bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed ligesom der vil ske væsentlige ændringer i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse.

Metoder til systematisk arbejdsmiljøarbejde

Enhver virksomhed bør opbygge rutiner og metoder til et systematisk arbejdsmiljøarbejde. Vores arbejdsmiljølovgivning fremmer blandt andet gennem kravet om udarbejdelse af en arbejdspladsvurdering (APV), at alle virksomheder kortlægger, prioriterer og gennemfører en form for systematik for arbejdsmiljøarbejdet. For de virksomheder der virkelig har ambitioner om en høj arbejdsmiljøstandard, er det som regel ikke tilstrækkeligt.

De sikrer et godt arbejdsmiljø ved mange forskellige tiltag. De gennemfører for eksempel runderinger på virksomheden, hvor Arbejdsmiljøgruppen foretager risikovurderinger og andre analyser. En anden benyttet metode er løbende at gennemføre kontrolforanstaltninger, overvågning af at givne instruktioner bliver overholdt samt at brugsanvisninger, personlige værnemidler og andet udstyr bliver vedligeholdt og ført ajour.

Det er lige så relevant at følge op på arbejdsmiljøet, som det er at følge op på virksomhedens økonomi. Og så er der ovenikøbet rigtig god økonomi i at gøre det.

Arbejdsmiljøledelse

Et godt arbejdsmiljø i en virksomhed forudsætter et klart engagement og en høj prioritering fra virksomhedens ledelse. Et højt sikkerhedsniveau forudsætter samtidig, at ledelsen er afklaret i forhold til, hvad den vil med sikkerheden på virksomheden, og at den er parat til at afsætte de nødvendige ressourcer i form af tid, penge og energi. Til gengæld vil en god indsats kunne resultere i færre arbejdsulykker og dermed mindre fravær. Sidegevinsten er færre fejl i produktionen/den leverede service og dermed øget kvalitet og mindre tab.

Det er vigtigt, at ledelsen gør sig klart, at der er tale om en løbende proces, hvor resultaterne først kommer efter et stykke tid. Samtidig er det vigtigt, at ledelsen viser sin gennemslagskraft i forhold til arbejdsmiljøarbejdet og sætter sig for bordenden, når der skal træffes og følges op på beslutninger om virksomhedens sikkerhed.

Et godt råd er at gennemføre forbedringerne lidt ad gangen i en fortløbende proces, hvor det sikres, at beslutningerne følges til dørs. Det giver ledelsen synlighed og troværdighed i forhold til medarbejderne og sikrer dermed deres positive medvirken.

Flere og flere virksomheder ser en fordel i at kunne styre sin arbejdsmiljøindsats. Et systematisk arbejdsmiljøarbejde giver på sigt anledning til besparelser, forbedring af image såvel internt som eksternt og til et forenklet samarbejde med myndighederne.

Et arbejdsmiljøledelsessystem giver ikke blot direkte fordele i den daglige ledelse, men er også et vigtigt bidrag til styring af omkostninger og risici.

Arbejdsmiljøledelsessystemet påvirker:

  • Forekomsten af arbejdsulykker og sygefravær
  • Arbejdsgangene
  • Interessenternes tillid til virksomhedens effektivitet
  • Ressourceforbruget i virksomheden
  • Medarbejdertilfredsheden
  • Myndighedernes prioritering af virksomheden

Målet med indførelse af et arbejdsmiljøledelsessystem er således typisk at:

  • Forbedre ressourceudnyttelsen med deraf følgende omkostningsreduktion
  • Forudse, forebygge og forhindre arbejdsmiljøproblemer
  • Øge virksomhedens produktivitet

Arbejdsmiljøledelse er en vigtig faktor i et systematisk arbejdsmiljøarbejde og kan for eksempel foregå gennem:

  • Strategisk udvikling med visioner, mål, milepæle, succeskriterier og evaluering
  • Samarbejde og møde mellem ledere og de ansatte om arbejdsmiljøet
  • Aftaler om og gennemførelse af arbejdspladsudvikling (APU)

Arbejdsmiljøværktøjer

Nogle af de værktøjer, der kan anvendes i arbejdet med arbejdsmiljø, er:

  • Tjekskemaer til løbende risikoanalyser, runderinger og undersøgelse af arbejdsmiljøpåvirkninger
  • Systematisk opdatering af informationer om arbejdsmiljø, instruktioner og arbejdspladsbrugsanvisninger, samt førstehjælpsudstyr
  • Udarbejdelse af planer for sikkerhed og sundhed (krav i bygge/anlæg)
  • Arbejdspladsvurderinger (APV) og udarbejdelse af arbejdsmiljøledelsessystemer

Der er også mulighed for at gøre brug af firmaer og konsulenter, der har specialiseret sig i området.

Arbejdsmiljøcertificering

Flere og flere virksomheder ser en fordel i at kunne styre sin arbejdsmiljøindsats. Målet med indførelse af et arbejdsmiljøledelsessystem er typisk at:

  • Forudse, forebygge og forhindre arbejdsmiljøproblemer
  • Forbedre ressourceudnyttelsen med deraf følgende omkostningsreduktion
  • Øge virksomhedens produktivitet

Fordelene ved en certificering af arbejdsmiljøindsatsen er, at man får papir på at arbejdsmiljøet er i orden. Det giver et godt image, og der er ydermere den fordel at Arbejdstilsynet ikke besøger virksomheden så ofte, eller slet ikke.

