AMO hjemmeopgave – Den praktiske opgave til arbejdsmiljøuddannelsen

AMO hjemmeopgave

Det er et krav for at blive uddannet AMR/leder den 3 dages Lovpligtige Arbejdsmiljøuddannelse (AMO), at den praktiske opgave udføres. 

Forventninger til opgaveløsningen 

Vi forventer, at du via din opgaveløsning gør dig nogle tanker og overvejelser i forhold til dit ansvar og din rolle som AMR/leder.
Vi forventer desuden også, at du via din opgaveløsning mundtligt kan give dine medkursister en kort præsentation af jeres status quo på arbejdet med arbejdsmiljøet i jeres virksomhed. 

Opgavebeskrivelsen 

Du er en del af en arbejdsplads, måske er det en større eller mindre virksomhed, måske er den veletableret, måske er den i gang med at skabe sit fundament.  

Uanset ovenstående måske’er, så er du en del af et arbejdsmiljø, ja både et fysisk arbejdsmiljø og et psykisk arbejdsmiljø – og nu har du, i kraft af din AMR-rolle, et større ansvar for det. 

TÆNK over dit fysiske arbejdsmiljø: 
Hvilke fysiske rammer omgiver dig og dine kollegaer?
Hvilke redskaber og værktøjer bruger du og dine kollegaer i forbindelse med jeres arbejde? 

TÆNK over dit psykiske arbejdsmiljø:
Hvordan har du og dine kollegaer det egentlig generelt?
Er I presset med at nå det I skal? 

Med de TANKER i baghovedet, kan du da huske hvornår I sidst gennemførte jeres Arbejdspladsvurdering (APV)?

  1. Hvis du har mulighed for det, så prøv at finde frem til jeres sidste APV.
  2. Se også om du kan finde jeres Handleplan lavet på baggrund af APV-resultaterne, og hvis muligt også gerne referatet fra den seneste Årlige drøftelse af arbejdsmiljøet.
  3. Se om der står noget i referatet om sikkerhedsrundering.  

REFLEKTER over din egen holdning til arbejdsmiljøet:
Hvordan engagerede du dig i det før du blev valgt som Arbejdsmiljørepræsentant/-leder?
Kan du mærke at noget har ændret sig i din holdning til arbejdsmiljøet?  

REFLEKTER over hvad du er nervøs/tryg ved i din nye rolle:
Er der nogle områder, hvor du forventer modstand fra enten dine kollegaer eller din ledelse?
Hvilke fordele har du i din stilling og/eller som person, som kan være dig til gavn i din nye rolle? 

Praktiske forhold til opgaveløsningen  

  • Vi forventer, at du tager ansvar for din egen læring i dette uddannelsesforløb. 
  • Vi forventer ikke, men det kan være rart, at have nogle få stikord nedskrevet til ovenstående. 
  • Vi forventer ikke, men det kan være en god ide, at spørge tidligere arbejdsmiljørepræsentanter/-ledere om adgang eller henvisning til det materiale der omhandler arbejdsmiljøet i jeres virksomhed. 

Vi glæder os til at møde dig og høre dine overvejelser om dit arbejdsmiljø. Vi ses til undervisningen. 

 

E-learning

Tager du arbejdsmiljøuddannelse som E-learning består du opgaven ved at gøre dig nogle tanker og overvejelser i forhold til overstående opgavebeskrivelse og ved enten at skrive maksimum 1 normalside eller mundtligt via en lyd-/videofil at lave en kort præsentation af status quo på arbejdet med arbejdsmiljøet med udgangspunkt i nedenstående.

Udover denne opgave, skal du også aflevere en skriftlig opgave, i slutningen af uddannelsen.
Dette læser du meget mere om, undervejs i uddannelsen.

