Arbejdsmiljørundering/ sikkerhedsrundering

Arbejdsmiljørunderingerne et systematisk værktøj, der kan give et øjebliksbillede af arbejdsmiljøet.

Arbejdsmiljørunderingen er en gennemgang af arbejdsmiljøet i en afdeling eller virksomhed.

Det er mest hensigtsmæssigt, at gennemgangen foretages af arbejdsmiljøgruppen, der har ansvaret for det daglige arbejdsmiljøarbejde.

En rundering er en måde at holde øje med arbejdsmiljøet og rette de ting, der umiddelbart falder i øjnene. En rundering kan opfange problemer, der umiddelbart kan rettes, og er samtidig en måde at udvikle APV’en.

De løbende undersøgelser af arbejdsmiljøet gør det samtidig nemmere og mindre tidskrævende at forny den lovpligtige arbejdspladsvurdering, og arbejdsmiljørunderingen medvirker til at gøre arbejdsmiljørepræsentanten og arbejdslederen i arbejdsmiljøgruppen mere synlige.

Når runderingen er gennemført, kan I altså også få et billede af, om arbejdsmiljøgruppens arbejde er tilstrækkeligt, eller om visse områder skal styrkes.

Under en rundering kan man:

  • rette på forkerte rutiner og arbejdsstillinger
  • fotografere fejl og mangler (til videre behandling i AMO)
  • fotografere gode ideer og vellykkede løsninger
  • dokumentere og anerkende eksempler på godt psykisk arbejdsmiljø.

Det er mest hensigtsmæssigt, at arbejdsmiljørunderingerne foretages af AMO´s arbejdsmiljøgrupper, da de har ansvaret for det daglige arbejdsmiljøarbejde. De kan naturligvis indhente ekspertise og rådgivning, men det forudsætter, at arbejdsmiljørepræsentanten er med i runderingen, så der sikres opfølgning i arbejdsmiljøgruppen.

Runderingerne kan benyttes som en del af af det daglige arbejdsmiljøarbejde, hvis man har risikobaseret arbejde fx inden for bygge- og anlægsbranchen og industrien. De kan også anvendes som en del af en APV-kortlægning evt. kombineret med APV-spørgeskemaer eller dialogbaseret APV.

Desuden kan det også anvendes proaktivt:

  • Analyse af ulykker
  • Analyse af nærved-ulykker
  • Registrering af ulykker
  • Anmeldelse af ulykker

Vi kan hjælpe jer med en rundering eller audit på jeres virksomhed.

F.A.Q

Hvad er sikkerhedsrunderinger?

Sikkerhedsrunderinger er systematiske inspektioner af en arbejdsplads med formålet at identificere og vurdere risici, der kan påvirke medarbejdernes sikkerhed og sundhed.

Hvem udfører sikkerhedsrunderinger?

Det er ofte arbejdsmiljørepræsentanter eller koordinatorer på byggepladser, der udfører disse runderinger, men det kan også være ledere eller et team bestående af medarbejdere fra forskellige afdelinger.

Hvordan forbereder man sig til en sikkerhedsrunde?

Forberedelse indebærer typisk at udarbejde en tjekliste over potentielle risici, planlægge ruten for runderingen, og sørge for, at alle relevante personer er informeret om tidspunktet for runderingen.

Hvad kigger man efter under en sikkerhedsrunde?

Man kigger efter risici som dårlig ergonomi, kemiske farer, utilstrækkelig belysning, støj, og generel orden og renlighed på arbejdspladsen.

Hvordan dokumenteres fundene fra en sikkerhedsrunde?

Fundene skal dokumenteres nøje, typisk i en rapport eller et elektronisk system. Det er vigtigt at beskrive risici detaljeret og foreslå mulige løsninger.

Hvad sker der efter en sikkerhedsrunde?

Efter runderingen skal der udarbejdes en handlingsplan for at adressere identificerede risici. Denne plan skal implementeres, og effektiviteten af gennemførte tiltag bør vurderes.

Hvor ofte bør sikkerhedsrunderinger udføres?

Frekvensen afhænger af virksomhedens størrelse, natur og de specifikke risici. Nogle virksomheder udfører dem månedligt, mens andre gør det kvartalsvis eller årligt.

Hvorfor er sikkerhedsrunderinger vigtige?

De er afgørende for at identificere og forhindre arbejdsrelaterede ulykker og sygdomme, og de spiller en central rolle i at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

Har du spørgsmål?