Nye regler om psykisk arbejdsmiljø

Nye regler om psykisk arbejdsmiljø

Bekendtgørelse sætter fokus på risikofaktorer og gør det nemmere for virksomhederne at få oversigt over Arbejdstilsynets krav

Der er en ny bekendtgørelse på vej der præciserer kravene til et psykisk arbejdsmiljø. Bekendtgørelsen samler mange af de regler, der før har været spredt i forskellige vejledninger og giver et bedre overblik over de krav bl.a. Arbejdstilsynet stiller til det psykiske arbejdsmiljø. Bekendtgørelsen er en del af den arbejdsmiljøaftale, som et bredt flertal i Folketinget blev enige om i april sidste år. Der er i udkastet til bekendtgørelsen bl.a. lagt op til at fokusere på følgende særlige risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø:

  • Stor arbejdsmængde og tidspres
  • Uklare krav og modstridende krav i arbejdet
  • Høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker
  • Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane
  • Arbejdsrelateret vold i og uden for arbejdstiden

Marlene Buch Andersen, ph.d., jurist med speciale i arbejdsskadesager og arbejdsmiljø, Københavns Universitet siger om ideen med en bekendtgørelse

– Ideen med at få en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø er rigtig god. Vi har uden tvivl manglet klarere regler for, hvad der specifikt kan knyttes til det psykiske arbejdsmiljø. Det har været svært at vide for virksomheder, hvordan man sikrer, at det psykiske arbejdsmiljø er godt.

– Jeg mener, at bekendtgørelsen giver en bedre forståelse af, hvad psykisk arbejdsmiljø indeholder. Jeg er særligt positivt indstillet over for definitionerne i bekendtgørelsen om mobning, seksuel chikane og andre risikofaktorer. Vi har manglet klare definitioner i gældende ret, og det får vi nu

 

Behov for viden om regler for psykisk arbejdsmiljø

 

Kravene til arbejdsgivere bliver tydelige En bekendtgørelse vil konkretisere hvilke krav, der gælder for det psykiske arbejdsmiljø. Dermed bliver det mindre komplekst at foreholde sig til. Det er en viden, arbejdsgivere og ledere ofte efterspørger.

Fx svarer over halvdelen (53 pct.) af lederne i en FTF-undersøgelse fra 2016, at de har behov for mere viden og flere redskaber i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø 

Den nye bekendtgørelse kan medvirke til en øget dialog om psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladserne så arbejdsgivere, AMO og  ledere, tillidsvalgte, medarbejdere, HR-afdelinger m.fl. vil få et bedre udgangspunkt til at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø.

Bedre ligestilling af fysisk og psykisk arbejdsmiljø

Med en bekendtgørelse vil lovgivningen om psykisk arbejdsmiljø i højere grad svare til de andre arbejdsmiljøområder (fx ulykker, ergonomisk arbejdsmiljø, kemi og støj). Det ligger i naturlig forlængelse af den formelle ligestilling af fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som blev gennemført i arbejdsmiljøloven i 2013 (§ 1a), hvor det fremgår, at ”Loven omfatter det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø”.

Større klarhed over påbud om psykisk arbejdsmiljø 

Det bliver klart for arbejdspladserne, hvad Arbejdstilsynet giver påbud om Arbejdstilsynet giver i dag stort set altid påbud indenfor to bestemmelser: §§ 4 og 7, stk. 1 i bekendtgørelse om arbejdets udførelse (se fakta nedenfor). Af disse bestemmelser fremgår, ”at arbejdet i alle led skal planlægges, tilrettelægges og udføres, således at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt”.

 Bestemmelserne anvendes både i forhold til det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Det betyder, at det er uklart for arbejdspladser og arbejdsgivere, hvad det faktisk er, Arbejdstilsynet lægger vægt på, når de skal vurdere, om det psykiske arbejdsmiljø er i orden.

 

Sverige er foregangsland 

Sverige har i 2016 udarbejdet en ambitiøs bekendtgørelse om organisatorisk og socialt arbejdsmiljø. Til bekendtgørelsen hører en omfattende vejledning til arbejdspladserne om, hvordan de kan efterleve reglerne. De første erfaringer med den nu 1 ½ år gamle lov viser bl.a., at langt flere ledere og medarbejdere tager kurser i psykisk arbejdsmiljø, det svenske arbejdstilsyn giver langt flere påbud om emnet. Og det er blevet tydeligere for arbejdspladser og arbejdsgivere hvilke krav, de skal leve op til. Alene de første 9 måneder efter bekendtgørelsen trådte i kraft, har 20.000 ledere og 3.000 arbejdsmiljørepræsentanter taget kurser (af typisk 3 dages varighed) om psykisk arbejdsmiljø.