Online arbejdsmiljøuddannelse

Tager du den online arbejdsmiljøuddannelse, består du opgaven ved at gøre dig nogle tanker og overvejelser i forhold til overstående opgavebeskrivelse og ved enten at skrive maksimum 1 normalside eller mundtligt via en lyd-/videofil at lave en kort præsentation af status quo på arbejdet med arbejdsmiljøet med udgangspunkt i nedenstående.

Udover denne opgave, skal du også aflevere en skriftlig opgave, i slutningen af uddannelsen.
Dette hører du meget mere om, undervejs i uddannelsen.

OSH Courses

For the physical 3 days course, you will need to prepare the assignment above, before the course starts.
For the online course or E-learning, you have to submit your response by either writing a maximum of 1 standard page (2400 characters) or presenting orally via an audio/video file, providing a brief overview of the current status of the work environment, with a focus on the following points.

In addition to this, you will submit an written assignment at the end of the course.

AMO samarbejde for arbejdsledere

Hvem skal være i arbejdsmiljøorganisationen?

Udpegning af arbejdsleder til Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) Arbejdslederne udgør sammen med arbejdsmiljørepræsentanten (AMR) medlemmerne af arbejdsmiljøgruppen.

Hvad er forskellen på en arbejdsleder og arbejdsmiljørepræsentant?

Arbejdslederen udpeges af arbejdsgiveren, hvor arbejdsmiljørepræsentanten vælges af medarbejderne. Arbejdslederne udgør sammen med arbejdsmiljørepræsentanterne medlemmerne af AMO. Funktionen som arbejdsleder i AMO skal varetages af en eller flere personer, der leder det arbejde, som udføres i på arbejdspladsen. Vedkommende skal også have kendskab til arbejdspladsens kerneopgaver, produktion og ydelse. Arbejdslederen skal på det samme arbejdsmiljøkursus som arbejdsmiljørepræsentanten.

Hvem kan udpeges til arbejdsleder?

Valget af arbejdsleder skal ske ud fra en vurdering af, hvem der både har direkte arbejdsledelse og et godt overblik over hele området.

Hvilken rolle har arbejdslederen i arbejdsmiljøorganisationen?

Det er den arbejdsleder, der har den direkte ledelse af og tilsynet med arbejdet inden for arbejdsmiljøgruppens område, der skal indgå i arbejdsmiljøgruppen. Den arbejdsleder, der er medlem af arbejdsmiljøgruppen, fungerer som repræsentant for alle de ledere, der er i gruppens område. Arbejdslederne i arbejdsmiljøgrupperne har både ret og pligt til at deltage i den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse, ligesom de skal gives den fornødne tid til at passe arbejdsmiljøarbejdet.

AMO opgaver

Bliv klogere på AMO’s opgaver

Arbejdsmiljøorganisationen medvirker i alle vigtige beslutninger om arbejdsmiljøet i virksomheden og er virksomhedens vigtigste redskab til at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

AMO kursus – Samarbejde og forandring

Hvordan styrker I samspillet og engagementet?

Denne 1-dags workshop sætter fokus på, hvordan I skaber konstruktive processer rundt om AMO’s arbejde som fundament for at styrke arbejdsmiljøindsatsen.

AMO Brush Up

Vores AMO Brush Up kursus er designet specielt til arbejdsmiljørepræsentanter i Arbejdsmiljøorganisationen (AMO), der ønsker at holde sig ajour med de seneste ændringer inden for arbejdsmiljølovgivning og -regler.

Kom med til arbejdsmiljødag på Hotel Hesselet d. 25. april 2024

Hotel Hesselet i Nyborg

Styrk arbejdsmiljøet og skab en stærkere virksomhed

Hvis både medarbejdere og ledere har fokus på arbejdsmiljø og I anvender arbejdsmiljø aktivt til at skabe sikkerhed og trivsel, kan I styrke jeres virksomhed.

Arbejdsmiljøgruppen holder en arbejdsmiljødag d. 25. april 2024 på Hotel Hesselet i Nyborg, hvor vi ønsker at bidrage til et styrket arbejdsmiljø ved hjælp af seks spændende workshops. 

