Positiv psykologi
Ressource- og trivselstænkning
Vi bliver mest påvirket af negative følelser
Negative oplevelser påvirker os stærkere end de positive oplevelser, selvom vi umiddelbart hellere vil opleve de positive følelser. Vi kommer derfor til at være mere præget af vores negative oplevelser. Den positive psykologiske teori er derfor centreret om at kortlægge de ressourcer der er til stede og hvor der arbejdes med at have en opmærksomhed på det der skaber trivsel. Så i stedet for kun at se på, hvad der skaber frustration, afmagt og vrede, så er den positive psykologiske intervention optaget af, hvad der på den anden side skaber samarbejde, et anerkende miljø og glæde.
Forstyrrelser versus fordybelse
Vi oplever de fleste af vores positive følelser, når vi har mulighed for at fordybe os i en aktivitet: en samtale og et projekt. Alligevel tillader vi, at vi bliver forstyrret privat, såvel som på vores arbejde af sociale medier og mails og andet
Imran Rashid, speciallæge i almen medicin har skrevet to bøger om vores digitale vaners påvirkning af vores hjerne. Hvis man igennem længere tid har vænnet sig til at blive afbrudt, begynder hjernen selv at gøre det uden ydre triggere.
Hvad giver tilfredshed på arbejdspladsen?
Vi lever i et af de mest priviligerede samfund i verden, og har derfor gode forudsætninger for at skabe trivsel. Den nye retning inden for psykologien, positiv psykologi, og denne retning er koncentreret om, hvad der giver livsglæde og ressourcetænkning i stedet for problemløsning baseret på mangeltænkning. Dette betyder også at ledelsen på arbejdspladser og de ansatte skal have fokus på hinanden som ressourcer og potentiale. Det handler om at give mulighed for at have indflydelse på eget arbejde, da det er et eksempel på noget der er videnskabelig belæg for øger de ansattes engagement.
F.A.Q. om positiv psykologi
Hvem har behov for positiv psykologi?
Positiv psykologi er ikke kun rettet mod nogen, der har et problem, men alle der gerne vil fremme en god samarbejdskultur og øge trivslen for alle. Vi er født med to psykologiske mekanismer: En impuls til at hæmme positive følelser og til at fokusere på de negative følelser og oplevelser.
Ignorerer den positive psykologi ikke bare de negative følelser og oplevelser?
Den positive psykologi udelukker ikke at der findes reelle problemer som man skal tage sig af. Den tilbyder derimod et ekstra perspektiv som ikke udelukkende ser på mangler men også på, hvad det så er vi stræber efter at skabe.
Bøger til videre læsning:
Hans Henrik Knoop, lektor i psykologi: Positiv Psykologi. Tænkepause,
Imran Rashid, speciallæge i almen medicin, it-iværksætter: ‘Sunde vaner – skabt med vilje’