 I Sverige kræver bekendtgørelsen om organisatorisk og socialt arbejdsmiljøs paragraf 12, at arbejdsgivere skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at forhindre, at placeringen af arbejdet bliver sundhedsskadelig.

Arbejdsgivere skal allerede i planlægningen af arbejdet redegøre for, hvordan tilrettelæggelsen af arbejdet kan påvirke medarbejdernes sundhed. I den svenske bekendtgørelse fremhæves eksempler i arbejdsmiljøet, der indebærer sundhedsrisici, som blandt andet et stort omfang af overarbejde, lange vagter og vidtrækkende muligheder for at udføre arbejde på forskellige tidspunkter og steder med forventningen om at være tilgængelig.

Arbetsmiljöverket har eksempelvis givet en betinget bøde på 100.000 svenske kroner til en arbejdsgiver på grund af store problemer med arbejdspres, stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det fik arbejdsgiveren til at handle og ansætte fire nye medarbejdere til at løse det voksende antal opgaver, og dermed blev bøden annulleret. Det beretter den svenske hovedorganisation TCO.

Psykisk arbejdsmiljø eller socialt og organisatorisk arbejdsmiljø?

For at understrege det organisatoriske aspekt af det psykiske arbejdsmiljø har svenskerne skiftet ”psykisk arbejdsmiljø” ud med ”organisatorisk og socialt arbejdsmiljø”. En lang række forskere på danske universiteter bl.a. Helge Hvid (RUC) og xx har tilsluttet sig betegnelsen.

Det ventes, at den endelige bekendtgørelse er klar fra sommeren 2020

 

Baggrund: (Faktaboks)

 

Til trods for Folketingets målsætning for 2020 om en reduktion på i antallet af psykisk belastede lønmodtagere går det den forkerte vej i Danmark.

Tal fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser, at andelen af de psykisk mest belastede lønmodtagere er steget med 16,8 pct. siden 2012.

I stedet for at nærme os målet i 2020 strategien om en 20 pct. reduktion af belastede lønmodtagere, nærmer vi os en forværring på 20 pct. Antallet af anmeldte psykiske arbejdsskader er samtidig på et markant højere niveau end for ti år siden. 

 

 

 

Sommervarmen påvirker arbejdsmiljøet

Hvor varmt må det være på arbejdspladsen?

I går kunne man i DR Nyheder hører om personale og patienter på Århus Universitetshospital, som sveder i sommervarmen, da der ikke er aircondition i bygningerne.
 
Sommervarmen er nok noget noget, som de fleste danskere i øjeblikket påvirket af, og tilbringer du dagene på et kontor eller en varm byggeplads, så har du måske overvejet, hvor varmt der egentlig må være før, at arbejdsgiver skal foretager ændringer på arbejdspladsen.

I følge arbejdsmiljøloven må “temperaturen under normale klima- og arbejdsforhold holdes på 20-22°C ved stillesiddende arbejde og må ikke overstige 25°C. Kan denne temperatur ikke holdes, selv ved normale udetemperaturer, bør det undersøges, hvad årsagen hertil kan være.” Så hvad gør I hvis temperaturen er forhøjet i sommermånederne og der måske ligefrem er hedebølge?

De 5 råd fra BFA Velfærd og Arbejdstilsynet

  1. Sørg for pauser – især hvis temperaturen er over 35 °C. Pauserne skal holdes i lokaler med lavere temperatur eller udendørs.
  2. Risikogrupper  (gravide, ældre og medarbejdere med hjerte- eller lungesygdomme) skal have længere pauser eller evt. fri
  3. Adgang til drikkevand
  4. Informér medarbejderne om hvordan de skal køle sig ned og undgå dehydrering
  5. Påklædning skal skærme for solen, hvis man arbejder ude og tøjet skal være let og åndbart.

Arbejdsmiljøkoordinator på en byggeplads

Det er højsæson for byggeprojekter og det summer af liv på byggepladserne rundt omkring i Danmark.

Hos Arbejdsmiljøgruppen afholder vi kurser om arbejdsmiljøkoordinatoruddannelsen året rundt. I den anledning kigger vi nærmer på, hvilken rolle arbejdsmiljøkoordinatoren har.

En arbejdsmiljøkoordinatoren skal sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø på vegne af bygherren, og har to funktioner under byggeprocessen:

Under projekteringen skal arbejdsmiljøkoordinatoren sørge for, at der udarbejdes en PSS ved større byggeprocesser, og at der er en god kommunikation mellem projekteringslederen og de øvrige projekterende.

Senere i byggeprocessen, når planlægningen af byggepladsen går i gang, skal arbejdsmiljøkoordinatoren sørger for, at de forskellige opgaver og arbejdsfaser bliver planlagt på en måde, der tager højde for sikkerheden og sundheden.