Men hvilke redskaber kan I bruge og hvilke initiativer kan I tage for bevæge jer i den rigtige retning og få integreret og udviklet arbejdsmiljø som et væsentligt medarbejder- og ledelsesredskab?

Arbejdsmiljødagen giver en rigtig god mulighed for at få inspiration til hvordan du kan arbejde med at skabe det sikreste, sundeste og mest trivselsfremmende arbejdsmiljø på din arbejdsplads.

Du får mulighed for at deltage i forskellige workshops på dagen.

Vælg én workshop om formiddagen og én om eftermiddagen.

Du kan vælge mellem følgende spændende workshops:

Formiddag:

  1. Hvordan arbejder man videre hvis APV’en har vist mistrivsel eller andre problemstillinger?
  2. Krænkelser – hvordan hjælper vi som AMO i konflikten?
  3. Sundhedsfremme (storrumskontorer mv.)

Eftermiddag:

  1. Hjemmearbejde – bevar kontakten og fællesskabet – Fra et ledelsesperspektiv.
  2. Stresshåndtering – hvordan tager vi imod tilbagevendte fra sygdom? FYLDT
  3. Hvordan tiltrækker- og fastholder vi de unge medarbejdere fra Generation Z? Undgå quiet quitting!

Boost arbejdsmiljønetværket ved at udveksle erfaringer med andre virksomheder

Arbejdsmiljødagen giver jer også mulighed for at booste jeres arbejdsmiljønetværk. Vi afholder som afrunding på dagen en reception, hvor I får mulighed for at udveksle erfaringer med andre virksomheder og skabe gode kontakter.

Mød underviserne

Sanina Kürstein

Præsentation af taler Sanina Kürstein – Arbejdsmiljøunderviser & seniorkonsulent

Sanina har 28 års undervisnings-, rådgivnings- og proces-erfaring og mener, at mennesket skal være med i processer for at kunne bygge oven på deres gamle viden og forståelser, for at kunne gå med i nye forandringer eller møde forandringsprocessen.

🔹Stresshåndtering – hvordan tager vi imod tilbagevendte fra sygdom?🔹

Denne workshop fokuserer på tilbagevenden efter stress-sygemelding og hvordan, man bedst muligt kan støtte og integrere kollegaer, der vender tilbage til arbejdet.
Vi vil kigge på AMO’s mangesidede opgave under og efter sygemelding.

🔹Hvordan arbejder man videre hvis APV’en har vist mistrivsel eller andre problemstillinger?🔹

Vi dykker ned i, hvordan man arbejder videre efter at have identificeret problemstillinger gennem en Arbejdspladsvurdering (APV). Hvordan påvirker og ændrer man en kultur fra mistrivsel til trivsel? Vi drøfter, hvordan Arbejdsleder og arbejdsmiljørepræsentant kan håndtere og møde disse problemstillinger på en konstruktiv måde, samtidig med at man sikrer en positiv arbejdskultur og trivsel.

Gennem mine workshops stræber jeg efter at skabe et rum, hvor vi kan dele viden, erfaringer og bedste praksis.

Sara La Cour

Præsentation af underviser: Sara la Cour

Jeg hedder Sara og er arbejdsmiljørådgiver i Arbejdsmiljøgruppen ApS. Jeg glæder mig til at skulle holde workshops for jer i to vigtige emner, nemlig: Håndtering af krænkelser på arbejdspladsen, samt Fastholdelse af unge medarbejdere fra Generation Z.

🔹Krænkelser – hvordan hjælper vi som arbejdsmiljøorganisation i konflikten?🔹

Vi skal se nærmere på det her emne, der for mange opleves svært og sårbart at håndtere. Lovgivningen er ikke tvetydig når det kommer til krænkelser. Krænkelser på arbejdspladsen er ulovlige. Men… hvad er en krænkelse egentlig? Og hvordan håndterer vi det i hverdagen på arbejdspladsen? Hvordan sikre vi, at medarbejdere både kan gå trygge på arbejde og ligeledes gå trygge hjem fra arbejde?

