Biologiske agenser og arbejdsmiljø
Forebyggelse af smitte fra biologiske agenser
Hvis der er risiko for at du bliver eksponeret for mikroorganismer på dit arbejde eller i forbindelse med dit arbejde, så skal i udarbejde en risikovurdering.
Definition af biologiske agenser
Biologiske agenser er blevet et emne, der bliver diskuteret på alle arbejdspladser i øjeblikket pga. Coronakrisen, der tog fart i marts 2020. Denne artikel omhandler, hvordan man risikovurderer biologiske agenser. Disse biologiske agenser defineres i bekendtgørelsen om biologiske agenser således:
Særlige forhold i sundheds-og dyreplejen
- Uvisheden om forekomsten af biologiske agenser i mennesker eller dyr samt i udtagne prøver og materialer fra disse.
- Farerne ved de biologiske agenser, der eventuelt forekommer eller mistænkes for at forekomme i mennesker eller dyr samt i udtagne prøver og materialer fra disse.
- Den risiko, der skyldes arbejdets karakter, herunder f.eks. blodprøvetagning.
F.A.Q. om biologiske agenser
Hvem skal være opmærksomme på biologiske agenser?
Hvis du fremstiller, anvender, håndtere eller arbejder fx i laboratorier med udvikling af biologiske agenser, så skal du være opmærksom på infektionsrisikoen og alvorligheden af den infektion, som du potentielt kan pådrage dig, mens du udfører dit arbejde. Udover social og sundhedsområdet så skal disse brancher undersøge, hvilke biologiske agenser de ansatte bliver eksponeret for:
Eksempler fra bek. 57, bilag 2:
- Arbejde i levnedsmiddelfabrikker.
- Arbejde i landbruget, f.eks. håndtering af korn, hø og husdyr.
- Arbejde, der indebærer kontakt med dyr eller animalske produkter.
- Arbejde med sundheds- og dyrepleje, f.eks. sygehuse, dyrehospitaler og post mortemenheder.
- Arbejde i kliniske, veterinære og diagnostiske laboratorier, bortset fra diagnostiske mikrobiologiske laboratorier.
- Arbejde i forbindelse med indsamling, behandling og bortskaffelse af affald, herunder dagrenovation.
- Arbejde i rensningsanlæg.
- Arbejde i lokaler, hvor der benyttes luftbefugtningsanlæg. (kilde: Stk. 2. Bekendtgørelsen omfatter endvidere andet arbejde, som på grund af sin art eller de forhold, hvorunder det foregår, indebærer, at man kan blive udsat for påvirkning fra biologiske agenser.)
Hvordan defineres en biologisk agens?
“Mikroorganismer, herunder genetisk modificerede mikroorganismer, cellekulturer og endoparasitter hos mennesker, som er i stand til at fremkalde en infektionssygdom, allergi eller toksisk effekt.” (Bekendtgørelse 57)
Hvad skal vi overveje, når vi risikovurdere de biologiske agenser?
De biologiske agenser, som I eksponeres for på arbejdepladsen, skal således klassificeres under en af de fire risikogrupper. I denne klassifikation skal I overveje:
- risiko for infektion og alvorligheden af infektionen
- mulige allergiske reaktioner
- toksiske risici
Hvilke risikogrupper findes der?
De biologiske agenser er kategoriseret i fire risikogrupper
(bek. 57 stk 2. og bilag 7 og 8)
- risikogruppe: et biologisk agens, som sandsynligvis ikke forårsager infektionssygdom hos mennesker.
- risikogruppe: et biologisk agens, der kan forårsage infektionssygdom hos mennesker og være til fare for de ansatte; der er lille risiko for spredning til samfundet; der findes sædvanligvis effektiv forebyggelse eller behandling.
- risikogruppe: et biologisk agens, der kan forårsage alvorlig infektionssygdom hos mennesker og udgør en alvorlig fare for de ansatte; der kan være risiko for spredning til samfundet, men der findes sædvanligvis effektiv forebyggelse eller behandling.
- risikogruppe: et biologisk agens, der forårsager alvorlig infektionssygdom hos mennesker og udgør en alvorlig fare for de ansatte; der kan være stor risiko for spredning til samfundet; der findes sædvanligvis ingen effektiv forebyggelse eller behandling. Kan et biologisk agens, der ikke findes i bekendtgørelse 57, bilag 8, ikke med sikkerhed klassificeres i en risikogruppe, skal det foreløbigt klassificeres i den højeste risikogruppe blandt de, der kan være tale om.
Hvem skal have risikovurderingen af de biologiske agenser?
Denne vurdering skal bygge på alle tilgængelige oplysninger herunder vejledninger fra offentlige myndigheder, Arbejdstilsynet og Sundhedsstyrelsen og Statens Seruminstitut. I skal således kortlægge, hvilke mulige sygdomme de ansatte kan risikere at pådrage sig. Der skal foreligge oplysninger om de arbejdsprocesser, hvorunder påvirkning fra biologiske agenser kan finde sted, og om omfanget af eksponeringen for den biologiske agens