Desuden skal koordinatoren sørge for, at der er et godt samarbejde mellem entreprenørerne, og at PSS´en bliver ajourført undervejs i byggeprocessen. På større byggepladser skal arbejdsmiljøkoordinatoren også være fysisk tilstede på byggepladsen løbende. Det gælder ved opstarten, hvor der skal afholdes møde, og mindst hver 14. dag skal der foretages sikkerhedsrunderinger sammen med entreprenørerne på byggepladsen og afholde sikkerhedsmøder med entreprenørerne og arbejdsmiljøorganisationen.

Arbejdsmiljøkoordinatorens rolle og samarbejdspartnere skifter således undervejs i byggeprocessen, og det kan være to forskellige, der har ansvaret for de forskellige dele af processen:

  • Arbejdsmiljøkoordinatoren, der har ansvaret for projekteringsfasen, kaldes da koordinator (p)
  • Arbejdsmiljøkoordinatoren, der har ansvaret for byggepladsen kaldes koordinator (b)

Hvis du skal være arbejdsmiljøkoordinator og mangler den lovpligtige uddannelse, så kan du tilmelde dig kurset her.

EU lovgivning om kunstig intelligens på vej

EU varsler med ny lovgivning om kunstig intelligens, og har i den forbindelse udarbejdet en rapport om konsekvenserne for vores samfund, når den kunstige intelligens rykker ind på arbejdspladser og i privatlivet.

Arbejdsmiljøgruppen deltog i det forberedende arbejde repræsenteret af Henrik Schøneberg for nyligt ved udarbejdelsen af denne EU rapport omkring de samfundsmæssige konsekvenser af kunstig intelligens.

Rapporten kommer til at udstikke kursen for EUs lovgivning indenfor kunstig intelligens, som er blevet beskrevet som menneskehedens måske mest skelsættende teknologiske frembringelse nogensinde“, siger Henrik Schøneberg.

Derfor er det vigtigt, at processen inddrager hele paletten af ekspertudtalelser, kritiske medier, interesseorganisationer og borgere som lever med de politiske beslutninger i det daglige. 

Det står klart, at arbejdsmarkedet står overfor store forandringer i de kommende år som følge af automatisering med kunstig intelligens og udskiftning af ekspertsystemer. Det stiller krav til øget efteruddannelse og nye arbejdsmiljøreglerfastslår Henrik Schøneberg.

Du kan få medbestemmelse

Den færdige rapport om kunstig intelligens vil formentlig blive offentliggjort inden sommer. Henrik Schøneberg og Arbejdsmiljøgruppen vil informere om forløbet og invitere til borgermøder. På borgermødet kan du få indsigt i rapporten og komme med forslag til, hvordan vi indenfor EUs rammer kan udnytte de store potentialer, der er i kunstig intelligens, samtidig med at vi dæmper de risici, der er forbundet med teknologien, det være sig i forhold til datasikkerhed, skævvridning af demokratiske processer, arbejdsmiljø og meget mere.

Nu uddeles arbejdsmiljøprisen for 2019

Nu uddeles arbejdsmiljøprisen for 2019

Arbejdsmiljøprisen bliver uddelt d. 8. april af Arbejdsmiljørådet. 12 arbejdspladser er nomineret til prisen for deres særlige indsatser inden or kategorierne:

  • arbejdsulykker
  • muskel- og skeletbesvær
  • psykisk arbejdsmiljø
  • unge og nyansattes arbejdsmiljø.

En af de nominerede i kategorien “psykisk arbejdsmiljø” er entreprenørvirksomheden Adserballe & Knudsen A/S. Det psykiske arbejdsmiljø står ikke nødvendigvis øverst på APV ´en på en byggeplads, men entreprenørvirksomheden har set, hvad det betyder at stressbelastninger mindskes. Adserballe & Knudsen A/S er en virksomhed i vækst, og succesen har medført øget stress:

“Vi taler om stress på et forebyggende niveau, for det handler om, hvordan vi sikrer, atmedarbejderne trives bedst muligt. Vi forsøger ikke at tale stress op, for nogle gange kan man forstærke de ting, der er negativt fokus på. Vi vil ikke skabe en situation, hvor vi alle har ondt i livet, men sikre os, at vi agerer forebyggende og opbyggende i forhold til mental trivsel,” siger DiannaHansen, HR- og udviklingskonsulent hos Adserballe & Knudsen A/S. (Kilde: Arbejdsmiljørådet)

Læs flere historier fra de nominerede arbejdspladser her, og få inspiration til, hvordan I kan tage jeres arbejdsmiljø et skridt videre.