Udover at få en større forståelse for krænkelser, hvornår og hvordan de typisk opstår og effekten af dem, vil vi arbejde med nogle af de mange redskaber der findes til at forebygge krænkelser og som I kan gå hjem og bruge i jeres arbejde i AMO.

🔹Hvordan tiltrækker- og fastholder vi de unge medarbejdere fra Generation Z?🔹

Det her emne, om den nye generation på arbejdsmarkedet, glæder jeg mig rigtig meget til at dykke ned i sammen med jer! For hvordan tiltrække vi den flygtige ungdom? Og hvordan gør vi vores arbejdsplads så attraktiv, at vi undgår ”quiet quitting” og i stedet formår at fastholde dem i lidt længere tid end statistikken i øjeblikket spår?

Vi skal simpelthen lære Generation Z bedre at kende og på den måde blive klogere på hvordan vi kan tilpasse vores rekrutterings- og fastholdelsesstrategier. Derudover skal vi på denne workshop se på hvordan vi undgår generations clash og i stedet for bygget en solid bro mellem både BB, Y, X og Z.

Jeg glæder mig til at dele dagen med jer!

Christian Hjorth-Hansen

Præsentation af Underviser: Christian

Hej alle sammen! Mit navn er Christian og jeg er Senior arbejdsmiljørådgiver i Arbejdsmiljøgruppen ApS.

Jeg glæder mig til at holde workshops og til at dele mine erfaringer og indsigter med jer.

🔹Sundhedsfremme i storrumskontorer mv.🔹
I den første workshop, udforskes emnet Sundhedsfremme, især i relation til storrumskontorer og lignende arbejdsmiljøer. Vi vil diskutere de unikke udfordringer, der kan opstå i disse miljøer, og hvordan vi bedst muligt kan skabe et sundhedsfremmende arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Jeg vil blandt andet dele viden om ergonomi, aktivitetsfremme og mentalt velvære, samt praktiske strategier til at implementere disse principper i jeres daglige rutiner. Lad os sammen udforske, hvordan vi kan skabe et miljø, hvor sundhed og trivsel prioriteres og understøttes på alle niveauer.

🔹Hjemmearbejde – bevar kontakten og fællesskabet – Fra et ledelsesperspektiv.🔹
I den anden workshop ser vi nærmere på Hjemmearbejde og hvordan man som leder, kan bevare kontakten og fællesskabet med ens medarbejdere. Vi vil undersøge udfordringerne ved fjernarbejde og diskutere effektive strategier til at opretholde engagement, motivation og sammenhørighed i virtuelle arbejdsmiljøer. Jeg vil dele mine perspektiver og erfaringer med at lede og motivere teams på afstand, samt give konkrete råd og værktøjer, som I kan anvende i jeres egen ledelsespraksis. Lad os sammen finde veje til at skabe et stærkt og forbundet arbejdsmiljø, uanset hvor vores medarbejdere arbejder fra.

Gennem mine workshops stræber jeg efter at skabe et interaktivt og engagerende læringsmiljø, hvor vi kan udforske emnerne sammen og lære af hinandens erfaringer. Jeg opfordrer til åben dialog og deling af idéer, så vi sammen kan finde de bedste løsninger til at fremme sundhed, trivsel og fællesskab på arbejdspladsen.

7 gode råd til arbejdsmiljørepræsentant og arbejdsleder

1. Tal med den forhenværende AMR eller arbejdsleder.

2. Få et overblik over arbejdsmiljøindsatser der hidtil været, og hvilke fremtidige initiativer, der står beskrevet i AMO´s handlingsplan.

3. AMOs struktur og opbygning – er der en særlig grund til, at den er udformet på denne måde eller skal I genoverveje denne opbygning?

