Generel
På dette kursus bliver du bedre til at håndtere følelsesmæssige emner og du får teknikker til at håndtere vigtige svære samtaler.
Udbytte for dig
Udbytte og Kompetenceløft
- Indsigt i den svære samtale og værktøjer til at håndtere disse i AMR og AML rollen
- Håndtere de svære og følelsesmæssige og ambivalentfyldte samtaler
- Introduktion til MI som metode og en konkret samtalemodel
- Får værktøjer til at lytte aktivt som samtaleansvarlig ind i svære emner
- Kommunikere mere assertivt og passe på dig selv i AMR/AML rollen, uden at blive opslidt
Indhold
Med udgangspunkt i din arbejdsplads og dine oplevelser, giver vi dig mulighed for at få indsigt i og gennemskue, hvad der er på spil i en svær samtale. Vi ser på, hvordan vi kan bruge MI-metoden, og hvordan du i dit arbejde som Arbejdsmiljø eller sikkerhedsrepræsentant kan komme svære spørgsmål i møde og håndtere følelsesmæssige udfordringer i samtale.
Med fokus på det psykiske arbejdsmiljø vil der blive inddraget cases fra dagligdagen, så du lærer at lytte ind i svære situationer/følelser og du bliver introduceret til en evidensbaseret samtalemodel og MI metoden som redskab og løftestang i dit arbejde i.
Form
Vi veksler mellem oplæg, dialog og øvelser.
Du opfordres til at bidrage aktiv, og i den forbindelse vil der blive sørget for et trygt og fortroligt rum, hvor du som deltager, får lejlighed til at udveksle erfaringer – vi vil arbejde med de konkrete dilemmaer og udfordringer som du som Arbejdsmiljø- eller sikkerhedsrepræsentant går og slås med relateret til det psykiske arbejdsmiljø.
Målgruppe
Oplever du til tider dårlig stemning på din arbejdsplads? Måske har du oplevet, at nogen kommer til dig, fordi de føler sig stressede, mistrives, er blevet talt dårligt til, nedgjort eller mobbet? Eller måske har du oplevet at der opstår misforståelser, hvor dine kollegaer så opsøger dig som AMR/AML.
Mangler du værktøjer og teknikker, når du skal være støttepæl i de sårbare emner indenfor psykiske arbejdsmiljø - Hvis det er tilfældet, så er dette kursus noget for dig!
Varighed
6 timer
Praktisk information
Der er fuld forplejning på kurset - giv os besked om eventuelle allergier hurtigst muligt.
Krav for at få kursusbevis
Du skal være tilstede under hele kurset.