Certificering efter ISO 45001 viser, at din virksomhed arbejder systematisk med arbejdsmiljøledelse og løbende forbedrer arbejdsmiljøet.

Virksomheder i Danmark kan blive certificeret på tre måder. Enten efter de to danske ordninger i bekendtgørelse nr. 923 og nr. 924 eller efter ISO 45001, den nye internationale arbejdsmiljøledelsesstandard.

Ulykkesforebyggelse

Ønsker du inspiration og viden til at nedsætte antallet af ulykker?
Desværre, er det ikke nok at sætte regler op for sikkerhed. Der skal også arbejdes systematisk med forebyggelse, og der skal skabes en god sikkerhedskultur.

Arbejdsulykker

Er du i tvivl om, hvornår en ulykke er en arbejdsulykke?
Arbejdstilsynet definerer en arbejdsulykke som en pludselig, uventet og skadevoldende hændelse på arbejdet, som medfører personskade.

Nærved ulykker

Systematisk arbejdsmiljøarbejde skaber tilfredse medarbejdere

Nærved ulykker, ofte kendt som “close calls” eller “near misses”, er hændelser, hvor en potentielt skadelig situation undgås, ofte gennem ren held. Disse hændelser tilbyder værdifulde lektioner i arbejdsmiljøet, idet de giver indsigt i potentielle risici, der kan føre til alvorlige ulykker, hvis de ikke håndteres korrekt.

Sommervarmen påvirker arbejdsmiljøet

af | jul 30, 2019 | Arbejdsliv, Indeklima

Hvor varmt må det være på arbejdspladsen?

I går kunne man i DR Nyheder hører om personale og patienter på Århus Universitetshospital, som sveder i sommervarmen, da der ikke er aircondition i bygningerne.
 
Sommervarmen er nok noget noget, som de fleste danskere i øjeblikket påvirket af, og tilbringer du dagene på et kontor eller en varm byggeplads, så har du måske overvejet, hvor varmt der egentlig må være før, at arbejdsgiver skal foretager ændringer på arbejdspladsen.

I følge arbejdsmiljøloven må “temperaturen under normale klima- og arbejdsforhold holdes på 20-22°C ved stillesiddende arbejde og må ikke overstige 25°C. Kan denne temperatur ikke holdes, selv ved normale udetemperaturer, bør det undersøges, hvad årsagen hertil kan være.” Så hvad gør I hvis temperaturen er forhøjet i sommermånederne og der måske ligefrem er hedebølge?

De 5 råd fra BFA Velfærd og Arbejdstilsynet

  1. Sørg for pauser – især hvis temperaturen er over 35 °C. Pauserne skal holdes i lokaler med lavere temperatur eller udendørs.
  2. Risikogrupper  (gravide, ældre og medarbejdere med hjerte- eller lungesygdomme) skal have længere pauser eller evt. fri
  3. Adgang til drikkevand
  4. Informér medarbejderne om hvordan de skal køle sig ned og undgå dehydrering
  5. Påklædning skal skærme for solen, hvis man arbejder ude og tøjet skal være let og åndbart.

Kilder:

indeklimaportalen.dk

https://amid.dk/regler/at-vejledninger/temperatur-arbejdsrum-faste-arbejdssteder-a-1-12/

EU lovgivning om kunstig intelligens på vej

af | apr 8, 2019 | Arbejdsliv, Lovgivning

EU varsler med ny lovgivning om kunstig intelligens, og har i den forbindelse udarbejdet en rapport om konsekvenserne for vores samfund, når den kunstige intelligens rykker ind på arbejdspladser og i privatlivet.

Arbejdsmiljøgruppen deltog i det forberedende arbejde repræsenteret af Henrik Schøneberg for nyligt ved udarbejdelsen af denne EU rapport omkring de samfundsmæssige konsekvenser af kunstig intelligens.

“Rapporten kommer til at udstikke kursen for EUs lovgivning indenfor kunstig intelligens, som er blevet beskrevet som menneskehedens måske mest skelsættende teknologiske frembringelse nogensinde“, siger Henrik Schøneberg.

Derfor er det vigtigt, at processen inddrager hele paletten af ekspertudtalelser, kritiske medier, interesseorganisationer og borgere som lever med de politiske beslutninger i det daglige. 

“Det står klart, at arbejdsmarkedet står overfor store forandringer i de kommende år som følge af automatisering med kunstig intelligens og udskiftning af ekspertsystemer. Det stiller krav til øget efteruddannelse og nye arbejdsmiljøregler” fastslår Henrik Schøneberg.

Du kan få medbestemmelse

Den færdige rapport om kunstig intelligens vil formentlig blive offentliggjort inden sommer. Henrik Schøneberg og Arbejdsmiljøgruppen vil informere om forløbet og invitere til borgermøder. På borgermødet kan du få indsigt i rapporten og komme med forslag til, hvordan vi indenfor EUs rammer kan udnytte de store potentialer, der er i kunstig intelligens, samtidig med at vi dæmper de risici, der er forbundet med teknologien, det være sig i forhold til datasikkerhed, skævvridning af demokratiske processer, arbejdsmiljø og meget mere.