4. Overvej hvad du vil bidrage med i AMO arbejdet.

5. Sørg for at etablere et godt samarbejde i AMO. I kan fx udarbejde et årshjul hvor i planlægger årets AMO-møder og andre arbejdsmiljøindsatser.

6. Indgå i netværk med andre arbejdsmiljørepræsentanter og/eller arbejdsledere

7. Hold dig opdateret om arbejdsmiljølovgivningen og vigtige emner inden for det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

Kilde: Arbejdstilsynet

Arbejdsmiljø-repræsentant (AMR)

En Arbejdsmiljørepræsentant skal først og fremmest stå til rådighed for sine kolleger. Kollegaerne skal kunne kontakte AMR enten telefonisk eller på arbejdspladsen.

AMO samarbejde for arbejdsledere

Arbejdslederen, der har den direkte ledelse af og tilsynet med arbejdet inden for arbejdsmiljøgruppens område, skal indgå i arbejdsmiljøgruppen. 

Arbejdsmiljø-organisationen

Arbejdsgiveren, de ansatte og arbejdsledere skal samarbejde om arbejdsmiljøet.

Har du spørgsmål?

Hele arbejdsmiljøloven gælder stadig på byggepladser

Arbejdsmiljøloven gælder stadig – også i disse coronatider.  På byggepladser bør man sikre sig, at der ikke slækkes på afholdelse af sikkerhedsmøder og koordinators tilstedeværelse på byggepladserne. 

 Reglerne på byggepladser gælder stadig.  Det er stadig et krav at der skal afholdes sikkerhedsmøder mindst en gang hver 14. Dag. På byggepladser hvor to eller flere arbejdsgivere må forventes at være til stede samtidig, skal koordinator være personligt tilstede ved sikkerhedsrunderingen.

.Myndighederne opfordrer som bekendt til agtpågivenhed, og Arbejdstilsynet gennemfører en særlig indsats på byggepladserne.

Derfor bør sikkerhedsmøder ikke afholdes i eksempelvis skurvogne, hvis den anbefalede afstand mellem deltagerne ikke kan overholdes eller der er flere end 10 deltager. Sikkerhedsmøderne med bygherres arbejdsmiljøkoordinator kan istedet henlægges til større lokaler eller i det fri. Vil man undgå fysiske møder kan man i stedet afholde dem digitalt, som man jo også gør i stort omfang i andre brancher.

Man kan ifølge Arbejdstilsynets regler, ikke annullere koordinators sikkerheds aktiviteter på landets byggepladser. Vælger bygherre at opretholde aktiviteten på byggepladserne, er det med alt hvad det indebærer af overholdelse af lovgivningens krav, herunder koordinators personlige tilstedeværelse på byggepladsen.

Se uddrag af Arbejdstilsynets bekendtgørelse om Bygherres pligter:

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 117Bygherres pligter

§ 16.  Stk. 3. Ordinære sikkerhedsmøder skal afholdes mindst en gang hver 14. dag. Ekstraordinære møder afholdes, hvis der indtræffer alvorligere ulykker, forgiftninger eller andre sundhedsskader eller tilløb hertil, samt når der i øvrigt er behov herfor.

§ 19. Bygherren skal sørge for, at koordinator fører en passende kontrol med, at koordineringen på byggepladsen fungerer efter hensigten, og at aftaler med arbejdsgiverne om fællesområderne, jf. § 13, og beslutninger på sikkerhedsmøderne, bliver overholdt. Dette skal bl.a. ske ved koordinators personlige tilstedeværelse på byggepladsen, herunder ved sikkerhedsrunderinger.

Stk. 2. Sikkerhedsrunderinger skal gennemføres mindst én gang hver 14. Dag.

Fire fordele ved at tage arbejdsmiljøuddannelsen

Psykisk arbejdsmiljø

Du kan tage arbejdsmiljøuddannelsen online eller du kan tage det over tre dage som kursus med fremmøde, men uanset hvad du vælger, kan du få et stort udbytte af at deltage. Måske har du hørt at §9 uddannelsen, som den også kaldes, er en knastør gennemgang af regler, en oplevelse på linje med at se maling tørre eller betragte græs der gror. Men jeg kan love, at sådan er det ikke længere – ikke hos os i hvert fald.

Vi arbejder med emner som psykisk arbejdsmiljø og teambuilding helt nede i græshøjde. Vi tager ud på virksomhederne og møder folk, hvor de er. Vi giver ikke alle svarene, vi hjælper med at stille de rigtige spørgsmål og giver dig redskaberne, så du selv kan finde svarene på dine spørgsmål.

AMO uddannelse – en forstyrrende udgift eller et nyttigt redskab

Du tænker måske:
Er arbejdsmiljøuddannelsen andet en udgift, der forstyrrer forretningsaktiviteterne på virksomhederne. Er der behov for en uddannelse for at skabe et godt arbejdsmiljø med arbejdsglæde og motivation? Eller er det spild af penge?

Faktisk viser forskningen at der er penge at spare ved at investere i træning og uddannelse af medarbejdere i arbejdsmiljø. Det drejer sig både om penge, der sparet ved færre sygefraværsdage og færre ulykker. Det er også rent positive tegn som større arbejdsglæde og højere energi.

Eksempler på at arbejdsmiljøuddannelse og forebyggelse virker er der mange af.

Her skal nævnes et par stykker:

  • AstraZeneca Research gennemførte sundhedsaktiviteter og ergonomiske forbedringer med særligt designede arbejdspladser. Det resulterede i besparelser på mellem £500k – £700k gennem øget produktivitet mens £80,000  blev sparet på sundhedsomkostninger for psykiske lidelser.
  • British Gas Services (BGS) gennemførte 120 workshops med 1200 deltagere for at forebygge muskel- og skeletsygdomme MSDs, som tegnede sig for 1/3 af sygefraværet hos de ansatte. Gevinsten af denne investering var £31 for hver £1 der blev investeret, eller £1660 per deltagende medarbejder.

På plastvirksomheden JJ Kühn lægger direktør Jesper Dam stor vægt på, at alle medarbejdere har fået uddannelse i arbejdsmiljø. Derfor har 15 medarbejdere og ledere været igennem et obligatorisk arbejdsmiljøkursus:

“Det er vigtigt, at sikre at alle har det samme vidensniveau og følger de spilleregler vi har på virksomheden omkring sikkerhed, oprydning og gode arbejdsrutiner. Arbejdsmiljøuddannelsen har skabt større fokus på sikkerheden i alle områder af vores produktion. Vi er selvfølgelig interesseret i at overholde arbejdsmiljølovgivningen, men vi er mere ambitiøse end det: Vi stræber mod at skabe et optimalt arbejdsmiljø.”

Arbejdsmiljøuddannelsen blev tilrettetlagt i samarbejde med ledelsen i Kühn og blev således rettet ind mod de arbejdsmiljøforhold, som virksomheden i forvejen arbejdede med. Det betød at uddannelsesforløbet blev specifikt og brugbart. Det gav sig også udslag i synlige resultater bl.a. med ergonomi og kemi.

Underviseren fra Arbejdsmiljøgruppen siger:
“Uddannelsen har indeholdt teori om arbejdsmiljøloven, psykisk arbejdsmiljø og ulykkesforebyggelse. Men først og fremmest har vi taget højde for de behov virksomheden havde for at få styr på deres APV, deres tunge løft, maskiner og ergonomi.”

Arbejdsmiljøuddannelse uanset virksomhedsstørrelse

Uanset størrelsen af ​​din virksomhed er sundheds- og sikkerhedsuddannelse et vigtigt redskab til at forbedre arbejdsmiljøet.

Her er nogle grunde til, at du bør overveje at sende dine medarbejdere på arbejdsmiljøuddannelse, hvis du ikke allerede har det:

1. Styr på helheden

Få styr på det psykiske og det fysiske arbejdsmiljø. Det handler om helheden.
Måske har du en forestilling om at risici i arbejdsmiljøet er noget konkret som at falde ned fra et stillads eller at miste en finger i maskinen. Det er jo også rigtigt. Det fysiske arbejdsmiljø er vigtigt. Men der er mange andre lige så alvorlige risici. For eksempel er der meget store grupper, der er udsat for vold på arbejdet. Og endnu flere der rammes af stress eller udbrændthed.

Mange virksomheder har den antagelse, at deres arbejdsområde ikke indebærer risici. Men sandheden er, at risici i forskellige erhverv spænder fra arbejde i højden, arbejde ved tunge maskiner i store fremstillingsvirksomheder, manuel håndtering af pakker og andre byrder, til arbejde med mennesker eller arbejde på kontor.I nogle jobs er der store fysiske risici. Det gælder fx bygge- og anlæg, transport og fremstillingssektoren.  I andre brancher er der udfordringer i det psykiske arbejdsmiljø, fx når du arbejder med mennesker, med vanskelige klienter eller når du bliver udsat for høje krav og højt arbejdstempo.

Både det fysiske og de psykiske arbejdsmiljø er relevant og er for øvrigt også ligestillet i arbejdsmiljøloven. Det er vigtigt at tage højde for begge dele i forebyggelsen på virksomhederne. Det lærer man på arbejdsmiljøuddannelsen, hvor du får værktøjer til at afdække risici.

2. AMO uddannelse øger dine medarbejderes produktivitet

“Sørg for at behandle dine medarbejdere godt, så de ikke bruger dit internet til at søge job andre steder” -Mark Zuckerberg.

Det er en god investering, at organisere en arbejdsmiljøuddannelse for dine medarbejdere. Hvis du behandler dem godt, og de føler sig værdsatte smitter det af på deres adfærd fx over for kunderne. Det skaber en positiv spiral og giver energi i hverdagen. Den positive spiral kan have positive effekter på alle dele af din virksomhed. Det er en måde at skabe loyale medarbejdere på, og det har altid en positiv virkning for din virksomhed.

3. Du overholder arbejdsmiljøloven

Som arbejdsgiver er det nødvendigt at kende arbejdsmiljølovgivningen. Det gælder både selve loven, men også den række af bekendtgørelser, som er en del af lovgivningen. Som arbejdsgiver har du det objektive ansvar for arbejdsmiljøet, og det er vigtigt at vide hvordan du kan leve op til det ansvar. Vidste du fx at du har pligt til at instruere dine ansatte og føre tilsyn med de ansatte? Denne pligt er understreget i Arbejdsmiljølovgivningen der beskriver situationer, hvor sundheds- og sikkerhedsuddannelse er særlig vigtig, fx når folk begynder arbejdet, udsættes for nye eller øgede risici, og hvor eksisterende færdigheder måske er blevet rustne eller skal opdateres.
På arbejdsmiljøuddannelsen klæder vi dig på til at løfte dit ansvar og til at stå i spidsen for at skabe bedre arbejdsforhold.

4. Du vil spare omkostninger

Du kan spare omkostninger ved sygefravær, hvis dit arbejdsmiljø er i top. Herudover er der væsentlige besparelser fx for bøder og kompensationsbetalinger.Indirekte omkostninger kan omfatte forstyrrede arbejdsplaner, tabt produktivitet, oprydning og reparation, ansættelse og uddannelse af  vikarer, dårlig reklame, tid brugt på ulykkesundersøgelse og kravbehandling.
Disse omkostninger kan reduceres væsentligt og det hjælper din arbejdsmiljøuddannelse dig med.

Læs mere om arbejdsmiljøuddannelsen